fredag den 12. december 2014

Sig goddag til fremtidens ovn, der selv finder opskriften og tilbereder retten perfekt

Først byggede vi samtalekøkkener, senest er det madværksteder. Interessen for madlavning og gastronomi boomer for tiden. Vi prioriterer at lave god mad - og gerne fra bunden. Fortvivl dog ikke, hvis du ikke er en ørn i et køkken. Du kan stadig servere perfekt tilberedte madretter til familien og gæsterne - med de nye ovne fra De Dietrich. De Dietrich har produceret en ovnkollektion med et fuldautomatisk tilberedningsprogram. Ovnen genkender madvaren, du sætter ind i ovnen - ud fra en database af madretter, hvor hver ret er lavet mellem 1.700 og 2.000 gange. I løbet af ca. fem min. finder ovnen den optimale temperatur og bagetid.

Funktionen hedder ICS – 'Intelligent Cooking System'. Ovnens sensorer analyserer indholdet i ovnrummet og bestemmer program, temperatur, vægt og varighed. Efter en kort analyse vil ovnen fortælle, hvornår retten er færdig, uanset størrelse eller tilstand.

De enkelte retter er tilberedt over 1.800 gange, programmeret og lagt ind i ovnens hukommelse. Når ovnen finder et tilberedningsmatch, låser den på dette og tilbereder retten til den er færdig. En eksklusiv De Dietrich funktion.

Men det er blot én af De Dietrich ovnenes mange unikke egenskaber. Eolyse er en anden: Mados og dampe fra ovnrummet renses for fedtstoffer og lugt, inden de lukkes ud i køkkenet.

'Lav temperaturtilberedning' er også et fuldautomatisk og eksklusivt De Dietrich program (uden sammenligning med almindelig tilberedning ved fast lav temperatur). Her fortæller ovnen, hvornår retten er færdig - og resultatet bliver perfekt. Eksempelvis roastbeef, der efter tre timers tilberedning kun vil have en tynd brun/grå kant, mens resten er rosa.

Sig goddag til fremtidens ovn. Den er her allerede.

Vejl. priser fra 12.999,-

Om De Dietrich - pyrolysens opfinder
De Dietrich er en fransk hvidevarerproducent, kendt for produkter af høj kvalitet og med sans for detaljer. De Dietrich opfandt pyrolysen, som de nu har videreudviklet med lanceringen af 'Pyro-turbo', hvor ovnens ventilator bruges. Den øgede bevægelse af luften sikrer, at ovnrummets mange hjørner og hulrum rengøres.

Læs mere her

tags: retten, Intel, sprog, database, stemmer,

torsdag den 11. december 2014

Nyt lovforslag sikrer billige boliger i hele byen

Med låneramme og planlovsændringer får de store kommuner et længe efterlyst redskab til at sikre byer med boliger til alle Det bliver også i fremtiden muligt for sygeplejersken og sosu-assisten at bo til en overkommelig husleje i de store byer også i de nye bydele, som er under udbygning i disse år.

Det er resultatet af et lovforslag, som ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen og miljøminister Kirsten Brosbøl fremsætter i dag. Med en ændring i planloven, får kommunerne mulighed for at kræve, at hver fjerde bolig skal være en almen bolig. I de boligområder, der allerede er planlagt bliver der med en ændring af almenboligloven mulighed for at yde ekstralån på 500 mio. kroner, så der bliver plads til almene boliger selv om grundpriserne er høje.

- Det er historisk, at kommunerne nu kan bestemme, at almene boligorganisationer i de store byer skal have mulighed for at bygge nye boliger, som også er til at betale for helt almindelige lønmodtagere. Hvis vi skal bevare sammenhængskraften i vores store byer, så er det helt afgørende, at byen ikke opdeles. Den ekstra støtte, vi nu giver til byggeri af almene boliger, vil allerede nu skabe muligheder for, at helt almindelige mennesker kan bo i de områder, der nu er under udbygning, siger Carsten Hansen

Miljøminister Kirsten Brosbøl lægger vægt på, at kommunerne nu har det redskab, der skal til for at sikre, at mennesker med helt almindelige job, også kan bo på attraktive adresser.

- Kommunerne får netop det redskab, som især de større kommuner som f.eks. København har ønsket sig, så de kan planlægge for flere almene boliger. Som socialdemokrat er det for mig en helt afgørende værdi, at alle mennesker uanset indkomst kan bo side om side, og jeg håber, kommunerne vil gøre brug af dette redskab og sikre fællesskabet og sammenhængskraften i byen også i fremtiden, siger Kirsten Brosbøl.

Ændringen i planloven gælder områder i byerne, som kommunerne enten ikke har lokalplanlagt for boliger, eller områder der er udlagt til blandet bolig og erhverv. Her kan kommunerne fremover stille krav om, at 25 procent af boligerne skal være almene.

Læs mere her

tags: København, organisation, husleje, miljø, sygeplejerske, Miljøminister,

torsdag den 4. december 2014

Det bliver sværere at være boligkøber efter nytår

Fra 1. januar træder en helt ny ejendomsmæglerlov i kraft. Loven ændrer særligt ved vilkår, som gør det vanskeligere at være boligkøber. Derfor er det nu vigtigere end nogensinde at have en rådgiver med på sidelinjen. Har du planer om at gå på boligjagt i det nye år, så er det en god ide at sætte dig ind i de nye regler. Du vil nemlig skulle forholde dig til en ny situation som boligkøber. Eksempelvis vil salgsopstillingen fremover indeholde færre økonomiske oplysninger, du vil eventuelt skulle byde på din bolig i auktionslignende budrunder, og du vil ikke længere kunne forvente rådgivning fra ejendomsmægleren.

"Med den nye lov bliver det helt klart, at ejendomsmægleren udelukkende er sælgers mand og ikke har nogen forpligtelser til at rådgive dig som køber", forklarer boligadvokat Kristina Søgaard fra ADVODAN i Billund.

"Det vil fx betyde, at det bliver langt sværere at gøre ejendomsmægleren ansvarlig, hvis der er fejl i de oplysninger, du får i en bolighandel. Derfor bør du alliere dig med dine egne rådgivere, medmindre du selv vil stå med ansvaret", siger hun.

Forenklet salgsopstilling
Efter den nye lov må ejendomsmæglerne ikke længere udarbejde finansieringsforslag i salgsmaterialet. Samtidig bliver det frivilligt, om ejendomsmægleren vil angive en brutto- og nettoudgift.

"Det vil gøre det vanskeligere at sammenligne ydelserne på forskellige boliger. Og generelt bliver det nu endnu mere vigtigt, at du ikke skriver under på noget, før du har været i banken og har fået lavet beregninger på den konkrete bolig og har sørget for at få indsat advokatforbehold i købsaftalen", understreger Kristina Søgaard.

Åbent udbud
Endeligt åbner den nye ejendomsmæglerlov op for, at boliger nu kan sælges via mere auktionslignende metoder – fx åbent udbud, hvor de interesserede købere kender hinandens bud.

"Det gør det bare endnu mere vigtigt, at du som køber er godt klædt på og har din bank og en advokat med på banen", slutter Kristina Søgaard.

Fakta om den nye ejendomsmæglerlov

• Loven træder i kraft 1. januar 2015
• Fremover er det klart, at ejendomsmægleren er sælgers mand.
• Begrebet købermægler introduceres, og køber opfordres til at finde en rådgiver.
• Der skal tilknyttes en bestemt ejendomsmægler til hver sag i stedet for en ejendomsmæglerbutik.
• Salgsopstillingerne må ikke længere indeholde finansieringsforslag. Men det er tilladt at angive en brutto- og nettoudgift.
• Opstillingen af ejendomsmæglerens honorar er forenklet.
• Det skal ikke længere fremgå af salgsopstillingen om, ejendomsmægleren har særlige interesser i forbindelse med handlen – fx, provisionsordninger med forsikringsselskaber og realkreditinstitutter. Det skal blot fremgå af deres hjemmeside.


Læs mere her

tags: Billund, økonomi, forsikringsselskab, Fakta,

torsdag den 27. november 2014

Få 20 % på dine gulvbehandlinger og gulvafslibninger

Trænger dit gulv til nyt liv Så kan du nu opnå en enestående besparelse på 20% på dine gulvbehandlinger af DK's Gulvmænd - så har du længe gået og overvejet at få dine trægulve behandlet, så de igen kan fremstå nye og flotte, er det nu, du skal slå til. DK's Gulvmænd udfører altid et professionelt stykke arbejde inden for alle former for gulvbehandlinger efter den enkelte kundes behov og ønsker. På den måde sikres den bedste behandling til hver gulvtype, og gulvets levetid forlænges.

Hvordan bliver mit gulv behandlet

Der er mange effektive metoder at tage i brug, når et gulv skal behandles. Hvis ønsket er at renovere sit gamle eller nyere gulv, kan man i langt de fleste tilfælde nøjes med en simpel gulvafslibning. Er det nødvendigt, kan der også foretages en dykning af sømhovederne i træplankerne, som i nogle tilfælde kan resultere i at mindske, gulvet knirker.

Når gulvet er blevet afslebet eller afhøvlet, afsluttes der med en professionel slutbehandling efter eget ønske og behov. Denne slutbehandling omfatter alt fra lakering, lud, olie eller noget helt fjerde. DK's Gulvmænd giver garanti for, at gulvet herefter vil fremstå smukt og med en slidstærk overflade.

'Vi høvler, når det haster - til næsten ingen knaster'

Det er et professionelt team, der står bag den 100% danskejede virksomhed, som altid tilbyder en venlig og høflig service. Selvfølgelig er det også kun de bedste materialer, der anvendes, som også er en garanti for kvalitet.

DK's gulvmænd har mere end 18 års erfaring inden for gulvbranchen, gulvservice, gulvafslibning og gulvafhøvling og garanterer, at arbejdet altid er udført professionelt. De er at finde i Storkøbenhavn men udfører også gulvbehandlinger uden for Storkøbenhavn.

Oplys følgende kode, [DKGULV] når du henvender dig for at få 20% rabat på din gulvbehandling.


Læs mere her

tags: virksomhed,

tirsdag den 25. november 2014

Kobber er kult i designkøkkenet

Ny eksklusiv hvidevareserie fra Küppersbusch Kobber er tilbage i køkkenet, hvor det smukke materiale vinder frem. Det gælder dels praktiske arbejdsredskaber som køkkenvasken, kogegrej og udstyr til servering. Dels i selve indretningen med blandt andet lamper.

Nu følger Küppersbusch op på denne trend med en ny hvidevareserie, hvor sort og hvid er kombineret med kobber. De røde nuancer med den varme glød bryder med det kølige stål, der ellers har præget køkkener i en årrække.

Det tyske kvalitetsmærke Küppersbusch er kendt som hvidevarer for feinschmeckere. Når man ønsker noget ekstraordinært på design, funktionalitet omkring hygiejne – og ikke mindst den gastronomiske oplevelse.

Nu sker der et spring på design med serien Copper Edition, der byder på et eksklusivt sortiment i både kobber/hvid og kobber/sort.

Smukt og stærkt blikfang
Især det helt blanke kobber har været et populært indslag i mange danske køkkener for år tilbage. Designet fra Küppersbusch viser nye måder at arbejde med metallet på, så overfladerne udstråler noget mere stilfuldt.

- Vi tror kobber bliver kult i køkkenet, fordi det skaber et smukt og stærkt blikfang, spår Anette Aarup fra EICO, som markedsfører Küppersbusch i Danmark.

- Samtidig er forbrugerne åbne for at vælge en stil, der skiller sig ud. Der er virkelig "wow" i den nye hvidevare-serie. Kobber på fronten er en ægte fornyelse og ser elegant ud sammen med både hvid og sort.

