onsdag den 27. marts 2013

Texas relancerer den populære Pro Trim-trimmer

Texas har med et redesign af Pro Trim genfødt en tidligere salgssucces på markedet. Pro Trim 560 er en maskine skabt til vedligeholdelse af bl.a. højt græs, stier og sommerhusgrunde.

Pro Trim 560 er udviklet med henblik på effektiv trimning af højt græs og krat på større arealer. En almindelig græstrimmer eller buskrydder bæres med arme og skuldre, og bliver efter nogen tid en hård belastning for kroppen. Derfor har Texas udviklet en trimmer med to store hjul, som sikrer en bedre ergonomi, nem manøvrering og effektiv trimning.

Maskinen er ideel til alle, der har behov for at vedligeholde større arealer med græs og krat, stier i skove eller sommerhusgrunde. Designet med de store 14 hjul med letkørende kuglelejer, og det fremskudte trimmerhoved gør det meget nemt at trimme omkring træer, langs stier og hegn og i ujævnt terræn.

God ergonomi og stor trimmebredde
Udover den gode ergonomi som reducerer belastningen - er Pro Trim 560 meget hurtigere end traditionelle trimmere pga. den store trimmebredde på hele 56 cm. Trimmerhovedet er monteret med to kraftige trimmersnører med en tykkelse på hele 4 mm. Når trimmersnøren skal skiftes, sker det både nemt og hurtigt, så arbejdet kan fortsættes.

Driftsikker motor og beskyttelsesskjold
Pro Trim 560 er monteret med en driftsikker og stærk 173cc 4-takt benzin-motor, som er beskyttet af et nydesignet skjold, som beskytter motor og luftfilter fra afklippet græs og støv, og forlænger dermed maskinens levetid.

Pro Trim 560 er en klar forbedring af den tidligere succes og sælges til en meget stærk pris. Texas har et forhandlernetværk over hele landet. Find mere information på www.texas.dk.

Læs mere her

tags: Texas, benzin, Design,

Specialister i isolering og tagrenovering i Sydjylland

Firmaet Sydjysk Tagteknik, der dagligt drives af Vitas Smicius har nu eksisteret i 1½ år. Med base i Haderslev tilbydes en række håndværksmæssige ydelser, primært tagrenovering, algebehandling og isolering. Men kompetencerne er brede, så der løses rigtig mange forskellige opgaver. "Selvom firmaet er stærkt lokalt forankret arbejder Sydjysk Tagteknik også i hele Syddanmark - sågar i hele det øvrige Danmark."

Med speciale i tagrenovering og isolering, henvender firmaet sig til alle der bor i egen bolig. Hvad enten det drejer sig om nyt tag eller renovering eller kosmetisk rensning af det gamle, så hjælper firmaet dig. Du får god faglig rådgivning og et konkurrencedygtigt tilbud. Så vurderer du hvilken løsning du er mest stemt for. Nyt tag kan i visse situationer være den bedste løsning, mens det i andre tilfælde er tilstrækkeligt at reparer på det gamle. Begge dele er muligt.

Med mange års erfaring ved vi præcis hvilken dialog der skal til for et kunden føler sig i stand til at træffe vigtige - og nogle gange store - beslutninger om vedligeholdelsen af sin bolig. Vi oplever stor tilfredshed med vores rådgivning, og ikke mindst synes vore kunder at de tilbudte priser er yderst rimelige. Det er formentlig fordi vi har oparbejdet erfaring i at tilpasse vores tilbud til den enkelte kundes helt konkrete behov. Det sætter kunderne pris på.

Du mødes en goide rådgivning og betjening, og du er altid velkommen til at kontakte os for at få besøg. Vi ser frem ti lat hjælpe dig med at træffe beslutning om din bolig, og udføre det arbejde du beslutter dig for.



Læs mere her

tags: Danmark, konkurrence, Haderslev,

tirsdag den 26. marts 2013

Det er ikke længere en klam fornøjelse at flytte i kolonihaven

Lugten af fugt og indelukket kolonihavehus er ikke længere en del af fornøjelsen , når familien Rebø skifter sommeradresse og flytter i haven.

Det behøver ikke være en klam og fugtig oplevelse, at flytte i kolonihavehuset efter en lang vinter, som vi har haft i år. Lugten af indelukket, gammelt hus er heller ikke en tvungen del af fornøjelsen. Det oplever Connie og Benny Rebø i disse dage, hvor deres helt nye kolonihavehus gør det til en tør og velduftende fornøjelse at flytte i kolonihaven i Rørvangsparken i Holbæk.

Den udefinerbare, sære lugt af indelukket kolonihavehus har parret oplevet mange gange, når det gamle hus, der var fra starten af 1970 erne, blev taget i brug. For et år siden fik de nok af lugten og det klamme, fugtige tøj i skabene i kolonihavehuset. De traf valget om at købe et helt nyt kolonihavehus.

Smertegrænsen blev nået
Beslutningen blev truffet, da de mange reparationer og moderniseringer, som var nødvendige i det gamle hus, nåede smertegrænsen. Det skete helt præcist under en reparation af en utæthed i loftet, hvor det pludselig væltede ned i soveværelset med klumper af gamle dyreekskrementer, fuglereder, dyreskeletter, og andre uhumskheder.

Vi havde i forvejen lige sat nye vinduer i huset og lagt nyt gulv, men det virkede faktisk helt uoverskueligt med alt det, vi skulle have ordnet for at få huset sat nogenlunde i stand , siger Connie Rebø, der i dag er lykkelig for sit nye kolonihavehus, som både er isoleret, har varmepumpe, flisebelagt køkken, et fantastisk lysindfald og plads til skabsvæg i soveværelset og et dejligt badeværelse.

