tirsdag den 25. februar 2014

Dyrk chili på friland

image description
Chili-feberen raser over Danmark, og mange mennesker drømmer om at nyde de stærke frugter fra planter af egen avl. Chili stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor den vokser på solrige bjergskråninger, så planterne trives bedst i varme omgivelser. Ved at vælge de rigtige chili-arter kan man dog sagtens får succes med chili på altanen eller i en have uden drivhus.
Vælg fra Jalapenosfamilien

Er man nybegynder, så er det en god idé at starte med chilisorter, der har slægtsnavnet 'Annum'. Her finder man velkendte typer som Ancho, Mulato, Isleno, Serano og Jalapenos.

Fælles for 'Annum' typerne er, at de er lette at dyrke, modner hurtigt og tåler det omskiftelige vejr, der kendetegner den danske sommer.

Så dine chilifrø nu

Hvis man vil selv fremelske sine planter fra frø, så er det nu, man skal starte forberedelserne. Man kan godt forsøge sig med frø fra en frisk chili, men resultaterne svinger meget både med hensyn til spirevillighed og kvaliteten af plante og frugt.

Det sikre valg er at købe frø, der er fremavlet til formålet. Her er det et bredt spektrum af varianter indenfor både farve, styrke og størrelse på den udvoksede plante.

Så frøene i små potter eller et minidrivhus. Brug så- og priklemuld, der ikke er tilsat gødning, da dette vil svide de små nyspirede planter. Brug en vandforstøver til at holde jordoverfladen fugtig, så frøet har let ved at bryde igennem. Når planten har fået 5-6 sæt blade kan du plante den over i en større potte.

Ud i det fri

Uanset om chiliplanten er købt færdig eller hjemmeavlet, så skal den vænnes langsomt til livet på friland. Når dagstemperaturen kommer over 15-16 grader, så kan planterne sættes udenfor et par timer. Denne periode forlænges løbende og efter et par uger er chilien fuldt afhærdet.

Den bedste måde at få planterne til at give mange chilifrugter er ved at lade dem udtørre lidt mellem hver vanding. Det er en biologisk mekanisme, at planten sætter mange frø, når den er i risiko for at visne. Så vent med at vande til plantens blade begynder at hænge lidt. Et andet tip er at fjerne de første 5-8 blomster. Det fremmer også produktionen af chilifrugt.

Jo større krukke, man sætter sin chili i, jo større bliver planten. Man kan dog sagtens klippe planten tilbage, og den vil hurtigt sætte nye skud. Chili sætter pris på læ og en solrig vokseplads. Til gengæld kvitterer planten med smukke blade, frodig vækst og farverige frugter igennem hele sommeren.

Læs mere her

tags: Danmark, frugt,

torsdag den 20. februar 2014

Altan løfter ejerlejligheder 91.000 kr. i pris

ANALYSE: Altan trækker prisen hjem i hovedstaden – og sælger lejligheden hurtigere
Lejligheder med altan sælger hurtigere, med et mindre afslag og til en højere kvadratmeterpris end lejligheder uden altan.

Det viser en ny analyse fra ejendomsmæglerkæden home, der har set nærmere på alle kædens lejlighedshandler i Københavns og Frederiksberg kommuner det seneste år (2013-handler).

Analysen viser, at kvadratmeterprisen for altan-lejligheder ligger 1162 kr. højere – svarende til 4,3 %.

- For en lejlighed på 78 kvm.* betyder det en ekstrapris på godt 91.000 kr. med altan.

*Ejerlejligheder uden altan var i snit på 78 kvm. og kostede 2.088.000 kr.

En standardaltan på 1,5 meter gange 3 meter koster fra 100.000 kroner incl. moms, mens en fransk altan kan fås fra 40.000 kr., oplyser Altan.dk.

