onsdag den 20. juni 2012

Hent selv alt til haven ? helt gratis

Hent alt, hvad du har brug for til haven, gratis hos andre haveejere. På Genbrugshaven.dk kan du finde de haveartikler, du mangler. Du kan også selv annoncere med fx planter, du gerne vil af med. Det hele er gratis og godt for miljøet.

Det kan være dyrt at skulle anlægge en ny have eller omlægge en eksisterende, men nu får danskerne hjælp til at hjælpe hinanden. Genbrugshaven.dk er en ny webservice til haveejere, som står og mangler planter og haveartikler, eller som skal have ryddet op i skuret og bedene. På Genbrugshaven.dk kan man annoncere med alt fra planter, hække og buske til fliser, jord, sten, krukker, trillebøre, havemøbler, drivhuse og meget andet. Når man søger på de forskellige emner, optræder de annoncerede ting overskueligt med billede samt information om, hvor i landet de kan afhentes.

Altid gratis annoncering og gratis abonnement til de første 200
Systemet er simpelt; har du noget fra haven, du gerne vil af med, kan du uden videre og helt gratis indrykke en annonce. For dem, der er på udkig efter gratis haveartikler og planter, kan man for kun 99 kroner pr. halvår blive abonnent på Genbrugshaven.dk og få adgang til alle annoncørernes gratis havetilbud. De første 200 abonnenter får gratis medlemskab i et halvt år.
Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersen, der står bag den nye webservice, fik ideen til den, da hun selv ville af med en stor plante, og ikke kunne finde aftagere blandt naboer og familie.

Win-win med genbrug for havefolk og miljø
Jeg fik ideen til Genbrugshaven.dk, da jeg skulle af med en smuk plante, der havde vokset sig for stor til min have. Jeg nænnede ikke at smide den ud! Genbrugsfilosofien, som Genbrugshaven.dk lægger op til, tror jeg virkelig kan finde rodfæste hos mange danske haveejere. For hvem kan ikke se fidusen i at hente ting til haven helt gratis eller i at få afhentet noget, man gerne vil af med, men ikke nænner at smide ud Det er en win-win-situation for begge parter, hvor der er både tid og mange penge at spare og som et kæmpe ekstra plus er selvfølgelig også hensynet til miljøet, forklarer Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersen.

Personligt og brugervenligt
Den eneste betingelse for annoncer på Genbrugshaven.dk er, at det annoncerede skal være gratis. Til gengæld kan du helt uden betaling få hjælp til at grave en plante op og komme af med busken, der har vokset sig for stor, eller du kan få afhentet de gamle havemøbler, der skal udskiftes. Det hele til gavn for din tid, pengepung og miljøet.
Der findes selvfølgelig andre platforme på internettet, hvor man kan annoncere sine haveting, men disse websider har også mange andre ting. På Genbrugshaven.dk handler det, som navnet indikerer, kun om ting til haven, og det synes jeg, gør det mere personligt, overskueligt og brugervenligt, siger Bodil Vilhelmine Dybvad Pedersen.

Læs mere her

tags: internet, penge, miljø,

onsdag den 13. juni 2012

Republic of Fritz Hansen lancerer minuscule?

Republic of Fritz Hansen lancerer minuscule , et formelt sæt bestående af stol og bord, designet til et uformelt miljø af den prisvindende danske designer Cecilie Manz.

Navnet minuscule repræsenterer den uformelle og underspillede stil, som skandinaverne med rette er berømte for; og der er ikke brug for at skrive det med store bogstaver, når møblernes diskrete enkelhed taler deres tydelige sprog.

minuscule er et enklet og elegant design, som er blevet til med udgangspunkt i en række eksperimentelle workshops mellem designeren Cecilie Manz og Republic of Fritz Hansen. Disse workshops tog udgangspunkt materialer, og der var ingen retningslinjer eller kreative begrænsninger. "For mig begynder design altid med materialet. Jeg har behov for at stå med alle materialerne i hånden, før jeg kan føle, om det er noget, jeg kan arbejde med , siger designeren Cecilie Manz.

minuscule kombinerer håndværksmæssig tradition med industriel produktion. Sædets skal er polstret og håndsyet i et letvægtstekstil, der samtidig er holdbart, og med en fin detalje i læder, som følger skallens konturer.
Skallens kurve fastholdes af et understel, der er formgivet i plastik et materiale der er nutidigt, samtidig med at det udgør en kontrast.