Udgiften til det helt nyt hus begrænsede vi lidt ved at vælge et modul-baseret kolonihavehus. Det blev leveret næsten færdigt og skulle bare sættes sammen. Vi valgte at købe huset som såkaldt medbygger. Det vil sige, at husets skal blev opført, og så stod vi selv for alt det indvendige arbejde så som isolering, lofter, gulve, vægge, badeværelse og køkken. Det sparede vi en del penge ved. Vi kunne også have valgt at købe huset færdigbygget eller at bygge det hele selv med modulerne. Lige meget hvilken løsning, vi havde valgt, kunne vi selv være med til at bestemme indretningen og placere vinduer, hvor vi ville , fortæller Benny Rebø om sit nye kolonihavehus.

Se et prøvehus 2. påskedag
En hustype a la den, som Rebø-parret valgte til deres kolonihave, kan ses ved et åbent hus-arrangement hos producenten KB Fritidshuse den 1. april i tidsrummet fra kl. 11-15. Se prøvehuset på Rengevej 11, 4660 Store Heddinge.

Det kan vise sig at være en rigtig god familieaktivitet at bruge 2. påskedag på at kigge på nyt kolonihavehus. Vi fortæller om vores nye modeller, der kan leveres med hems og i en taghøjde på max. fire meter, som mange haveforeninger har sat som grænsen, siger Kim Bengtsson, tømrermester og indehaver af KB Fritidshuse.

Varme vinterdage i kolonihaven
Selvom det har været en kold vinter, har Connie og Benny Rebø tilbragt en del varme dage i deres nye kolonihavehus. Varmepumpen og isoleringen gjorde det muligt.

Nu glæder de sig til at kunne komme i gang med havearbejdet og hilse på naboerne, der først kommer, når vejret bliver lunere.

De blev noget forbløffede over, at vi tog skridtet fuldt ud og skiftede hele huset ud. Det nye hus har stået her siden sensommeren, så de nåede at se det inden sæsonen sluttede, og kommentarerne har udelukkende været positive. Det er nu også et dejligt hus, helt på højde med et sommerhus , siger Benny Rebø med et smil.

I stedet for at skulle renovere hus hele sommeren, kan ægteparret nu koncentrere sig om at gå målrettet efter førstepladsen i haveforeningens årlige konkurrence om den flotteste have.

Sidste gang vandt vi en 2. plads. Det kan vi gøre bedre nu, hvor vi kan koncentrere os om haven især fordi husbyggeriet har været meget skånsomt mod haven og vores bede. Vi er glade for, at vi valgte en løsning, hvor alt blev leveret med kranvogn i moduler og byggeriet var hurtigt overstået , fastslår Connie Rebø.

###

Om KB Fritidshuse
Snedker og Tømrerfirma Kim Bengtsson ApS, som står bag KB Fritidshuse, har over 25 års erfaring med at bygge huse. Siden 2005 har firmaet haft succes med at blive blandt de førende inden for kvalitets fritidshuse og kolonihavehuse bygget af moduler. KB Fritidshuse er medlem af Dansk Håndværk. Kvaliteten af vores huse er af samme kvalitet som helårshuse. Produktionen er 100% dansk og har derfor kort leveringstid.


###

Billedtekster

Kolonihavehus1:
2. påskedag er der åbent hus hos KB Fritidshuse i Store Heddinge, som er producenten af ægteparret Rebøs nye kolonihavehus (billedet). Her vil man kunne opleve et lignende prøvehus og høre om de nyeste modulbyggede husmodeller med hems. (Foto: Thomas Landau)

Kolonihavehus2:
For mange danskere er det en af årets bedste dage, når det endelig er tid til at flytte i kolonihaven. Glæden over at flytte i kolonihaven kan ødelægges lidt af en indelukket lugt og klamme lagner. Connie og Benny Rebø valgte derfor at købe et helt nyt hus til deres kolonihave i Holbæk. Her har de besøg af Kim Bengtsson fra KB Fritidshuse, som har leveret parrets hus. (Foto: Thomas Landau)

Kolonihavehus3:
Connie Rebø glæder sig til at komme i haven snart. Byggeriet af det nye kolonihavehus skete med størst muligt hensyn til havens blomster og bede, så hun har gode forudsætninger for at gøre sin 2. plads for haveforeningens flotteste have til en 1. plads i år. (Foto: Thomas Landau)

Kolonihavehus4:
Som urmager har Benny Rebø sans for de helt små detaljer. Derfor valgte han selv at stå for det indvendige håndværkerarbejde i sit nye kolonihavehus. Det sparede også ægteparret for en del penge, dels at købe et modulbygget hus og dels at udføre arbejdet indvendigt selv. (Foto: Thomas Landau)

Læs mere her

tags: Holbæk, førstepladsen, penge, konkurrence,

lørdag den 23. marts 2013

Gratis magasin giver god vejledning til gør-det-selv folket

Man behøver ikke bruge en formue på dyre abonnementer for at få nyttige råd og trin-for-trin vejledning til projekter i hus og have. XL-BYG stiller gratis et stort elektronisk magasin til rådighed for alle, der gør det selv.

XL-BYG rådgiver ikke kun kunderne ude i kædens mange forretninger landet over. I det gratis magasin Gør-det-selv Guiden, der ligger på kædens webside og som man kan få tilsendt pr. e-mail, kan interesserede gør-det-selv folk døgnet rundt finde relevant vejledning og masser af gode råd og tips, som kan hjælpe dem i gang eller videre med deres projekter i hus og have.
Trin-for-trin vejledning gør det nemt at løse opgaven

- I den nyeste udgave af vores elektroniske magasin tager vi hul på foråret, og det byder derfor bl.a. på vejledning i korrekt montage af nye vinduer, rådgivning i brugen af træbeskyttelsesmidler samt gode råd i forbindelse med forårsklargøring af træterrassen, oplyser marketingchef Alice Monberg. Vejledningen i magasinet foregår ikke kun i form af tegninger og billeder, men også i form af små filmsekvenser, hvor processen gennemgås trin for trin, hvilket gør det lettere for gør-det-selv håndværkeren at gennemføre projektet.
Ifølge marketingchefen kan læserne endvidere denne gang hente grundig vejledning i anvendelsen af forskellige former for isoleringsmateriale.