Den nye kollektion fra Küppersbusch er bred: Kogeenheder og emfang. Ovne, dampovne, varmeskuffer og kaffemaskiner til indbygning, samt køl og frys.

Fås hos førende hvidevare-leverandører over hele landet.

Læs mere her

tags: Danmark, kaffe, Design,

lørdag den 15. november 2014

Sct. Andreas Kirken i København udbydes til leje

home Erhverv København oplever stor interesse og mangfoldige ønsker for 2.270 kvm kirkerum home Erhvervscenter København har netop fået til opgave at udleje Sct. Andreas Kirken i det centrale København.

"Det er en meget usædvanlig og spændende sag, hvor vi skal finde løsninger, der respekterer og matcher det, der har været på stedet tidligere, og i hvert fald ikke er i kontrast til det," siger erhvervsmægler John Lindgreen i home Erhverv København, der står for udlejningen.

Kirkens areal på 2.270 kvm kan af en fremtidig lejer anvendes til fx kontor, undervisning, events, børneinstitution, konferencer, auditorium, udstillinger mm.

Sct. Andreas Kirken var i første omgang udset til at blive lukket og solgt, men den bliver nu udlejet og vil fortsat indgå i forskellige kirkelige handlinger.

"Vi har oplevet utrolig stor interesse, og det er med meget forskellige formål for øje," fortæller John Lindgreen.

Det meget centrale og synlige lejemål på Gothersgade 148 er som udgangspunkt tidsbegrænset i 2-3 år.

Se flere fotos fra kirken: http://homeerhverv.dk/erhvervssag/1552338U

Læs mere her

tags: København, undervisning, lejemål, børneinstitution,

tirsdag den 11. november 2014

Oversvømmelser og kulde giver flere rotter i kælderen

Masser af regn og kulde lige nu får ekstra mange rotter til at søge væk fra kloakkerne og ind i kældrene, lyder det enstemmigt fra skadedyrsbekæmpere. Pas på smitsomme sygdomme, advarer dyrlæger. Risikoen for rottebesøg i hjemmet er større end normalt i disse dage. De stærke regnskyl og faldende temperaturer betyder, at rotterne flygter væk fra kloakkerne og op i kældrene.

Det forklarer Gert Andersen, der er teknisk rådgiver hos skadedyrsbekæmpelsesvirksomheden, Anticimex.

"I øjeblikket får vi ekstra mange opkald i forbindelse med rotter, der dukker op i boliger med lave kældre samt lejligheder med kælderopbevaringsrum. Mange rotter søger inden for i ly af regnen, som truer deres eksistens i kloakkerne. Det får dem til at kravle op ad i kloaksystemet og gennem kloakristene til steder, hvor der er mindre vand," siger Gert Andersen, Anticimex.

Smitterisiko i fugtige miljøer
Har du mistanke om rotter i dit hjem, f.eks. i kælderen, bør du passe på.

Rotter er leveringsdygtige i farlige bakterier, som nemt kan overføres til mennesker i fugtige miljøer og gøre dig alvorligt syg, forklarer AniCura Københavns Dyrehospital, der er specialister i såkaldte zoonoser – farlige sygdomme der overføres fra dyr til mennesker.

"Rotten bærer på en lang række bakterier og sygdommer, som den er verdensmester til at sprede. Får man rottebesøg, og er der fugtigt som i en kælder, er rotten i stand til at overfører mere end 50 sygdomme, herunder E. Coli-bakterier, Salmonellabakterier og Weils syge, som man kan dø af. Rotter kan desuden videregive lopper, mider og tæger, der kan medfører akutte allergiske reaktioner hos mennesker, og som kan inficere fødevarer," siger Jens Eslau, adm. direktør og dyrlæge hos Danmarks største smådyrshospital, AniCura Københavns Dyrehospital.

Brancheforeningen: Rotter, rotter, rotter
Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer i Danmark bekræfter, at der lige nu er ekstra mange henvendelser fra folk, der får rottebesøg i deres hjem.

"Når folk ringer i disse dage, er det primært rotter, rotter og rotter, det handler om. Rotterne er dygtige overlevere, og det er det instinkt, der træder i karakter, når vi får masser af regn. Tendens forstærkes, når kulden sætter ind, og vi nærmere os frysepunktet," siger Claus Schultz, talsmand for skadedyrsfirmaernes brancheforening.

Billedtekst
Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer i Danmark bekræfter, at der lige nu er ekstra mange henvendelser fra folk, der får rottebesøg i deres hjem.


Læs mere her

tags: hospital, Danmark, København, direktør, brancheforening, virksomhed, bakterie, miljø, allergi, sygdom,

søndag den 9. november 2014

Vinterklar: Sådan undgår du skimmel i boligen

En række daglige vaner ændrer sig, når temperaturen udenfor ikke længere indbyder til åbne vinduer. Hvis man ikke er opmærksom på fugt i indeklimaet , kan man ende med et både dyrt og sundhedsskadeligt skimmelproblem. Det kan være svært at forestille sig, at noget, man knap kan få øje på, kan gøre et hus usælgeligt på ganske kort tid. Men skimmelproblemer er bestemt ikke noget at spøge med. De mikroskopiske svampesporer findes overalt i luften – også i boligen – og venter bare på at blive fanget på et fugtigt underlag, hvor de kan vokse sig store og skadelige. Derfor giver det god mening at gøre livet så surt som muligt for skimmelsporerne i indeklimaet.

- Specielt i vinterperioden, når vi lukker for den naturlige udluftning og skruer op for varmen vil luftfugtigheden i boligen stige, forklarer ekspert i skimmelforebyggelse Jørn Mellergaard fra firmaet Rockidan. Den varme luft kan holde på meget vanddamp, og derfor er det afgørende for indeklimaet, at man er ekstra opmærksom på at lufte grundigt ud, at minimere produktionen af vanddamp og på at isolere boligens kolde overflader.

Vanddampen vil nemlig kondensere og blive til dug på kolde ruder og ydervægge, og hvis disse overflader bare er en smule fugtige hele tiden, har man givet perfekte betingelser for skimmel. Man ser det tydeligt på vinduer, der ofte dugger, hvor der hurtigt opstår tynde sorte belægninger langs gummilisten. Men på en tapetseret væg vil man sjældent opdage kondensfugt, før skimmelsvampenes mørke slør viser sig. Først i gemte hjørner, hvor luftcirkulationen er mindst, men siden også på større flader, hvorfra de sender millionvis af nye sporer ud i indeklimaet.

Alle huse kan få problemer med skimmel. I ældre boliger kan det være de kolde ydervægge, der forstærker problemet, mens det i moderne og højisoleret byggeri ofte er tætheden, der er udfordringen.
- Problemerne kan angribes med både maling og indvendig isolering af væggene, men uden gode vaner i hverdagen vil skimmelfaren altid lure lige om hjørnet, understreger Jørn Mellergaard.

Nedenstående tips er hentet fra Rockidans hjemmeside, hvor man kan læse mere om hvordan man opdager skimmel i god tid, og hvad man kan gøre for at minimere risikoen for nye angreb.

Forebyggende bygningskontrol
- Tjek for revner og utætheder i ydervægge
- Tjek fuger om vinduesrammer
- Tjek dræn og vandafledning
- Hold lyskasser rene
- Hold ventilation / aftræk / udsugning fri
- Tjek for tilstoppede tagrender og nedløbsrør

Forebyggende vaner
- Luft ud jævnligt og effektivt
- Hold friskluftventiler åbne
- Tør ikke tøj indenfor
- Brug emhætte i køkkenet og ventilator i badeværelset og hold dem rene
- Luk døren under bad, tør væggene af og luft ud
- Undgå møbler op ad kolde ydervægge
- Hold ens temperatur i alle rum

Optimal udluftning
- Gennemtræk sikrer mest effektiv udluftning
- Luft ud 2- 3 gange dagligt
- Kortere tid i de kolde måneder
- Husk også udluftning ved regnvejr
- Undgå udluftning af kolde kældre i stærk sommervarme

Læs mere her

lørdag den 8. november 2014

Få boliger på Snapchat

Få ledige boliger på Snap Nu kan du se nye boliger direkte som et snap på din Snapchat.

Mere end 5.000 danskere har allerede tilmeldt sig den nye service, som for en uge siden blev introduceret af Boligdeal.dk, som er en af de største danske boligportaler.

Som bruger skal man blot følge Boligdeal.dk på Snapchat, så får man automatisk besked om boligerne.

"Vores brugere er mindre og mindre på deres mail og mere og mere på de sociale medier. Og mange har bedt os om at lave en service, hvor de får besked direkte via deres Snapchat, så det har vi nu gjort", fortæller Thomas Barfod fra Boligdeal.dk.

"Som boligmarkedet er i dag, er det meget vigtigt at man reagerer hurtigt, hvis man vil gøre sig håb om at få fat i de bedste salgs- og lejeboliger. Via Snapchat kan vi levere information om nye boliger til mange brugere lige med det samme", fortæller Thomas Barfod

Indtil videre er det kun de allermest attraktive boliger, som man får besked om ved at følge Boligdeal.dk på Snapchat.

Læs mere her

tags: portal, boligmarkedet,

torsdag den 6. november 2014

Den perfekte gave til en frossenpind

Vinteren er på vej og snart viser termometeret igen minusgrader. Det er derfor på tide at finde vintertøjet frem. Moreland er også klar til kulden og kan nu tilbyde innovative handsker med indbygget varme - det perfekte vintertilbehør og den ideelle gaveide til frossenpinden. Aldrig mere kolde fingre
Handskerne opvarmes vha. batterier og har en varmetid på helt op til 6 timer. Varmetiden muliggør ekstra lange gå- og cykelture, hvor fingrene holder sig dejlig varme på trods af bidende kulde og frostvejr. Handskerne er lavet af slidstærk polyester, der beskytter fingrene mod vind og vejr. Varmehandskerne er hurtigttørrende og derfor praktisk at have med på skiferien, hvor der er tendens til at få våde hænder ved fx styrt.

Den, der klarer snerydning, skal have det godt
Snerydning i de tidlige morgenstunder kan føles som totur og det kan være svært at håndtere sneslyngen eller sneskovlen med kolde hænder. Varmehandskerne gør det lige det lettere at komme ud med sneskovlen. Trods kulden hele vinteren med Morelands varmehandsker og nyd vejret i fulde drag.

Læs mere her

tirsdag den 28. oktober 2014

Ekstreme oversvømmelser vil ske langt oftere i fremtiden

Flere, større og hyppigere oversvømmelser og nogle af Europas højeste skadesomkostninger. Ny rapport giver for første gang overblik for konsekvenserne for Danmark ved et ændret klima. Havene omkring Danmark vil hæve sig i fremtiden som en konsekvens af klimaforandringerne. Hændelser, der i dag sker med 500 års mellemrum, vil ved udgangen af dette århundrede forekomme langt oftere. København vil eksempelvis opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange om året. Og i Esbjerg vil vandstanden være mere end fire meter over normalen hvert femte år mod hvert 100. år i dag.

Det er et par af konklusionerne i en ny rapport fra Miljøministeriet, der for første gang giver et overblik over, hvad vi kan forvente, at et ændret klima vil betyde for Danmark. Samlet set forventes det, at Danmark frem mod år 2100 vil opleve havstigninger på omkring 70 til 80 centimeter.

- Denne rapport kan godt virke skræmmende, fordi den tegner et dystert billede af nogle af de scenarier, vi vil komme til at opleve. Men når vi skal tilpasse os det ændrede klima, er vi nødt til at se realiteterne i øjnene. Viden er udgangspunktet for handling, og vi skal sikre, at vi løbende tilpasser vores samfund på denne baggrund, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Rapporten udspringer af FN-organet IPCC's delrapport om klimatilpasning, som er blevet analyseret med fokus på konsekvenserne for Danmark og har fået tilføjet nyt input fra forskerkonsortiet CRES, der består af DMI, GEUS, DTU, Københavns Universitet, DHI og Aarhus Universitet.

Dyre havstigninger
Rapporten viser også, at Danmark er blandt de fem lande i EU, der vil stå til de højeste skadesomkostninger ved havvandniveaustigninger i forhold til bruttonationalproduktet, fordi det er dyrt at beskytte vores lange kystlinje.

- Løsningen ligger ikke ét sted, men skal komme flere steder fra. Vi er i fuld gang med at forebygge mod oversvømmelser fra skybrud, som dem der i løbet af de sidste måneder har ramt nordjyder, vestjyder og københavnere. Kommuner har lavet klimatilpasningsplaner, og nu skal planerne omsættes til handling, og der skal laves konkrete projekter. Det er et vigtigt skridt i en lang proces, siger Kirsten Brosbøl.

Oversvømmelser fra skybrud og havet er ikke de eneste konsekvenser af et ændret klima, Danmark vil opleve. I nogle perioder kan det blive nødvendigt at vande mere, og nye arter vil finde til landet på grund af højere temperaturer.

Danske analyser har bl.a. vist, at behovet for markvanding i Vest- og Sydjylland vil blive øget med 50 til 100 procent ved udgangen af dette århundrede.

Fra den 27. oktober er Danmark vært for stort IPCC-møde i København, som kulminerer med offentliggørelsen af IPCC's femte hovedrapport den 2. november. Rapporten skal udgøre grundlaget for udviklingen af fremtidens klimapolitik.

Der er i rapporten taget udgangspunkt i baselinescenariet, som illustrerer, hvordan klimaændringerne vil forløbe, forudsat den nuværende udledningsrate ikke reduceres.

Læs mere her

tags: Danmark, Aarhus Universitet, Europa, København, Esbjerg, FN, politi, EU, DMI, klimaændringerne, klimaforandringer, omkostninger, DTU, miljø, Miljøminister, Københavns Universitet,

søndag den 26. oktober 2014

Uartigt mesterværk reddet fra glemslen

Dansk Plakatkunst har fundet og genoptrykt en sjælden og usædvanlig uartig filmplakat tegnet af plakatmesteren Sven Brasch i 1927. Dansk Plakatkunst har fundet og genoptrykt en af de allersidste originale filmplakater fra premieren på stumfilmen Broadways Store Nat i 1927.
Plakaten er et stilsikkert men usædvanligt uartigt mesterværk af tegneren Sven Brasch, der regnes for en af vores ypperligste plakatkunstnere.

Plakaten er ekstremt sjælden. Af det samlede oplag på 3-500 stk. findes kun enkelte eksemplarer bevaret i dag, formentlig kun 2-3 stykker.

Det er Dansk Plakatkunsts egen rammemand Frank Schalck Christensen, der efter 15 års eftersøgning har fundet et eksemplar fra det originale oplag og udlånt den til affotografering og genoptryk – naturligvis med tilladelse fra Braschs efterkommere.

"Man kan godt sige, at den plakat er min store kærlighed. Jeg synes, plakaten er helt vidunderlig i det enkle design med silhuetten og striberne – og så er den jo også lidt lummer, hvilken gør den meget usædvanlig for sin tid", siger Frank Schalck Christensen, der har været passioneret plakatsamler hele sit liv.

Plakaten er fra Braschs senere periode i slutningen af 1920´erne, hvor han arbejdede i flere forskellige stilarter. Striberne på plakaten er et af kunstnerens velkendte virkemidler, men silhouetten - og slet ikke en så uartig silhuet - er ikke typisk for ham.

Men plakatens dristige motiv passer godt til temaet i filmen, der er baseret på skuespillet "The Merry Wifes of Gotham". En tvetydig titel der kan oversættes til "De lystige koner fra Gotham". Filmen udspiller sig i 1880´ernes New York: "Da det elektriske Lys første Gang tændtes paa Broadway", som der står på plakaten.

Plakaten er oprindeligt et fint litografisk tryk - udført på det meget anerkendte trykkeri Kruckow & Waldorff. Det er meget smukt håndværk, som det var typisk for plakaterne på den tid, selvom også denne plakat kun var tiltænkt et kort liv på byens plankeværker og plakatsøjler.

Læs mere her

tags: New York, kunst, Film, eftersøgning, kemi,

lørdag den 25. oktober 2014

Hvordan lagrer du dine vine

Hvor finder du plads og hvor meget plads skal du bruge til din samling Vinopbevaring som del af indretningen

Vinopbevaring er blevet et must-have element i indretningen af hjemmet, enten i form af reoler, vinkøleskabe eller mere permanente løsninger som kældre og vinrum. Men udover at være en af de seneste trends i hjemmets indretning, spiller måden du lagrer dine vine på naturligvis også en afgørende rolle for om du lykkes med at give vinen de bedste modningsbetingelser. Spiral Cellars giver dig her nogle retningslinjer om hvad du skal overveje, når du skal vælge din løsning til vinopbevaring.

Modningsbetingelserne er vigtige!

Husk på, at uanset hvilken opbevaring du vælger, er det vigtigt at have øje for hvilke modningsbetingelser du tilbyder din vin. Temperaturer bør ligge mellem ca 13-18 °, den relative luftfugtighed bør være omkring 60-80%, vinen bør beskyttes mod UV-lys og der skal være begrænset vibrationer. Med sådanne omgivelser giver du dine vine de bedst tænkelige vilkår til at modnes og være levende. Reoler kan ikke garantere disse betingelser, men vinkøleskabe er designet til at gøre det. Kældre, herunder Spiral Cellars, skaber disse betingelser naturligt og med stabile forhold (selv ved strømsvigt).

Hvor meget vin vil du gerne kunne opbevare

Måske har du set et vinkøleskab du kunne tænke dig, men passer det rent faktisk til dit behov med hensyn til, hvor meget vin du samler på og drikker Dit behov for opbevaring kan du udregne således: Tag dit ugentlige forbrug og gang med 50 (uger om året minus to uger du er bortrejst på ferie). Tilføj hvor mange gode vine du måske køber for at gemme og drikke senere, eller du vælger at købe som investering. Gang det samlede tal med 5, så har du tallet for den kapacitet din opbevaringsmulighed som minimum skal have (tak til Hugh Johnson, forfatter af Den Store Vinbog, for denne lille beregningsmodel).

Vinkabinetter- og køleskabe kan gemme et par hundrede flasker, men hvis dit behov for opbevaring overstiger 500 er det tid at overveje en egentlig vinkælder.

Hvor meget plads har du

Har du et sted i et nordvendt, mørkt rum, væk fra varmekilder, hvor du kan placere reoler Er der plads i din stue eller garage til et vinkabinet, som oftest har samme størrelse som et stort køleskab Er du en af de få heldige der har en traditionel kælder der bare skal ryddes lidt for at skabe plads til vinsamlingen Plads er oftest en mangelvare, og har du ikke en af de nævnte muligheder for at opbevare vin, kunne en Spiral Cellars måske være den løsning du skulle overveje. En Spiral Cellar er pladsbesparende, inddrager den uudnyttede jord du har under dit hjem og kan rumme op til 1.900 flasker vin.

Hvad er din stil

Vi lever i en tid hvor vi bruger vores hjem til at afspejle hvem vi er. Ved dit valg af vinopbevaring, bør du overveje om du gerne vil udstille din passion for gode vine, eller om det er bedre for dig at gemme din interesse for dig selv. Vil du have de unikke modningsegenskaber en Spiral Cellar giver vinene uden brug af energi, eller er du mere til – og har plads til, et decideret vinrum eller er du tilfreds med at finde plads til et vinkabinet i køkken eller spisestue

Hvilken type samler er du

Hvis du ved, hvilke typer vine du bedst kan lide og har tendens til at holde dig til dem, er større lagring af vin måske ikke nødvendig for dig. Men hvis tanken om at indsamle nye sorter, afprøve andre regioner eller selv stå for aldringen af fine vine, så skal du tænke på opbevaring med større kapacitet – hvilket også vil sikre dig mulighed for at opbevare både dine mere eksperimentelle vine samt dine hverdags vine. En Spiral Cellar har op til 66 hylder, ideel til at gemme et par kasser med forskellig vin på hver – se det var en udfordring!

Spiral Cellars er et kendt og etableret brand med ekspertise i at etablere vinopbevaring til hjemmet. Efter at have været lanceret i Storbritannien for mere end 30 år siden, har vi stor ekspertise i at give vores kunder den helt rigtige Spiral Cellars løsning efter deres smag og budget.

Læs mere her

tags: Storbritannien, energi, forfatter,

fredag den 24. oktober 2014

Alarmen kommer først op, når tyven er smuttet

Selv om vi næsten har europarekord i indbrud, er langt de fleste danskere forholdsvis ubekymrede i forhold til risikoen. En undersøgelse fra Codan viser, at vi først sikrer os med en alarm, når tyven har været der. Danmark har – målt i forhold til indbyggertal – næstflest indbrud i Europa, men det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer os. Codan har i en stor undersøgelse taget temperaturen på danskernes holdninger til og erfaringer med indbrud, og undersøgelsen viser, at vi på en skala fra ét til 10 gennemsnitligt angiver vores bekymring for indbrud til kun 4,14. Det fylder altså ikke meget i danskernes bevidsthed.

Den lave bekymring viser sig blandt andet ved, at det kun er cirka hvert femte hjem, der har en tyverialarm. Men hvis man kun kigger på dem, der har haft indbrud, så har hele 42 % en alarm. Og langt størstedelen (69 %) har installeret alarmen som en direkte konsekvens af det indbrud, de var udsat for.

"Vi ved, at en alarm er et af de mest effektive værn mod indbrud. Derfor er det ærgerligt, at folk tilsyneladende skal igennem den grimme oplevelse, det er at have indbrud, før de tager initiativ til at få installeret en alarm," siger Unn Wakefield, der er produktdirektør hos Codan.

Det værste er følelsen
Familien Halberg på Frederiksberg kan desværre nikke genkendende til tallene fra Codans undersøgelse. De havde indbrud sidste år, og det var først efter indbrudet, at de besluttede sig for at få en alarm.

Jesper Halberg forklarer: "Vi havde aldrig tænkt på at få en alarm, før vi fik indbrud. Jeg plejer at kunne klare meget og tage tingene oppe fra og ned. Men indbrudet var hårdt. Det er stadig ubehageligt at tænke på, at der har været nogen inde og rode i vores ting."

En alarm kan udløse rabat hos de fleste forsikringsselskaber
Undersøgelsen viser desuden, at kun meget få er klar over, at langt de fleste forsikringsselskaber er klar til at give rabat på indboforsikringen, hvis man sikrer sit hjem med en alarm. Kun 9 % svarer, at de er helt sikre på, at man kan få rabat. 13 % tror, at det er helt udelukket med en rabat, mens resten – altså næsten fire ud af fem er i tvivl.

"Det er ærgerlige tal, der viser, at vi forsikringsselskaber ikke har været gode nok til at fortælle danskerne, at det godt kan betale sig at sikre sit hjem bedre. Helt generelt set, så vil vi gerne belønne en forebyggende adfærd hos kunderne, det kommer både dem og os til gode. Derfor har vi en fast rabatordning, hvis man har installeret en alarm," afslutter Unn Wakefield.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Europa, direktør, indbrud, Frederiksberg, forsikringsselskab,

onsdag den 15. oktober 2014

Nye Produkter indenfor vinduer og døre

Endnu flere fordele fra Bedst & Billigst Bedst & Billigst er nu klar med endnu flere ekstra fordele inden for vinduer og døre. Bedst & Billigst tilbyder i forvejen 'All Inclusive' på standardprodukter men har nu inkluderet endnu en ekstra funktion; et funktionsdygtigt paskvilgreb på terrassedøre helt uden ekstra omkostninger - og det hele med et ekstra økotwist.

I Bedst & Billigsts 'All Inclusive' pakke fåes en lang række fordele og detaljer, som ellers normalt er ekstra omkostninger hos andre firmaer. Hos Bedst & Billigst betyder det, at alle produkter såvel vinduer som døre leveres med et langt flottere finish og holdbarhed. Derudover opnås bedre energibesparelser ved boligfornyelser.

I forvejen er vinduer og døre fra Bedst og Billigsts egen serie inklusive:

• hvidmalet ral 9010;
• knastfrit samt fingerskarret træ;
• hvide aluglaslister hele vejen rundt om glasset;
• alu-energisprosser;
• ekstra tyverisikret glasmontering;
• fabriksmaling inden samlingen;
• samt 5 års ekstra garanti

Men nu tilbydes endnu et produkt i 'All Inclusive' pakken; et funktionsdygtigt paskvilgreb med grebsbetjent dørbremse på alle terrassedøre - helt uden ekstra omkostninger. Flere farver:
Bedst & Billigst kan nu også tilbyde flere farver i standardserierne. Det er nu muligt at bestille vinduer og døre i Lysgrå RAL 7035 / Sort Ral 9005 samt Antracitgrå Ral 7016.
Den gode nyhed er her, at aluglaslisterne rundt om glasset er indfarvet i samme farve som den valgte overfladefarve. Det er også muligt, at bestille med 2 farver - f.eks hvid ral 9010 indvendigt plus f.eks grå Antracit ral 7016 udvendigt. Der er kun et lille ekstratillæg i forbindelse med farvede vinduer eller døre.

Vinduer og døre - besparelser med sundere indeklima.

Når der i dag købes nye døre og vinduer, er der garanti for at opnå en langt større energibesparelse end for blot få år siden. Alle Bedst & Billigsts døre og vinduer er derudover også overfladebehandlede og malet med økologisk godkendt maling bla. med det formål at belaste miljøet mindst muligt samt at gøre indeklimaet sundere.

Når der købes vinduer og døre hos Billigst & Billigst, garanteres levering af miljørigtige produkter, som også er CE certificerede samt økobehandlede. Derudover er alle energiglas installeret med en varm kant, som resulterer i en ekstra energibesparelse.

Let vedligeholdelse
Vedligeholdelse - vi kender det alle. Med en hektisk hverdag, er det et område, vi alle gerne vil slippe så let for som muligt. Det sørger Bedst & Billigst for ved at installere aluglaslister hele vejen rundt om energiglasset. Det betyder, at der er ingen sømhuller, og ved at energisprosserne er konstrueret af alu, undgås ligeledes yderligere vedligeholdelse på disse.

Er du en af dem, der gerne vil slippe næsten helt for at skulle stå for vedligeholdelse, er Bedst & Billigsts træ-alu serie et hit. Her bibeholdes træets fordele på den indvendige side samtidig med, der er ekstra modstandsdygtighed over for vejret på den udvendige side.

Skadesfri levering
Et af de vigtigste områder fra produktionen af døre og vinduer til det færdige, leverede og monterede resultat, er transporten. Bedst & Billigst bestræber sig altid på at levere vinduer og døre så sikkert som muligt, og derfor bliver disse fragtet med egne lastbiler med kartonlister hele vejen rundt om produktet.

Topmoderne danskejet producent
Når der købes vinduer og døre hos Bedst & Billigst, er du sikker på topkvalitet og finish til lavere priser. Derudover produceres alle produkter på en topmoderne og danskejet fabrik med dansk ledelse, som er din garanti for god kvalitet.

Har du brug for at vide mere og Bedst & Billigst og deres vinduer og døre, kan der læses mere på www.bedst-billigst.dk, hvor der i øvrigt også er mulighed for at beregne online priser i den nye supereffektive prisberegner.


Læs mere her

tags: lastbil, omkostninger, energi, miljø, miljørigtig, økologi,

lørdag den 11. oktober 2014

Danske boligejere er vilde med trægulve

En undersøgelse fra gulvkoncernen Tarkett viser, at otte ud af ti boligejere har trægulve i hjemmet. Trægulve slår gulvtæpper

I løbet af de sidste ti år har landets parcelhuse i stadigt stigende grad fået nye, flotte trægulve i stedet for de tidligere tæppebelagte betongulve. I dag har størstedelen af danske boligejere således trægulve i deres hjem. Ifølge undersøgelsen fra Tarkett skyldes trægulvets popularitet først og fremmest den æstetiske værdifaktor; trægulve er smukke at betragte og danner rammen om en flot boligindretning. Dernæst viser undersøgelsen, at valget af trægulve også er baseret på, at gulvene er behagelige at gå på, samt nemme at vedligeholde og rengøre.

Tættere på naturen med træ

Tidens tendenser indenfor boligindretning viser, at vi gerne vil have naturen ind i vores hjem. Vi dekorerer boligen med grene i store krukker og vi laver sofaborde ud af gamle paller. Et trægulv, hvor man kan se træets årer, giver en fornemmelse af at være tæt på naturen.

Ifølge produktchef John Jordal fra XL-BYG er lyse gulvtyper som ask, eg og bøg det fortrukne valg i mange hjem. - Det lyse gulv skaber rummelighed, og giver os mulighed for at lege med spændende farver og møbler i hjemmet. I løbet af de sidste par år har gulve i en mere børstet og rustik vintagestil dog også fundet vej til mange hjem. Den nyeste udvikling indenfor gulvbelægning er imidlertid trægulve i forskellige grå nuancer, fra lysegrå til mørke eller gråbrune toner, som i stigende grad pryder danske boliger, fortæller John Jordal.

Vælg det rigtige gulv

Trægulve findes i mange træsorter, plankebredder, overfladebehandlinger, mønstre og udformninger. Hjemmets gulv kan også bestå af laminat, som er et rigtig godt alternativ til det ægte trægulv. Laminatgulve fås med en naturlig præget overflade, der får gulvet til at se naturtro ud. Disse gulve er også nemme at montere, kræver ingen vedligeholdelse og er meget modstandsdygtige i forhold til ridser og mærker. Der er mange muligheder indenfor gulvtyper, og derfor er der en række praktiske og æstetiske overvejelser, når man skal vælge hjemmets nye gulve.

Det er en god idé at købe det nye gulv hos et byggecenter med faguddannet personale, som kan give den rette rådgivning og vejledning. Sådanne fagudannede gulveksperter findes bl.a. i alle XL-BYG kædens forretninger.

Læs mere her

tags: boligejere, boligejer, XL-BYG, byggecenter,

fredag den 10. oktober 2014

Stop ukrudtet effektivt gennem hele efteråret

Glyfonova Plus er godkendt af Miljøstyrelsen til totalbekæmpelse af ukrudt i indkørsler, på terrasser, gårdspladser og andre belægninger Den varme og også våde danske sommer 2014 har givet ukrudtet perfekte betingelser. Det vil blive ved med at gro langt ind i efteråret, så hvad kan der – med omtanke – gøres for at bekæmpe det

Glyfonova Plus er et ukrudtsmiddel, der blandes op med vand, og som med sin milde formulering er godkendt af Miljøstyrelsen. Det sikrer en dybdegående bekæmpelse af ukrudt på havegange, terrasser, indkørsler, fortove, parkeringsarealer, veje og udyrkede arealer.

Både top og rodsystem
Den store fordel ved Glyfonova Plus er, at virkningen både sker i ukrudtets top og rodsystem, så det ikke kan spire igen. Dette resultat opnås ikke ved brug af f.eks. en ukrudtsbrænder, fordi behandlingen ikke går i dybden.

Netop ukrudtsbrændere ses af mange som miljøvenlige. Fakta er desværre, at der hele tiden skal nye behandlinger til – og at den afbrændte gas derfor bliver til store mængder CO2. Samtidig er der en vis risiko for brand. Derfor vil et miljøgodkendt, vandopløseligt ukrudtsmiddel være en bedre og også billigere løsning for mange.

Glyfonova Plus fås i Land & Fritid butikker, byggemarkeder og plantecentre over hele landet. Nærmere oplysninger på www.cheminova.dk


Læs mere her

tags: miljøvenlig, miljø, byggemarked, 2014, Fakta,

onsdag den 8. oktober 2014

Den friske luft er møgbeskidt

Luften i danske hjem indeholder store mængder usynlige mikropartikler fra stearinlys, pollen, bilos, kæledyr og brændeovne. Teknologi, der er inspireret af vandfald og tordenvejr, kan rense luften i boligen – naturligt, billigt og lydløst. Katten tumler af sted efter solstråler på stuegulvet. Den nye sofa dufter stadig lidt kemisk ny. Efteråret er over os - vi tænder et stearinlys for hyggens skyld og samles om brændeovnens knitrende varme. Uden at vi bemærker det, fylder alle disse dagligdags aktiviteter indeluften med bittesmå partikler og usynligt skidt, som vi indånder når vi trækker vejret ned i lungerne. Når luften bliver for tung, åbner vi vinduerne og lufter ud. Men i mange tilfælde lufter vi faktisk også ind, fordi røg, bilos, pollen og forurenet luft strømmer ind ad vinduerne, mens den fugtige indeluft strømmer ud. Den friske luft er slet ikke så ren, som vi regner med.

Mikropartikler snyder lungerne
Indendørs luft indeholder partikler fra stearinlys, brændeovn, pollen, virus, bakterier, støv, afgasning af kemiske stoffer fra nye møbler og tæpper og udefrakommende luftforurening som fx røg og bilos. Mere end 90% af alle partikler i luften er under 2,5 my i størrelse og kan ikke ses med det blotte øje. Disse mikropartikler opfanges ikke af lungernes filtrationssystem og kan derfor komme helt ned i lungerne og gøre skade. Udsættelse for mikropartikler i luften øger risikoen for lungesygdomme og har stor indvirkning på allergi og astma.

Luften skal også gøres ren
Partiklernes mikrostørrelse betyder også, at de svæver rundt i luften i stedet for at lægge sig på overflader som urenheder. Derfor er det en god ide at rense luften i boligen, på samme måde som flere og flere renser drikkevandet, for at undgå at forurene kroppen unødigt med skadelige stoffer.

Ligesom en nyvasket skjorte både er mere hygiejnisk og mere frisk end en brugt, giver rensning af luften også både en frisk følelse og en højere hygiejnisk standard. Når luften renses, fjernes skadelige stoffer som os, sod og kemisk afgasning, samtidig med at virus, bakterier og allergener reduceres. Derudover føles luften frisk og "nyvasket". På samme måde som et nyvasket gulv og et rent badeværelse både fremmer hygiejnen og velværet.

Negative ioner giver positivt indeklima
Hidtil har luftrensere både været larmende og dyre i drift, fordi de virker ved at suge luft gennem et filter. Filtre har desuden svært ved at fange små mikropartikler. Men en ny generation af luftrensere renser luften ved hjælp af negative ioner i stedet for filtre.

Et lille rør genererer negativt ladede ioner, som sendes ud i lokalet. Ionerne tiltrækker mikropartikler, som binder sig til de ladede ioner. Luftrenseren har en positivt ladet opsamler, som trækker ionerne tilbage og dermed fungerer som en magnet for skidt fra luften. Opsamleren kan efter behov skylles under vandhanen, så de opsamlede partikler og skidt vaskes af.

Samme princip som tordenvejr og vandfald
Negative ioner er naturlige. Man kender dem fra luften omkring et vandfald, der også er ekstra frisk og ren, fordi luften er fyldt med negativt ladede ioner. Eller fra følelsen umiddelbart efter et tordenvejr, hvor de elektriske udladninger har skabt store mængder negativer ioner, som renser luften.

Luftrenseren Lightair IonFlow 50 er en diskret ion-luftrenser, der er designet til at indgå som en naturlig del af boligindretningen i et moderne hjem. Den har et let og moderne design, er lydløs og bruger kun for 130 kroner strøm om året ved konstant brug. Lightair IonFlow 50 er den eneste type ion-luftrenser, der ikke udleder ozon som biprodukt. Teknikken er udviklet i Sverige og har været i brug i mere end 10 år. Lightair er populær i store byer i USA, Kina og Japan, hvor luftforurening har været en del af dagligdagen gennem mange år.

Læs mere her

tags: USA, Sverige, Kina, Japan, lungesygdom, kemi, drikkevandet, bakterie, luftforurening, astma, allergi, sygdom,

tirsdag den 7. oktober 2014

Sætter pris på flotte bygninger

Hvem skal have Tønder Kommunes Bygningspræmie 2014 Det kan du få indflydelse på ved at komme med forslag Igen i år vil Tønder Kommune sætte pris på nogle af områdets flotte bygninger.
Som de foregående år uddeler Teknik- og Miljøudvalget bygningspræmier inden for tre forskellige kategorier, og lige nu beder udvalget om forslag til årets prismodtagere.

De tre kategorier er:
Kulturarv - renovering af bygninger, herunder bygninger som ved deres beliggenhed er med til at understøtte bygningskulturen eller landskabet
Byggeri, herunder nybyggeri og renoveringer
Erhverv, herunder landbrugsbygninger
Nybygninger/renoveringer skal være udført i perioden fra juli 2013 til september 2014.

I hver af de tre kategorier består præmien af et kontant beløb på 5.000 kr. og en plakette til opsætning på den præmierede bygning.

Har du forslag til modtager af Tønder Kommunes Bygningspræmie 2014, er du velkommen til at sende forslaget til kommunen, så vi har det inden den 1. november i år. Du kan sende forslaget på mail til teknisk@toender.dk eller som brev til Teknik og Miljø, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster.

Forslaget skal også indeholde:
Oplysning om ejendommens adresse, matrikelnummer, ejers navn og telefonnummer
Foto
Begrundelse for indstillingen
Navn, adresse, og telefonnummer på indstiller
Ejeren af den foreslåede ejendom skal være indforstået med forslaget.

Uddelingen af prisen for 2014 finder sted i foråret 2015.

Med den årlige bygningspræmiering ønsker Tønder Kommune at anerkende og fremhæve den særlige indsats for at renovere eksisterende bygninger eller opføre nye bygninger, som kan være med til at skabe og udvikle attraktive miljøer i kommunen.

Læs mere her

tags: 2013, Tønder, miljø, 2014,

torsdag den 2. oktober 2014

Stilsikre plakater på stål

Steelposters er en helt ny generation af plakater lanceret af Dansk Plakatkunst.Plakaterne er trykt direkte på stål med synlige kanter, hvilket giver en stærkt og mere råt og moderne look. En serie af plakater fra nogle af de bedste danske plakatkunstnere kan nu købes i et helt nyt design. Plakaterne er trykt direkte på stål med synlige kanter, hvilket giver en stærkt og mere råt og moderne look.

De blanke flader passer godt til både varme og kølige farver, og potentialet i plakater på stål er stort, da de appellerer til såvel moderne som klassiske boliger. Hvad enten de nye plakater skal hænge i et klassisk lyst miljø eller et mere maskulint Newyorker-univers, vil de sætte deres unikke præg. Plakaterne står godt til de trends, der breder sig i vores valg af materialer i boligen og passer perfekt til moderne boligindretning – også i køkkener og på badeværelser.

I første omgang er der valgt tolv motiver af kendte danske kunstnere som Arne Jacobsen, Sven Brasch og Arne Ungermann. Motiverne er udvalgt, fordi de står specielt godt til de blanke stålkanter.

En del af motiverne er målrettet til mænd og passer perfekt til herreværelset eller kontoret. Desuden har plakaterne den fordel, at de er lette at håndtere og flytte rundt og kan hænge i miljøer, hvor det kan være svært at have plakater i træramme hængende. Stålplakaterne kan let tørres af med en klud, så i butikker og på arbejdspladser, hvor der kan være snavs eller støv, er der nu ingen undskyldning for ikke at have noget pænt på væggene.

Dansk Plakatkunst har stor succes med at genudgive de bedste danske plakater fra 1900-1965. I den tidsperiode finder man plakatkunstens perler – skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk og et nutidigt stilrent design. Mange af plakaterne har ikke været tilgængelige i generationer, men er nu fundet frem og restaureret, så de står lige så stærke og smukke, som da de blev skabt.

Stålplakaterne produceres i samarbejde med Excel og kan købes på www.danskplakatkunst.dk
Vejledende udsalgspris 1.295,- inkl. forsendelse.


Læs mere her

tags: Vejle, kunst, miljø, forsendelse,

fredag den 26. september 2014

Frisk køkken og bad op på en weekend

Giv dit hjem et helt personligt udtryk med vådrumspaneler, der til forveksling ligner moderne fliser. Vådrumspaneler fås i et væld af farver og designs, og er meget nemmere at montere end fliser. Fibo-Trespo paneler forener det praktiske og æstetiske

Trænger køkken eller bad til et frisk pust og en æstetisk fornyelse, kan monteringsvenlige vådrumspaneler og Kitchen Boards fra Fibo-Trespo med fordel anvendes. Fibo-Trespo paneler har de samme egenskaber som keramiske fliser, hvis overflade tåler både direkte vandsprøjt og store temperatursvingninger. Panelerne kan monteres direkte på lægter eller på eksisterende skruefaste vægge, som gør arbejdet med klinker og fliser overflødigt. Det praktiske og æstetiske forenes i dette nordiske kvalitetsprodukt, som ikke kræver særlig vedligeholdelse.

Friske rammer øger familiens trivsel

Badeværelset er rum for personlige pleje og velvære. Her tilbringer vi i gennemsnit 4 år af vores liv. Til sammenligning er køkkenet for mange det rum, hvor familien dagligt samles over maden, lektielæsningen og en lang række andre aktiviteter.

- Vi lever i et samfund, hvor trenden og den personlige stil udvikler sig i et hastigt tempo. Derfor er vådrumspaneler super smarte at anvende, da de er lige så nemme at tage ned igen, som de er at montere. Køkken, bad og soveværelse er de rum i hjemmet, hvor vi tilbringer det meste af vores tid i løbet af dagen. Det er derfor vigtigt, at vi skaber de rigtige rammer, som praktisk og æstetisk forhøjer den daglige trivsel for hele familien, udtaler Produktchef Bo James Andersen, XL-BYG.

Rum med personligt udtryk

Designmulighederne med vådrumspanelerne er mange. Vælg mellem spændende farver, mønstre, faconer og overfladestrukturer. Er I til det klassiske og rolige udtryk med dæmpede jordfarver, som skaber en lækker spa-stemning, så vælg for eksempel Sahara-paneler til badeværelset. I kan også skabe en glamourøs og luksuriøs fornemmelse i køkkenet med Frozen Champagne Kitchen Board. Den personlige stil kan lige såvel komme til udtryk i smukke og kraftfulde farver, der giver ekstra blikfang, eller gennem valg af friske mønstre og mosaik. Fælles for panelerne er, at de skaber en inispirende fornemmelse i rummet.

Panelerne forhandles af førende byggemarkeder, og du finder for eksempel et stort udvalg af vådrumspaneler og Kitchen Boards fra Fibo-Trespo hos XL-BYG.

Læs mere her

tags: lektielæsning, byggemarked, XL-BYG, Design,

Nem vej til tør kælder: Lad græsset stå

Boligejerne kan gøre mere end at rense afløb og tagrender for at undgå vandskader ved skybrud I Danmark sker det oftere og oftere, at himlen åbner op for sluserne og lader voldsomme mængder af vand vælte mod jorden. Det er en udfordring for kloaksystemet og dermed også for de mange boligejere, der kæmper for at holde vandmasserne uden for hjemmets fire vægge. Men der er faktisk noget, som boligejerne kan gøre for at hjælpe dem selv og deres naboer.

For det kan virke tillokkende at køre græsslåmaskinen permanent ind i garagen, få lagt en flisebelægning og så ellers læne sig tilbage i liggestolen og nyde sin have. Men det kan vise sig at blive et vådt og besværligt valg.

- Det er ikke problemfrit, at vi danskere er så glade for at lægge fliser. Jorden optager rigtig meget vand, og det nyder vi godt af, når der for eksempel er skybrud. Men når jorden er belagt med fliser, kan vandet simpelthen ikke komme væk, og det betyder i praksis, at vandet skal finde et andet sted at løbe hen. Og det bliver så ofte ind i vores huse, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Niels Strange og fortæller, at man ikke kan forvente, at det fald, der altid bør være væk fra huset, er tilstrækkeligt til at lede vandet væk i de ekstreme situationer.

Danmarks Meteorologiske Institut forventer, at der vil komme flere kraftige regnskyl i fremtiden, og at den generelle mængde af regn vil stige med op til 10 procent inden 2050. Derfor er der sund fornuft i allerede nu at tage sine forholdsregler, hvis man som boligejer vil have de bedst mulige vilkår for at undgå vandskader, mener Dansk Byggeri.

- Det kan godt være, at man selv bor trygt og godt på en tør bakketop, men her kan man vise godt naboskab ved at beholde græsplænen. For når vandet bliver opsuget på vej mod bunden af bakken, kan det være med til at forhindre vandskader hos din nabo længere nede ad vejen, siger Niels Strange og forklarer, at vandet godt kan trænge ned til jorden gennem løsere belægninger som granitskærver og småsten.

Læs mere her

tags: Danmark, boligejere, boligejer, jorden, Meteorolog,

torsdag den 25. september 2014

Genoptryk af sjælden Brasch plakat

I 1918 annoncerede ugebladet Sort paa Hvidt i Ekstra Bladet efter 2 "negre" til at sælge bladet. Nu genudgiver Dansk Plakatkunst den sjældne plakat tegnet af Sven Brasch. Plakatmesteren Sven Brasch tegnede både forside og annoncer for ugebladet Sort paa Hvidt, der skrev om litteratur og kunst og udkom første gang i 1917. Bladet har de fleste glemt, men plakaten lever videre.

Sven Braschs plakat Sort paa Hvidt er uhyre sjælden og har været efterspurgt af plakatsamlere i generationer. Nu er plakaten genoptrykt af Dansk Plakatkunst og dermed tilgængelig for alle.

Motivet er et stykke kulturhistorie fra dengang i starten af det 20. århundrede, hvor danskerne valfartede til udstillinger i Zoologisk Have og Tivoli for at opleve eksotiske folkeslag på nærmeste hold. Karrikerede tegninger af sorte, gule og røde mennesker var almindelige og harmløse set med datidens øjne.

Litteraturtidsskriftet Sort paa Hvidt blev redigeret og udgivet af forfatteren Thorkil Barfod, der havde sat sig et tredobbelt mål, nemlig at skabe et både "underholdende, aktuelt og smagfuldt blad". Blandt de mere kendte bidragyderne til Sort paa Hvidt var forfattere som Thit Jensen, Sophus Michaëlis og Emil Bønnelycke – alle markante litterære personligheder først i 1900-tallet. Bladet averterede tilmed i Ekstra Bladet efter to rigtige "negre" til at forhandle og sælge bladet. Det lader ikke til, det lykkedes – annoncen blev indrykket i Ekstra Bladet 7. april 1918, og Sort paa Hvidt lukkede kort tid efter, det nåede kun at udkomme i 6 måneder.

Den originale plakat blev litografisk trykt hos det anerkendte trykkeri Kruckow & Waldorff - udelukkende med sort på papirets bundfarve. Den udkom i 1918 i to forskellige størrelser.

Nu har Dansk Plakatkunst fundet en af de overlevende plakater fra det første oplag og fået tilladelse til at genoptrykke den. Braschs velkendte streg og det helt enkle motiv i sort og hvidt har et moderne grafisk udtryk helt i tråd med tendenserne i nutidens boligindretning.

Læs mere her

tags: Ekstra Bladet, Tivoli, kunst, Zoolog, forfatter,

fredag den 19. september 2014

Stop ukrudtet effektivt gennem hele efteråret

Glyfonova Plus er godkendt af Miljøstyrelsen til totalbekæmpelse af ukrudt i indkørsler, på terrasser, gårdspladser og andre belægninger Den varme og også våde danske sommer 2014 har givet ukrudtet perfekte betingelser. Det vil blive ved med at gro langt ind i efteråret, så hvad kan der – med omtanke – gøres for at bekæmpe det

Glyfonova Plus er et ukrudtsmiddel, der blandes op med vand, og som med sin milde formulering er godkendt af Miljøstyrelsen. Det sikrer en dybdegående bekæmpelse af ukrudt på havegange, terrasser, indkørsler, fortove, parke-ringsarealer, veje og udyrkede arealer.

Både top og rodsystem
Den store fordel ved Glyfonova Plus er, at virkningen både sker i ukrudtets top og rodsystem, så det ikke kan spire igen. Dette resultat opnås ikke ved brug af f.eks. en ukrudtsbrænder, fordi be-handlingen ikke går i dybden.

Netop ukrudtsbrændere ses af mange som miljøvenlige. Fakta er desværre, at der hele tiden skal nye behandlinger til – og at den afbrændte gas derfor bliver til store mængder CO2. Samtidig er der en vis risiko for brand. Derfor vil et miljøgodkendt, vandopløseligt ukrudtsmiddel være en bedre og også billigere løsning for mange.

Glyfonova Plus fås i Land & Fritid butikker, byggemarkeder og plantecentre over hele landet. Nærmere oplysninger på www.cheminova.dk

Læs mere her

tags: miljøvenlig, miljø, byggemarked, 2014, Fakta,

torsdag den 18. september 2014

Rekordstor efterspørgsel efter lejeboliger

Der mangler lejemål som aldrig før i bl.a. København, men mange potentielle lejemål bliver ikke udbudt og udlejet, fordi udlejerne ikke tør udleje Rekordmange unge blev i sidste uge optaget på en videregående uddannelse.

Det kan man tydeligt mærke hos Boligdeal.dk, som er en af landets største portaler for lejeboliger.

"Antallet af søgninger efter lejeboliger, der passer til studerende, slår alle rekorder i år. Samtidig er mængden af udbudte boliger cirka den samme i de mest eftertragtede byer. Vi ser et ekstremt misforhold mellem antallet af boligsøgere og antallet af udbudte lejeboliger i de store byer som København og Århus", siger Thomas Barfod fra Boligdeal.dk.
Ifølge Thomas Barfod er der mange potentielle udlejningsboliger, der aldrig kommer på markedet og aldrig bliver udlejet fordi private udlejerne er bange pga. de uklare regler på udlejningsområdet:

"Vi snakker med mange private udlejere, der gerne vil leje ud. Det kan være et værelse, en etage eller en hel lejlighed som de ønsker at udleje. Men en rigtig stor del af disse vælger en anden løsning, fordi deres bolig er fra før 1991 og de derfor er underlagt reglerne for omkostningsbestemt husleje, som sætter store begrænsninger på, hvad man kan tage i leje", siger Thomas Barfod.

"Mange af de potentielle udlejere, som vi snakker med, har også hørt skrækhistorier om lokale huslejenævn, der sænker lejen drastisk med tilbagevirkende kraft, og har en følelse af at udlejning e risikofyldt, og noget de let kan tabe penge på. Og følelsen er absolut ikke ubegrundet", siger Thomas Barfod.

Ifølge Thomas Barfod, vil man formentlig kunne få langt flere lejemål på markedet, hvis man ændrer reglerne:

"Jeg tror vi kunne få alle de mange skjulte lejemål på markedet, hvis vi lod lejen følge udbud og efterspørgsel . Det er jo også på sin vis udemokratisk, at en lille procentdel af indbyggerne i fx København kan få nogle ufatteligt lave priser på deres bolig, mens de fleste andre må betale mange gange mere", siger Thomas Barfod.

Læs mere her

tags: København, Århus, uddannelse, portal, 1991, penge, studerende, videregående uddannelse, lejemål, husleje,

onsdag den 17. september 2014

Der investeres massivt i almene boliger i Odense og Trekantområdet

Odense, Vejle og Fredericia er hjemsted for nogle af landets største kvarterløftsprojekter. De store investeringer, der foretages i den almene boligsektor i området, er i fokus, når Byens Ejendom den 28. oktober afholder konferencen "Almene boliger for milliarder i Odense og Trekantområdet". Vollsmose er blevet moderniseret for 1,1 milliarder kr. og der vil over de kommende år fortsat blive investeret i udvikling af bydelen, som blandt andet får en ny bygade og kobles på letbanen, som anlægges i Odense.

- Der er tale om historisk store investeringer i den almene boligsektor i Odense og Trekantområdet. Udover Vollsmose investeres der også mange penge i fornyelse af Korsløkkeparken i Odense samt Sønderparken og Korskærparken i Fredericia, siger Piotr Szutowicz, der er redaktør og konferencechef hos Byens Ejendom, som arrangerer konferencen.

Janik Nyrop, der er chef for Bystrategisk Stab i Odense Kommune, vil på konferencen fortælle om, hvordan alment boligbyggeri tænkes ind i Odenses fremtidsplaner, ligesom han vil komme ind på, hvilken politik byen har for den almene sektor.

Også Søren Ahle Hansen, direktør i ØsterBo og Niels Klausen, der er byggeteknisk chef i Bovia, er blandt konferencens oplægsholdere. De vil fortælle om de store projekter, der er aktuelle inden for den almene boligsektor i Vejle og Kolding.

Tegnestuerne Dising+Weitling architecture og Tegnestuen Vandkunsten vandt i juni 2014 en arkitektkonkurrence om, hvordan fremtidens almene bolig kan se ud. Betina Mylin, der er konkurrencerådgiver og arkitekt MAA fra Akademisk Arkitektforening, vil fortælle om fremtidens almene boliger på baggrund af arkitektkonkurrencen, som blandt andet danner grundlag for udformningen af almene boliger i Seest ved Kolding.

- Entreprenører, arkitekter, ingeniører, offentlige aktører, byplanlæggere og rådgivere, der er eller ønsker at involvere sig i udviklingen af de almene boliger, vil kunne få meget ud af at deltage i konferencen, som giver et samlet overblik over udviklingen i Odense og Trekantområdet, fortæller Piotr Szutowicz.

Det samlede program for konferencen kan ses på: http://byensejendom.dk/conference/almene-boliger-for-milliarder-i-odense-og-trekantomraadet-473

Læs mere her

tags: direktør, politi, Vejle, kunst, Odense, Kolding, penge, Fredericia, strategi, konkurrence, 2014,

tirsdag den 16. september 2014

Forskøn husets facade med en ny hoveddør og få samtidig et mere sikkert hjem

Massive yderdøre fra SWEDOOR øger beskyttelsen mod indbrud og samtidig giver det store udvalg af designs mulighed for at skabe en indgang med et helt personligt udtryk. Skab et personligt og sikkert indgangsparti

- Husets indgangsparti giver et førstehåndsindtryk af vores personlige hjem og stil. Da SWEDOORs produktprogram indenfor facadedøre byder på et stort udvalg af løsninger og designmæssige muligheder, som gør, at man kan skabe en indgang, som afspejler den enkelte families behov og ønsker, er vore kunder meget glade for deres produkter. Det er samtidig vigtig at huske på, at det betaler sig at vælge kvalitet, når man er på jagt efter en ny yderdør, for døren skal normalt holde i mange år. SWEDOORs døre har både en høj kvalitet og en meget lang levetid, samtidig biddrager de til energimæssige besparelser og øger sikkerheden i hjemmet, udtaler Produktchef Bo James Andersen, XL-BYG.

SWEDOORs store designprogram giver mange muligheder for personligt valg af forskellige stilarter, spændende farver, glaspartier og udskæringer. Lad for eksempel en moderne dobbeltdør i en sort glansfuld nuance byde jer velkommen hjem. Eller vælg en romantisk og elegant enkeltdør med fine udskæringer og unikke glasåbninger i en havblå nuance, som sammen med hvide vægge giver en stemning af de græske øer. Facadedørene fås også i dramatisk mørkerød eller stærk grøn. Farver, som alle stjæler opmærksomheden fra naboens hus. De mange muligheder gør, at man kan vælge en hoveddør, som giver huset et helt personligt og særligt udtryk.

- Ifølge Det kriminalpræventive råd (DKR) er vi danskere generelt dårligere end langt de fleste andre europæere til at sikre vores hjem. Vi er derfor oftest mere udsatte for indbrud. Familiens hjem og sikkerhed øges med en ordenligt yderdør, der er produceret af massive og solide materialer. Derfor er SWEDOOR ét af de kvalitetsprodukter på markedet, som vi har valgt at have i sortiment, uddyber Bo James Andersen. Dørhængslerne på SWEDOORs døre er skjulte og forstærkninger ved lås og hængsler øger beskyttelsen mod mulige indbrud. Ifølge Bo James Andersen holder de velisolerede døre endvidere kulde på afstand samtidig med, at de har en støjreducerende effekt.

SWEDOOR forhandles i førende byggemarkeder, blandt andet i XL-BYG kæden. For yderligere information, kontakt produktchef i XL-BYG Bo James Andersen på telefon 2898 8573

Læs mere her

tags: euro, indbrud, græske, roman, energi, byggemarked, XL-BYG,

torsdag den 11. september 2014

Facebook-konkurrence sætter fokus på røgalarmer

Tønder Brandvæsen er med i kampagne, der skal få folk til at tjekke deres røgalarmer En røgalarm i huset kan redde menneskeliv. Men kun, hvis der er strøm på batteriet.

Det er budskabet i en kampagne, som Tønder Brandvæsen og kollegerne i de tre andre sønderjyske kommune står bag. Kampagnen gennemføres som en konkurrence på Facebook, og præmien er billetter til besøg i oplevelsesparken Universe på Als.

I konkurrencen opfordrer Tønder Brandvæsen folk til at få husets røgalarmer testet. Fungerer alarmerne Er der strøm på batterierne Har du overhovedet i røgalarm i huset eller lejligheden Hvis ikke bør du omgående få gjort noget ved det, lyder kampagnens opfordring.

Man deltager i konkurrencen ved at få taget et billede af røgalarmtesten eller opsætningen af nye alarmer og derefter uploade billedet til Tønder Brandvæsens Facebook-side.

Når billedet er uploadet, kan man dele det med sine venner og opfordre dem til at stemme på billedet. Indsenderen af det billede, der får flest stemmer, vinder billetter til Universe.

Ved at deltage i konkurrence har man ikke alene chancen for at vinde en god og spændende oplevelse. Man er også med til at sprede det vigtige budskab om røgalarmer, lyder det fra Tønder Brandvæsen.

Konkurrencen løber til og med den 30. september, og vinderne får besked via mail i begyndelsen af oktober.

Tønder Brandvæsens Facebook-side findes her: www.facebook.com/brandtoender.Udover røgalarm-kampagnen bliver siden løbende opdateret med friske nyheder og information om brandvæsenets aktiviteter i hverdagen.

Læs mere her

tags: billetter, Facebook, røgalarm, Tønder, konkurrence, stemmer,

tirsdag den 9. september 2014

Hold liv i krydderurterne

Mange mennesker drømmer om at dyrke basilikum og andre friske krydderurter i vindueskarmen. I en travl hverdag kan man godt glemme at give planterne vand og gødning, hvilket får dem til at mistrives eller visne. Det problem løser den nye Minigarden Basic, der passer planterne i op til 6 uger af gangen. Den praktiske plante-livredder fra Minigarden er udstyret med en 1,25 liter vandtank, der frigiver sit indhold til vandingssystemet i takt med at planterne forbruger det. Afhængigt af om urtepotterne indeholder er krævende basilikum eller nøjsom timian så holder én tank vand i 2-6 uger.

Det effektive system giver også mulighed for frodige potteplanter mange andre steder: i sommerhuset, på kontoret, i teenageværelset og hos de svage ældre, der ikke længere selv magter at pusle om de grønne planter.

Sådan fungerer det:
Ligesom de professionelle gartnerier anvender Minigarden Basic undervanding via et stykke specielt filt. Planterne trækker præcis den nødvendige mængde vand fra stoffet, der er gennemvædet med et mix af vand og flydende gødning.

Vandet og gødningen er blandet sammen i vandtanken. Den patenterede prop frigiver den mængde vand til undervandingen, der er nødvendig. For at gøre dosering af gødning ekstra bekvem medfølger portionsposer med næring. der passer til én hel tank vand.

Se hvordan Minigarden Basic virker i denne video: http://vimeo.com/88636734

Fakta:
Alle produkter fra Minigarden er lavet af Polypropylen Moplen, der er godkendt til fødevarer.
Mål: 39,4 cm (bredde) x 21,5 cm (højde) x 14,4 cm (dybde).
Farve: Hvid.
Et sæt består af bundbakke, filtmåtte, vandtank med prop, modulære dækplader samt 3 portionspakker med gødning.
Der er to typer: Model 'Pots' med to stk 12 cm urtepotter og model 'Uno' med 1 oval urtepotte.
Pris i butikkerne 229,-
Find nærmeste forhandler på www.Minigarden-Danmark.dk


Læs mere her

tags: Danmark, patenterede, krydderurter, Fakta,

onsdag den 3. september 2014

Skybrud igen – en erindring til forligskredsen om vandsektorloven

Det er afgørende, at vandsektorloven understøtter samarbejdet mellem forsyningsselskaber og kommuner om at skabe holdbare klimatilpasningsløsninger, mener KL. Natten mellem lørdag og søndag ramte et kraftigt skybrud igen Danmark. Der har været flere større og mindre skybrud over landet i løbet af denne sommer. Og FN's klimapanel forudser igen større klimaforandringer.

Samtidig har miljøminister Kirsten Brosbøll sat gang i forhandlingerne med forligskredsen om vandsektorloven, hvor der skal følges op på den evaluering af loven, som blev offentliggjort i starten af året.

"Jeg håber, at skybruddet vil minde forligskredsen om, at det er uhyre vigtigt, at loven nu bliver indrettet, så den kan understøtte samarbejdet mellem forsyningsselskaber og kommuner om at skabe gode og holdbare klimatilpasningsløsninger", siger Jørn Pedersen, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.

"Der skal være bedre mulighed for, at forsyningsselskaberne kan finansiere klimatilpasningsløsningerne, uden unødigt bureaukratiske regler og stramme økonomiske rammer, der virker som barrierer for en samfundsøkonomisk vigtig indsats. Samtidig skal kommunernes rolle som dem, der beslutter og bestiller opgaverne, stå helt fast ".

Det er aftalt mellem KL og staten, at der først skal gennemføres en egentlig evaluering af regelsættet for klimatilpasningsordningen i 2015. Alligevel mener Jørn Pedersen, at det er vigtigt, at forligskredsen om vandsektorloven er opmærksom på, hvordan rammerne i vandsektorloven fremadrettet kan skabe et bedre grundlag for indsatsen for at reducere skader fra skybrud:

"Klimatilpasningsindsatsen er meget vigtig at have for øje. Kommunerne har og skal fortsat have myndighedsrollen på området, hvor det er kommunerne, der fastsætter servicemål og planlægger den lokale indsats med alle de hensyn, der nu skal tages, mens forsyningerne skal have større mulighed for at finansiere løsningerne".

"Så når der diskuteres prislofter og effektiviseringer af vandselskaberne, må det ikke gøres blindt. Hvis vi skal sikre Danmark bedre mod skaderne fra skybrud, så skal vandselskaberne have bedre muligheder for at finansiere, implementere og drifte løsningerne," siger Jørn Pedersen.

Yderligere oplysninger i KL hos konsulent Susanne Lykke Jakobsen på 3370-3302, syj@kl.dk

FAKTA
KL mener:
· At der med fordel kunne være en større fleksibilitet i lovgivningen i forhold til, hvordan samarbejdet – administrativt og økonomisk – kan tilrettelægges mellem selskab og kommune i forhold til klimatilpasningsindsatsen

· At ejerskabet af vandselskaberne skal fastholdes på kommunale hænder, af hensyn til at dække de samfundsmæssige interesser og den tværgående koordinering med den øvrige kommunale planlægning. Dette vil samtidig være vigtigt, jo mere udbredt fusioner bliver mellem selskaber

· At kommunerne sikres de nødvendige styringsredskaber til at fastsætte forpligtende indsatser og servicemål for vandselskaberne – og dermed sikring af et fortsat højt niveau for miljø-, service- og forsyningssikkerhed. Uden at selskaberne bliver bremset i at understøtte dette af for rigide effektiviseringskrav

· At der skal gives mere økonomisk råderum til selskaberne, fx med flerårige prislofter og lempeligere skatteregler, for blandt andet at understøtte selskabernes finansiering af teknologiudvikling og klimatilpasning

· At loven og tilsynet gøres administrativt væsentligt lettere og mindre bureaukratisk

· At den kommunale styring er helt nødvendig for, at pengene kan anvendes effektivt i synergi med veje, anden infrastruktur, boligudvikling, grønne områder etc.

Læs mere her

tags: Danmark, FN, økonomi, lovgivning, skatter, klimaforandringer, penge, fleksibilitet, teknologi, samfundsøkonomi, miljø,

fredag den 22. august 2014

SpareXperimentet – nyt forbrugerprogram på DR1

Gennem seks programmer skal tre almindelige danske familier undersøge, hvor meget de kan spare i hverdagen, så de i stedet kan få råd til at realisere deres drømme. Hvad sker der, hvis vi beder tre helt almindelige familier om at lægge deres forbrugsvaner om i ni måneder Er det muligt for dem at spare tusindvis af kroner og dermed få råd til at opfylde deres største drømme Eller er vores forbrugsvaner så indgroede, at det er umuligt at lave om på dem Der er nogle af de spørgsmål som DR1 søger svar på i programserien "SpareXperimentet", der får premiere 26. august.

Spar i hverdagen og få råd til drømmen
Gennem seks programmer hjælper Christina Falkberg tre familier med at omlægge deres forbrugsmønstre. Målet er at spare så meget i hverdagen, at familierne hver især kan få råd til at opfylde deres vildeste drøm. Nogle ønsker sig en tur for hele familien til Grønland, andre et bryllup og de sidste et solcelleanlæg. Det er drømme, der koster mange tusind kroner. Spørgsmålet er om familierne med Christinas hjælp faktisk kan nå at spare så mange penge sammen på bare ni måneder

Tips og tricks til alle
For at hjælpe familierne på vej i deres spareeksperiment kommer Christina Falkberg med en række tips og tricks til at spare penge i hverdagen. Det ligger familierne frit for om de vil følge de gode råd eller ej. Og alle rådende kan bruges af seerne derhjemme, så de også får mulighed for at spare i hverdagen. Christina vender alle sten i jagten på penge, der kan spares, så både de deltagende familier og seerne får gode råd om alt fra indkøbslister og madplaner til kørebog og vaskevaner.

Christina har omlagt sit eget forbrug og deler dermed ud af sine egne erfaringer, når hun hjælper familierne. Christinas gode råd, tips og tricks bliver løbende suppleret af blandt andre økonomieksperter.

Supersize og butiksdesign
Sideløbende med de tre familiers eksperiment undersøger journalist Mark Stokholm, hvordan forbrugskulturen i vores samfund egentlig er skruet sammen og hvilke faktorer, der har indvirkning på hvad og hvor meget vi køber. I første program undersøger Mark supersize-fænomenet, der ikke kun handler om større pakker, men også om indpakning og større indkøbsvogne. Mark ser på alt det, der gør det svært for familierne at spare, nemlig de ting, der er designet til at lokke familierne – og alle os andre – til at bruge flere penge.

Kort sagt ser han bag om kulissen og viser os nogle af de ting, der er med til at påvirke vores valg selvom vi ikke er opmærksomme på det.

SpareXperimentet sendes på DR1 første gang den 26. august klokken 20.45.

Læs mere her

tags: økonomi, Grønland, penge, bryllup, journalist,

torsdag den 21. august 2014

Fra boligdrøm til boligmareridt

DR1 hjælper familier med skimmelsvamp i nyt program. Insekter og skimmelsvamp i væggene, fejlkonstruktioner og fugtskader. Det er virkeligheden for hundreder af danske familier, som har været udsat for skader i hjemmet. DR1-programmet 'Mit livs boligmareridt' besøger boliger med skimmelsvamp og undersøger, om der er hjælp at hente for familier, hvis boligdrøm er forvandlet til deres livs boligmareridt.

En lille mikroskopisk organisme, der med sine giftige sporer er kraftfuld nok til at lægge huse og familier i ruiner. Boliger med skimmelsvamp bliver sat under lup tirsdag den 26. august klokken 20.00 i DR1-programmet 'Mit livs boligmareridt'.

Skimmelsvamp kan være farligt for helbredet. Og skimmelsvampesager kan ende i langvarige forsikringssager, hvor boligejerne og forsikringsselskabet ikke kan blive enige om erstatningsbeløbet.

Hjælp til to familier
'Mit livs boligmareridt' undersøger, om der er en vej ud for hårdt ramte familier. Med hjælp fra advokat Marie Louise Pind og byggerådgiver Claes Bohn-Willeberg dykker DR1 ned i to familiers boligsager.

I Værløse bor skolelærere Anne og Ruben Kjær Hansen med deres tre børn i et hus med skimmelsvamp og mobilt bad i indkørslen. Forældrene frygter for børnenes helbred, alt imens deres forsikringssag trækker ud på tredje år. Og i Præstø blev Birgit Nøhr syg af at bo med skimmelsvamp, men det var ikke den eneste personlige konsekvens. I kølvandet på en forsikringssag, som i dag har kørt i over fire år, er Birgit Nøhr og ægtemanden Børge efter 40 års ægteskab flyttet fra hinanden.

'Mit livs boligmareridt' sendes tirsdag den 26. august klokken 20.00 på DR1

Læs mere her

tags: boligejer, forsikringsselskab, dykker, ægteskab, skolelære, helbred,

fredag den 15. august 2014

God isolering køler huset i sommervarmen

Den danske sommer har vist sig fra sin absolut bedste side i år. Men med varmen er også fulgt ulideligt varme nætter, hvor mange har sovet dårligt og vendt og drejet sig i sengen. Men hjælpen kan være nær – om end fra en lidt anden side end man umiddelbart forestiller sig. Et varmt hus kan nemlig afhjælpes ved at isolere optimalt. Varmen stiger til vejrs og særligt i huse med to etager, mærker man store temperaturforskelle mellem stue og første sal. Men hvis man isolerer taget og skunkrum med fx Papiruld, vil isoleringsmaterialet gøre huset tæt, så kulden holdes ude om vinteren, og varmen holdes ude om sommeren.