Understellets lige linjer er blødet op ligesom kurverne på en sten, der er skyllet op på stranden, og som udgjorde en kilde til inspiration bag detaljerne i minuscules design.

Polstringen af den udvendige skal fås i to grå nuancer en farve som fascinerer Cecilie Manz, eftersom det er den eneste farve, som er i stand til at optage alle andre farver. Den indvendige skal er polstret i et udvalg af farver, som rækker fra rustorange og okker til mørk ultramarineblå.

Loungebordet, der har samme understel i grå plastik som stolen, er udstyret med en bordplade i
Oregon Pine eller kompakt hvid laminat. Serien minuscule med bord og stol er velegnet i forskellige miljøer, uanset om det drejer sig om lounge-områder i lufthavne, opholdsarealer eller i private hjem.

minuscule føjer sig til Republic of Fritz Hansens kollektion af tidløse designikoner og lanceres i Republic of Fritz Hansens showroom i Milano i forbindelse med den internationale møbelmesse, Salone Internazionale del Mobile, i april 2012. Den nye kollektion vil kunne købes hos Republic of
Fritz Hansen og autoriserede forhandlere fra september 2012.

PRESSEMEDDELELSE
Fritz Hansen er også sponsor af The Tube udstillingen under messen i Milano Inter The Tube er en er en udstilling skabt af arkitekt Karen Kjæergaard for Kolding Design Skole i Danmark og den vil være udstillet i området Ventura Lambrate.
Udstillingen præsenterer designs fra et udvalg af talentfulde design-studerende enten i deres sidste år, eller netop ny uddanned fra Kolding Designskole. Deres udstillinger, udgør en installation eller en og vil blive installeret i specialdesignede containere.

Læs mere her

tags: Danmark, Milan, EM, Kolding, 2012, kreativ, studerende, sprog, miljø, Design,

tirsdag den 12. juni 2012

Danskerne dækker sig til med folie

BOLIG: Nem afblænding af entre- eller badeværelsesvinduet med selvklæbende folie vinder frem

De seneste års økonomiske trængsler har i den grad vakt danskernes interesse for alternative og prisbillige løsninger til forbedringer af hjemmet. Det gælder også vinduet til entreen eller badeværelset, som skal forhindre folk i at kigge ind.

Hvor de fleste førhen rettede henvendelse til den lokale glarmester for at bestille en rude i såkaldt matteret glas, så vælger flere og flere i dag at tage sagen i egen hånd. Sandblæst folie klæbes på den eksisterende rude og skaber et look, der gør det ud for en almindelig matteret overflade.

- Står man ikke lige og har de penge, som en ny mattereret rude til badeværelset koster - eller vil man hellere bruge sine penge på andre forbedringer - så er selvklæbende folier en oplagt løsning. Folien blænder sikkert af, og samtidig får sollyset lov at trænge igennem, siger Rune Fabricius fra den fynske virksomhed Foliekniven.dk., der forhandler folier til alt lige fra whiteboard, skilte og klistermærker.

Mest efterspurgte produkt
For et par år siden tog foliekniven.dk vinduesfolien ind som en mindre biting i foliesortimentet. Der var ingen forventning om, at produktet ville blive en stor-sællert.

I dag er vinduesfolien ikke desto mindre den mest efterspurgte vare hos Foliekniven.dk.

- Folk har fået øjnene op for, hvor nemt og pænt man kan skabe privathed ved hjælp af folie. Bor man eksempelvis til leje, er de selvklæbende folier en god løsning, hvis ens udlejer ikke er villig til at investere i udskiftning af en badeværelsesrude, siger Rune Fabricius.

De sandblæste folier findes i to versioner. En til tørmontering, som eksempelvis kan bruges som afblænding af et vindue, der vender ud mod fortov eller en vej. Og en til vådmontering, der kan bruges både indendørs og udendørs til fx afblænding af badeværelse.

De selvklæbende folier har typisk en levetid på ca. 8 år. Prisen pr meter folie ligger på 150 til 300 kroner.