- I XL-BYG har vi generelt stort fokus på energirenovering af boliger, da der kan være mange penge at spare både for den enkelte forbruger, men også for samfundet generelt, fortæller Alice Monberg. - Derfor kan læserne denne gang lære mere om forskellige isoleringstypers egenskaber. Ifølge marketingchefen er det ikke ligegyldigt hvilken form for isolering, der anvendes. Nogle steder kan det være vigtigt, at isoleringen ikke bare isolerer mod kulde, men også virker brandhæmmende eller lydisolerende. Produktoversigten i Gør-det-selv Guiden kan derfor være til stor hjælp, når forbrugeren står ude i tømmerhandlen og skal vælge mellem de mange former for isolering, der ligger på hylderne.

Husk det hele med materialeoversigter
Udover de mange trin-for-trin beskrivelser indeholder XL-BYG Gør-det-selv Guiden også flere steder udførlige lister over de materialer og det værktøj, der skal bruges til det pågældende projekt. Viden om, hvordan en opgave skal løses, kombineret med det rigtige værktøj kan nemlig i mange tilfælde være afgørende for, om gør-selv-projektet lykkes.

Læs og abonnér på XL-BYG Gør-det-selv Guiden på www.xl-byg.dk. Bladet udkommer fem gange årligt, tilsendes på mail og er helt gratis! Du får samtidig adgang til biblioteket over alle tidligere udgaver af Gør-det-selv Guiden.

For yderligere information kontakt marketingchef Alice Monberg på tlf. 20830013.

Billedtekst
Få gratis råd, tips og vejledning til dine projekter i hus og have i XL-BYG kædens store elektroniske guide. Opret gratis abonnement på www.xl-byg.dk.

Læs mere her

tags: Vejle, penge, energi, XL-BYG, værktøj,

Fra irritation til grill-opfindelse i fritiden

Peter Tøndering, der til dagligt arbejder som salgschef i køkkenbranchen, har i sin fritid opfundet en grillrist, der både kan skilles ad, så den er uhyre nem at rengøre, men også kan ombygges til en kombination af grillrist og støbejernspande, der udvider de kulinariske muligheder betragteligt.

Ideen groede ud af irritation, nød lærer jo nøgen kvinde at spinde, som man siger. I vores familie griller vi meget, og jeg gik ofte og bandede over, hvor besværligt det var at rengøre grillristen, inden man kunne komme i gang med det sjove, fortæller Peter Tøndering og fortsætter:

Jeg gik i krig med at tegne en grillrist, der kunne skilles ad, så den kunne rengøres i køkkenvasken og ikke halvt på bordet. Da jeg havde fået lavet en prototype af risten, kunne jeg se yderligere muligheder og tegnede derefter støbejernspander ind i konceptet, så man også kan stege kødboller, skaldyr eller grøntsager på den.

Weber 57 cm kuglegrill er en meget populær grill, og netop derfor er smartbbq-grillristen udviklet, så den passer til bl.a. denne kuglegrill.

Det har været virkeligt udfordrende og sjovt at udvikle dette produkt, for det første fordi det er noget helt andet, end det jeg beskæftiger mig med til dagligt, og for det andet fordi jeg har fået så mange positive tilbagemeldinger fra folk, der har købt og anvender risten. Det er enormt berigende at vide, at man har opfundet noget, som andre har glæde af, slutter Peter Tøndering.
Grillristen koster 249,- + evt. tilbehør og passer bl.a. til en Weber 57 cm kuglegrill. Den kan købes på www.smartbbq.dk, hvor man også kan se billeder og en youtube-film af konceptet.

Læs mere her

tags: Tønder,

fredag den 22. marts 2013

Påsketyve på guldjagt

Høje guldpriser gør smykker specielt attraktive for indbrudstyve. Undgå at opbevare smykkerne let tilgængelige på badeværelset og i soveværelset er rådet fra forsikringsselskabet If.

Tyvene kan i løbet af få minutter komme af sted med store værdier, hvis let omsættelige og dyre genstande ligger frit fremme.

Indbrudstyve elsker alt værdifuldt, som hurtigt og let kan puttes i en taske. Smykker, dyre ure, sølvtøj og kontanter står øverst på ønskelisten.

Guldpriserne er steget markant de senere år, så smykker er blevet meget eftertragtede påpeger kommunikationschef i If Skadeforsikring, Rikke Thomsen.

Det bedste du kan gøre for at undgå tyveri i påsken er at aftale med dine naboer, at de holder øje med dit hus, mens du er bortrejst. Bed dem om at tømme postkassen og putte affald i din affaldssæk. Uanset hvor godt man sikrer sin bolig med alarm og lignende tiltag, er nabohjælp meget vigtig .
Det er også fint, hvis folk er årvågne og noterer nummerplader på ukendte biler som opfører sig mistænkeligt. Notaterne kan blive nyttige for politiet, hvis nabolaget skulle blive hjemsøgt af indbrudstyve.

Guld og diamanter er populært hos tyvene, men andet frister også:
Lad ikke kontanter eller bærbare PC er ligge synligt fremme. Tag en runde i huset inden du tager på påskeferie, og se hvilke værdigenstande, der let kan gemmes væk. Tag billeder af dine værdigenstande og gem kvitteringer, lyder rådet fra If.

Indbrudstyvenes top 10:
1. Smykker, dyre ure og sølvtøj
2. Kontanter
3. Digitale kameraer
4. Bærbare PC er
5. Mobiltelefoner
6. Musikafspillere og spilkonsoller
7. Designermøbler
8. Kostbare solbriller
9. Fladskærme
10. Værktøj
Kilde: If Skadeforsikring


10 tips til at undgå indbrud i påsken:
1. Undlad at skrive på mail, facebook og twitter, at du er ude at rejse
2. Afbestil aviser
3. Tilslut et tænd/sluk ur, så der er lys i dit hjem om aftenen
4. Aftal med dine naboer, at de tømmer postkassen, bruger din skraldespand, parkerer deres bil i din carport eller foran dit hus, skovler sne eller slår græsplænen kort sagt alt, der kan få dit hjem til at se beboet ud
5. Undlad at lade særligt dyre værdigenstande være synlige gennem vinduerne
6. Opbevar smykker, kreditkort, kontanter og nøgler, som du ikke kan have med på rejsen et sikkert sted
7. Lås dyre ting inde, som normalt står udenfor fx havemøbler og grillen, men lad gerne mindre ting stå ude fx udendørs legetøj - det er med til at få dit hjem til at se beboet ud
8. Lås vinduer og døre
9. Lås haveredskaber, værktøj og stiger og andet inde, som kan blive brugt til indbrud.
10. Slå tyverialarmen til
Kilde: If Skadeforsikring


Læs mere her

tags: politi, indbrud, smykker, forsikringsselskab, Mobiltelefon, kommunikation, kamera, værktøj, Design,

torsdag den 21. marts 2013

Flyt pejsen rundt i huset

Gaspejse giver hurtig og hyggelig varme og nu tilbyder Kosan Gas to nye gaspejse-modeller, der hverken kræver aftræk eller fast installation. pejsene benytter f-gas til forbrænding og er dermed et mere miljøvenligt valg end andre op-varmningsformer som petroleumsovne eller oliefyr.

Skal stuen eller et andet af husets rum varmes op, er en gaspejs en oplagt suppleringskilde. Kosan Gas lancerer nu to helt nye og unikke gaspejse, der er skabt med høj kvalitet for øje og i et design, som passer ind i de fleste hjem.

FRA MANHATTAN TIL PROVENCE
Gaspejsen Manhattan er med sit stilrene look og rustfrie hjørner velegnet til moderne hjem. Pejsen er skabt i gedigne materialer, og både glaslåge og kunstige kul er med til at sikre hyggen. Provence gaspejsen har det helt rigtige pejselook i gammel, traditionel stil og er fremstillet i solidt støbejern. Ligesom Manhattan er Provence udstyret med glaslåge og kunstige kul.

BRUGERVENLIG HYGGE OG VARME
Takket være de påmonterede hjul er både Provence og Manhattan mobile og kan nemt flyttes hen, hvor der er behov for ekstra varme. Brugervenligheden er i øvrigt gennemgående for de to ovne, der kræver meget lidt håndtering. Når regulatoren er monteret på gasflasken, er du i gang og skal ikke tænke på at fylde brændstof på pejsen eller rense for sod og støv.

SKJULT GASFORSYNING
Gasforsyningen til pejsene kommer fra en gasflaske på 10 eller 11 kg, der skjules inde i kabi-nettet og der er hverken behov for skorsten, aftræk eller fast installation. De to gaspejse giver en varmeeffekt på hele 3,2 kW, hvilket er rigeligt til at opvarme en almindelig stue.

F-GAS ET MILJØVENLIGT VALG
Til fyring i pejsene er F-gas et miljøvenligt valg. For eksempel udleder F-gas 15 procent min-
dre CO2 end fyringsolie. Samtidig indeholder F-gas kun få sundhedsskadelige stoffer som for
eksempel svovl. F-gas er dermed blandt de 'reneste' af de fossile brændstoffer.

F-GAS SLÅR PETROLEUM
Benytter du i dag en petroleumsovn, er de to gaspejsemodeller Manhattan og Provence oplagte erstatninger. Gaspejsene har nemlig en højere energieffektivitet end petroleumsovne, idet 11 kg F-gas svarer til 12,2 kg petroleum. Derudover udleder F-gas både mindre CO2 og mindre svovl end petroleum.

FAKTA

- Manhattan og Provence er leveres begge med glaslåge, hjul og kunstige kul.
- De to gaspejse kan købes i Kosan Gas webshop www.kosangas.dk/shop, hvor du også kan finde mere information.
- Læs mere om gassens fordele på www.kosangas.dk/miljo
- F-gas har højere brændværdi og lavere CO2-udslip end petroleum:

Brændværdi:
F-gas: 13,95 kWh/kg og 0,21 CO2 kg/kWh
Petroleum: 12,55 kWh/kg og 0,246 CO2 kg/kWh

Fotos kan desuden findes på www.kosangas.dk/foto

Læs mere her

tags: kunst, CO2-udslip, EU, OL, Manhattan, SF, PET, energi, brændstof, miljøvenlig, miljø, LG, miljøvenligt,

tirsdag den 19. marts 2013

Nu går Flügger til kamp for god maling

Flügger lancerer nyt klubkort der giver 15% rabat
Flügger farver benytter påsken til at lancere et splinternyt klubkort, som sikrer forbrugerne 15% rabat på alle varer i Flügger farver
forretningerne. Samtidig kalder Flügger til kamp for god maling. For det gamle hæderkronede firma handler den nye klub nemlig
om meget mere end bare rabat.

Det bedste af det bedste
Kvalitet i hver eneste bøtte, spand, pensel og rulle er og har altid været vores passion og omdrejningspunkt forklarer koncern
salgsdirektør Claus Bjørn. Den nye klub skal sikre, at alle og enhver får råd til at opleve det bedste af det bedste, når der skal
males derhjemme.

Samtidig satser Flügger på at give forbrugerne en bedre forståelse af fordelene ved at bruge god maling. Der kan nemlig spares
både tid og ærgrelser ved at anvende kvalitetsprodukter, som er nemmere og hurtigere i brug. Desuden giver det et holdbart
resultat og en flot finish, uanset hvilken kulør man vælger.

Landsdækkende kampagne spreder det glade budskab
En større kampagne i tv og trykte medier skal sætte skub i kampen for den gode kvalitet og gøre forbrugerne opmærksomme på
de nye muligheder med Flügger farver klub.

Medlemskab af Flügger farver klub er gratis
Det koster ikke noget at blive medlem af Flügger farver klub. Til gengæld får forbrugere, udover de 15% rabat, inspiration til
boligen, særtilbud, arrangementer og andre spændende fordele ud af medlemskabet.

Tilmelding er nem og hurtig
Klubkortet fås hos den lokale Flügger farver, hvor man med det samme kan få glæde af rabatten. Det er også muligt at blive
medlem på flugger.dk og få kortet med posten.

Læs mere her

tags: direktør,

Fuglefrø kan give allergi

Fødevarestyrelsen har igen i 2013 fundet frø af den allergifremkaldende plante, bynke-ambrosia i foder til vilde fugle.

Frøene fra planten må kun i begrænset omfang forekomme i fuglefrø. Men i 3 ud af 30 prøver fandt Fødevarestyrelsen et så højt indhold, at det udløste et stop for salget af produkterne.
Bynke-ambrosia er en invasiv plante, som ikke naturligt findes i Danmark, men som let kan etablere sig her. Plantens pollen er kraftigt allergifremkaldende. I 2012 trådte der EU-regler i kraft med grænseværdier for indhold af bynke-ambrosia i foder.
Dengang undersøgte Fødevarestyrelsen 15 partier fuglefrø. Fire havede et indhold af bynkeambrosia der var så højt, at partierne skulle trækkes tilbage fra markedet.

Bynke-ambrosia vokser vildt i flere af de områder i Europa, hvor der er solsikkeproduktion. Fødevarestyrelsen har derfor vurderet, at risikoen for indhold af bynke-ambrosia har været knyttet til solsikkefrø i produkterne.

- Virksomhederne har haft meget fokus på at få renset solsikkefrøene inden denne sæson og i vores stikprøver fra 2013 er indholdet af bynke-ambrosia i solsikkefrø lavere end tidligere konstateret, forklarer Henrik Dammand Nielsen, Kontorchef i Fødevarestyrelsen. I 2013 er det primært i blandede produkter til vildfugle, som Fødevarestyrelsen har fundet for meget bynke-ambrosia i.
Om Bynke Ambrosie
Sådan ser planten ud og sådan bekæmper du den

Kontakt

​Henrik Damman Nielsen, 7227 6684

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, 2013, EU, 2012, Fødevarestyrelsen, allergi,

mandag den 18. marts 2013

3D giver moderne design en på lampen

Den fynske designer Frank Kerdil har hentet inspiration i computerverdens grafiske del.

Godt design sætter ingen grænser, det har Frank Kerdil bevist med nyeste design Wireframe.
Inspiration til lampens 3D form er hentet gennem mange års arbejde med 3D programmering. Wireframe er den fase hvor designet antager sit skelet, fortæller Frank Kerdil.

WireFrame pendlen forener smukt grafisk design med nutidens moderne farver og materiale. Resultatet er blevet en lampe hvor kvalitet og design går hånd i hånd med æstetik og funktionalitet. WireFrame pendlen er ganske enkelt en enestående skabning, der fortjener at blive vist frem.

WireFrame serien fås i 7 forskellige farver i frosted satin akryl i størrelserne Ø35 og Ø45 samt white og smoked eg i Ø45.

WireFrame serien forhandles fra medio April over hele landet i udvalgte lysbutikker. Vejl. Udsalgspris Fra 1999; kroner.

Nærmere oplysninger på dyberg-larsen.dk eller 64 48 14 74

Billedtekst:
WireFrame serien fås i 7 forskellige farver i frosted satin akryl og i white og smoked eg.
Fra DYBERG-Larsen, www.dyberg-larsen.dk


Læs mere her

tags: computer,

søndag den 17. marts 2013

Verdensnyhed i Danmark; Eksklusive tapeter fra Versace

Modehuset Versace lancerer for første gang en eksklusiv kollektion af tapeter, der fører den glamourøse stil fra modekollektionerne videre til boligen.

Barokke blomster, klassiske mønstre og stilrene striber nu kan du indrette dit hjem med de glamourøse motiver og farver, der kendetegner det italienske modehus Versace.

Danske Juvita lancerer den helt nye og allerførste tapetkollektion nogensinde fra Versace. Kollektionen består af 69 tapeter og 11 border med farver, motiver og mønstre, hentet fra modehusets haute couture-kollektioner og barokke tekstiler, der de sidste fem årtier har haft stjernestatus i modeverdenen.

Vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at vi ville få Versace-tapeterne til Danmark. Du fornemmer tydeligt, at det her er ren luksus til væggene både mønstre og farver er overdådige, og kvaliteten af tapeterne er i top og helt i tråd med den eksklusive stil, som Versace er kendt for , fortæller Christian Boye, direktør for tapetfirmaet Juvita.

