torsdag den 19. juni 2014

Gør dit hjem mere trygt inden ferien

En række enkle og gode råd fra Falck kan give en mere bekymringsfri ferie Besøg af ubudne gæster eller våde kældre som følge af regnskyl er nogle af de ubehagelige overraskelser, mange danskere hvert år vender hjem til efter en ferie.

En række enkle forholdsregler kan dog sænke bekymringsfaktoren på ferien.

"Der findes en række nemt udførlige og gode råd, der kan mindske sandsynligheden for både indbrud og oversvømmelser, så man kan tage på ferie med en mere tryg fornemmelse", siger Flemming Ohm, der er seniorrådgiver i Falck.

Gode forholdsregler mod indbrud
Juli er sammen med juleperioden indbrudstyvenes højsæson. Når man drager af sted på sommerferie, er det vigtigt, at man sørger for, at huset ikke ser forladt ud.

Sørg for at din lås er af en kraftig og god kvalitet. De fleste indbrud sker gennem døre.
Lav evt. en aftale med en nabo eller en bekendt om at tømme postkassen.
Tænd- og slukure kan give indtryk af, at der er nogen hjemme.
Få naboen til at smide lidt affald i din skraldespand af og til, så den ikke står tom i længere tid.
Få nogen til at slå dit græs.
Lås redskabsskuret. Haveredskaber bliver ofte brugt til indbrud.

Gode forholdsregler mod oversvømmelser
Også risiko for oversvømmelse som følge af heftigt regnvejr er et sommerfænomen.

I 2011 fik over 130.000 bygninger vandskader, viser tal fra forsikringsbranchen. Det vigtigste råd er, at man sørger for, at tagrender, nedløbsrør og -brønde samt afløbsriste er rensede, så vandet frit kan løbe væk. Det er også muligt at få en såkaldt højvandslukker monteret i sit afløb, så vandet kun kan løbe ud af det og ikke den anden vej. Den kan dog også blive tilstoppet, så den skal også renses og efterses. Er man nødt til at opbevare værdier i kælderen, så kan det med fordel klodses op til godt over gulvhøjde.

Falck Alarm kan hjælpe
En anden mulighed, der kan sænke risikoen for vandskader og indbrud er at få en alarm. Falck har en alarmløsning med eksempelvis følere til brand, gas, indbrud og oversvømmelser. Er uheldet ude kan man hos Falck også få hjælp til at tømme kælderen for vand.

"Falck Alarm dækker både naturgas, kulilte, brand, indbrud og oversvømmelser og kan skrues sammen efter behov. Dermed kan man sikre sig præcis mod det, der er relevant for en selv.", siger Flemming Ohm.

Se flere gode råd til sommersikring af huset på film her:
http://www.falck.dk/privat/alarm-og-bolig/gode-raad/alarm/saadan-sikrer-du-dit-
hjem-mod-indbrud/

http://www.falck.dk/privat/alarm-og-bolig/gode-raad/bolig/undgaa-fugtskader/

Læs mere her

tags: 2011, indbrud, Falck, sommerferie,

fredag den 13. juni 2014

Plankeborde danner hygge omkring middagen

Vores kultur bliver hele tiden inspireret af andre kulturer. Tag f.eks. det italienske køkken med olivenolie, basilikum og friske råvarer. Men det er ikke kun maden, vi lader os inspirere af, men også stemningen. Det leder os tilbage til vores originale traditioner, hvor plankeborde skabte en hyggelig stemning og nærvær. Ask-Design værdsætter de værdier plankebordet har og laver derfor traditionel Vi lader os hele tiden inspirere af andre kulturer. Når det kommer til mad har det Italienske, spanske og franske køkken en særlig plads i manges hjerter. Men selvom god mad er en nydelse i sig selv, er det lige så meget stemningen omkring måltidet, der er vigtig for os. God mad skal deles, og det gør man bedst omkring et stort spisebord.

Plankebordet er ideelt pga. af dets store størrelse, men også grundet den atmosfære, der følger med. De gode materialer og smukke nuancer i træet er naturligt og noget, som man forbinder med sydlandsk kultur, men som egentlig også er vores egen. Det er respekten for det traditionelle og det elegante ved plankeborde, som er Ask-Designs passion bag at producere håndlavede plankeborde.