Læs mere her

tags: økonomi, OL, blæst, virksomhed, penge, sollys,

lørdag den 9. juni 2012

Boligkøb giver en følelse af frihed

Nordisk rapport afslører ny viden om boligejerne og nye tendenser for fremtidens boliger.

Er der noget danskere går op i, så er det deres bolig. 94 procent mener endda, at en god bolig er en forudsætning for et godt liv. Boligen betyder tilmed mere for danskernes identitet end helt fundamentale faktorer som uddannelse, erhverv, nationalitet og køn.

Denne overraskende konklusion er at læse i rapporten, Store drømme. Mindre plads , der er udarbejdet af fremtidsforskningsfirmaet, Kairos Future, for Outline Vinduer. Rapporten er baseret på en spørgeundersøgelse med 3.000 boligejere i de nordiske lande, heraf er 800 danskere, samt på interviews med eksperter og anden trendresearch.

Undersøgelsen viser, at seks ud af ti danskere mener, at boligen er vigtig for deres identitet. Til sammenligning synes halvdelen, at uddannelse og erhverv er identitetsskabende, mens fire ud af ti anser nationalitet og køn for at være vigtige elementer i deres identitet.

-Når vi lægger så stor betydning i at udtrykke os selv igennem vores bolig, så bliver det også vigtigt, hvad den består af. Det, der før var anonyme byggematerialer, træder i karakter og bliver mærkevarer. Vi ser denne tendens, når boligejerne køber nye vinduer og døre. De er i stigende grad opmærksomme på, at designet matcher deres egen stil og udtryk, siger direktør Mona Sloth Nielsen, Outline Vinduer.

Egen bolig er frihed
De fleste nybagte boligejere oplever, at købet af egen bolig giver en følelse af frihed. Det er lidt af et paradoks, da huskøb i realiteten lægger bånd på mobiliteten og som regel også begrænser mulighederne for at indkøbe andre forbrugsgoder.

-Den frihedsoplevelse, som nybagte boligejere oplever, kan hænge sammen med, at det er første gang, man oplever at kunne bestemme relativt ubegrænset over sit eget territorium. Når man ikke skal spørge andre om lov, men kan indrette sig stort set, som man vil, så er det forståeligt at føle frihed, siger Mona Sloth Nielsen.

Den moderne drømmebolig er stor og frem for alt lys - malet i lyse farver og med masser af dagslys. Seks ud af ti mener, at lys i boligen er essentielt for deres velbefindende. Samtidig flytter danskerne tættere sammen i storbyområderne, hvor pladsen er begrænset, og de nybyggede boliger derfor er mindre.

Derfor får vinduerne en stigende betydning som dagslyskilder og til at skabe en rumlig oplevelse, selv om pladsen er trang. Store vinduespartier trækker lys og varme ind i rummene og skaber en forbindelse imellem inde- og udearealer.

Store drømme. Mindre plads
Rapporten Store drømme. Mindre plads handler om nye tendenser for fremtidens bolig. Dataindsamlingen til den kvantitative undersøgelse blev udført som web-baseret indsamling af svar hos paneler, der svarer til den almindelige befolkning med hensyn til køn, region og alder. Rapporten er udtryk for vores indsats for at være på forkant og udvikle og levere innovative produkter og god service. Med fokus på forbrugerne, holder vi os på tæerne.

Rapporten, der er på 64 illustrerede sider, kan bestilles hos marketingkoordinator Sanne Hosbond, telefon 96 97 97 47

Mere information
Kontakt direktør Mona Sloth Nielsen, telefon 29 34 59 88

Om Outline Vinduer
Outline er en af de førende leverandører af træbaserede vinduer og døre i høj kvalitet, som alle er designet og fremstillet i Danmark. Med mere end 30 års erfaring stræber Outline fortsat efter at overgå forbrugernes forventninger til design, finish, energibesparelser og materialekvalitet. De langtidsholdbare og FSC-certificerede bæredygtige produkter leveres til private forbrugere og det professionelle marked. Outline er en del af Inwido AB med i alt 3.500 ansatte i otte lande. Se mere på www.outline.dk


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, interview, uddannelse, boligejere, storby, boligejer, energi, byområder,

fredag den 8. juni 2012

Skatteudspil er lille bump for boligmarkedet

SKATTEREFORM: Lang indfasning betyder, at regeringens skattereform ikke umiddelbart kommer til at skade boligmarkedet tværtimod kan afklaring om skatter gavne

Sådan lyder vurderingen fra Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.