Versace har aldrig tidligere lavet tapeter og har brugt modehusets egne designere sammen med en af Europas dygtigste tapetproducenter til at udvikle kollektionen, hvor modehusets karakteristiske stil bliver holdt hele vejen igennem. Tapeterne spænder over klassisk og grafisk sort-hvid, feminine creme-farver og formfuldendte blomster til de klassiske italienske barokmønstre i guld og kongeblå.

Jeg tror, at danskerne især vil se det smukke i de mere enkle motiver af kollektionen, så som barok-blomsterne og striberne, der kan definere stilen i f.eks. entréen, soveværelset, stuen, udestuen eller hvor, man kan forestille sig det , siger Christian Boye.

Versace tapet-kollektionen indeholder 69 tapeter og 11 border, udført med vinyl overflade og non woven baggrund. Vejl. udsalgspris for en rulle á 10 m, b 70 cm, 1000 kr., tapetbord, 5 m, 600 kr.

Kollektionen lanceres ultimo marts 2013 hos udvalgte forhandlere i Danmark, heriblandt Sadolin Farveland. Se mere på Juvita.dk.

Fakta: Modehuset Versace blev grundlagt af Gianni Versace i modebyen Milano i 1978. Siden er modehuset blevet en verdensomspændende designvirksomhed og har de senere år også bevæget sig ind i interiør-branchen med møbler og hotelindretninger. Se mere på Versace.com

For yderligere info og evt. udlån af tapeter til foto, kontakt venligst Christian Boye på 55 56 12 12. Højtopløselige billeder kan downloades via linket: ftp://mail.svendsen-data.dk/Versace-presse/, usernavn: wallpaper og password: download.


Læs mere her

tags: Danmark, Europa, Milan, direktør, downloade, 2013, virksomhed, designvirksomhed, Fakta,

lørdag den 16. marts 2013

Rokokodrømme

Sløret, som af sollyset, der står dovent ind ad sprossede vinduer i fortidens København, har syv af Flüggers farver, med Trendfarver 13 kollektionen Epoken, gennemgået en renæssance. Vi har rokokodrømme om pastelfarvet silke og taft, pudderparykker og magiske øjeblikke, hvor tiden står stille.

Solkonger og industrilamper
Men tiden står jo netop ikke stille, og i dag kombinerer vi møbler og interiør i forskellige stilarter som aldrig før. En smukt svungen stol, der kunne være en solkonge værdig, har selskab af en relanceret klassiker fra starten af det 20. århundrede. Industrilamper kaster moderne lys på stoffer og tapeter, der i fordums tid pyntede i de fine saloner. Kombinationen af epoker danner en ny epoke.

Blomstrende ro
Bedst som vi tror, at vi har set det hele, får det velkendte et twist, og vi ser det med friske øjne og inspireres til at bringe nye virkemidler ind i vores hjem. Med Epoken tilbyder Flügger syv diskrete farver, hver især skønne som blomsterne i en rosenhave. Med navne som Renaissance, Bow og Memory ledes tankerne hen på fordybelse og ro.

Prinsessepotentiale
Mal et helt rum og mærk, hvordan atmosfæren bliver roligere, når interiøret rammes ind, eller lad én af Epokens nuancer danne synergi med et smukt tapet. Grundet deres sarte tone er farverne også velegnede til børneværelset, hvor fx. sartrosa The Era vil begejstre mangt et lillepige-hjerte med prinsessepotentiale.

Farverne i Epoken kan ses og købes i Flügger farver forretningerne og på flugger.dk.
Ved pressespørgsmål kontakt venligst Lone Kisbye på telefon +45 44 54 16 66 eller på loki@flugger.com

Læs mere her

tags: København, poker, kemi, prinsesse, atmosfære, sollys,

torsdag den 14. marts 2013

Påskeguf til børnene

Sild, æg, rejer og tun er indbegrebet af tradition på påskebordet i danske hjem. Især æg er en klassisk spise til påskefrokosten, men udover at servere det almindelige kogte æg til sildemaden, udfordrer DANÆG i samarbejde med GLYNGØRE nu danskerne i at bruge æg og fisk på en ny og børnevenlig - måde.

Æg er en uundværlig fødevare, der kan bruges og kombineres på et utal af måder, så hvorfor altid lave det samme Danskerne har vist, at de tør eksperimentere med fremmede madkulturer, så hvorfor ikke kigge på vores egen madkultur og sætte lidt krydderi på den , siger Henrik Madsen, salgs- og marketingchef hos DANÆG.

Derfor har DANÆG og Glyngøre udviklet en række opskrifter, som er samlet i en lille opskriftfolder til husholdningerne. Deri findes kreative og velsmagende retter, som man ikke behøver at være mesterkok for at trylle frem.

Guf kan blive en ny tradition
De to velkendte og vellidte danske fødevareproducenter håber på, at de nye påskeopskrifter kan blive et hit især i husholdninger med mindre børn.

Opskrifterne lægger op til, at børnene kan være med i køkkenet og lave flotte påskemadder. Der er for eksempel opskriften på Makrel og Rogn Guf med æg eller Makrel Guf med hvedekerner og cashewnødder , som er nemme, og hvor børnene måske allerede kender de børnevenlige Makrel Guf og Rogn Guf , siger Mariann Hansen fra Glyngøre.

Ekstra krydderi til påske
Påsken er kristendommens vigtigste højtid og en af de ældste traditioner i Danmark. Påskedag falder altid på en søndag, så undskyldningen om, at der ikke er tid nok til at prøve kræfter med ny kogekunst, må man længere ud på landet med.

Påskefrokosten er, ligesom julen, fyldt med traditioner, derfor er der også mange meninger om, hvad der bør være på et påskebord. Vi vægter også traditionerne højt, men synes alligevel godt, at vi kan se på nye muligheder, når det kommer til maden. Vi bryder ikke traditionerne, men pepper dem lidt op, og så tager det ikke meget længere tid , siger Henrik Madsen fra DANÆG.

