AUBO skal gøre køkkendrømme til virkelighed i Thisted

Selvom fødderne stadig er solidt plantet i den vestjyske muld, så skyder AUBOs køkkenbutikker op overalt i landet. Og den udvikling fortsætter. Nu åbner endnu en AUBO-butik – denne gang i Thisted.
Det hele startede i 1985 hjemme i privaten i Aulum, hvor Jens B. Bertelsen og hustruen Grethe besluttede sig for at kaste sig ud i iværksætterlivet ved at sælge tyskproducerede køkken- og garderobeskabe. Siden da er der blevet installeret et utal af skabe og skuffer fra AUBO i de danske hjem, og i dag er det ikke kun i den vestjyske vind, at AUBO-flagene blafrer. Danskerne kan således få opfyldt deres køkkendrømme hos forhandlere overalt i landet, og nu kan endnu en by krydses af på landkortet. Denne gang er det Thisted, der vil tilbyde kvalitetsløsninger inden for køkken, bad og garderobe.

I de sidste tre måneder har der dagligt været svedperler på panden af den kommende butiks indehaver, Peter Johnsen Høgh, der sammen med håndværkere har malet med den brede pensel og brugt de helt store boremaskiner for at opbygge butikken fra absolut ingenting til 400 m2 med køkkendrømme i høj kvalitet.

"Vi er ved at være i mål. De næste dage kommer til at gå med den endelige indretning, så vi er helt klar til åbningen. Det har været en sej kamp, men jeg har heldigvis haft et godt netværk, som har givet en hånd med. Selve grundopbygningen har vi selv stået for, og så har vi haft elektrikere til strømmen og håndværkere til at montere og male. Det har været tre måneder med knald på fra 7 morgen til midnat", siger Peter Johnsen Høgh.

Men trods ømme arme, stive rygge og massivt søvnunderskud har besværet været det hele værd, når Peter Johnsen Høgh så småt begynder at se den endelige butik på Industrivej tage form.
"Man kan forvente en butik, der i forhold til området, er væsentlig over standard. Vi har lavet nogle rigtig gennemførte løsninger, hvor kunderne virkelig får fornemmelsen af at træde ind i et færdigt køkken med spots i loftet, gryder på komfuret og fyldte køleskabe. Det giver en helt anderledes visuel oplevelse, end hvis du går ind i hvilken som helst anden køkkenbutik her i området", siger Peter Johnsen, der ligesom butikschef Rune Slot Jensen kommer fra området.

AUBO har et godt ry i området
AUBO har i en lang årrække været repræsenteret på Mors, men da samarbejdet med Ceste Træ for nyligt ophørte, havde salgschef Jørgen Kjemp Jensen ikke troet, at der så hurtigt ville blive forhandlet vestjysk køkkenkvalitet i det nordjyske. Men Peter Johnsen Høgh, der solgte køkkener i netop Ceste Træ, var klar på at starte sin egen butik med AUBO produkter.

"Peter har et veludviklet iværksættergen og store kompetencer inden for det økonomiske, mens Rune har 10 års erfaring indenfor køkkenbranchen. På den måde supplerer de hinanden perfekt. På grund af vores mangeårige tilstedeværelse i området har Peter hæftet sig ved den store efterspørgsel efter AUBO. Vi har et godt ry, og thyboerne ved, hvad vi står for. Blandt andet derfor var han klar til at kaste sig ud i dette køkkeneventyr, og det er vi meget glade for, da vi ikke havde forventet, at vi igen så hurtigt skulle gøre os gældende på Thy/Mors", siger Jørgen Kjemp Jensen.

Indehaver Peter Høgh og butikschef Rune Slot Jensen åbner officielt dørene til den nye butik i Thisted lørdag den 30. april fra kl. 10-14.

Læs mere her

tags: underskud, økonomi, elektriker,

Gør-det-selv arbejde i haven kan koste dyrt

Sidste år måtte mere end 9.700 personer runde skadestuen efter at have været i gang med havearbejdet. Ofte er der tale om mindre skader, men i nogle tilfælde er skaderne så alvorlige, at det kan give lommesmerter. Læs hvad en advokat med speciale i erstatning råder til.Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital har lavet en opgørelse over skader, der er sket i forbindelse med havearbejde. Den viser, at havearbejde ikke kun er lig med afstresning, men i en række tilfælde også ender med en tur på skadestuen.


Antal skader rekordhøjt

Til trods for at tallene fra 4. kvartal af 2015 endnu ikke er medtaget i statistikken, står det allerede nu klart, at 2015 med sine mere end 9.700 skadestuebesøg i årets tre første kvartaler er rekordår, når det gælder haveulykker. Tallene er udregnet på baggrund af data fra Odense Universitetshospitals skadestue, som udgør et repræsentativt udsnit på 5 procent af den danske befolkning.