"Typisk betaler det sig at få monteret en altan, hvis det ellers er muligt. Investeringen er omtrent tjent hjem, men det store gevinst kommer naturligvis af herlighedsværdien – af det ekstra uderum til lejligheden," siger relationschef Mads Ellegaard i home og tilføjer:

"En altan slår også igennem, når lejligheden en gang skal sælges. Altaner trækker i køberne – de bliver solgt hurtigere, med et mindre afslag og altså til en højere pris."

FAKTA: Ejerlejligheder med og uden altan

Kvm-priser
- Uden altan: 26.769 kr.
- Med altan: 27.931 kr.

Salgstid
- Uden altan: 86 dage
- Med altan: 75 dage

Pris afslag – fra udbudt til salg til solgt:
- Uden altan: 3,4 %
- Med altan: 3,0 %

Kilde: home, home-handler i 2013, Københavns og Frederiksberg kommuner, projektsalg er ikke medregnet i opgørelsen

home fremhæver, at der er tale om et gennemsnit, og at afkastet af altan-investeringen svinger alt efter den enkelte lejlighed.

"De omtrent 100.000 kr. er en anslået værdi-beregning, for der vil naturligvis være forskel fra lejlighed og lejlighed i den virkelige verden. Nogle lejligheder vil en altan være en kæmpe gevinst, for andre vil den betyde mindre," siger Mads Ellegaard.

home vurderer, at merværdien af en altan i København by kan svinge mellem 20 – 300.000 kr. afhængig af størrelse, placering, og hvilken størrelse lejlighed der er tale om.

En stor (ca. 1,5 x 3,0 kvm.) solrig altan på en "familie-lejlighed" på 4-5 værelser har en væsentlig højere værdi, end hvis det er på en 2 værelses lejlighed.

Flere end hver anden af de solgte ejerlejligheder hos home har altan. Jo ældre lejlighederne er, jo færre har altan. Lejlighederne uden altan er i snit fra 1914, mens lejlighederne med altan i snit er 41 år yngre (fra 1955).

De fleste projektlejligheder, ofte nyopførte, har i øvrigt altan, viser homes tal, med en altan-andel på 90 %. Projektlejligheder indgår ikke i talmaterialet til analysen.

Læs mere her

tags: København, 2013, Frederiksberg, hovedstad, moms,

tirsdag den 11. februar 2014

Kvindelige udlejere er i høj kurs

En ny undersøgelse foretaget af findroommate.dk viser at chanchen for at få udlejet et værelse som kvinde er mere end dobbelt så stor, end som for mænd
Frygten for at ende op med et hjem, der ligner en svinestil og ende i en uheldig situation med misforståelser pige og dreng imellem er nogle af de forklaringer, der kommer, når man spørger de kvindelige boligsøgende om hvorfor de fravælger fyrene, i deres boligsøgning. Faktisk får de kvindelige udlejere 50% flere henvendelser end de mandlige, når de søger efter en roommate og det kan være svært for de mandlige boligsøgende, at hamle op med kvindernes fordomme.

Mænd er mere uhygiejniske end kvinder

Nogle af de fordomme, der er om hvordan det er, at bo sammen med en fyr er noget, som Nanna Haugstrup kan genkende. Hun valgte også kun at søge efter en kvindelig udlejer, da hun manglende et sted at bo. "De fyre jeg kender er ikke specielt renlige og jeg foretrak derfor en pige, der også ville gøre rent osv. ligesom jeg selv." siger Nanna Haugstrup og fortæller med at fortælle, at det var vigtigt for hende, at finde en roommate, som hun kunne tøsehygge med og ikke være bange for en fyr, der måske kunne begynde at lægge mere i forholdet end blot roommates.

"Jeg tror også at drenge oftest ser hjemmet som det fysiske sted de sover, spiser og opbevarer deres ting. Piger tænker mere på hjemmet som deres base. Hvor de kan føle sig trygge, gå og hygge sig med indretningen og være sig selv. Piger præsenterer sig selv, udefra den måde deres hjem ser ud på og hvordan det føles at være der" fortsætter Nanna og pointere samtidig også, at det er vigtigt for hende, at bo i et hjem, hvor hun kan føle sig hjemme og samtidig kunne være sig selv overfor sin roommate.