"Ændringer og usikkerhed er ellers altid gift for boligmarkedet. Det får både købere og sælgere til at forholde sig afventende," siger Mads Ellegaard og fortæller, at boligmarkedet for eksempel gik fuldstændig i stå under sidste valgkamp, fordi begge fløje luftede idéer, som kunne være til gavn for boligejerne, hvorfor alle ville vente med at købe hus.

Forholder man sig til det konkrete i regeringens nye udspil, ser det faktisk ikke helt skidt ud for boligmarkedet, vurderer home-chefen.

"Isoleret set er udhulningen af rentefradraget selvfølgelig dårligt nyt for boligejerne - og for folk, som regner med at blive boligejere. Men det ser heldigvis ud til, at reformen kompenserer andre steder for den indkomstgruppe, som især vil blive ramt," siger Mads Ellegaard med henvisning til de bebudede lettelser i topskatten:

"Det ser med andre ord ikke ud til, at de økonomiske konsekvenser af skattereformen bliver så slemme for nuværende og kommende boligejere."

home mener, det er klogt, at regeringen først planlægger at indfase udhulningen af rentefradraget i 2017.

"Det giver noget ro på markedet, at der under alle omstændigheder først er tale om forandringer langt ude i fremtiden. Og hvis det bliver vedtaget, så har folk også lang tid til at vænne sig til det," siger Mads Ellegaard, der nu blot håber på en hurtig afklaring:

"Får vi den, kan vi komme hurtigt tilbage på sporet i den begyndende bedring på boligmarkedet, vi var begyndt at se, og debatten om reformen kan vise sig blot at have været et 'lille bump' på vejen."

Samme meldinger kommer fra Realkredit Danmark.

"Den negative priseffekt på boligmarkedet vil være marginal over de kommende år, og at den effekt, der vil være, primært vil komme til udtryk blandt de relativt dyre boliger. Gennemføres forslaget i sin nuværende form, så er det ikke noget, der gør, at vi frygter, at stabiliseringen af det ellers hårdtprøvede boligmarked vil trække endnu længere ud i tid. Rent faktisk kan der komme en mindre positiv sideeffekt af, at der skabes større klarhed omkring den fremtidige boligbeskatning," siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark

FAKTA: Skattereform på boligmarkedet

Regeringen foreslår, at rentefradragsretten gradvist reduceres fra 25,7 % til 20,6 % i perioden fra 2017-2020. Det gøres for renteudgifter over 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for par. Derudover fastholdes skattestoppet på ejendomsværdiskatten frem mod 2020, og der ændres heller ikke på grundskyldsbeskatningen.

Konsekvenserne af en lavere rentefradragsret er isoleret set negativ for boligmarkedet. Priseffekten på den korte bane holdes dog i ave af fradragsgrænsen, som sikrer, at en stor del af renteudgifterne stadig kan trækkes fra til cirka 33,7 % samt af det generelle lave renteniveau. Dertil kommer, at der er lang tid til en indfasning af forslaget, og den mindre negative priseffekt vil dermed komme gradvist snigende over en længere årrække.

Med udgangspunkt i et renteniveau i omegnen af 4 % - et nogenlunde "normalt" renteniveau - og "normale" lånestørrelser på cirka 1-3 mio. kroner vurderes den negative priseffekt på huse til op mod 0,3 %-point og stigende til 2 % i takt med, at fradragsgrænsen udhules over tid. Det er en alt andet lige betragtning - og det er værd at huske på, at der i en sådan beregning ikke indgår den positive effekt af lavere skat på indkomst.

Læs mere her

tags: Danmark, retten, økonomi, boligejere, renten, 2020, boligejer, skatter, boligmarkedet, 2020, regeringen, Realkredit, regering, topskat, kommunikation, SKAT, beskatning,

torsdag den 7. juni 2012

Kom i form med havearbejde

Efter en rask løbetur skal pulsen igen ned i tempo. Haven er en dejlig afstressende mellemstation, hvor du kan lave strækøvelser og puste ud samtidig med, at du nipper ukrudt mellem sommerblomsterne

Ud over at være et effektivt middel mod stress er haven lige nu den oplagte ramme for den daglige motion i selskab med årstidens skønne sommerplanter. Da det er højsæson for havearbejde, har du alle odds for at komme i topform, mens du passer havens krukker og bede.

Fitness med haveredskaber er god motion
Udfoldelserne i haven opfattes som hverdagsmotion på niveau med cykling og gang og kan snildt skabe variation i og supplere den daglige, fysiske aktivitet. Ove Zachariassen, der er fysioterapeut hos Dalum Fysioterapi og Idrætsklinik i Odense, kan se flere fordele i at gøre lugearbejdet i havens bede til et helt lille "fitnessprojekt",

- Havearbejde med fx rive eller lugejern er god motion. Blot skal man være bevidst om ikke at belaste nakke og ryg unødvendigt.

Ove Zachariassen anbefaler samtidig, at du bruger de vægtbærende led og store muskelgrupper til det lidt grovere arbejde, så husk at gå ned i knæene, hvis du flytter rundt på blomsterkrukker og større planter.

Pausegymnastik
Når du knokler på med havearbejdet, skal du også være opmærksom på at undgå de samme yderstillinger for længe ad gangen, da det kan være hårdt for ryg og nakke at bøje sig ned eller stå let foroverbøjet, specielt i samme stilling, i længere tid. Derfor er det en god idé at lægge nogle små pauser ind i arbejdet, hvor du skifter stilling, strækker ud og meget passende nyder en lille forfriskning på terrassen.

Dyrk planter med sund fornuft
Med disse få simple ergonomiske retningslinjer i baghovedet og almindelig sund fornuft kan de fysiske udfoldelser i haven kun blive en god oplevelse både før, under og efter. Og hvem vil ikke gerne give den en ekstra skalle, mens en masse kønne planter kigger på

Fakta:
Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder på mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, mens en anden anbefaling fra Hjerteforeningen siger 10.000 skridt om dagen. Ifølge Dansk Firmaidræts Tæl-skridt-kampagne svarer ½ times havearbejde omregnet til 3.620 skridt.

Læs mere her

tags: Odense, Sundhedsstyrelsen, stress, Hjerteforening, Fakta, fitness, Firmaidræt, gymnastik,

tirsdag den 5. juni 2012

BOLIG: Bjælkehus i Holstebro slår dørene op

Træhusleverandøren Scanwo vil med udstillingshus i Krunderup vise danskerne de funktionelle, økonomiske og miljømæssige fordele, man kan opnå med et bjælkehus. Søndag den 3. juni er der åbent for alle interesserede.

--

Bjælkehuse oplever stigende popularitet, ikke mindst blandt selv- og medbyggere. Det er der ifølge leverandøren Scanwo flere forklaringer på. Køberne sætter fokus på energiforbrug og indeklima, og mange vil gerne selv deltage i byggeprocessen. Her er det en fordel, at det er forholdsvis enkelt at opføre energioptimerede træ- og bjælkehuse, som også giver mulighed for optimalt indeklima. Hvis man samtidig er handymand, er der mange penge at spare, lyder det fra salgschef Anders Hankelbjerg.

Granstammer fra Nordsverige

Scanwo har iværksat en større offensiv for at synliggøre fordelene ved træhuse for selv- og medbyggere. Derfor slår man nu dørene op for et energioptimeret udstillingshus i Krunderup, der skal inspirere danskerne til at tænke i træ, når man skal bygge ny helårs- eller fritidsbolig.

Huset er på 270 m² og bygget i materialer af høj kvalitet, herunder 100 år gamle granstammer fra Nordsverige. Det er højisoleret og med nyeste teknologi inden for klimaanlæg, siger salgschefen.

Han fremhæver, at der er lagt særlig vægt på at skabe et lyst og venligt miljø. Det opnås blandt andet med de store ovenlysvinduer fra Velux og kombinationen af køkkenalrum og opholdsstue i ét stort miljø med loft til kip. Mange familier vil opleve opdelingen i voksen- og børneafdeling med i alt fem rummelige værelser som en stor fordel i dagligdagen. Huset har desuden to lækre badeværelser, stort bryggers og dobbelt integreret garage med stort isoleret værksted og udhus.

