torsdag den 9. juni 2011

Saml selv dit køkken på Internettet

Med en helt nyudviklet online butik er det nu muligt at samle sit eget køkken, bad og garderobe med præcis de elementer, man ønsker. Mens du samler dit nye køkken, kan du konstant holde øje med prisen for det samlede antal elementer. Når du er tilfreds med både indhold og pris, kan du bestille og betale – og få dage senere banker fragtmanden på døren med dit nye køkken.

Det lyder næsten som fremtidsmusik, men det er fra i dag en realitet på adressen www.barebilligst.dk

Hjemmesideadressen er ikke tilfældigt valgt. Bag den nye online butik står brødrene Carsten og Torben Andersen, og sidstnævnte fortæller: "Min bror og jeg har været i branchen i over 12 år, og vi ved præcist, hvad der skal til. Vi har skabt et unikt logistiksystem, der minimerer lager og andre omkostninger. Derfor kan vi sælge køkkener, badeværelser og garderober af virkelig høj kvalitet til måske Danmarks laveste priser".

De to brødre bag firmaet med det passende navn Brødrene Andersen hører begge til nord for Limfjorden, hvor det er god skik at være både billig, hurtig og ordholdende.

"Vi har lagt det hele an på ordentligt købmandskab, og i vores verden betyder det, at vores kunder skal opleve, at de får mere, end de betaler for og at en aftale er en aftale. Derfor har vi brugt næsten et år på at få det hele til at spille sammen, så alting fungerer perfekt", fortæller Carsten Andersen.

At der er mere end blot snak bag udtalelserne ses bl.a. på den online butik, der nu betjener kunder over hele landet med nye køkkener, bad og garderobe. Der er lagt stor vægt på overskuelighed, brugervenlighed og tillid. Lige nu er E–handelsfonden i gang med at tildele butikken det eftertragtede "e–mærke", der er en garanti for, at der er styr på alt fra handelsbetingelser til sikkerhed. Via sindrige aftaler med producenter og transportører er der lagt op til lynhurtig levering direkte hos køberen.

"Det ligger ikke til nordjyder at bruge store armbevægelser, men vi kan godt love, at vi konstant arbejder på at være det billigste alternativ i Danmark. Vores faglige stolthed forbyder os at sælge det allerbilligste på markedet det er simpelthen for ringe kvalitet. Men med ordentlige varer kan vi konkurrere så godt og vel. Faktisk vil man ofte kunne spare op til 20% på www.barebilligst.dk i forhold til andre udbydere", fortæller Torben Andersen.

For Brødrene Andersen stopper det ikke her. Der er aktuelle planer om at udvide det allerede omfattende sortiment med andre produkter, men de to nordjyder ønsker ikke at afsløre hvilke endnu. Som de siger: "Med de priser, vi har på vores produkter på online butikken nu, er der ingen tvivl om, at vi bliver holdt godt øje med".
 

Læs mere her

tags: Danmark, jorden, omkostninger, købmandskab,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar