torsdag den 13. oktober 2016

Førende trendforsker: Vi vil bo kreativt og personligt


Vi vil ikke bare have en designerbolig, men en bolig designet af os selv. Dyrkningen af det personlige og kreative kommer til udtryk i Do It Yourself (DIY) projekter, som særligt mange unge kaster sig over i forbindelse med re-styling af boligen. Og det er en tendens, der er kommet for at blive, mener en af landets førende trendforskere.MADE BY ME
Alle med pengepungen i orden kan besøge et moderne møbelhus og en smart interiørbutik og købe de helt rigtige ting til boligen. Det er der heller ikke noget i vejen med, hvis målet vel at mærke er at få et pænt hjem, der ligner alle andres. Hvis du derimod vil skabe et personligt hjem, som ingen andres, må du have kreativiteten i spil. Og det behøver ikke være hverken dyrt eller svært at indrette sig kreativt og personligt. Det mener teamet bag en ny webshop, hvis formål er at inspirere og hjælpe kunderne med at designe unikt interiør via DIY-projekter:

"Alle har en kreativ side og alle kan være kreative. Det er bare forskelligt hvilket niveau, man er på. Jeg har gennem de senere år selv blogget om kreativitet og har fulgt mange andre kreative bloggere, der øser ud af deres kreativitet i forbindelse med indretning af deres bolig. Jeg kan se, at der er rigtig mange af mine følgere, der synes, det er spændende, men mangler en opskrift og et sted at købe varerne. Så da jeg fik muligheden for at være med til at starte makaku.dk var jeg helt sikker på, at der ville være et godt kundegrundlag," fortæller Pernille Bang-Udesen fra makaku.dk  

DO IT YOURSELF ER KOMMET FOR AT BLIVE
Det er blevet smart at gøre det selv, og tusindvis af danskere ser, i den bedste sendetid, andre dyste i et væld af discipliner inden for bl.a. bagning, madlavning, husbyggeri, strikning og andre gør-det-selv projekter. Do It Yourself (DIY) trenden kommer også ind i boligindretningen, hvor det, for særligt de unge, ikke længere handler så meget om, hvor den nye lampe over spisebordet er købt, og hvad den har kostet, men mere om, at lampen skal være unik eller have en god historie. Hvis du kan fortælle gæsterne, at den fede lampe er en, du selv har designet eller lavet, får du respekt og anerkendelse. Men Do It Yourself har altid været der og vil også være her i fremtiden, mener trendforsker og adm. direktør for Pej Gruppen, Louise Byg Kongsholm:

"Do It Yourself har altid været der, det er bare over tiden forskellige brancher, der er i fokus. Den lange periode med økonomisk krise har gjort, at vi er blevet mere kreative og nøjsomme og kombinerer nyt og gammelt for at få pengene til at strække. Særligt de unge er nødt til at få sammensat noget og indrette sig med eksempelvis ting fra IKEA, arvegods og noget de laver selv. Finder de så ud af, at de ikke har 10 tommelfingre, men faktisk har talent for at lave noget kreativt, tager de det ofte med sig ind i voksenlivet og bliver en del af det segment, der elsker at gå og re-style deres bolig hele tiden. De gør det selv, enten fordi de synes det er en afstressende hobby, eller fordi de gerne vil spare penge på boligindretningen."

DEN KOMPLETTE LØSNING
makaku forsøger at ramme det segment af forbrugere, der synes, det er sjovt og spændende at re-style boligen og gøre den personlig for ganske få penge. De forsøger altså at kombinere interiør med kreativitet og laver kreative DIY-guides, der hjælper kunderne med at få succes med deres kreative indretningsprojekter og giver dem præcis de materialer, der er behov for. Det går godt i tråd med det brancheglid, der finder sted i øjeblikket:    

"Isenkræmmerne bliver i dag presset af supermarkederne, der også sælger stegepander. Omvendt så er isenkræmmerne begyndt at sælge planter til deres urtepotter, hvilket presser blomsterhandlerne og så begynder blomsterhandlerne at sælge rødvin og chokolade. Alle forsøger at være mere løsningsorienterede og skabe den komplette pakke, så forbrugeren kun behøver at handle ét sted," udtaler Louise Byg Kongsholm.

SHARING IS CARING
makaku.dk lancerer hver uge nye kreative idéer til kunderne via websitet og på sociale medier som Instagram og Facebook og den gode oplevelse og kundeservice skal gennemsyre virksomheden:

"Hvis man som kunde har spørgsmål eller brug for hjælp, kan man ringe eller chatte direkte med en af os kreative 'DIY-signere'. Alle varer er lagervarer, og vi tilbyder hurtig dag-til-dag levering i Danmark. Vi opfordrer desuden kunderne til at være en del af det kreative univers og dele deres kreative idéer med os og andre, via hashtagget #makakuDIY. Vi brænder så meget for at få det kreative og personlige til at blomstre og sprede sig og det håber vi, at kunderne kan mærke ude bag skærmene, fortæller Pernille Bang-Udesen fra makaku.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, økonomi, chokolade, Facebook, LIVE, virksomhed, penge, supermarked, stress, kreativ, IKEA, blogger,

onsdag den 28. september 2016

Æblets dag 9 Oktober 2016


De nemmeste frugter i havenÆblets Dag d. 9. oktober

Et æble om dagen holder doktoren fra døren – således frit oversat fra det engelske ordsprog, som menes at stamme fra 1860'erne i Wales og første gang hed: "Eat an apple on going to bed, and you'll keep the doctor from earning his bread".

De nemmeste frugter i haven
Æbler er helt klart førstevalget til frugt i haven, og det er der flere grunde til. Først og fremmest elsker vi den søde/syrlige smag fra friskplukkede æbler, og så kan æblerne anvendes på så mange forskellige måder. Hele efteråret byder på dejlige kager og retter, hvor æbler indgår. Når du planter æbletræer i din have, har du hurtigt et fint resultat, for æbletræer bærer frugt i en meget tidlig alder. Nemt er det også at dyrke æbletræer, for de skal kun gødes om foråret, holdes med vand de første år, hvis det er for tørt, og så varer det flere år, før de unge træer har brug for beskæring.

Æblets Dag d. 9. oktober
Som noget helt nyt, sætter vi fokus på æbler d. 9. oktober. Kom og se de mange forskellige æblesorter vi har i sortimentet, få nyttigt materiale om æbler – også om hvordan du planter og plejer samt et par aktuelle opskrifter. Du vil også få mulighed for at smage på æblesorter, så du derved lettere kan beslutte, hvilke nye æbletræer der skal plantes hjemme i din have.

Dit lokale havecenter har løsningen
I Lyngby Havecenter hjælper vi dig, så du får størst glæde af at plante æbletræer. Træerne er af høj kvalitet og vil allerede til næste sommer bære masser af frugt. Når du får brug for at beskære dit træ, så kan du være sikker på at få vejledning, for dit lokale havecenter har nemlig den faglige ekspertise til rådgivning – også i beskæring.

PS: Vi har søjleæbletræer og dværg æbletræer du kan sætte på en altan, i en krukke.

Følg med Haveglæder og Lyngby Havecenter på Facebook.
Vel mødt!


Læs mere her

tags: Lyngby, Facebook, Wales, sprog, frugt, æble,

onsdag den 21. september 2016

Er det foruroligende at over 90 % af lejekontrakter er ugyldige


Du står og skal leje en bolig ud, og sender en lejekontrakt til din lejer. I stedet for at du får den læst igennem af en professionel, skriver I begge blot under. 2 år efter står du med håret i postkassen, fordi lejekontrakten er udfyldt forkert og din lejer har slæbt dig i huslejenævnet.I det danske lejemarked flyder det over med forkerte udarbejdede lejekontrakter og huslejenævnssager. Det er tid til at erkende at disse to ting hænger sammen. Hver evig eneste gang at en udlejer downloader standard formularen A9 gratis på nettet sker der en fejl i udfyldelsen af et eller flere felter.

Hos lejekontrakt eksperten er vi i den seneste tid blevet overrendt med forespørgsler på gennemgange af lejekontrakter. I 90% af tilfældene har kontrakterne været forkerte. I stedet for at gå til en professionel og få kontrakten læst igennem, føler udlejer sig sikker på at den formular, som Ministeriet for By, bolig og landdistrikter sendte ud sidste år sikrer udlejer godt nok. Dette er dog ikke nok til at sikre udlejers rettigheder, da lejeloven i højere grad tilgodeser lejers rettigheder.

Problemet er at lejeloven er uigennemsigtig og hvis udlejer ikke passer på, så risikerer de at stå med en lejekontrakt, der er ugyldig. En del lejere respekterer ikke den aftale, som de har skrevet under på, da de ved at der altid er hjælp at hente i huslejenævnet.
Hvorfor opfordrer vi ikke til at lejekontrakter udfærdiges korrekt første gange, i stedet for at stole på lejelovens sikkerhedsnet for lejere På den måde er både udlejer og lejer sikret at de fra starten af kan stole på hinanden og den aftale de har indgået.

Direktør hos Lejekontrakt eksperten, Rasmus Brohl
"Jeg ser det som ekstremt foruroligende, at så mange lejere vil gå rettens vej på en aftale de selv har underskrevet. Det en kedelig holdning. Hvor er vores dyder og manér I min optik gør lejeloven ufrivilligt borgere til tyve og det er fuldstædig uacceptabelt!"

Mentaliteten om at snyde sin udlejer, blot for at sikre sig selv, vil vi gøre op med. Udlejers rettigheder skal også indgå i regnskabet. Når lovgiver ikke vil bidrage til at komme dette problem til livs, så må vi gå først i kampen mod dårligt udfærdigede lejekontrakter.


Læs mere her

tags: retten, regnskab, downloade, husleje,

lørdag den 3. september 2016

Mange nye studerende, men historisk få studielejligheder


Ved midnat udløses spændingen for et stort antal håbefulde unge, der får besked på, om de er optaget på en uddannelsesplads. Sidste år gik drømmen i opfyldelse for mere end 65.000. Men for mange er adgangen til en studieplads ikke den eneste udfordring, der skal klares, inden semesteret kan gå i gang. En stor del af de studerende er optaget på en uddannelse i en af landets fire største universitetsbyer. Det betyder stor tilflytning af nye studerende til Odense, Århus, Aalborg og København og skaber øget efterspørgsel efter boliger til studievenlige priser. I øjeblikket er udbuddet af små lejligheder i universitetsbyerne dog på et af de laveste niveauer siden finanskrisen.Efter sommerferien forventes også mere end 60.000 nye studerende at starte på én af landets uddannelsesinstitutioner. En stor del af de nye studerende vil få deres daglige gang på uddannelsessteder i Odense, Århus, Aalborg samt i København. Selvom en del af de nye studerende i forvejen bor i de store byer, betyder studiestart flere tilflyttere og en øget efterspørgsel på lejligheder. For 10 år siden var det årlige antal unge nettotilflyttere mellem 18 og 29 år til de fire største byer knap 15.000. I dag er det knap 25.000.

"Hvert år omkring studiestart står mange studerende uden tag over hovedet. Det er svært at få fat i en lejebolig eller plads på et kollegium, og i sidste ende betyder det, at flere vælger at købe en lejlighed fx som forældrekøb. På den måde sætter de mange unge mennesker, på den ene eller anden måde, deres præg på boligmarkedet i de større byer," siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"For familier med forældrekøb i tankerne er det de seneste år blevet sværere at finde den helt rigtige bolig. Udbuddet af små ejerlejligheder er på et meget lavt niveau, og alene det seneste år er antallet af studievenlige lejligheder på markedet i de fire største byer faldet med fem pct. Faldet dækker over et faldende udbud i København og i Aalborg, mens der er lidt flere lejligheder til salg i Odense og i Århus. Det ændrer dog ikke ved, at udbuddet i alle fire byer er på de laveste niveauer siden finanskrisen."

I Odense, Aalborg, Århus og København er der lige nu knap 1.200 ejerlejligheder på mindre end 75 kvm til salg. Udbuddet er fordelt med 745 lejligheder i København, 300 i Århus og hhv. 88 og 65 lejligheder i Odense og Aalborg.

Højere priser, men lave renter giver mulighed for billig finansiering

Udover det lavere udbud af små ejerlejligheder er priserne på lejligheder i de største byer også steget de seneste år. De største stigninger har været i hovedstaden, hvor prisen på ejerlejligheder er steget med 63 pct. siden bunden efter finanskrisen. De andre store byer har oplevet en mere afdæmpet prisstigning, hvor Odense med 27 pct. siden bunden har oplevet den laveste prisstigning. Århus og Aalborg ligger med stigninger på hhv. 47 og 39 pct.

"Priserne på ejerlejligheder i byerne er steget de senere år. Der er dog fortsat store forskelle i prisniveauerne imellem de fire største byer. Fx er det stadig langt billigere at finde en studielejlighed i Odense, end det er tilfældet i København," siger Peter Jayaswal, og fortsætter:

"Derudover er der også prisforskelle i forskellige områder i og omkring byerne. Det betyder eksempelvis, at der kan være mange penge at spare på lejligheder i hovedstadens forstadskommuner. Så hvis man kan klare en lidt længere cykeltur til studiet om morgenen, kan søgen efter ejerlejligheder her give et større udvalg og mere plads i budgettet," siger Peter Jayaswal.

Gennemsnitsprisen på en 75 kvm lejlighed i København er 2,4 mio. kr., hvilket er en stigning på knap 230.000 fra sidste år. I Odense, Århus og Aalborg koster tilsvarende lejligheder hhv. 1,2 mio. kr., 2,1 mio. kr. og 1,3 mio. kr. Det er en stigning på 11.000 kr., 76.000 kr., og 121.000 kr.
"På trods af de højere priser på ejerlejligheder giver det danske realkreditsystem gode muligheder for billig finansiering af et forældrekøb. Renteniveauet er lige nu historisk lavt, og fleksibiliteten indenfor realkreditfinansiering gør, at familier kan vælge det lån, der passer bedst til situationen og temperamentet. Aktuelt koster fx et lån med fast rente knap 3.700 kr. efter skat pr. lånt million," siger Peter Jayaswal.

Læs mere her

tags: København, direktør, Århus, finanskrisen, uddannelse, Odense, Realkreditrådet, boligmarkedet, Aalborg, Realkredit, hovedstad, penge, fleksibilitet, studerende, uddannelsesinstitution, sommerferie,

fredag den 5. august 2016

Festligste festival længe set, slår dørene op om to uger


Odense Blomsterfestival 2016 med Cirkus & Gøgl-18.-21. august: "Forestil dig Odense City som én stor manege, hvor tusindvis af blomster og planter er klar til at optræde og gøgle for dig. Så har du et billede af Odense Blomsterfestival 2016". Under temaet Cirkus & Gøgl har festivalen samlet et overflødighedshorn af oplevelser. Det bliver festligt, farverigt og velduftende.- Jeg er lige ved at sige, at jeg glæder mig som et lille barn til årets blomsterfestival. For med Cirkus & Gøgl er jeg sikker på, at vi endnu engang rammer et tema, der kan rumme alt det, Odense Blomsterfestival handler om. Blomsterne, det kreative univers samt evnen til at samle alle aldersgrupper og hele familier omkring store oplevelser i Odense, og i år vil der være masser af smukke og sjove oplevelser for alle barnlige sjæle, garanterer Henrietta Rasmussen, der er sekretariatsleder i Odense Blomsterfestival.

Åbningsceremoni torsdag den 18. august:
"Mine damer og herrer, børn i alle aldre…"
Allerede fra første fløjt og festivalens åbning vil der være blomstrende oplevelser, cirkus, gøgl, artisterier, sang og musik. Åbningsceremonien bliver således en stur, stuur nummer, hvor sprechstallmeister Torben Iversen præsenterer et flot åbningsprogram. Sammen med Odenses borgmester Anker Boye byder han velkommen til årets blomsterfestival.
Undervejs vil der være masser af cirkussjov med klovnen og cirkusartisten Benny Schumann, det hæsblæsende Nycirkusvarieté TinCanCompany, Det Marcherende Cirkusorkester og de små cirkusartister fra Danseakademi City Ballet.

Fredag den 19. august:
Bogudgivelse og navnedåb – mød Ghita Nørby
Blandt fredagens mange arrangementer er der et enkelt, der stikker ud. Det er en kombineret bogudgivelse og navnedåb, hvor vores folkekære skuespillerinde Ghita Nørby er omdrejningspunktet. Hun er inviteret til at navngive en rose, som den lokale rosenforædler Rosa Eskelund har skabt.
På scenen ved Flakhaven mødes Ghita Nørby med Rosa Eskelund og forfatter Torben Thim, hvor de samtidig lancerer bogen "Rosa – Forædleren", der fortæller historien om Rosa og Harley Eskelunds mangeårige arbejde med at forædle roser.
Det er tre engagerede og inspirerende rosomaner, der mødes til en snak om smukke roser, forædlingens kunst og den nye bog.

Fuldt bookede cirkusscener – på Flakhaven og Skt. Knuds Plads
Hele Flakhavens blomsterudsmykning vil ose af cirkusliv med farverige blomster, duft af cirkus og det hele kombineret med et hav af cirkusforestillinger.
De vil bl.a. foregå i et "cirkustelt" på pladsen, der er hele 22 meter i diameter og får en total højde på 10-12 meter. I teltet, der er åbent til alle sider, er der centralt placeret en scene med tribuner rundt om. Scenen er totalt booket med utallige artister – se mere på http://www.blomsterfestival.dk/artister/
På Skt. Knuds Plads bygges endnu et cirkustelt – et lidt mindre af slagsen, hvor en gruppe af festivalens sponsorer også får skabt cirkusliv. Det er byens "Forsyningerne", der lover masser af gak, gøgl og miljøcirkus.

Grønt vokseværk: Hele 45 udsmykninger rundt i dele af byen
Antallet af udstillinger og udsmykninger rundt i Odense under blomsterfestivalen er vokset år for år. I år er der således hele 45 udsmykninger omkring årets tema. Det er ni flere end sidste år.
Hertil kommer en helt ny orkidée-udstilling.

Noget for husarerne:
Odense Blomsterfestival sørger også for at der er nogle særlige oplevelser til festivalens mandlige gæster. Her er årets festival ingen undtagelse med både MC-paraden og som en mandig nyhed: En Herrelounge der vil være åben alle dage!
Herreloungen er skabt i samarbejde med Bryggeriet Flakhaven, hvor herrerne får et lille frirum under festivalen – midt imellem lørdagens motorcykler og festivalens blomsterudsmykninger.

Inspiration, rådgivning og smagsprøver:
Odense Blomsterfestival har alle årene også været et mødested for branchens professionelle fra både ind- og udland. Fagfolk mødes under festivalen, hvor de udveksler erfaringer, debatterer, lærer nyt og skaber netværk.
Denne faglige del kommer også festivalens private gæster til gode i form af både inspiration, rådgivning og smagsprøver rundt i byen. Der er således masser af viden og gode råd til alle med grønne fingre – og de, der gerne vil gøre dem lidt grønnere. Et godt at sted at få inspiration og viden er hos Haveselskabet, der i år stiller op i nye rammer i Vintapperstræde.

Populære indslag og gengangere:
Nogle af Odense Blomsterfestivals indslag er populære gengangere, som gæsterne håber at finde år efter år. Her er nogle eksempler:
· Kom og lån et kamera helt gratis (Olympus kommer og udlåner 100 kameraer); gæsterne/lånerne er samtidig med i den store konkurrence om et Olympus-kamera
· Gratis guidede turer: http://www.blomsterfestival.dk/gratis-guidede-turer/
· Populær SMS-konkurrence: Gæsterne er med til at afgøre, hvem og hvor festivalen har den flotteste udsmykning; der er samtidig med i udtrækning af fede præmier: http://www.blomsterfestival.dk/vind-flotte-praemier/

Tak for denne gang – med festivalens populære plantesalg:
Alle blomsterfestivalens smukke blomster sælges som altid – i år fra DOK500, mandag den 22. august kl. 14-19 (kl. 14-15 er der åbent for Fyens Stiftstidendes plus kunder)

Hele programmet – på blomsterfestival.dk:
Hele det store og alsidige dagsprogram og artister for Odense Blomsterfestival 2016 kan se på http://www.blomsterfestival.dk/artister/
På blomsterfestival.dk er der også en række praktiske informationer omkring festivalens afvikling (bl.a. udsmykninger/oversigtskort, åbningstider, nyheder, transport, overnatning og parkering), og den 13. august udkommer hele festivalprogrammet som indstik i Fyens Stiftstidende og Amts Avis, derefter uddeles der gratis programmer samt bykort til alle gæster.

Ønskes yderligere information, billeder eller andet er I velkommen til at kontakte sekretariatet nærmere.


Læs mere her

tags: borgmester, kunst, Odense, skuespiller, skuespillerinde, udland, Ghita Nørby, 2016, kreativ, Fyens Stiftstidende, sprog, konkurrence, forfatter, miljø, kamera, Blomsterfestival,

lørdag den 9. juli 2016

Eksperternes råd: Sådan kommer du rotterne i forkøbet


Antallet af rotteanmeldelser stiger og stiger – og størstedelen af disse skyldes defekte kloakker på privat grund. Ifølge to lokale eksperter er der dog flere ting du kan gøre, hvis du vil undgå de uvelkomne gæsterMilde vintre og våde somre har givet anledning til en stor stigning i rotteanmeldelser i de seneste år. Det er dog ikke kun vejret, der bærer skylden. Ud cirka 7000 rotteanmeldelser i hovedstadsområdet i 2015 skyldtes 1800 af disse defekte kloakker, men kun ca. 120 af disse var i det offentlige kloaknet. Gamle, defekte og misligholdte kloakker på privat grund er altså en af hovedårsagerne til rotteproblemerne, men for de private boligejere er der heldigvis gode råd og hjælp at hente.

En 5-værelses til rottefamilien
Både autoriseret kloakmester Niels Hansen fra Klingenberg Anlæg og Kloak ApS og Peter Fisker Lassen fra Roskilde Skadedyrsservice ApS bekræfter de stigende rotteproblemer i private boliger.

- Mange steder er det offentlige kloaknet efterhånden så godt vedligeholdt, at rotterne søger andre steder hen. Og det bliver desværre ofte i kloaknettet under private grunde, fortæller autoriseret kloakmester Niels C. Hansen fra Klingenberg, som bl.a. udfører TV-inspektioner, der kan afsløre eventuelle defekter i kloaksystemet.

- Det er de færreste, der ved hvad der gemmer sig i kloakkerne under deres hus. Sådan noget som en gammel stikledning, der ikke er afblændet, er fx den ideelle 5-værelses lejlighed for en rottefamilie, siger han.

Roskilde Skadedyrsservice udfører professionel skadedyrsbekæmpelse hos både private og virksomheder over hele landet. Her oplever indehaver Peter Fisker Lassen også en stigning i private hjem, som døjer med rotter i kloakkerne. Ifølge skadedyrseksperten er rotter i kloakkerne ikke i sig selv et problem. Hvis de altså bare blev dernede.

- 90% af de rotteproblemer, vi kaldes ud til, skyldes gamle og utætte kloakker. De er fyldt med revner og huller, som kan give rotterne adgang til boligen. Kommer de først indenfor og får adgang til vores madvarer, bliver det for alvor et problem. De kan bl.a. smitte mennesker med bakterier som salmonella og campylobacter, påpeger Peter Fisker Lassen.

Bedre at forebygge end at helbrede
Opdager man skadedyr i boligen, skal de naturligvis anmeldes og bekæmpes – og helst så hurtigt som muligt. Der er flere ting, man selv kan gøre for at undgå, at det kommer så langt. Begge rotteeksperter er enige i, at det er langt bedre at forebygge end at helbrede.

- Vedligeholdelse af boligen er mit første og bedste råd. Jo bedre og mere opdateret stand boligen er i, desto færre indgangsmuligheder og levesteder er der for rotterne. Det gælder især kloakkerne, siger Peter Fisker Lassen.

Niels C. Hansen er enig og påpeger i den forbindelse vigtigheden af at holde kloaknettet i ordentlig stand. Man sidder nemlig selv med regningen, hvis et rotteproblem skyldes kloaknettet på privat grund.

- Det bedste er naturligvis, at få tjekket sine kloakker igennem med en TV-inspektion og få sat forebyggende foranstaltninger i gang. Det kan være en strømpeforing på de steder, hvor der er revner og utætheder - eller afblænding af gamle stikledninger, der ikke længere er i brug. Og så er det en rigtig god idé at få installeret rottespærrer, som lader spildevand passere uhindret, men forhindrer, at rotterne kan komme ind, fortæller Niels C. Hansen.

Udover vedligeholdelse af kloaknettet, er der også en række lavpraktiske ting man kan gøre, for ikke at tiltrække rotter. Bl.a. kan man sørge for, at ens grund altid er holdt ren, ligesom skraldespande og kompostbunker skal kunne lukkes forsvarligt. Og så bør man ikke fodre hverken fugle eller andre dyr på jorden. Opdager man alligevel rotter, skal det anmeldes til kommunen med det samme.

FAKTABOKS 10 tips til forebyggelse af mus og rotter
Gift skal altid bruges som sidste udvej. Har rotter og mus ingen levesteder, holder de sig væk, derfor er forebyggelse altid den mest effektive måde at undgå skadedyr på. Er skaden sket, og du har rotter eller mus, skal du bruge en professionel skadedyrsbekæmper – det sikrer dig hurtig og effektiv bekæmpelse.

1. Kloakker og afløb skal være tætte og udført korrekt.
2. Få indlagt rottespærrere i afløbsrør. Overvej stålrør i stedet for plastikrør i nybyggeri.
3. Gennemgå ydermure, døre, vinduer og tag for huller. De skal være hele og tætte uden huller og sprækker.
4. Ventilationsriste i mur og sokkel skal være hele og i et materiale, som rotter ikke kan gnave sig igennem, fx galvaniseret stål.
5. Gennemføringer til kabler og rør skal være helt tætte.
6. Undersøg om nedløbs- og samlebrønde er intakte og uden revner.
7. Opbevar dyrefoder i rottesikre beholdere.
8. Hold udendørsarealer rene og fri for madrester og affald.
9. Bruger du klapfælder, skal du hellere bruge flere fælder i få dage end få fælder i mange dage. Husk, at fælden skal være stor nok til den type skadedyr, du skal bekæmpe.
10. Spørg en professionel skadedyrsbekæmper til råds om forebyggelse – og kontakt skadedyrsbekæmperen med det samme, du opdager rotter eller mus i bygninger eller udendørsarealer.

Kilde: Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

Læs mere her

tags: boligejere, boligejer, jorden, Roskilde, virksomhed, hovedstad, bakterie, helbred,

fredag den 8. juli 2016

Eksperternes råd: Sådan kommer du rotterne i forkøbet


Antallet af rotteanmeldelser stiger og stiger – og størstedelen af disse skyldes defekte kloakker på privat grund. Ifølge to lokale eksperter er der dog flere ting du kan gøre, hvis du vil undgå de uvelkomne gæsterMilde vintre og våde somre har givet anledning til en stor stigning i rotteanmeldelser i de seneste år. Det er dog ikke kun vejret, der bærer skylden. Ud cirka 7000 rotteanmeldelser i hovedstadsområdet i 2015 skyldtes 1800 af disse defekte kloakker, men kun ca. 120 af disse var i det offentlige kloaknet. Gamle, defekte og misligholdte kloakker på privat grund er altså en af hovedårsagerne til rotteproblemerne, men for de private boligejere er der heldigvis gode råd og hjælp at hente.

En 5-værelses til rottefamilien
Både autoriseret kloakmester Niels Hansen fra Klingenberg Anlæg og Kloak ApS og Peter Fisker Lassen fra Roskilde Skadedyrsservice ApS bekræfter de stigende rotteproblemer i private boliger.

- Mange steder er det offentlige kloaknet efterhånden så godt vedligeholdt, at rotterne søger andre steder hen. Og det bliver desværre ofte i kloaknettet under private grunde, fortæller autoriseret kloakmester Niels C. Hansen fra Klingenberg, som bl.a. udfører TV-inspektioner, der kan afsløre eventuelle defekter i kloaksystemet.

- Det er de færreste, der ved hvad der gemmer sig i kloakkerne under deres hus. Sådan noget som en gammel stikledning, der ikke er afblændet, er fx den ideelle 5-værelses lejlighed for en rottefamilie, siger han.

Roskilde Skadedyrsservice udfører professionel skadedyrsbekæmpelse hos både private og virksomheder over hele landet. Her oplever indehaver Peter Fisker Lassen også en stigning i private hjem, som døjer med rotter i kloakkerne. Ifølge skadedyrseksperten er rotter i kloakkerne ikke i sig selv et problem. Hvis de altså bare blev dernede.

- 90% af de rotteproblemer, vi kaldes ud til, skyldes gamle og utætte kloakker. De er fyldt med revner og huller, som kan give rotterne adgang til boligen. Kommer de først indenfor og får adgang til vores madvarer, bliver det for alvor et problem. De kan bl.a. smitte mennesker med bakterier som salmonella og campylobacter, påpeger Peter Fisker Lassen.

Bedre at forebygge end at helbrede
Opdager man skadedyr i boligen, skal de naturligvis anmeldes og bekæmpes – og helst så hurtigt som muligt. Der er flere ting, man selv kan gøre for at undgå, at det kommer så langt. Begge rotteeksperter er enige i, at det er langt bedre at forebygge end at helbrede.

- Vedligeholdelse af boligen er mit første og bedste råd. Jo bedre og mere opdateret stand boligen er i, desto færre indgangsmuligheder og levesteder er der for rotterne. Det gælder især kloakkerne, siger Peter Fisker Lassen.

Niels C. Hansen er enig og påpeger i den forbindelse vigtigheden af at holde kloaknettet i ordentlig stand. Man sidder nemlig selv med regningen, hvis et rotteproblem skyldes kloaknettet på privat grund.

- Det bedste er naturligvis, at få tjekket sine kloakker igennem med en TV-inspektion og få sat forebyggende foranstaltninger i gang. Det kan være en strømpeforing på de steder, hvor der er revner og utætheder - eller afblænding af gamle stikledninger, der ikke længere er i brug. Og så er det en rigtig god idé at få installeret rottespærrer, som lader spildevand passere uhindret, men forhindrer, at rotterne kan komme ind, fortæller Niels C. Hansen.

Udover vedligeholdelse af kloaknettet, er der også en række lavpraktiske ting man kan gøre, for ikke at tiltrække rotter. Bl.a. kan man sørge for, at ens grund altid er holdt ren, ligesom skraldespande og kompostbunker skal kunne lukkes forsvarligt. Og så bør man ikke fodre hverken fugle eller andre dyr på jorden. Opdager man alligevel rotter, skal det anmeldes til kommunen med det samme.