"Mit hjem ligner ikke en svinestil!"

Men fordommene kommer til skamme, når man snakker med nogle af fyrene, der ikke selv genkender nogle af de ting, som pigerne bekymrer sig om. "Jeg er ikke uhygiejnisk eller på nogen måde grænseoverskridende, når det handler om mit forhold til min roommate. Det er også vigtigt for mig, at mit hjem ikke ligner en svinestil og at jeg respektere min roommate og hans eller hendes grænser" siger Martin, der godt kan genkende, at det kan være mere udfordrende, at være mand, når man søger en roommate. "Jeg mener også, at der er mange gode grunde til at bo sammen med en af det modsatte køn. Det giver en god balance, at få blandet kønnene og det er derfor ikke nødvendigvis farligt, som pige, at flytte sammen med en fyr" fortsætter Martin Nielsen, der både har prøvet at bo sammen med en pige og en dreng. Han kan ikke se, at det skulle være et problem, at flytte sammen med en af modsatte køn, så længe man følger nogle enkelte retningslinjer. "Jeg tror, at det vigtigste er, at man får snakket sammen inden man flytter sammen og afstemt hvilke forventninger man har til det. Og det kan lige så godt være en fyr som det kan være en pige, der har de samme forventninger som en selv" afslutter Martin Nielsen af med at sige, hvilket nok er det bedste råd man kan give de boligsøgende og udlejerne.


Læs mere her

lørdag den 8. februar 2014

Boligpriser og kirkeklokker – homes supplement til boligsidens nyhed

Ejendomsmæglerkæden home forklarer, at kirker og kirkegårde påvirker nogle huskøbere, men kirken er en af de mindre "onder" på boligmarkedet.

Det viser en analyse, som home tidligere har gennemført til et boligpanel af cirka 1500 boligejere og boligkøbere på markedet. 725 har besvaret spørgsmålet. Her blev panelet bedt om at vurdere i alt 9 nabo-scenarier. Analysen er fra 2011, men den giver fortsat en pejling af forskellige faktorer ved et boligkøb.

"4 ud af 10 (41,6 %) siger, at kirken eller kirkegården har "nogen betydning", "stor betydning" eller betyder så meget, at de "aldrig vil overveje købet". Så det har betydning, hvis man spørger boligkøberne, men man kan også sige, at kirken og kirkegården er den mindste af alle 9 onder, som vi har spurgt til," siger Mads Ellegaard, relationschef i home.

Knap 6 ud af 10 (58,4 %) - altså et flertal – siger, at det "ingen" eller "mindre betydning har".

Mads Ellegaard siger, at støj generelt spiller en rolle og påvirker boligpriserne.
"Boligsidens og vores undersøgelse viser, at folk ikke bryder sig om at blive vækket af kirkeklokker. Og så skyldes det nok også, at en kirkegård som nabo ikke er et ønskescenario, selv om det nok er en af de mest fredelige naboer, man kan få sig – når klokkerne ikke lige ringer."

"Hvis det er frygten for støj, der spiller ind, så kan man faktisk kan i dag få lydisolerende vinduer, som samtidig sparer på varmeregnskabet," forklarer Mads Ellegaard.

Læs mere her

tags: 2011, regnskab, boligejere, boligejer, boligmarkedet,

fredag den 7. februar 2014

Boligpriserne faldt i november

Prisen på huse og ejerlejligheder faldt i november. Huspriserne faldt med 3 pct., mens prisen på lejligheder faldt med 0,6 pct. Huspriserne er dog fortsat 2,6 pct. højere i forhold til sidste år, mens prisen på ejerlejligheder i samme periode er steget med 7,8 pct. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistiks ejendomssalg for november 2013.
Prisen på enfamiliehuse faldt i november med 3 pct., mens ejerlejlighedspriserne var 0,6 pct. lavere i november i forhold til oktober. Priserne kan dog svinge en del fra måned til måned, så man skal være varsom med at lægge for meget i månedsændringer. I forhold til sidste år er huspriserne steget med 2,6 pct., mens prisen på ejerlejligheder i gennemsnit er 7,8 pct. højere i november sammenlignet med året før.