Skræddersys efter individuelle ønsker

Den model, som udstillingshuset er bygget efter, kan på samme måde som Scanwos øvrige løsninger tilpasses individuelle behov. Vores filosofi er at tilbyde arkitekttegnede huse til typehuspriser. Husene kan altså indrettes, som man ønsker det, og vore arkitekter er gerne behjælpelige med at matche planløsningen og øvrig arkitektur med den enkelte families ønsker, siger Anders Hankelbjerg.

Han forklarer også, at Scanwos leverance i mange tilfælde begrænser sig til materialerne, fundamentet og tømrerarbejdet. På den måde opnår man stor fleksibilitet og kan spare flere hundrede tusinde. Samtidig kan man benytte lokale el- og vvs-installatører, hvilket ofte er den bedste og billigste løsning. I øvrigt er det som selvbygger betydelig nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse.

I anledning af arrangementet lancerer Scanwo desuden et kampagnetilbud, hvor man ved køb af selvbyggersæt får et gavekort på 50.000 kr. til Invita Køkkener med i prisen.

Åbent hus i weekenden

Der afholdes åbent hus på adressen Skovholt 10, Krunderup, 7500 Holstebro, søndag den 3. juni fra kl. 13 til 16. De opsatte skilte viser vej.

--

Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.

Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin inkluderer fundament, færdigmontage, installationer samt indvendigt flise- og malerarbejde.

--

Billedtekster

Foto 1: De store ovenlysvinduer fra Velux og kombinationen af køkkenalrum og opholdsstue i ét rum med loft til kip sikrer et lyst og venligt miljø.

Foto 2: Huset er på 270 m² og bygget i materialer af høj kvalitet, herunder 100 år gamle granstammer fra Nordsverige.

Foto 3: Med optimal isolering og nyeste teknologi inden for klimaanlæg skal boligen demonstrere fordelene ved energioptimerede træ- og bjælkehuse.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, økonomi, Holstebro, energiforbrug, penge, fleksibilitet, teknologi, energi, Velux, miljø,

mandag den 4. juni 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Have med ellipse

Have med ellipse
Vi besøger en helt unik have, som den store landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i sin tid tegnede til sin datter, Sonja Poll. I dag fremstår haven, som da den blev anlagt for godt tredive år siden.
Læs mere her

søndag den 3. juni 2012

Boligen er danskernes vigtigste statussymbol

Nordisk rapport afdækker nye tendenser for fremtidens boliger og ny viden om boligejerne.

Er der noget danskere går op i, så er det deres bolig. 94 procent mener endda, at en god bolig er en forudsætning for et godt liv. Boligen betyder tilmed mere for danskernes identitet end helt fundamentale faktorer som uddannelse, erhverv, nationalitet og køn.

Denne overraskende konklusion er at læse i rapporten, Store drømme. Mindre plads , der er udarbejdet af fremtidsforskningsfirmaet, Kairos Future, for Outline Vinduer. Rapporten er baseret på en spørgeundersøgelse med 3.000 boligejere i de nordiske lande, heraf er 800 danskere, samt på interviews med eksperter og anden trendresearch.

Undersøgelsen viser, at seks ud af ti danskere mener, at boligen er vigtig for deres identitet. Til sammenligning synes halvdelen, at uddannelse og erhverv er identitetsskabende, mens fire ud af ti anser nationalitet og køn for at være vigtige elementer i deres identitet.

-Når vi lægger så stor betydning i at udtrykke os selv igennem vores bolig, så bliver det også vigtigt, hvad den består af. Det, der før var anonyme byggematerialer, træder i karakter og bliver mærkevarer. Vi ser denne tendens, når boligejerne køber nye vinduer og døre. De er i stigende grad opmærksomme på, at designet matcher deres egen stil og udtryk, siger direktør Mona Sloth Nielsen, Outline Vinduer.

Smarte vinduer
Samtidig med at naturlige og håndlavede materialer bliver eftertragtede, vil informationsteknologien vinde indpas og skabe en ny generation af smarte vinduer og døre.