FAKTABOKS 10 tips til forebyggelse af mus og rotter
Gift skal altid bruges som sidste udvej. Har rotter og mus ingen levesteder, holder de sig væk, derfor er forebyggelse altid den mest effektive måde at undgå skadedyr på. Er skaden sket, og du har rotter eller mus, skal du bruge en professionel skadedyrsbekæmper – det sikrer dig hurtig og effektiv bekæmpelse.

1. Kloakker og afløb skal være tætte og udført korrekt.
2. Få indlagt rottespærrere i afløbsrør. Overvej stålrør i stedet for plastikrør i nybyggeri.
3. Gennemgå ydermure, døre, vinduer og tag for huller. De skal være hele og tætte uden huller og sprækker.
4. Ventilationsriste i mur og sokkel skal være hele og i et materiale, som rotter ikke kan gnave sig igennem, fx galvaniseret stål.
5. Gennemføringer til kabler og rør skal være helt tætte.
6. Undersøg om nedløbs- og samlebrønde er intakte og uden revner.
7. Opbevar dyrefoder i rottesikre beholdere.
8. Hold udendørsarealer rene og fri for madrester og affald.
9. Bruger du klapfælder, skal du hellere bruge flere fælder i få dage end få fælder i mange dage. Husk, at fælden skal være stor nok til den type skadedyr, du skal bekæmpe.
10. Spørg en professionel skadedyrsbekæmper til råds om forebyggelse – og kontakt skadedyrsbekæmperen med det samme, du opdager rotter eller mus i bygninger eller udendørsarealer.

Kilde: Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.


Læs mere her

tags: boligejere, boligejer, jorden, Roskilde, virksomhed, hovedstad, bakterie, helbred,

torsdag den 7. juli 2016

Laveste antal tvangsauktioner i 8 år


I første halvår blev der bekendtgjort 1.432 tvangsauktioner. Det er det laveste antal i 8 år, selvom antallet af tvangsauktioner er steget den seneste måned. Det viser dagens tal for Danmarks Statistik.I juni 2016 var der 302 bekendtgjorte tvangsauktioner (sæsonkorrigeret), og det er 90 flere tvangsauktioner end måneden før. Opgørelsen af tvangsauktioner svinger fra måned til måned.

"2016 har indtil videre været et godt år for boligejerne. I første halvdel af 2016 har vi nemlig set det laveste antal tvangsauktioner siden 2008. Generelt er danskerne rigtigt flittige til at overholde deres betalinger, også sammenlignet med udlandet. Her ligger vi bedre end det europæiske gennemsnit. Det betyder i sagens natur også, at der er færre, der kommer helt der ud, hvor huset bliver sat på tvangsauktion," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2008, direktør, boligejer, Realkreditrådet, Danmarks Statistik, udland, Realkredit, 2016,

torsdag den 30. juni 2016

Så meget er lejlighederne steget siden finanskrisen


En gennemsnitlig ejerlejlighed er steget med 51 pct. på landsplan siden bunden i forbindelse med finanskrisen. Det viser dagens nye tal fra Danmarks Statistik for boligpriserne i april 2016."Priserne på ejerlejligheder er siden finanskrisen steget markant, på trods af et lille fald i april. Det kommer alle dem, der købte en lejlighed dengang til gavn. Hvis man under finanskrisen købte en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm. til godt 1,4 mio. kr., så vil lejlighedens værdi nemlig være steget med over 700.000 kr. frem til i dag. Det svarer til, at værdien af lejligheden er steget med ca. 51 pct.", siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

I den samme periode er de danske lønninger kun steget med 13,3 pct. og har dermed ikke fulgt med prisstigningerne på lejligheder.

"Det er dog ikke alle, der får glæde af prisstigningerne. De, der i dag er på udkig efter drømmelejligheden, skal have flere penge op af lommen. Men man skal også huske på, at prisudviklingen kan variere meget rundt omkring i landet. Især prisudviklingen i hovedstadsområdet trækker landsgennemsnittet op", siger Ane Arnth Jensen.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, finanskrisen, Realkreditrådet, Danmarks Statistik, Realkredit, 2016, hovedstad, penge, prisstigninger,

fredag den 24. juni 2016

Boligmarkedet er andet end ejerlejligheder


Ifølge Danmarks Statistik er priserne på ejerlejligheder det seneste år steget 10,1 pct. Og for enfamiliehuse med 3,5 pct. Ejerlejlighederne udgør dog kun ca. 11 pct. af boligmassen- Det mest opløftende ved de aktuelle tal for ejendomssalg er, at prisudviklingen på boligmarkedet peger opad i samtlige regioner, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg og uddyber:

- Priserne på parcelhuse i Hovedstadsregionen er det seneste år steget 7,5 pct., og det har medvirket til at trække prisudviklingen i resten af landet op. Priserne på parcelhuse på Sjælland steg med 3,3 pct., og i de øvrige tre regioner med mellem 1,1 og 1,6 pct. det seneste år.

På ejerlejlighedsmarkedet stiger priserne noget kraftigere end for enfamiliehusene, bl.a. fordi der i store dele af landet ikke er så mange ejerlejligheder, og der derfor heller ikke skal så meget til for at give en stor procentvis stigning - men også her er det alle regioner, der har fået del i fremgangen:

- Prisstigningerne på ejerlejligheder topper i Region Hovedstaden med +11,3 pct. skarpt forfulgt af Region Nordjylland, der bl.a. dækker den populære universitetsby Aalborg. Her var prisstigningen også lige akkurat tocifret med 10,0 pct. I de øvrige regioner har prisstigningerne fra 1. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 været på mellem 2,7 og 7,6 pct.

- Man skal huske på, at de ca. 44.000 ejerlejligheder i København kun udgør ca. 14 pct. af boligmarkedet i kommunen. Der er således langt flere andelsboliger, almene boliger og private udlejningsboliger. Derfor er der grænser for, hvor stor betydning prisudviklingen for ejerlejligheder har for det samlede boligmarked i hovedstaden, selvom der foregår en vis prismæssig afsmitning mellem boligformerne, siger Bo Sandberg og fortsætter:

- Der er fortsat en årlig nettobefolkningstilvækst i Københavns Kommune på ca. 10.000 nye indbyggere, så den høje boligefterspørgsel i hovedstaden er stadig primært demografisk betinget og i mindre grad spekulativ. Men det vil være rettidig omhu at få endnu mere gang i boligbyggeriet nu.

Læs mere her

tags: Danmark, København, Sjælland, Nordjylland, boligmarkedet, Danmarks Statistik, Aalborg, 2016, hovedstad, Region Hovedstaden, prisstigninger,

Nyt liv til møbler og interiør, der er slidt i betrækket


Danmarks største online udvalg af møbelstoffer, læder, materialer og værktøj til polstring – også til gør-det-selvNu er det lettere selv at ved-ligeholde møbler og andet interiør, der trænger til en kærlig hånd. Med nyt betræk i stof eller læder, ekstra polstring, knapper og pyntesøm, nyt skum eller fjedre, der skal skiftes.

TM Materialer har samlet alt, hvad der skal bruges til møblerne i boligen og interiøret i bilen, båden og camperen til hurtig levering fra sin netbutik.

Flere gør det selv
- Polstring og beklædning er opgaver, som stadig flere selv går i gang med, fortæller Michael Juhlin fra virksomheden i Ikast.

- Mange ting kan klares med vores stoffer, materialer og værktøj, hvis man har lidt talent for gør-det-selv. Her hjælper vi gerne med prak-tiske tips, blandt andet i en ny blog på nettet med masser af billeder. Kunderne er også velkomne til at kontakte vores telefonrådgivning og trække på vores viden om møbelpolstring.

Også til bil, båd og camper
- Når bilen, båden og camperen skal gøres klar, er der også mange muligheder for at reparere eller forny sæder, hynder og andet interiør, siger Michael Juhlin, der har polstret møbler siden 1980 og åbnede netbutikken for 10 år siden.

- Tillid er vigtig ved nethandel, og kunderne vil gerne være sikre på at vælge rigtigt. Derfor tilbyder vi den ekstra service, at man kan få tilsendt kvalitets- og føleprøver af alle metervarer. Det giver tryghed, og langt de fleste varer leveres inden for 1-2 hverdage.

Udvalget er Danmarks største inden for møbelstoffer, møbellæder, værktøj og materialer til polstring og opfarvning og pleje af læder.

Se mere på www.tm-materialer.dk eller besøg lageret i Ikast.

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, virksomhed, værktøj,

torsdag den 23. juni 2016

Solfilm løser problemet med energivinduer og varmt indeklima


BOLIG: Boliger med energivinduer og stort lysindfald kæmper ofte med høje temperaturer om sommeren. Løsningen kan være solfilmDet er populært som aldrig før med boliger med store lyse, åbne rum og energivinduer, der reducerer varmeregningen. Men energivinduerne er ikke altid helt uden problemer. Særligt på sydvendte sider kan energivinduerne nemlig give et meget varmt indeklima, fordi varmen lukkes ind, men den kan ikke komme ud igen.

Problemet kender man til hos foliekniven.dk. I mere end 10 år har de forsynet danskerne med forskellige former for film til vinduerne. Og i disse år er det særligt solfilmen, der kaldes på.

- Solfilm tager toppen af varmen og begrænser solens UV-stråler, siger Rune Fabricius, foliekniven.dk.
Solfilm lukker lyset ind, men begrænser således også varmegennemstrømningen om sommeren.

Samtidig med at solfilm kan være den optimale løsning at montere på sine energivinduer, så gør Rune Fabricius opmærksom på, at boligejere skal tænke sig om, inden de sætter det op. Solfilm fås nemlig både til indvendig og udvendig montering
– og her er det ikke ligegyldigt, hvad man vælger.

På energivinduer er det vigtigt, at solfilm monteres på den udvendige side af glasset.
- Sætter man solfilmen op indendørs er der risiko for, at glasset springer, da der kan opstå varmeophedning i glasset, siger Rune Fabricius.

Fakta:
Solfilm til vinduer fås i forskellige varianter. Der er solfilm med høj spejleffekt, som giver en varmereduktion på 86 procent og en afvisning af UV-stråler på 99 procent. Solfilm uden spejleffekt giver en varmereduktion på 63 procent.
Til et vindue på 150 x 150 cm koster solfilm 400-800 kroner alt efter type. Monteringen er enkel at udføre, og typisk følger der monteringsvejledning med, når man bestiller solfilmen.

Læs mere her

tags: boligejere, OL, boligejer, energi, Fakta,

mandag den 20. juni 2016

Venligboere kan bevæge sig ud på farlig grund


Gribskov og Frederiksberg Kommune vil lade Venligboliger opføre i private haver, med formål at lade private boligejere huse flygtninge. Men de private boligejere skal være varsomme lyder det fra SAPU.dk - Sammenslutningen af Private Udlejere."Har du en have med plads til en 30 kvadratmeter mobil bolig, så er der mulighed for at huse din helt egen flygtningefamilie. Tilbudet kommer i kølvandet på de problemer kommunen har med at finde egnede boliger de tilrejsende flygtninge, primært fra Syrien og Afganistan"

Sådan lyder det d. 15. juni i Gribskov lokalavis om et nyt forsøg på at finde boliger til de mange flygtninge, som kommunerne er pålagt at tage imod.

Men hos SAPU.dk, der rådgiver privat personer, der udlejer bolig, advarer indehaver Mark Jensen: "Det her kan komme faretruende tæt på at være et lejeforhold. Hvis den private grundejer, på den ene eller anden måde, ender med at modtage et vederlag, uanset om dette bliver overtagelse af Venligboligen på fordelagtige vilkår, arbejdsydelser fra den familie der skal bo der eller andet der kan opfattes som vederlag, så er der, i vores øjne, tale om et lejeforhold".

Et lejeforhold til privat beboelse er omfattet af lejeloven og her er der omfattende bestemmelser om bl.a. opsigelse, udlejers vedligehold mv. Blandt andet vil det være vanskeligt, at opsige lejeforholdet og dermed at blive befriet for arrangementet.

"Det er hævet over en hver tvivl, at der ikke skal ret meget til, før disse Venligbolig-arrangementer, kan betragtes som lejeforhold. Lejelovens bestemmelser om bl.a. opsigelse bevirker, at du ikke uden videre kan komme af flygtninge-familien selv om du måtte ønske dette - også selv om konceptet beskriver at du kan afbryde samarbejdet når som helst. Lejelovens bestemmelser vil have forrang og de er præceptive, hvilket vil sige, at de ikke kan fraviges til skade for lejer" slutter Mark Jensen fra SAPU.dk

Hos SAPU.dk anbefales det, at man som minimum undersøger de helt konkrete vilkår grundigt og at der aftales en tidsbegrænset aftale med hjemmel i lejeloven.

SAPU repræsenterer mere end 1000 private udlejere landet over og rådgiver om juridiske og økonomiske forhold ved udlejning af privat bolig.

Information om lejeforhold, lejeloven og regler for udlejning af bolig kan fås hos www.sapu.dk

Læs mere her

tags: økonomi, SAP, boligejere, Frederiksberg, boligejer,

torsdag den 16. juni 2016

Diplomati og uvildighed er vigtigt for at kunne løse tvister om skel


Folketingsmedlem René Christensen, der også er viceborgmester i Guldborgssund Kommune, tager ofte udgangspunkt i de lokale forhold, når han skal vurdere lovstof i Folketinget. Han er netop blevet præsenteret for sagen om en kompliceret udstykning i Marielyst, hvor den lokale landinspektør fik brikkerne til at falde på plads.At udstykke et område, hvor hele otte ejere skal have deres interesser tilgodeset, kræver diplomati tilsat en god portion lokalkendskab og ikke mindst uvildighed. Det har viceborgmester og folketingsmedlem René Christensen for Dansk Folkeparti erfaret i en udstykningssag fra Marielyst, som Carsten Kragh fra landinspektørfirmaet Bo Rasmussen & Carsten Kragh I/S, Nykøbing F., for nylig har præsenteret ham for.

Udstykningen i Marielyst var en af de fem, som den daværende Sydfalster Kommune fik lov til, da staten gennem et landsplandirektiv gav adgang til et udstykke ca. 2.000 sommerhusgrunde i Danmark. De fem på Marielyst omfatter ca. 800 grunde.

Fastlæggelse af skel kræver indsigt
Den ene udstykning, Marielyst 2, rummer 154 grunde på et område, der dengang bestod af otte arealer med hver deres ejer. Det var den lokale landinspektør Carsten Kragh, som udvirkede, at de otte lodsejere i enighed fik fastlagt skel, byggelinjer og hvem der skulle afgive jord til veje, faunapassager osv., så der derefter kunne laves en udstykningsplan og senere en lokalplan.

- Det kræver både stort lokalkendskab og en garanteret uvildighed at få en så kompliceret udstykning på plads, anerkender René Christensen. Og når jeg samtidig hører, at vi i Danmark årligt kun har 3-4 skeltvister, der kender i retten, hvor Norge med en anden model end den danske, har ca. 1.200, så vidner det om troværdighed og kvalitet i danske landinspektørers arbejde.

Lovgivning sikrer retssikkerhed
Sagen i Marielyst er et godt eksempel på, hvorfor landinspektørerne på landsplan nu kæmper for at bevare den lovgivning, der sikrer, at de er den uafhængige part, som i en skel-tvist ikke må varetage den enkelte lodsejers særinteresser, men i stedet har fokus på at være "skellets advokat".

- Når vi forlader stedet, må der ikke herske tvivl om, hvor skellet går. Vi er beskikkede af staten til at løse disse tvister. Derfor er det bekymrende, at et tværministerielt udvalg anbefaler lovgiverne, at landinspektørfirmaer kan ejes af andre, eksempelvis rådgivende ingeniørfirmaer, siger Carsten Kragh.

Hans virksomhed er medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening, som i øjeblikket kan konstatere opbakning til at fastholde den nuværende lovning fra en række andre aktører, herunder Parcelhusejernes Landsforening og Landdistrikternes Fællesråd.

Branchen har en god sag
René Christensen har ikke set den embedsmandsrapport, der foreslår at åbne op for andre ejere af landinspektørvirksomheder. Den er ikke forelagt politisk endnu, men har været nævnt i forbindelse med skiftende regeringers vækstinitiativer. Derfor kan han heller ikke sige, om han er for eller imod.

- Men umiddelbart synes jeg, at branchen har en god sag. Og jeg kan også have svært ved at se, at der er et vækstpotentiale i det her, siger René Christensen, som gerne ser dialog og afklaring af rollefordeling i branchen, inden et eventuelt lovforslag fremsættes.

Det lokale folketingsmedlem vil også gerne se nærmere på prisudviklingen i branchen og på konkurrenceforholdene i øvrigt, før han tager stilling. Derfor skal han mødes med branchen for at få flere informationer. Carsten Kragh oplyser i den forbindelse, at landinspektørerne tidligere arbejdede efter et fælles takstblad, men i 1994 blev priserne givet fri.

Siden da er priserne faldet op til 75 procent, hvilket han tilskriver øget konkurrence blandt de ca. 55 danske landinspektørfirmaer, der alle har lovpligtig erhvervsansvarsforsikring og hvor ejerne har personlig hæftelse. Det sikrer en meget høj etik i branchen, der også i international sammenligning er kendetegnet ved meget få tvister og meget høj troværdighed omkring faget og det udførte arbejde.

Fakta om landinspektørens arbejde
• Den privatpraktiserende landinspektør har eneret til at udføre matrikulært arbejde i Danmark. Det vil sige udstykning og andre ændringer i ejendomsforhold, der forudsætter registrering i matriklen, konstatering af skel, ejerlejlighedsopdeling m.v.
• Hvis der opstår tvivl om et skels placering mellem to ejendomme, kan landinspektøren ud fra gamle måleblade retablere skellet eller finde de gamle skelpæle frem, hvis de findes. Er der ikke gamle måleblade, aftales skellet mellem grundejerne efter vejledning af landinspektøren. Der udarbejdes derefter nyt måleblad efter opmåling af det nyafmærkede skel, som noteres i matriklen.
• Hvis parterne under en skelretablering ikke kan blive enige om skellets placering, kan der holdes en skelforretning, hvor landinspektøren afsætter skellet efter at have hørt alle parter i sagen og måske tidligere beboere på ejendommene.
• Hvis en af parterne ikke vil acceptere landinspektørens afgørelse om skellets placering, kan sagen indbringes for domstolene.



Læs mere her

tags: Danmark, Norge, folketingsmedlem, politi, Dansk Folkeparti, retten, borgmester, lovgivning, Folketinget, virksomhed, domstol, retssikkerhed, regering, Nykøbing, konkurrence, Fakta,

torsdag den 26. maj 2016

Bogen om gedehold


Selvforsyning bliver mere og mere populært, også blandt helt almindelig mennesker med fuldtidsjob. Geder er det oplagte valg til dig, der allerede har godt gang i køkkenhaven, men gerne vil blive selvforsynende i et endnu større omfang.Med ganske få geder kan du blive delvist selvforsynende med lækkert kød og mælkeprodukter, uden at arbejdsindsatsen bliver uoverskuelig. Bogen om gedehold henvender sig til alle, der enten overvejer at anskaffe sig et par geder eller måske allerede har kastet sig ud i det, men mangler hjælp til at komme rigtigt i gang med alt det sjove.

Alle aspekter af gedehold bliver dækket i denne bog, lige fra fodring og indhegning over avl, læmning og sygdomme til forarbejdning af mælken til ost, kefir og yoghurt.

Bogen udkommer 17. maj 2016.

Bogen om gedehold // Ann Starbard // På dansk ved Lars Thomas
TURBINE, Aarhus 2016 // ISBN: 978-87-406-0872-4 // 178 sider.
Vejledende pris: 249,95 kr.


Læs mere her

tags: Vejle, 2016, mælkeprodukter, kaffe, sygdom,

lørdag den 21. maj 2016

Servicehuset åbner afdeling for Havearbejde og andre udendørs services på Sjælland!


Her i sommerperioden glæder mange hus- og fritidsboligejere sig til at nyde haven. Men i længden er det måske knapt så sjovt at skulle slå græs, klippe hæk, beskære buske og alt det andet der skal gøres, før at vi kan slappe af og nyde udendørslivet.Steen Theill fra ServiceHuset, som står for rengøring i rigtig mange danske hjem, fik en dag en henvendelse fra en kunde: "Det er en dejligt at glæde sig over et rent hjem, men nu er foråret kommet og der er meget der skal gøres i haven. Hvorfor har I ikke et tilbud om at gøre rent udendørs

Steen fandt hurtigt ud af, at denne kunde ikke var alene om at ønske sig mere fritid udendørs. Og da kunderne allerede var trygge ved at lade ServiceHuset komme i deres hjem, var næste skridt at finde en kvalificeret medarbejder til at forestå havearbejde og anden udendørs services.