Papiruld holder sommervarmen ude
Lige nu er det de færreste husejere, der tænker over, om deres hjem er tilstrækkeligt isoleret. Men det giver faktisk rigtig god mening med den hedebølge vi lige har været igennem, at man også tænker isolering om sommeren. "Uden at blive for teknisk har Papiruld en fantastisk evne til at absorbere varme således, at huset ikke overophedes og bliver uudholdeligt at opholde sig i særligt hen under eftermiddagen og aftenen," forklarer Claus Skov, som er adm. dir. i Papiruld Danmark A/S. Samtidigt gør Papiruld huset tæt, således at kulden holdes ude om vinteren, og man derved skal bruge mindre energi på at opvarme sit hus.

Dobbelt gevinst ved at isolere
Der er altså dobbelt bonus ved at isolere sit hus. "Ikke nok med at Papiruld holder kulden ude om vinteren, så forhindrer det varmen i at trænge ind i huset om sommeren. Det giver os et bedre indeklima, og et hus vi kan holde ud at være i hele året rundt. Hvis man overvejer at isolere sit hus, får man glæde håndværkerfradraget, hvis man får arbejdet udført inden årets udgang," slutter Claus Skov.

Læs mere her

tags: Danmark, energi,

torsdag den 14. august 2014

Sådan kommer du i gang med køkkenhaven

August er høstmåneden, men er du ikke kommet i gang endnu med at dyrke din have, kan du stadig nå det. Der er nemlig stadig grøntsager, som du kan nå at så og få glæde af i år. Trine Krebs, der er formand for Landsforeningen Praktisk Økologi, deler her sine bedste råd til dem, der ikke er kommet i gang med at dyrke køkkenhaven endnu. "Det er aldrig for sent at komme i gang med at dyrke køkkenhaven og nyde den store glæde i at høste sine egne grøntsager. Så selvom du ikke har nået at anlægge en køkkenhave i sommerferien, så er der stadig tid, hvis du vil nå at høste hjemmedyrket grønt i år. Lige nu er et godt tidspunkt at så spinat, salat, dild og almindelig rucola. Almindelig rucola er speciel god at så for nybegyndere, for det er en utrolig let salat at have i køkkenhaven. Med den i haven kan du være helt sikker på at have noget at høste – endda også i december. ", fortæller Trine, som opfordrer danskerne til at få jord under neglene og rene råvarer i maden.

1. Find et godt sted til køkkenbedet

Køkkenhaven skal placeres, hvor der er masser af sol. Anlæg ikke køkkenhaven for tæt på en høj hæk eller høje træer, der står mod øst eller vest, da det vil give for meget skygge. Har du et stykke græsplæne, du kan undvære, er det forholdsvis let at etablere et stykke køkkenhave her, og midt på græsplænen er der normalt al den sol, som grøntsagerne har brug for. Mangler der plads i baghaven, så overvej at inddrage forhaven til køkkenhaven, som hos de fleste står ubenyttet hen. Vær stolt af din køkkenhave og gør den til en synlig del af din have.

2. Anlæg køkkenhaven

Du kan vælge at købe et færdiglavet højbed i byggemarkederne, som du fylder med god jord, eller du kan grave græsplænen op og anlægge køkkenhaven direkte i jorden. For at kunne så, er du nødt til at fjerne græstørven. Den kan du lave til kompost. Du kan også vælge at vende græstørven og så grøngødning I jorden nu, så du har en god jord at dyrke i til foråret.

3. Så efter anbefalingerne

Følg anvisningen nøje på poserne. Der står præcis i hvilken dybde og med hvilken afstand, som frøene skal sættes. Inden du sår, laver du riller i jorden, så du har nogle lige linjer at så i. Vand sårillen godt, hvis jorden er tør, inden du begynder at så. Dæk derefter frøene med jord. Kommer der ikke regn, så hold jorden fugtig til planterne kommer op.

4. Giv jorden lidt gødning

Til salat og dild er der sandsynligvis næring nok i jorden. Spinat og rucola skal dog have gødning for at give et godt udbytte med store flotte blade. Praktisk Økologi anbefaler, at du bruger organisk gødning, som kan købes i de fleste byggemarkeder og på planteskolerne.

5. Undgå gift

Hvis du planter masse af buske og blomster i din have vil du helt naturligt få flere insekter og fugle i haven. Ikke bare er det fantastisk at opleve liv i haven, men du får også nyttedyr, som kan spise de skadedyr, der kan ødelægge dine grøntsager. Der er en fin og kompleks sammenhæng mellem alt liv i haven. Den balance kan nemt forstyrres, hvis du fristes af at bruge gift.

Læs mere her

tags: december, råvarer, jorden, cola, byggemarked, sommerferie, salat,

onsdag den 13. august 2014

Undgå pesticider – dyrk grøntsagerne selv

Den øgede opmærksomhed på pesticider i vores frugt og grønt fra supermarkederne, får flere og flere danskere til at ville dyrke deres egne grøntsager. De gamle køkkenhaver er på vej tilbage i villakvartererne, skolehaver opstår, og altankasserne dyrkes i byerne. Landsforeningen Praktisk Økologi oplever en stor interesse fra danskerne i at dyrke haven. Den øgede opmærksomhed på pesticider i vores frugt og grønt fra supermarkederne, får flere og flere danskere til at ville dyrke deres egne grøntsager. Køkkenhavernes popularitet blomstrer.

De gamle køkkenhaver er på vej tilbage i villakvartererne, skolehaver opstår, og altankasserne dyrkes i byerne. Rigtig mange danskere har i sommerferien høstet deres hjemmedyrkede kartofler, gulerødder, salat og ærter, og der tegner sig en tydelig tendens: vi vil have rene råvarer, vi selv dyrker.

"Vi oplever en stor stigning i interessen for ikke bare at dyrke sin have, men også at dyrke den økologisk", fortæller Trine Krebs, der er formand i Landsforeningen Praktisk Økologi, hvis formål bl.a. er at inspirere danskerne til at dyrke haven.

Foreningen har eksisteret siden 1988, og netop i disse år vokser antallet af medlemmer betragteligt. Den gamle tradition med at dyrke maden selv er ved at vende tilbage.

"Det er tydeligt, at der i disse år er en reaktion på de mange historier, der dukker op om sprøjtegifte. Folk bliver bekymrede og begynder at undersøge om der er alternativer. Det går op for dem, at det faktisk er ganske lige til selv at dyrke grøntsagerne, og at det er hyggeligt og sjovt at arbejde i køkkenhaven. Pludselig får de øjnene op for, at de selv kan dyrke deres salat, krydderurter, gulerødder, kartofler og æbler og meget mere i haven. Uden det store besvær. For det er slet ikke så svært at komme i gang, som nogle tror. Og glæden ved at gå ud i haven og hente sine krydderurter, gulerødder eller squash til aftensmaden er noget helt særligt. ", fortæller Trine Krebs.

Hun tror også, at en del af årsagen til, at flere begynder at dyrke køkkenhave er, behovet for nærhed og at stresse af.

"Mange børnefamilier finder stor glæde i at have en køkkenhave, hvor de sammen glæder sig over de første spirer, og senere nyder at gå ud i haven og udvælge aftenens måltid. Havearbejde er muligvis fysisk hårdt, men det er mentalt afslappende. For mange er det helt perfekt at koble af efter dagens mange stressende gøremål med familiehygge i køkkenhaven. "

Læs mere her

tags: 1988, råvarer, supermarked, stress, sommerferie, sprøjtegift, gulerødder, krydderurter, økologi, frugt, æble, salat,

lørdag den 19. juli 2014

Sjællænderne låser ikke døren i sommerhuset

Næsten hver 10. sommerhusejer fra Region Hovedstaden og Region Sjælland låser aldrig eller kun nogle gange døren, når de forlader sommerhuset for at købe ind eller tage på udflugt. Anderledes forholder det sig i Syddanmark og Nordjylland – her forlader man aldrig sommerhuset uden at låse. Det viser en undersøgelse foretaget for Codan Forsikring. Familien Danmark nyder den danske sommer rundt omkring i landet. Og mon ikke det er en af de varme somre, mange vil huske for et utal af gode ture på stranden Risikoen for, at strandturen ikke bliver det eneste minde, er imidlertid stor. For en ny undersøgelse fra Codan viser, at mange sommerhusejere ikke tænker på sikkerheden og de værdier, der ofte medbringes i sommerhuset, fx smykker, computere, smartphones og andre værdigenstande. Undersøgelsen viser således, at næsten hver 10. sommerhusejer fra Region Hovedstaden (9,7 %) og Region Sjælland (9,1 %) aldrig eller kun nogle gange låser døren, når de forlader sommerhuset for at købe ind eller skal på udflugt.

Kun 4 % af sommerhusejerne fra Region Midtjylland svarer, at de ikke låser sommerhusdøren. Sommerhusejerne fra Region Syddanmark eller Region Nordjylland går aldrig fra sommerhuset uden at låse døren.

"Det er dejligt i det danske sommerland, og man kan fristes til at tro, at der er fred og ingen farer," siger Unn Wakefield, der er produktdirektør for privatforsikring hos Codan. "Men sommerhuse er desværre lige så populære hos tyvene som hos danske familier, og det er derfor vigtigt at være lige så opmærksom på sikkerheden i sommerhuset som i det hjem, man er taget fra. Og regel nummer ét er at låse døren og sikre huset, når huset forlades. Er huset ikke låst, er du ikke dækket fuldt ud af din forsikring."

Undersøgelsen viser også, at der er flere beboere i Region Hovedstaden, der ejer et sommerhus end i de øvrige regioner i Danmark. Næsten hver femte (17 %) beboer i hovedstadsregionen ejer et sommerhus. Det er mere end dobbelt så mange sammenlignet med beboerne i Region Sjælland og Region Syddanmark, hvor kun omkring 7 % har et sommerhus.

Codans gode råd til at forebygge indbrud i sommerhuset
· Luk og lås døre og vinduer – også selvom du blot er væk i kort tid.

· Sæt dobbeltlåse på døren.

· Forstærk dørkarmen på yderdøren og monter et sikkerheds-slutblik.

· Lås værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge dem til at bryde ind i huset. Sørg for en god hængelås og solide beslag til skur og redskabsrum, så tyven ikke kan bruge dit eget værktøj til at bryde ind. Sørg for, at låsen er fastgjort med gennemgående bolte. Spær indkørslen med bom eller kæde, så man ikke kan køre helt op til huset.

· Husk, at selv hårde hvidevarer og brændeovne er i fare, når tyven har god tid.

· Brug udendørsbelysning med føler.

· Fjern alle ekstranøgler, som du har gemt ved huset.

· Aftal med naboerne, at I holder øje med hinandens huse.

· Spær indkørslen med en bom eller kæde, så tyven ikke kan køre helt op til huset.

· Sørg for at mærke alle dine værdigenstande – også køleskab og brændeovn. Du kan låne mærkningsudstyr på den lokale politistation.

· Undersøg, om din forsikring dækker indbrud i sommerhus.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført for Codan af analyseinstituttet Advice A/S i løbet af juni 2014. Der er i alt gennemført 1.055 CAWI-interview med voksne danskere med hjemmeboende børn under 18 år.

Om Codan Forsikring
Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med 23.000 medarbejdere. Læs mere om Codans arbejde med CSR her. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, interview, politi, Sjælland, indbrud, Nordjylland, Midtjylland, Region Midtjylland, smykker, forsikringsselskab, computer, virksomhed, hovedstad, Region Hovedstaden, husstand, 2014, værktøj,