Informations- og tv-skærme bliver bygget ind i vinduerne, så de får nye funktioner og kan vise information, fx om udendørstemperaturen og vejrudsigten eller fotografier af børnene, billeder fra den seneste ferierejse, malerier eller anden dekoration.

Forbedringer ses som investering
Når det kommer til vedligeholdelse og forbedringer, så er det mest almindelige niveau omkring 10-15.000 kr. om året per bolig. En udgift, som syv ud af ti ikke ser som en omkostning, men opfatter som en investering, der vil gøre deres bolig mere værd, når den skal sælges. Hvilket fire ud af ti danskere i øvrigt planlægger at gøre inden for de nærmeste år.

Der er dog et men, når det handler om istandsættelse. For hvor økonomien tidligere alene satte snævre rammer for boligejernes mulighed for at bygge om, så er tid og personligt overskud i dag en ligeså knap ressource - især blandt de yngre boligejere.

- Når danskerne bliver bedt om at beskrive deres drømmebolig, er de som regel temmelig moderate. Det er sjældent en vild fantasi, men absolut inden for rækkevidde for de fleste boligejere og de leverandører, der er parate til at hjælpe dem, siger Mona Sloth Nielsen.

Renoveringer planlægges trods usikre boligpriser og uanset tilskud fra det offentlige
Boligen står for en stor del af vores udgifter. Trods det store spørgsmålstegn om hvilken vej huspriserne udvikler sig de kommende år, planlægger hver anden dansker en større istandsættelse af boligen. Heraf vil 73 procent renovere, uanset om de kan få tilskud fra det offentlige til at gøre det.

Store drømme. Mindre plads
Rapporten Store drømme. Mindre plads handler om nye tendenser for fremtidens bolig. Dataindsamlingen til den kvantitative undersøgelse blev udført som web-baseret indsamling af svar hos paneler, der svarer til den almindelige befolkning med hensyn til køn, region og alder. Rapporten er udtryk for vores indsats for at være på forkant og udvikle og levere innovative produkter og god service. Med fokus på forbrugerne, holder vi os på tæerne.

Rapporten, der er på 64 illustrerede sider, kan bestilles hos marketingkoordinator Sanne Hosbond, telefon 96 97 97 47 eller sanne.hosbond@inwido.dk

Mere information
Kontakt direktør Mona Sloth Nielsen, telefon 29 34 59 88 eller mon@outline.dk

Om Outline Vinduer
Outline er en af de førende leverandører af træbaserede vinduer og døre i høj kvalitet, som alle er designet og fremstillet i Danmark. Med mere end 30 års erfaring stræber Outline fortsat efter at overgå forbrugernes forventninger til design, finish, energibesparelser og materialekvalitet. De langtidsholdbare og FSC-certificerede bæredygtige produkter leveres til private forbrugere og det professionelle marked. Outline er en del af Inwido AB med i alt 3.500 ansatte i otte lande. Se mere på www.outline.dk

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, interview, økonomi, uddannelse, boligejere, boligejer, teknologi, energi,

lørdag den 2. juni 2012

Carlo Garn, Dansk vinkælder design

Per 1. april 2012 Fusionerede det danske vinkælder design firma Carlo Garn med sin engelske partner, produktions virksomheden Sorrells Wine Racks Ltd. Det er gået stærkt for det danske firma, som på kort tid har etableret sig og sat sig tungt på markedet for både specialbyggede og standart vinreoler og vinkældre ikke bare i Danmark, men er også repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Frankrig, Schweiz, Østrig, Spanien og England. Carlo Garn er i dag repræsenteret i 11 lande.

Eksklusive vinkældre for private, hoteller , restauranter og vinbutikker.

Drømmen om vinkælderen kan blive til virkelighed også her i Danmark. Massive træsorter som ask, eg, redwood og valnød , er blot nogle af de træsorter vi arbejder med, sammen med nytænkning som LED lys akryl flaskeholdere, spejle, glasdøre og køle enheder danner dette rammen om nøglefærdige vinkælder designløsninger. Carlo Garn designer, indretter og installerer vin rum og vinkældre i Skandinavien og Europa. Fra hundrede til flere tusind flasker, helt efter kundens ønsker og behov. Ikke to vinkældre er ens, da hver kunde har en idé om, hvordan han/hun vil have det.