Opgørelsen viser, at det er armene, det går ud over i cirka halvdelen af tilfældene, og at omkring 10 procent af skaderne er så alvorlige, at de ender med akut indlæggelse.

En stor del af skaderne involverer maskiner som for eksempel hækkeklippere, motorsave og plæneklippere, men også stigen sætter et tydeligt aftryk i den kedelige statistik.


Besparelse vendt til tab

Det er imidlertid ikke kun på skadestuerne, de kender til ulykker fremkaldt af havearbejde.

Vi har desværre oplevet nogle tilfælde, hvor mere risikobetonet havearbejde som for eksempel træfældning er gået helt galt, og er endt med at koste den tilskadekomne erhvervsevnen helt eller delvist, siger advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN, og fortsætter

- Problemet er, at når du kommer til skade i fritiden, er det som udgangspunkt din fritidsulykkesforsikring, der skal dække skaden, men den dækker alene et varigt mén og ikke et eventuelt erhvervsevnetab. Her skal du have tegnet en særlig forsikring, der dækker dette. Hvis du ikke har tegnet en sådan, er du økonomisk meget dårligt stillet, hvis du kommer så slemt til skade i fritiden, at du fremover er ude af stand til at varetage dit arbejde på normal vis.

Den besparelse, der i første omgang er opnået ved at "gøre-det-selv", kan altså hurtigt blive vendt til et økonomisk tab, hvis uheldet er ude.

- Mit bedste råd er, at du vurderer risikoen ved den enkelte opgave, og overvejer professionel hjælp til større og mere risikobetonede opgaver, og så i øvrigt tager dine forholdsregler ved de opgaver, du vælger selv at kaste dig over, lyder det afslutningsvist fra advokat Berit Møller Lenschow.


Fakta om ulykker i haven

• 63 procent af dem, der ender på skadestuen er mænd, mens kvinderne udgør 37 procent
• Juli er den måned, der tegner sig for flest skader i forbindelse med havearbejde
• Søndag er den ugedag, hvor flest kommer til skade i haven
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital

Læs mere her

tags: hospital, økonomi, Odense, ulykker, Fakta,

Landsbypuljen forskønner Tønder Kommune

Gamle, nedslidte og forladte bygninger pynter ingen steder og med tilskud til nedrivningsarbejdet kan både erhvervsdrivende og private få dækket omkostningerne til nedrivningHos Teknik & Miljø i Tønder Kommune vil man gerne have brugt de penge, der er afsat til nedrivning af gamle og nedslidte bygninger. For et landskab af forfaldne, nedslidte - og ofte forladte - bygninger tiltrækker hverken nye borgere eller nye erhvervsdrivende. Og når de gamle bygninger rives ned, bliver der plads til nye tanker og nye kræfter.

Hvem kan få tilskud

Når der skal findes penge til at nedrive gamle og udslidte bygninger, kan man få hjælp fra den såkaldte Landsbypulje. Og så skal kriterierne for at få tilskud til nedrivningen selvfølgelig være opfyldt.

- Er der tale om en bolig, skal den være fra før 1960, og er der tale om en erhvervsejendom, skal erhvervet være nedlagt. Og så skal byggeriet stå tomt og være i en så dårlig stand, at det ikke kan reddes. Når betingelserne er opfyldt, er der rigtigt gode muligheder for at få tilskud, fortæller Caroline Lindholm Albrechtsen, der er byggesagsbehandler i Team Plan, Byg og Trafik i Tønder Kommune.

– Stort set alle ansøgninger, der opfylder kriterierne, får tilskud, og ejerne får dermed dækket udgifterne til nedrivningsarbejdet og kan i stedet se fremad.I Tønder Kommune er det meste dækket ind under Landsbypuljen. Kun bygninger i Tønder by og Toftlund by falder uden for kriterierne for Landsbypuljen.

Kommunen klarer det praktiske

Indimellem kan der dukke en ansøgning op, hvor bygningerne er i for god stand til at få tilskud, eller hvor en panthaver måske modsætter sig nedrivningen, men normalt vil alle, der ansøger om tilskud, få dækket nedrivningen 100 pct.

Ejendomsafdelingen i Tønder Kommune står for det praktiske i forbindelse med nedrivningen og samler ansøgningerne i en samlet licitation for nedrivningsarbejdet. Det betyder, at der kan gå et halvt års tid fra man ansøger om tilskud til nedrivningen og til man står med en bar grund. Til gengæld har man ikke selv nogen udgifter i den forbindelse, men kan koncentrere sine ressourcer om den fremtidige brug af grunden.