For Stefan Laursen og Lars Pedersen, ejerne af Ask-Design, er det vigtigt at plankebordene er af god kvalitet. De udtaler, at man skal udvise stor respekt for de materialer man arbejder med, for at få det absolut bedste produkt. Der er nuancer og variationer i træet, som er vigtige at bibeholde, hvis man vil skabe et plankebord, som er unikt. Det er det som adskiller håndlavede plankeborde fra andre produkter. Måden, Ask-Design sikrer kvaliteten på, er ved at bruge traditionelt håndværk og udvise stor omhyggelighed, når de skaber deres plankeborde. De bibeholder det traditionelle og værdifulde håndværk på trods af, at de benytter moderne hjælpemidler. Ask-Design plankeborde er en del af vores egen kulturarv, men også inspireret af andre kulturer.

I generationer har plankebordet været et samlingspunkt for familien. Der opstår en speciel stemning, som man ønsker at dele med familie og gæster, når middagen serveres ved det. Der er plads til et plankebord i den moderne indretning, og det er blevet mere og mere populært – ikke kun i hjemmet, men også i restauranter. F.eks. på restaurant Il Buco i København.

For nogen kan det måske være en bekymring, om bordet vil passe ind i hjemmet, da traditionen omkring plankeborde gør dem ret store. Bl.a. derfor speciallaver Ask-Design.dk deres plankeborde. For Ask-Design er det vigtigt at det traditionelle håndværk bibeholdes og vedligeholdes.

Referencer: Politiken d. 09/06/2014 http://politiken.dk/kultur/madogdrikke/restaurantanmeldelser/ECE2290740/faellesspisning-ved-plankeborde-goer-italiensk-madklub-et-besoeg-vaerd/


Læs mere her

tags: Italien, København, restaurant, politi, Politiken, råvarer, atmosfære, 2014, Design,

torsdag den 12. juni 2014

Nyt pragtværk om Haven i Hune

- baseret på billeder af den internationalt kendte danske fotograf, Bent Rej, og med tekst af blandt andre dansk films diva og rosenelsker, Ghita Nørby. I et forblæst landskab, formet af istid og sandflugt, ligger en paradisisk have. Skabt på trods som en unik bedrift, hvor samspillet mellem æstetik og fantasiens overdrev blev et eventyr. Eventyr om haverne der fik huse, og husene som fik haver. Alt sammen i en symbiose mellem blomstermaleren Anne Just og arkitekten Claus Bonderup. Hun æltede et farverigt landskab – han formede helhedens ramme. Resultatet er Haven i Hune.

I disse dage udkommer et værk, Anne Just's Have – The Garden at Hune – hvor den internationale, danske fotograf, Bent Rej, gennem billeder beskriver denne usædvanlige have tæt ved badebyen Blokhus i Nordjylland. Gennem hele 2013 har han gennem sit objektiv fanget planternes udvikling og de skiftende stemninger.

Fotografierne ledsages af små tekster, skrevet af dansk teaters diva, skuespilleren og rosenelskeren Ghita Nørby, arkitekt, partner og international designdirektør i Henning Larsen Architects, Louis Becker, cand. agro. og haveskribent Marian Steffensen, dr. phil. og adjungeret professor ved Department for Art and Technology i Aalborg Universitet, Else Marie Bukdahl, Arkitekt MAA Anna Marie Fisker, landskabsarkitekt Torben Schønherr, journalist Merethe Tølbøll og journalist og forfatter Birthe Lauritsen.

Anne Just's Have besøges hvert år af 20.000 gæster fra ind- og udland.
Teksterne bringes både på dansk og engelsk.

Bogen udkommer på forlaget Fontæne.
Pris: 348 kroner.

Læs om haven og fotografen på hhv. www.annejust.dk og www.bentrej.net

Yderligere oplysninger kan fås hos Haven i Hune tlf. 9824 9899 eller Claus Bonderup tlf. 2114 2447.