"I første halvår i 2013 steg huspriserne. Siden har der været prisfald på huse i tre ud af de fem foregående måneder, men det ændrer ikke ved, at priserne er højere i forhold til året før," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"Markedet for ejerlejligheder har generelt vist gode tegn gennem 2013. Der er dog geografiske forskelle, hvor det særligt er i landets større byer, prisstigningerne har været markante."

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, 2013, Realkreditrådet, Danmarks Statistik, Realkredit, prisstigninger,

torsdag den 6. februar 2014

Nu bliver det nemmere at være udlejer!

Det skal være slut med bøvl og usikkerhed, når man lejer sin bolig ud. Derfor lancerer firmaet sikkerboligudlejning.dk et koncept, hvor udlejeren får en skræddersyet og juridisk sikker lejekontrakt, adgang til et stort netværk af lejere og slipper for at skulle bruge penge på annoncering. Alt sammen for et engangsbeløb på bare 2.500 kroner.
- Vi ser gang på gang, at private udlejere kommer til os, efter de selv har prøvet, at udleje deres bolig. Og oftest har de haft dårlige erfaringer med enten lejeren eller lejekontrakten, siger indehaveren af sikkerboligudlejning.dk, Rasmus Brohl.

- Derfor går vi på markedet med det her simple koncept. Her får udlejeren annoncering med tekst og billeder skrevet og taget af professionelle samt en korrekt lejekontrakt. Og det til småpenge i forhold til et fuldt salær hos en ejendomsmægler eller boligformidler, siger Rasmus Brohl.

Håbet for sikkerboligudlejning.dk er, at færre bliver skræmt fra at leje deres bolig ud. Dermed vil konceptet forhåbentlig være med til at øge udbuddet af lejeboliger i storbyerne.

Dette får man hos sikkerboligudlejning.dk:

- Tryghed for at din lejekontrakt er juridisk korrekt
- Skræddersyet lejekontrakt efter dit personlige behov
- Adgang til netværk af interesserede lejere
- Professionel annoncering med billede og tekst

Læs mere her

tags: storby, penge,

Ny ejendomsmæglerlov er gift for et i forvejen svagt marked

Omsætningen af fritidshuse er ganske som parcelhuse stadig ramt af krisen, og liggetiden er lang og priserne under pres. Det sidste der er brug for, er tiltag, der komplicerer eller gør det dyrere at gennemføre en handel.
"Og det er netop i dette lys, man skal se forslaget om en ændring af ejendomsmæglerloven" udtaler Kim Juhlin formand for Danske Sommerhusudlejere. At regulere loven, der er blevet revideret mange gange, kan være fornuftigt nok, men at gøre den enkelt forbrugers rettigheder dårligere og pålægge køberne øgede udgifter til rådgivning er en rigtig dårlig ide, fortsætter Kim Juhlin.

Når købernes muligheder for erstatning ved ejendomsmæglerfejl bliver forringet, så vil det med-føre større udgifter hos køber til advokat og anden rådgivning. Informationer omkring det enkelt hus bliver også forringet, idet mæglerne ikke længere behøver at beregne de månedlige udgifter.
"Argumentet med at folk ofte vælger anden finansiering og at finansieringsprisen dermed skulle være vildledende er helt ude i hampen" siger Kim Juhlin, der mener, at de beregnede priser er gode for købere til at danne sig et overblik og hurtigt kunne sammenlig forskellige huse.

At man gerne vil rette op på en lov, der er blevet for detaljeret, betyder jo ikke, at man behøver at gøre et anstrengt marked endnu mere anstrengt, siger Kim Juhlin afslutningsvis.


Læs mere her