Steen ville gerne have, at det skulle være mere end bare at slå græs og klippe hæk, selvom dette var de to væsentligste opgaver for at tilbyde haveservice.
Der skulle også være tilbud, som faldt i fin tråd med det ServiceHuset allerede tilbød, med gode råd og services til at holde huset nemmere rent.
Til haven og udendørsarealerne, ville Steen derfor også gerne kunne tilbyde kunderne trimning af hække, træer, tilgroede buske og stængler, så vedligeholdelse blev nemmere.

Med det mål, ansatte ServiceHuset en professionel havemand, anlægsgartner Axel Ryding, til at stå for havearbejde og de mange andre udfordringer som haven byder på.

Som eksempler nævner Axel Ryding, services/konsulent tjenester som f.eks.:
• Beskæring af træer og buske
• Etablering/restaurering af græsplæner
• Beplantning af hæk/blomsterbede
• Tegning af haveplaner
• m.m.

Axel bemærker også, at rigtig mange slet ikke udnytter deres have og udendørsarealer optimalt. Som regel fordi de ikke ved hvad og hvordan de skal gøre, og måske, fordi de synes det tager for meget tid.

Når vi bruger haven og dyrker ting, er der næppe noget der skærper sanserne mere end de farver og dufte som haven kan frembringe: roser, syrener, søde ærter, krydderurter etc. Det er nogle af de glæder som haven også giver og som endnu flere kunne få glæde af, og, tilføjer Axel Ryding, haven er en levende organisme. To haver er ikke ens og derfor er din have unik.

Men er det ikke dyrt at få service af en anlægsgartner
Til det siger Steen: Netop ved at bruge en anlægsgartner, sikres kunden et hurtigt overblik over havens muligheder. Med professionelle haveredskaber er vi, udover at være effektive og grundige, også hurtige. Dertil kommer, at vedligeholdelsen af udendørsarealerne også går ind under reglerne om skattefradrag, som reelt giver en mulig besparelse på yderligere 33 %, udover de i forvejen konkurrencedygtige priser.

Du kan læse mere om ServiceHusets nye afdeling på hjemmesiden og her kan kunderne også få et uforpligtende online tilbud for havearbejde og haveservice, slutter Steen.

Om ServiceHuset
ServiceHuset er en danskejet virksomhed, med opgaver indenfor rengøring i over 25 år. Selskabet leverer primært ydelser til private, og har været under en konstant udvikling.

I dag beskæftiger ServiceHuset ca. 80 assistenter og består af 7 afdelinger på Sjælland, Fyn og Midtjylland med afdeling i Århus og nu, i det meste af Trekantsområdet med afdeling i Fredericia. Foreløbig gældende for Sjælland, er åbnet en afdeling for hhv. Vinduespolering | vinduesvask og en afdeling for Havearbejde | Haveservice.


Læs mere her

tags: Århus, Sjælland, boligejere, boligejer, Midtjylland, virksomhed, Fredericia, konkurrence, krydderurter,

tirsdag den 26. april 2016

AUBO skal gøre køkkendrømme til virkelighed i Thisted


Selvom fødderne stadig er solidt plantet i den vestjyske muld, så skyder AUBOs køkkenbutikker op overalt i landet. Og den udvikling fortsætter. Nu åbner endnu en AUBO-butik – denne gang i Thisted.
Det hele startede i 1985 hjemme i privaten i Aulum, hvor Jens B. Bertelsen og hustruen Grethe besluttede sig for at kaste sig ud i iværksætterlivet ved at sælge tyskproducerede køkken- og garderobeskabe. Siden da er der blevet installeret et utal af skabe og skuffer fra AUBO i de danske hjem, og i dag er det ikke kun i den vestjyske vind, at AUBO-flagene blafrer. Danskerne kan således få opfyldt deres køkkendrømme hos forhandlere overalt i landet, og nu kan endnu en by krydses af på landkortet. Denne gang er det Thisted, der vil tilbyde kvalitetsløsninger inden for køkken, bad og garderobe.

I de sidste tre måneder har der dagligt været svedperler på panden af den kommende butiks indehaver, Peter Johnsen Høgh, der sammen med håndværkere har malet med den brede pensel og brugt de helt store boremaskiner for at opbygge butikken fra absolut ingenting til 400 m2 med køkkendrømme i høj kvalitet.

"Vi er ved at være i mål. De næste dage kommer til at gå med den endelige indretning, så vi er helt klar til åbningen. Det har været en sej kamp, men jeg har heldigvis haft et godt netværk, som har givet en hånd med. Selve grundopbygningen har vi selv stået for, og så har vi haft elektrikere til strømmen og håndværkere til at montere og male. Det har været tre måneder med knald på fra 7 morgen til midnat", siger Peter Johnsen Høgh.

Men trods ømme arme, stive rygge og massivt søvnunderskud har besværet været det hele værd, når Peter Johnsen Høgh så småt begynder at se den endelige butik på Industrivej tage form.
"Man kan forvente en butik, der i forhold til området, er væsentlig over standard. Vi har lavet nogle rigtig gennemførte løsninger, hvor kunderne virkelig får fornemmelsen af at træde ind i et færdigt køkken med spots i loftet, gryder på komfuret og fyldte køleskabe. Det giver en helt anderledes visuel oplevelse, end hvis du går ind i hvilken som helst anden køkkenbutik her i området", siger Peter Johnsen, der ligesom butikschef Rune Slot Jensen kommer fra området.

AUBO har et godt ry i området
AUBO har i en lang årrække været repræsenteret på Mors, men da samarbejdet med Ceste Træ for nyligt ophørte, havde salgschef Jørgen Kjemp Jensen ikke troet, at der så hurtigt ville blive forhandlet vestjysk køkkenkvalitet i det nordjyske. Men Peter Johnsen Høgh, der solgte køkkener i netop Ceste Træ, var klar på at starte sin egen butik med AUBO produkter.

"Peter har et veludviklet iværksættergen og store kompetencer inden for det økonomiske, mens Rune har 10 års erfaring indenfor køkkenbranchen. På den måde supplerer de hinanden perfekt. På grund af vores mangeårige tilstedeværelse i området har Peter hæftet sig ved den store efterspørgsel efter AUBO. Vi har et godt ry, og thyboerne ved, hvad vi står for. Blandt andet derfor var han klar til at kaste sig ud i dette køkkeneventyr, og det er vi meget glade for, da vi ikke havde forventet, at vi igen så hurtigt skulle gøre os gældende på Thy/Mors", siger Jørgen Kjemp Jensen.

Indehaver Peter Høgh og butikschef Rune Slot Jensen åbner officielt dørene til den nye butik i Thisted lørdag den 30. april fra kl. 10-14.

Læs mere her

tags: underskud, økonomi, elektriker,

onsdag den 13. april 2016

Gør-det-selv arbejde i haven kan koste dyrt


Sidste år måtte mere end 9.700 personer runde skadestuen efter at have været i gang med havearbejdet. Ofte er der tale om mindre skader, men i nogle tilfælde er skaderne så alvorlige, at det kan give lommesmerter. Læs hvad en advokat med speciale i erstatning råder til.Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital har lavet en opgørelse over skader, der er sket i forbindelse med havearbejde. Den viser, at havearbejde ikke kun er lig med afstresning, men i en række tilfælde også ender med en tur på skadestuen.


Antal skader rekordhøjt

Til trods for at tallene fra 4. kvartal af 2015 endnu ikke er medtaget i statistikken, står det allerede nu klart, at 2015 med sine mere end 9.700 skadestuebesøg i årets tre første kvartaler er rekordår, når det gælder haveulykker. Tallene er udregnet på baggrund af data fra Odense Universitetshospitals skadestue, som udgør et repræsentativt udsnit på 5 procent af den danske befolkning.

Opgørelsen viser, at det er armene, det går ud over i cirka halvdelen af tilfældene, og at omkring 10 procent af skaderne er så alvorlige, at de ender med akut indlæggelse.

En stor del af skaderne involverer maskiner som for eksempel hækkeklippere, motorsave og plæneklippere, men også stigen sætter et tydeligt aftryk i den kedelige statistik.


Besparelse vendt til tab

Det er imidlertid ikke kun på skadestuerne, de kender til ulykker fremkaldt af havearbejde.

Vi har desværre oplevet nogle tilfælde, hvor mere risikobetonet havearbejde som for eksempel træfældning er gået helt galt, og er endt med at koste den tilskadekomne erhvervsevnen helt eller delvist, siger advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN, og fortsætter

- Problemet er, at når du kommer til skade i fritiden, er det som udgangspunkt din fritidsulykkesforsikring, der skal dække skaden, men den dækker alene et varigt mén og ikke et eventuelt erhvervsevnetab. Her skal du have tegnet en særlig forsikring, der dækker dette. Hvis du ikke har tegnet en sådan, er du økonomisk meget dårligt stillet, hvis du kommer så slemt til skade i fritiden, at du fremover er ude af stand til at varetage dit arbejde på normal vis.

Den besparelse, der i første omgang er opnået ved at "gøre-det-selv", kan altså hurtigt blive vendt til et økonomisk tab, hvis uheldet er ude.

- Mit bedste råd er, at du vurderer risikoen ved den enkelte opgave, og overvejer professionel hjælp til større og mere risikobetonede opgaver, og så i øvrigt tager dine forholdsregler ved de opgaver, du vælger selv at kaste dig over, lyder det afslutningsvist fra advokat Berit Møller Lenschow.


Fakta om ulykker i haven

• 63 procent af dem, der ender på skadestuen er mænd, mens kvinderne udgør 37 procent
• Juli er den måned, der tegner sig for flest skader i forbindelse med havearbejde
• Søndag er den ugedag, hvor flest kommer til skade i haven
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital

Læs mere her

tags: hospital, økonomi, Odense, ulykker, Fakta,

Landsbypuljen forskønner Tønder Kommune


Gamle, nedslidte og forladte bygninger pynter ingen steder og med tilskud til nedrivningsarbejdet kan både erhvervsdrivende og private få dækket omkostningerne til nedrivningHos Teknik & Miljø i Tønder Kommune vil man gerne have brugt de penge, der er afsat til nedrivning af gamle og nedslidte bygninger. For et landskab af forfaldne, nedslidte - og ofte forladte - bygninger tiltrækker hverken nye borgere eller nye erhvervsdrivende. Og når de gamle bygninger rives ned, bliver der plads til nye tanker og nye kræfter.