Nøglefærdige Vinkældre.

Forud for installeringen er gået en del timer med at mødes, tale ønsker/muligheder, lave tegninger og dialog frem og tilbage så det bliver helt rigtigt med kundens helt eget præg på rummet og med Carlo Garn s kyndige vejledning. Når kunden siger GO til projektet begynder

installationen seks uger efter. Her bliver kælet for alle detaljer og alt kan vitterligt lade sig gøre ingen opgave er for lille og ingen er for stor. Der er også plads til at improvisere i slutfasen af projektet. Mindste opgave har været 148 flasker i et karlekammerskab og største projekt var til lidt over 4.000 flasker til en privatkunde i Norge. Carlo Garn har indrettet et vinrum hos Le Grand Comptoir i Gardermoen lufthavnen i Norge og en vinkælder på Forsikringsakademiet Rungstedgaard i Danmark, som begge er offentligt tilgængelige begge i DESIGN linien. Et større antal cafeer og restauranter i Norden er indrettet med TREND vinreoler.

Se og læs mere om Carlo Garn på www.carlogarn.com og www.danishwinecellar.com

Læs mere her

tags: England, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Europa, restaurant, Frankrig, Spanien, Belgien, 2012, virksomhed, Finland, Schweiz, Østrig, Skandinavien,

fredag den 1. juni 2012

ArtReplica.eu ? kunst og vægdekoration online

Hjemmesiden ArtReplica.eu der nu har eksisteret i ca. 6 måneder er blevet vel modtaget i hele landet. ArtReplica.eu er en hjemmeside med salg af malerier og foto på canvas samt originale malerier.

Vores sortiment
Vi har netop udvidet sortimentet med over 100 billeder af både tryk på lærred (canvas) og originale malerier, så vi nu er oppe på over 250 billeder og der kommer løbende nye billeder på hjemmesiden. Sortimentet er meget bredt, så der er noget for enhver smag, uanset om man er tilhænger af den klassiske stilart eller det moderne look i pangfarver.

Canvasbilleder er malerier eller foto, som er trykt på lærred og spændt ud på en fyrtræsramme. I denne kategori findes der billeder af bl.a. hunde, katte. blomster, aber, heste, balloner, abstrakte malerier, collager, mennesker. Se mere her: http://artreplica.eu/webshop/canvas-billeder

Originale malerier er malet i hånden, og derfor kan der forekomme mindre variationer. Det er også malet uden brug af skabelon, hvilket gør at hvert enkelt maleri har sin egen unikke form. I denne kategori findes bl.a. blomster, abstrakte billeder, bystemningsbilleder, mennesker og dyr. Se mere her: http://artreplica.eu/webshop/original-maleri

Reproduktioner fra danske kunstner
Vores næste udvidelse består i at forhandle reproduktioner fra danske kunstner. I den forbindelse vil vi meget gerne høre fra kunstmalere, tegnere og fotografer som gerne vil have deres kunst reproduceret og solgt igennem vores webshop.

I øjeblikket kan der på ArtReplica ses reproduktioner af Mette Lund Sodes malerier: Balloons serien samt People serien. Mette Lund Sode har altid en historie at fortælle med sine billeder eller en tanke der bliver gengivet. Hendes billeder er meget farvestrålende og tit med finurlige figurer.

ArtReplica forhandler også reproduktioner af Keith Kimberlins søde, og meget velkendte dyrefotografier. Keith Kimberlin er en verdenskendt fotograf, hvis billeder indfanger de unikke personligheder hos killinger og hvalpe. Hans umiskendelige stil afspejler hans dybe rapport med de dyr, han arbejder med og forbinder os med vores egne dyrevenner på en speciel måde.

Butik i Næstved
I Juni måned kommer kunsten til Næstved, idet vi åbner butik i Grønnegade 3, hvor der ligeledes vil være et bredt udvalg af produkterne fra hjemmesiden.

Hendvendelser fra kunstnere kan ske til Henrik Veigl på tlf.nr: 60 18 46 26 .
Ring og få en uforpligtende snak om et tilbud. Oplysninger i forhold til besøgstal og lignende vidergives gerne.

Vi sender gerne højopløsnings billeder.

Læs mere her

tags: Næstved, kunst, Næstved,