Læs mere her

tags: Bond, direktør, 2013, skuespiller, Nordjylland, udland, blæst, Aalborg, Aalborg Universitet, paradis, Ghita Nørby, journalist, forfatter,

onsdag den 11. juni 2014

Find inspiration til ferieoplevelser i Sønderjylland

For mange danskere er Sønderjylland blot det område, som man skal igennem for at komme til Tyskland. Andre har dog fået øjnene op for de muligheder for skønne ferieoplevelser, som området har at byde på Hos sommerhusudlejeren Nordhaus oplever man flere tilbagevendende besøgende, for hvem Sønderjylland er blevet en oase i en travl tilværelse. I det følgende finder du inspiration til ferieoplevelser i Sønderjylland.

Hvor Danmark møder Tyskland
Mange af damarkshistoriens store slag har handlet om, hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle trækkes. I 1920 fik vi endelig det område tilbage, som i dag kaldes Sønderjylland. Stridighederne har efterladt et område fyldt med spændende historier, som hvert år trækker historieinteresserede turister til området.

Sommerhusudlejeren Nordhaus beskæftiger sig med udlejning af ferieboliger i netop Sønderjylland, og de tilbyder mere end 200 forskellige boliger fordelt over hele området. Nordhaus har eksisteret i mange år, og de oplever fortsat stor interesse fra både tyske og danske rejsende, som med egne øjne ønsker at opleve grænselandet mellem dansk og tysk kultur.

Besøg Sønderjyllands populære byer og øer
Skal turen gå til Sønderjylland, er der en række byer at vælge imellem, som alle har deres at byde på. Er du historisk interesseret, kan du få meget ud af en tur til Sønderborg. Her kan du gå på opdagelse ved Dybbøl Mølle, Dybbøl Banke, Sønderborg Slot eller Alsion viden- og kulturcenter. Ved Dybbøl Banke finder du et historiecenter, der giver dig en grundig indføring i fortidens begivenheder på stedet – med særligt fokus på krigen i 1864.

I Haderslev har du mulighed for at opleve den charme, som sønderjysk kultur kan byde på. Du kan lægge vejen forbi deres kendte domkirke, deres dyrehave eller slappe af i midtbyen. Danmarks tiendestørste ø, Rømø, er et attraktivt feriested for danskere, der søger historisk indsigt eller afslapning på de skønne badestrande. Du finder desuden en verden af slotte og herregårde, som byder på guidede ture til et kig ind i fortiden.

Frakobling i afslappende naturområder
En af Sønderjyllands største forcer er de fantastiske naturoplevelser, du som turist vil blive en del af. Naturen i Sønderjylland svinger lige fra brede badestrande med mulighed for timevis af badning og afslapning, til store skovområder med kilometervis af vandrestier gennem marker, bakker og krat.

Du kan bl.a. lægge vejen forbi Diernæs-strand i Haderslev eller Kerneland i Als, eller du kan koble fra i de smukke skovområder ved Gråsten – uanset om du søger en aktiv ferie eller ren afslapning, skaber omgivelserne de bedste rammer til formålet.

Oplevelser for børn og voksne
Sønderjylland byder både på oplevelser for voksne, børn, par og familier. Hvis du vil have kæresten med på en romantisk ferie, giver en tur i sommerhus i Sønderjylland mulighed for mange alene-timer i maleriske omgivelser, som kan krydres med kulturelle besøg og shopping i gamle gågader.

For de mindste byder Danfoss Universe på en spændende oplevelse. Forlystelsesparken på Als kombinerer forlystelser med naturvidenskabelig viden, som giver sjove udfordringer til hele familien.

Få flere ideer hos Nordhaus
Ønsker du mere inspiration til din ferie i Sønderjylland, kan du kontakte Nordhaus for information. Teamet har stor indsigt i, hvad der rører sig i området, og de kan vejlede dig, så I får det optimale ud af jeres sommerhusferie. Klik forbi www.nordhaus.dk og læs nærmere.




tags: Danmark, Tyskland, roman, Sønderborg, Gråsten, Sønderjylland, naturvidenskab, videnskab, Danfoss, Haderslev,