Hvem kan få tilskud

Når der skal findes penge til at nedrive gamle og udslidte bygninger, kan man få hjælp fra den såkaldte Landsbypulje. Og så skal kriterierne for at få tilskud til nedrivningen selvfølgelig være opfyldt.

- Er der tale om en bolig, skal den være fra før 1960, og er der tale om en erhvervsejendom, skal erhvervet være nedlagt. Og så skal byggeriet stå tomt og være i en så dårlig stand, at det ikke kan reddes. Når betingelserne er opfyldt, er der rigtigt gode muligheder for at få tilskud, fortæller Caroline Lindholm Albrechtsen, der er byggesagsbehandler i Team Plan, Byg og Trafik i Tønder Kommune.

– Stort set alle ansøgninger, der opfylder kriterierne, får tilskud, og ejerne får dermed dækket udgifterne til nedrivningsarbejdet og kan i stedet se fremad.I Tønder Kommune er det meste dækket ind under Landsbypuljen. Kun bygninger i Tønder by og Toftlund by falder uden for kriterierne for Landsbypuljen.

Kommunen klarer det praktiske

Indimellem kan der dukke en ansøgning op, hvor bygningerne er i for god stand til at få tilskud, eller hvor en panthaver måske modsætter sig nedrivningen, men normalt vil alle, der ansøger om tilskud, få dækket nedrivningen 100 pct.

Ejendomsafdelingen i Tønder Kommune står for det praktiske i forbindelse med nedrivningen og samler ansøgningerne i en samlet licitation for nedrivningsarbejdet. Det betyder, at der kan gå et halvt års tid fra man ansøger om tilskud til nedrivningen og til man står med en bar grund. Til gengæld har man ikke selv nogen udgifter i den forbindelse, men kan koncentrere sine ressourcer om den fremtidige brug af grunden.

FAKTA om nedrivning af nedslidte ejendomme

Ejere af forfaldne ejendomme – både private og erhverv – kan søge om tilskud til nedrivning, og hvis kriterierne er opfyldt, og ansøgningen bliver godkendt, kan man få op til 100 pct. tilskud til nedrivning.

Tilskuddet falder inden for Landsbypuljen, som dækker boliger i det åbne land samt både boliger og erhvervsmæssigt byggeri i byer med under 3.000 indbyggere. Erhvervet skal dog være nedlagt, for at bygningerne kan komme i betragtning til støtte.

I Tønder Kommune er det meste af kommunen, bortset fra Tønder og Toftlund byer, dækket af Landsbypuljen.

Læs mere her

tags: penge, omkostninger, Tønder,

tirsdag den 12. april 2016

Undgå nabostrid: 5 tips om hegn i skel


Der er forår i luften, og hus og have trænger måske til et grundigt tjek. Skal du også have nyt hegn, eller skal hækken studses, så træd varsomt over for din nabo. Her får du hegnslovens vigtigste regler fra advokat Rune Strøm Danvold fra Advodan.1. Hvor går skellet
Inden du går i gang med at plante ny hæk eller sætte nyt plankeværk op, bør du have helt styr på, hvor skellet går mellem din og naboens grund.

Skellets placering har fx betydning for, hvor du må placere en ny hæk. Hvis du og din nabo er i tvivl om, hvor skellet går, kan I forsøge at finde de gamle skelpæle mellem jeres grunde. I kan også kontakte en landinspektør. Hvis I efterfølgende er uenige om skellets placering, skal en såkaldt skelforretning afgøre sagen. I de fleste tilfælde dækker din forsikring omkostningerne til skelforretningen, herunder fx til advokathjælp og landinspektøren.

2. Hæk eller hegn
Vær opmærksom på, at når der tales om hegn, er det ikke kun et plankeværk eller en hæk. Hegnslovens regler gælder også, hvis du fx opsætter et rafteregn eller trådhegn, bygger en murstensmur eller planter en række af sammenhængende træer.

3. Hvad er fælles, eget og indre hegn
Der gælder forskellige regler, alt efter hvor hegnet er placeret i forhold til skellet. Både eget og indre hegn er placeret på din egen grund, mens et fælleshegn skal stå lige midt i skellet.

Eget hegn står oftest parallelt med skellinjen og er placeret mindre end 1,75 meter fra skellet. Inden du ændrer udseende på eget hegn, skal du følge hegnslovens regler.

Et indre hegn derimod følger enten ikke skellinjen eller står mere end 1,75 meter fra skellet. Så planter du fx en høj busk to meter fra skellet, er det ikke omfattet af hegnsloven, og du bestemmer selv højde og udseende. Dog skal du være opmærksom på naborettens almindelige regler, som fx siger, at træ og beplantning ikke må være til gene eller fare for personsikkerhed og bygningsskader.

4. Hvilke regler gælder for fælleshegn
Planlægger du og din nabo et nyt fælleshegn, må I selv fastsætte højde og udseende, og typisk skal I dele udgifter og vedligeholdelsesopgaver. Husk dog at tjekke, om der er servitutter for jeres grunde eller området, som sætter begrænsninger for jeres fælleshegn.

Er det bare dig, der gerne vil ændre på fælleshegnet, er der nogle regler, du skal overholde. Du skal fx være enig med din nabo først, inden du ændrer på hækken eller plankeværket mellem jeres grunde. Du må heller ikke klippe jeres fælles hæk så langt ned eller tynde den så meget ud, at hækken ikke længere giver læ.

5. Hvilke regler gælder for eget hegn
Selvom det hedder eget hegn, skal du stadig følge reglerne i hegnsloven. Hvis du fx planlægger at opsætte, fjerne eller ændre eget hegn, skal du varsle din nabo én måned i forvejen. Reglen om varsling gælder dog kun, hvis du og din nabo ikke deler et fælleshegn.

Hvis du opsætter et nyt hegn, må det ikke være mere til gene for din nabo end jeres fælleshegn – så det må eksempelvis ikke skygge mere for lys og udsigt, end fælleshegnet allerede gør.

Fakta om hegnsloven:
- Loven beskriver de rettigheder og pligter, som du og din nabo har i forhold til at opsætte og ændre både egne og fælleshegn.
- Servitutter i kommuneplaner, lokalplaner o.l. går forud for hegnslovens bestemmelser – det vil sige, at du altid bør tjekke eventuelle servitutter, inden du følger hegnslovens regler om fx højde og udseende på hegnet.
- Vær opmærksom på, at hegnsloven ikke gælder i Københavns Kommune.


Læs mere her

tags: København, retten, omkostninger, stemmer, Fakta,

tirsdag den 9. februar 2016

Sidste chance for radonmåling denne vinter


Overvejer du at få målt radonniveauet i dit hus, så skal det gøres i de kolde måneder. Derfor skal du i gang med at måle senest 1. marts.Radon er en radioaktiv gas, der siver op fra jorden og trænger ind i huse gennem selv de mindste revner i husets konstruktioner. Har man for meget radon i hjemmet, er det sundhedsfarligt. Sundhedsstyrelsen anslår, at 300 lungekræfttilfælde hvert år kan relateres til radon.

Faktisk er det let at måle, om man bor i et af de omkring 350.000 huse i Danmark, der har mere radon, end verdenssundhedsorganisationen WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det kræver blot nogle få engangsmålere på størrelse med en chokoladeskildpadde, man selv sætter op og senere sender til analyse.

Dog er det vigtigt, at målingen foretages, mens det er koldt udenfor, fordi resultatet er sikrest, når forskellen mellem ude- og indetemperatur er størst. Derfor er det nu sidste chance for denne sæson, påpeger fagekspert Jeanette Standly Mikkelsen fra Bolius Boligejernes Videncenter.

"Vi anbefaler, at målingen afsluttes med udgangen af april, og da der skal måles i minimum 60 dage, så skal boksene opsættes senest cirka 1. marts. Dertil skal lægges fem dages leveringstid, fra målerne bestilles," siger Jeanette Standly Mikkelsen.

Realdania har siden efteråret kørt kampagnen 'radonfrithjem.dk', hvor man som husejer kan blive klogere på radon. Indtil videre har over 100.000 besøgt hjemmesiden.

"Der er ingen tvivl om, at interessen for radon er stor, og vi håber, at mange vil benytte muligheden for at få målt deres niveau. Radon er potentielt farligt og noget, der skal tages alvorligt. Desværre er der mange, der ikke får målt, fordi radon hverken kan lugtes, ses eller høres", siger programchef Lennie Clausen, Realdania.

Læs mere her

tags: Danmark, chokolade, radio, jorden, Sundhedsstyrelsen, organisation,

lørdag den 6. februar 2016

Prydgræsser


Prydgræsserne har i stort tal gjort deres indtog i vores haver i de senere år, og det med rette.De tilfører haven struktur året rundt, både når de smukke aks vejer i sommerbrisen, den lave efterårssol understreger deres pragtfulde høstfarver, og når rimfrosten drysser sine diamanter ud over dem – og kombinationsmulighederne med havens øvrige planter er uanede.
Græsserne er det ideelle selskab for så forskellige planter som stauder og roser, sommerblomster og løgplanter, men de fungerer også selv i høj grad som blikfang i kraft af deres højde, form og farver.

Der er græsser til alle voksesteder i haven, og Prydgræsser tager os med ud i naturen til forskellige landskabstyper rundt om i verden, hvor græsserne oprindeligt kommer fra, ligesom den gennemgår de enkelte sorter, vi kan anvende i haven, lige fra dem der foretrækker en tør placering i fuld sol, til dem der helst vil have våde fødder i kanten af havedammen eller måske nyde skyggen under store træer. Samtidig viser den græsserne og den rolle, de spiller i haven i løbet af de fire årstider.

Bogen giver tips om pleje, formering og design, om anvendelse af græsser som afskærmning, bunddække, i krukker og meget andet, og den præsenterer samtidig nogle af de store fortalere for prydgræsser og pionerer på området. Igennem hele bogen illustreres teksten med smukke, farverige billeder af natur og havedesign, som giver yderligere inspiration og lyst til straks at gå i haven eller ud på terrassen og planlægge, hvordan man selv kan tilføje nogle af disse dekorative elementer.


Bogen udkommer den 5. Februar 2016


Prydgræsser // Katharina Adams og Petra Pelz // På dansk ved Alice Nøhr
TURBINE 2016// ISBN: 978-87-406-0589-1 // 160 sider // Vejl.pris: 299,95 kr.