Find flere lækre bud på påskebordet anno 2013 i opskriftsfolderen Det Store Påskebord , som fås i de fleste dagligvarebutikker eller på eggsite.dk

Opskrift

Makrel og Rogn Guf med æg
1 dåse GLYNGØRE Rogn Guf
1 dåse GLYNGØRE Makrel Guf
4 friske DANÆG
2 spsk. kapers
½ fed knust hvidløg
1 dl creme fraiche
Limesaft

Rør en dåse Rogn Guf sammen med kapers, hvidløg og cremefraiche, vend forsigtigt en dåse Makrel Guf i og smag til med lime saft. Servers med kogte æg og ristet rugbrød.


FAKTA
Derfor hører æg med til påskebordet
Ægget er et symbol for påske. Det står for frugtbarhed og forår, som livet der klækkes igennem vinterens hårde skal. Helt tilbage i kristendommen blev ægget tilskrevet magiske evner som sundhedsgiver efter en lang faste uden proteiner, hvor jøderne først måtte spise igen til påske. Man så det også som et sikkert forårstegn, når hønsene begyndte at lægge æg igen.

Påskelege med æg
Påskedag falder altid på en søndag. Så her er der god tid for hele familien til at lege påskelege.

Male æg: kombinationen af æg, pensler og farver er et sikkert hit hos familiens mindste. Der er to måder at gøre det på. Man kan puste æggets indhold ud, male på skallen og hænge den op i f.eks. Troldegrene. De malede æg skaber en rigtig forårsstemning i huset. Man kan også vælge at male på hårdkogte æg, og servere farverige æg til påskefrokosten eller lege med dem i haven.
Tip: Er man nervøs for salmonella, kan man lægge æggene i kogende vand et par sekunder, inden man puster dem.

Trille æg: I gamle dage hed det at trante æg. Det går i sin enkelthed ud på at trille æggene ned af en bakke, og enten se hvem der kan trille sit æg længst ned af skråningen, eller også kan det dreje sig om, at ramme de andres æg.



Læs mere her

tags: Danmark, kunst, 2013, krydderi, kreativ, hvidløg, frugt,

tirsdag den 12. marts 2013

Gør altanen forårsklar

Fuglene synger og dagene er blevet flere timer længere. Og selv om vejret stadigt er koldt, kan man sagtens gøre altanen klar til forårets og sommerens blomsterflor.

-I Danmark er der mange tusinde altaner, der ikke bliver brugt. I stedet for at være frodige oaser i byen fremstår de som udendørs pulterkamre, fortæller Lotte Andreasen fra Altan-Inspiration.dk Jeg oplever, at mange altan-ejere drømmer om at få meget mere ud af de attraktive boligkvadratmeter, men de er i tvivl om, hvordan de skal komme i gang. Ved at fjerne rod og gøre rent kan man ofte få øjnene op for nye måder at pynte selv en mindste altan.

Ryd op og smid ud

Mange altaner fungerer som vinterlager for tomme flasker og generelt rod. Start med at smide det gamle juletræ ud. Sælg de tomme flasker. Sæt altanmøblerne ind i stuen, mens der gøres rent. Om muligt tømmes altanen helt, så gulvet kan vaskes og evt. vedligeholdes i én arbejdsgang.

Tøm krukker og altankasser for planterester og gammel jord. Undlad at genbruge jord fra sidste år. Dels er der ikke mange næringsstoffer tilbage, dels kan der være plantesygdomme i jorden.

Gør forårsrent på altanen

Start oppefra og fej edderkoppespind og støv ned fra vægge og bunden af overboens altan. Fortsæt med at fjerne løst skidt fra altanens gelænder og gulv. Husk at feje op og smide det i affaldsspanden. Det er ikke godt naboskab at feje støv og visne blade ud over kanten og ned på underboens altan!

Derefter afvaskes altanens gelænder, vinduesrammer, håndliste og evt. vægge for at fjerne fugleklatter, alger og fastgroet snavs. Det gøres lettest med en stiv børste og en spand vand tilsat universalrengøringsmiddel. Malede og glatte overflader tørres efter med en hårdt opvredet klud.

Nu skal vinduerne have en kærlig hånd. Brug vand tilsat et par dråber opvaskemiddel og vask glasset grundigt med en blød børste eller svamp. Skrab vandet væk med en gummiskraber eller tør vinduerne med et gammelt viskestykke. Polér til der ikke er striber på vinduerne.

Til sidst vaskes gulvet i vand tilsat universalrengøringsmiddel. Er altanens gulv lavet af træ, fiberbeton eller andre glatte materialer, så brug en gulvklud eller moppe til at vaske gulvet Er gulvet lavet af beton eller andre ru materialer, så skrub gulvet med en stiv børste for at fjerne skidtet. Tør efter med en gulvklud opvredet i rent vand. Husk, at man ikke må lade vand plaske ned på underboens altan.

Pleje og vedligeholdelse

Er der træ eller materialer, der skal vedligeholdes på altan og møbler, så få det gjort hurtigst muligt efter rengøringen. Skal der males eller gives træolie, så skal materialet dog være helt tørt og der må ikke være frostvejr. Hvilken type maling og olie, der skal bruges, afhænger af hvad der tidligere er anvendt. Det er en god idé at få rådgivning hos den lokale maler eller byggemarked.

Krukker og altankasser afvaskes grundigt. Før de atter fyldes med frisk pottemuld er det vigtigt at tjekke, at der er et drænhul, så overskydende regnvand kan løbe væk. Ellers kan man risikere, at planternes rødder ikke kan få luft og planen dør.