FAKTA om nedrivning af nedslidte ejendomme

Ejere af forfaldne ejendomme – både private og erhverv – kan søge om tilskud til nedrivning, og hvis kriterierne er opfyldt, og ansøgningen bliver godkendt, kan man få op til 100 pct. tilskud til nedrivning.

Tilskuddet falder inden for Landsbypuljen, som dækker boliger i det åbne land samt både boliger og erhvervsmæssigt byggeri i byer med under 3.000 indbyggere. Erhvervet skal dog være nedlagt, for at bygningerne kan komme i betragtning til støtte.

I Tønder Kommune er det meste af kommunen, bortset fra Tønder og Toftlund byer, dækket af Landsbypuljen.

Læs mere her

tags: penge, omkostninger, Tønder,

Undgå nabostrid: 5 tips om hegn i skel

Der er forår i luften, og hus og have trænger måske til et grundigt tjek. Skal du også have nyt hegn, eller skal hækken studses, så træd varsomt over for din nabo. Her får du hegnslovens vigtigste regler fra advokat Rune Strøm Danvold fra Advodan.1. Hvor går skellet
Inden du går i gang med at plante ny hæk eller sætte nyt plankeværk op, bør du have helt styr på, hvor skellet går mellem din og naboens grund.

Skellets placering har fx betydning for, hvor du må placere en ny hæk. Hvis du og din nabo er i tvivl om, hvor skellet går, kan I forsøge at finde de gamle skelpæle mellem jeres grunde. I kan også kontakte en landinspektør. Hvis I efterfølgende er uenige om skellets placering, skal en såkaldt skelforretning afgøre sagen. I de fleste tilfælde dækker din forsikring omkostningerne til skelforretningen, herunder fx til advokathjælp og landinspektøren.

2. Hæk eller hegn
Vær opmærksom på, at når der tales om hegn, er det ikke kun et plankeværk eller en hæk. Hegnslovens regler gælder også, hvis du fx opsætter et rafteregn eller trådhegn, bygger en murstensmur eller planter en række af sammenhængende træer.

3. Hvad er fælles, eget og indre hegn
Der gælder forskellige regler, alt efter hvor hegnet er placeret i forhold til skellet. Både eget og indre hegn er placeret på din egen grund, mens et fælleshegn skal stå lige midt i skellet.

Eget hegn står oftest parallelt med skellinjen og er placeret mindre end 1,75 meter fra skellet. Inden du ændrer udseende på eget hegn, skal du følge hegnslovens regler.

Et indre hegn derimod følger enten ikke skellinjen eller står mere end 1,75 meter fra skellet. Så planter du fx en høj busk to meter fra skellet, er det ikke omfattet af hegnsloven, og du bestemmer selv højde og udseende. Dog skal du være opmærksom på naborettens almindelige regler, som fx siger, at træ og beplantning ikke må være til gene eller fare for personsikkerhed og bygningsskader.

4. Hvilke regler gælder for fælleshegn
Planlægger du og din nabo et nyt fælleshegn, må I selv fastsætte højde og udseende, og typisk skal I dele udgifter og vedligeholdelsesopgaver. Husk dog at tjekke, om der er servitutter for jeres grunde eller området, som sætter begrænsninger for jeres fælleshegn.

Er det bare dig, der gerne vil ændre på fælleshegnet, er der nogle regler, du skal overholde. Du skal fx være enig med din nabo først, inden du ændrer på hækken eller plankeværket mellem jeres grunde. Du må heller ikke klippe jeres fælles hæk så langt ned eller tynde den så meget ud, at hækken ikke længere giver læ.

5. Hvilke regler gælder for eget hegn
Selvom det hedder eget hegn, skal du stadig følge reglerne i hegnsloven. Hvis du fx planlægger at opsætte, fjerne eller ændre eget hegn, skal du varsle din nabo én måned i forvejen. Reglen om varsling gælder dog kun, hvis du og din nabo ikke deler et fælleshegn.

Hvis du opsætter et nyt hegn, må det ikke være mere til gene for din nabo end jeres fælleshegn – så det må eksempelvis ikke skygge mere for lys og udsigt, end fælleshegnet allerede gør.

Fakta om hegnsloven:
- Loven beskriver de rettigheder og pligter, som du og din nabo har i forhold til at opsætte og ændre både egne og fælleshegn.
- Servitutter i kommuneplaner, lokalplaner o.l. går forud for hegnslovens bestemmelser – det vil sige, at du altid bør tjekke eventuelle servitutter, inden du følger hegnslovens regler om fx højde og udseende på hegnet.
- Vær opmærksom på, at hegnsloven ikke gælder i Københavns Kommune.


Læs mere her

tags: København, retten, omkostninger, stemmer, Fakta,