Læs mere her

tags: 2016,

fredag den 29. januar 2016

Jeg havde aldrig klaret det alene

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Morten AUBO og hans team fejrer 15 års jubilæum på Vævervej i Aulum, og slår endnu en salgsrekord – med vanlig vestjysk beskedenhed.Reaktionerne var præget af skepsis og panderynker, da den lige knap 22-årige Morten Elkjær Pedersen, sammen med en kompagnon, i 2001 købte Aulum Køkkencenter på Vævervej i Aulum, midt mellem Herning og Holstebro.
"Mine forældre var bekymrede og vennerne rystede på hovedet. Dér røg børneopsparingen jo. Jeg måtte ud og stifte gæld, og havde næsten aldrig fri", smiler han.

I begyndelsen var "Morten-AUBO", som han i dag kaldes, ret alene om at se potentialet i de 125 kvadratmeter salgslokale med et lille udvalg af skabe i en lille by som Aulum, dér hvor det hele begyndte.
Men det vendte hurtigt.

Efter et års tid var lånet til opstarten betalt tilbage, i 2008 tidoblede butikken sit salgsareal og i år modtager "AUBO Køkken & Bad i Aulum" for 12. gang leverandørens pris som "største danske forhandler". Ikke en eneste gang i løbet af de 15 år har butikken haft røde tal på bundlinjen, og på nettet modtager den gode service masser af ros fra de mange tilfredse kunder – fra hele landet.

Ligner ikke en chef
Kompagnonen og Morten blev i 2012 enige om at ophøre samarbejdet, og i dag er Morten alene ved roret.
AUBOs stifter Jens B. Bertelsen udtaler med et smil "Morten og hans folk sælger forrygende og får så godt som ingen reklamationer".
Men selv om "Morten-AUBO" er stolt af sit øgenavn, sin butik og især af de mange tilfredse kunder, nægter han at tage æren for det.
"Jeg er en slider. Men uden andres hjælp havde jeg aldrig klaret det," siger han med henvisning til fabrikken lige ovre på den anden side af vejen, familien, kunderne, netværket og ikke mindst medarbejderes utrættelige opbakning.
"Udenforstående gætter sjældent på, at det er mig, der er chefen. For hos os tager alle ansvar, og brænder for opgaverne", siger han.

Hellere sige nej end love for meget
I den 1.200 kvm. store butik leder butikschef Lars Bak slagets gang i hverdagen, mens montør Preben Armose, der har været med helt fra starten, finder en praktisk løsning på de fleste udfordringer. "Blæksprutten" Tina Leander Poulsgaard tegner drømmekøkkener - og sælger Peer Østrup-Kristensen går rundt som et levende bevis på, at køkkenbutikken i Aulum ikke er nogen helt almindelig arbejdsplads.

Peer Østrup-Kristensen var egentlig kunde i butikken, men blev så begejstret for samarbejdet med "Morten-AUBOs" dreamteam, at han begyndte at bombardere butikken med jobansøgninger. For et års tid siden fik han endelig hul igennem, og sagde glad sit gode job op.
"At ansætte Peer var lidt et sats. Også for os. For han havde nul branchekendskab. Mange ting kunne være gået galt, men han er en kæmpe gevinst", siger Morten Elkjær Pedersen, der selv laver lidt af det hele, og sørger for flow i arbejdsopgaverne; alle skal have nok at lave og ingen for meget. Den balance er livsvigtig, understreger han:

"Hvis vi bliver for grådige og tager for mange opgaver ind, risikerer vi at skuffe vores kunder. Det må aldrig ske. Hellere sige pænt og ordentligt nej end love guld og grønne skove. Vores kunder skal være tilfredse. Både under og efter den proces, vi er involveret i," siger han.
"Det er på samme tid nøglen til gensalg til de samme kunder – og nøglen til værdifulde anbefalinger af os som køkken-, bad- og garderobeleverandør", siger Morten Elkjær Pedersen

Jubilæet fejres med en reception 29. januar 2016 og Åbent Hus med masser af gode tilbud i weekenden 6.-7. februar begge dage kl. 10-15.

BOX:
På Trustpilot skriver AUBOs kunder bl.a.:
* Personalets hjælpsomhed: Søde, imødekommende og lette at få kontakt med. Også efter handlen, når alt er betalt.
* Indretningsmulighederne: Elementerne er af høj kvalitet i et bredt sortiment med mange fede features og gode hårde-hvidevare-tilbud oveni, skriver kunderne.
* Handlekraft: Alle kunder bør have tegninger indenfor tre dage. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal de have klar besked om tidshorisonten.
* Lyttende vejledning: Problemer bliver løst og kundens ønsker hørt. Her er sælgeren aldrig bedrevidende.
* Aftaler, der holder. Alt leveres og opsættes til aftalt tid.


Læs mere her

tags: 2008, 2001, Holstebro, Herning, 2012, salgsrekord, 2016, recept, jobansøgning,

torsdag den 14. januar 2016

Køkkenets eget iskolde kildevand


Ny Qooler med op til 3 slags drikkeklart vand - med eller uden brusMed tryk på en knap kan man nu tappe iskoldt drikkevand – med og uden brus eller kalkfrit og blødt – direkte fra sin egen kilde i køkkenet. Nyheden hedder Qooler og er udviklet af den danske virksomhed Zego Tech i Greve.

Dermed kan alle, der vil have oplevelsen af lækkert koldt drikkevand, spare de dyre køb af kildevand på plastflasker og besværet med pant. For Qooler køler og renser det almindelige drikkevand, som i forvejen er rigt på mineraler og smag, fordi det hentes op fra stadig dybere boringer.

Daglig luksus til små penge
Vandet er hele tiden drikkeklart og kan tappes direkte i glas, flasker og kander, fordi kølingen ned til 4,5 grader sker ved gennemstrømning. Her løber vandet i en rustfri stålspiral gennem en iskold metalblok. Der kan tilsættes brus i form af kulsyre, hvis det ønskes. Eller man kan vælge at få vandet afkalket, så det er perfekt til kaffemaskinen.

Som A+ mærkningen dokumenterer, er energiforbruget lavt. Qooler er en daglig luksus med et standby-forbrug af el på kun 73 øre i døgnet, inklusiv moms.

Dansk design, der matcher
Designet af Qooler er dansk og lægger vægt på, at taphanerne matcher stilrene klassikere som f.eks. Vola, Damixa, Qooker og andre populære armaturer.

Idéelt til køkkener som INVITA, der nu viser denne 3-i-1 drikkevandsløsning i 12 af sine 20 centre landet over.


Læs mere her

tags: energiforbrug, virksomhed, penge, Greve, energi, moms, kaffe, Design, mineraler,

fredag den 8. januar 2016

Alle kan få brug for en skraber


Citat Nikolaj KopernikusKålhoveder, gammel havregrød og våde kartoffelskræller brænder som bekendt ikke særligt godt. Faktisk bruger vi hvert år en masse ressourcer og unødvendig energi når vi bringer vores våde køkkenaffald til de store forbrændingsanstalter rundt om i landet. Det bliver til millioner og atter millioner af kilo og der skal bruges næsten ligeså meget brændsel til at få ild i affaldet.

Derfor opfordrer flere og flere kommuner nu deres borgere til hjemmekompostering og stiller beholdere og vejledning til rådighed. Nogle gange kan det imidlertid godt være lidt af en opgave at løse opgaven eller blot være den sidste der skal ud af døren, når resten af familien for længst er smuttet og har ladet resterne fra morgenmad og madpakkelavning ligge tilbage i vasken. Det var den gentagne situation, der til sidst fik skuespilleren Nikolaj Kopernikus til at kaste sig over at designe en ny og bedre løsning. Det blev til nogle få gram fleksibel plast i perfekt form, nogle huller og en sugekop fra den lokale dyrehandler.

"Jeg synes simpelthen ikke de løsninger der var på markedet gjorde opgaven ordentligt og tænkte det måtte jeg kunne gøre bedre" siger Kopernikus, der ellers har godt gang i karrieren som skuespiller og netop har overstået optagelserne til nok en ny omgang Klassefesten - den tredie i rækken.
"Det virkeligt fedt at se reaktionerne i markedet og jeg er mægtig glad over at se at min ide allerede nu kan fås i de fleste egne af landet. Det er virkeligt gået stærk, og det må jo betyder at alle kan få brug for en lille skraber fra tid til anden".

Produktion og færdigudvikling har Teknologisk Institut og udviklingshuset Fabrikators i Lyngby bistået, sammen med en hjemlig plastproducent - således produktionen holdes i Danmark.
Så hvis du vil slippe for fedtede fingre, spare lidt på køkkenrullen eller have lidt hjælp til at dele dit affald op så hold udkig efter den smarte opsamler hos landets førende isenkræmmere og varehuse.

Vejl udsalg 39,95 kr/stk

Læs mere her

tags: Danmark, Lyngby, skuespiller, energi, Teknologisk Institut,

onsdag den 6. januar 2016

G.S. Låseservice står klar til at sikre dig mod indbrud i 2016


Jul og nytår er veloverstået, men for mange har helligdagene desværre budt på andet og mere end afslapning og familiehygge. Hvert år bliver både mange virksomheder og private husstande udsat for indbrud, men med de rette sikkerhedsløsninger falder risikoen markant, og du vil kunne sove tryggere om natten i året, der kommer.Særligt i juledagene får mange danskere besøg af ubudne gæster i deres bolig. En ubehagelig overraskelse, der i mange tilfælde først opdages, når de intetanende beboere returnerer til hjemmet efter juleferien. Indbrud kan dog forebygges med relativt simple midler, og hos G.S. Låseservice i Søborg vil man derfor gerne hjælpe danskerne godt på vej mod et sikrere hjem i 2016.

Som standard bør du altid, ifølge G.S. Låseservice, have en almindelig tyverialarm installeret og gøre alarmskiltet synligt for potentielle indbrudstyve, der i mange tilfælde vil fravælge netop dit hjem, hvis de opdager, at dit hus er sikret med alarm. Mange husstande betaler årligt for dyre alarmsystemer, men ifølge G.S. Låseservice kan en helt almindelig tyverialarm ofte gøre tricket i forhold til at skræmme ubudne gæster væk.

Sikkerhed er dog et vidt begreb og din personlige sikkerhed bygger på individuelle behov og ønsker. Derfor kan alarmen altid suppleres med en selvstændig vægteraftale og alarmordning samt eventuel videoovervågning eller et unikt adgangssystem, der er en særligt fordelagtig foranstaltning for mindre virksomheder, der gerne vil give sikkerheden et ekstra boost.



Læs mere her

tags: indbrud, nytår, selvstændig, virksomhed, 2016, husstand, overvågning,