Butikkerne bugner af skønne løgplanter, der kan tåle moderat frost. Man kan vælge at pynte altanen med en enkelt nuance eller blande hele palletten af smukke forårsfarver.

Er der meget vind på altanen, så er det en god idé at vælge de lave blomster; små tête-à-tête påskeliljer, hyacinter, perlehyacinter og tulipaner, der ikke vælter og knækker. Pynt gerne med mos og smukke grene for en endnu mere personlig altan.


Læs mere her

tags: Danmark, jorden, kemi, byggemarked, sygdom,

lørdag den 9. marts 2013

Energioptimering sparer boligejere for fremtidige udgifter

Mange huse, der er bygget før 1980, lækker varme i stor stil. Ejerne fyrer ofte for fuglene uden at vide det, og uden at tænke over, hvad det koster. Investering i energioptimerende tiltag kan på langt sigt spare boligejerne for mange penge samtidig med, at det bidrager til at nedbringe CO2-udledningen til gavn for miljøet. Og nu ser det endda ud til, at boligejerne kan hente offentlige tilskud til betaling af håndværkerudgifterne, eftersom regeringen bebuder en genindførelse af Bolig/Job-ordningen.

Pengene fosser ud af boligejernes lommer
Utætte vinduer og døre samt mangelfuld isolering på lofter og i vægge er hvert år årsag til et stort energispild i mange ældre boliger. Spildet repræsenterer ikke bare en økonomisk ekstraudgift for den enkelte boligejer, men medfører også en alt for høj CO2 udledning. En reduktion af spildet luner derfor ikke bare i pengepungen hos den enkelte boligejer. Det gavner samtidig miljøet og dermed samfundet som helhed. XL-BYG har derfor gennem de senere år sat fokus på at komme energispildet til livs.

XL-BYG har blandt andet uddannet op mod 500 Energivejledere i samarbejde med Teknologisk Institut, herunder en lang række medarbejdere ude i XL-BYG forretningerne. I XL-BYG er vi meget opsatte på at hjælpe boligejerne til at spare på energien, påpeger marketingchef Alice Monberg. - Det er jo sund fornuft, ikke bare for den enkelte, men også set i et samfundsmæssigt perspektiv. Forretningernes energieksperter stiller sig derfor i de kommende 3 uger gratis til rådighed for alle boligejere, der ønsker at få konkrete råd og vejledning om effektive energiløsninger, uddyber Alice Monberg.

Marketingchefen henviser til, at XL-BYG i efteråret lancerede en stor, landsdækkende termofotograferingskampagne. Medarbejdere fra kædens forretninger har i løbet af vinteren termofotograferet et stort antal ældre ejendomme rundt om på de danske villaveje. Ejerne af de mange boliger, vi efterhånden har fotograferet, har ganske gratis fået adgang til en rapport, der viser boligens varmespild, fortæller Alice Monberg. Nu kan disse boligejere, - og alle andre, naturligvis booke et gratis energimøde hos os og få individuel rådgivning om netop deres boligs energirenoveringspotentiale. Det er jo om at udnytte muligheden nu, hvor de offentlige tilskud via Bolig/Jobordningen ser ud til at blive genindført, slutter Alice Monberg.

Alt om Energi samlet ét sted
Det kan være svært for boligejerne at overskue de mange muligheder for energioptimering, som markedet byder på. Derfor har XL-BYG udviklet et nyt EnergiHus, hvor alle produkter, der relaterer sig til energiområdet, er samlet. Boligejerne behøver således kun at gå ét sted hen, hvis de vil have overblik.

Samtidig har XL-BYG udgivet en fyldig kategoribrochure, der samler nyttig information og vigtig viden om energirelaterede produkter og deres anvendelse. Her kan boligejerne læse om alt fra solcelleanlæg, isolering og energibesparende vinduer til el- og vandbesparende produkter. Der er nemlig økonomisk fornuft i også at tænke i besparende tiltag på andre fronter end isolering af boligen.

XL-BYG kædens energikampagne kører i ugerne 11-13. Læs mere på www.xl-byg.dk.
For yderligere oplysninger, kontakt marketingchef i XL-BYG Alice Monberg på tlf. 2083 0013.

Billedtekst
Boligejere kan nu skabe sig overblik over energiområdet ved at besøge de XL-BYG forretninger, der har opstillet kædens nye EnergiHus. Her er alle energirelaterede produkter og informationsmateriale om energioptimering samlet ét sted.

Læs mere her

tags: CO2-udledning, økonomi, boligejere, CO2-udledningen, boligejer, regeringen, penge, regering, energi, Teknologisk Institut, energiområde, miljø, XL-BYG,

torsdag den 7. marts 2013

Hold på Opskrifterne

Endelig en kogebogsholder som både indeholder funktionalitet og stil.

Børstet stål og sort plastik i perfekt harmoni med hinanden, tilfører den nye kogebogsholder et specielt touch.
Hvad end den er åben eller lukket, bringer synet af kogebogsholderen spænding og kreativitet ind i madlavningen.
Kogebogsholderens udformning gør læsningen af opskrifterne nemme, hvad enten de er i en skrevet bog eller på tablet.
Når kogebogsholderen ikke er i brug, gør dens smalle design det nemt at finde en plads i køkkenet, den passer ind i alle steder, selv på hylden med kogebøger.

Kogebogsholder fra Rösle forhandles landet over, hos førende isenkræmmer, stormagasiner og
køkkenbutikker, Vejl. pris 169,95 kroner.
Nærmere oplysninger på dyberg-larsen.dk eller 64 48 14 74

Billedtekst:
Kogebogsholderen gør arbejdet i køkkenet nemmere
Fra Dyberg - Larsen


Læs mere her

tags: storm, kreativ,