søndag den 28. april 2013

Hæng din shampoo flaske op ? uden at bore huller

Reenberg s lancerer en ny opfindelse til badet, som består af en justbar magnetisk silikone rem til at spænde om sin shampoo flaske. Derefter kan shampooen klikkes på en kraftig selvklæbende vægmagnet, som kan placeres lige nøjagtig der, hvor man har brug for den.

Slut med væltede flasker
Der er intet værre end shampoo flasker liggende på badeværelsesgulvet, der sætter tydelige mærker af kalk. Med denne nye opfindelse kan shampooflasken hænges op på en væg magnet så den er lige ved hånden. Flasken hænger fri fra væggen og giver ingen kalk mærker. Som en ekstra bonus kan flasken hænges på hovedet, og på den måde er det pludselig blevet meget nemmere at få de sidste dyrebare dråber ud af flasken.

Remmen er i silikone og kan nemt justeres til forskellige flaskeformer. Den sidder diskret om flasken og giver et smagfuld indtryk med det svævende look når den hænger på væg magneten.

Klæb, tryk og klik
Løsningen kan anvendes på alle glatte overflader i badet og den smarte montering sker hurtigt og uden brug af værktøj. Den selvklæbende magnet skal blot trykkes på væggen, hvor du ønsker det og så klikke din shampoo flaske på magneten. Det tager mindre end et minut.

Shampoo holderen sammen med den kraftfulde vægmagnet kan som minimum holde en shampoo flaske på 250 ml. Mange bliver overraskede over, at den lille magnet er så stærk. Det skyldes at Reenberg s bruger kraftige industri magneter, som giver et stærkt magnetisk hold, forklarer Line Reenberg Vilstrup.

Den nye opfindelse er det andet produkt i Reenberg s nye badeværelseserie, der også består af en elegant og stilfuld akryl box, der ved hjælp af en kraftig magnet sættes op på væggen til eksempelvis til opbevaring af hverdagens almindelige toiletsager.

De fleste mennesker er glade for at slippe for at bore huller i væggene, især i våde områder, hvor du ikke ønsker at ødelægge overfladerne. Det er netop Reenbergs s fokusområde, og med den nye badeværelseserie flytter magneterne sammen med en smarte opklæbningsfunktion ud i hjemmets vådrum.

Hemmeligheden bag orden
Nogle ting skal du have omkring dig, så gælder det om at få dem integreret i hjemmet på en simpel og elegant måde.

Netop løsninger på hverdags problemer har været grobunden for designvirksomheden som slog igennem det globale eksport marked med lancering af den magnetiske karklud holder, en løsning til at hænge karkluden indvendig i køkkenvasken ved hjælp af magneter og modmagnet.

Den nye Magnetisk Shampoo holder har en vejledende udsalgspris på 229 kr. For 2 stk. Kan købes i velassorterede isenkramforretninger og på nettet via www.reenbergs.dk/shop

###

Fakta:
Reenbergs drives af Line Reenberg, i samarbejde med sin mor, Grethe Reenberg. De har i løbet af få år har skabt en succesvirksomhed, som i dag eksporterer til mere end 20 lande over hele verden.
I 2009 vandt den magnetisk karklud holder som bedste opfindelse på TV Go morgen Danmark og i 2012 var Reenbergs tæt på at gøre rent bord da de kvalificere sig blandt de 9 semifinalister til landsfinalen i DR's store Væxtfaktor konkurrence.

www.reenbergs.dk.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, silikone, 2012, virksomhed, konkurrence, designvirksomhed, værktøj, Fakta,

onsdag den 24. april 2013

I godt selskab

Floradania har opfordret Claus Dalby til at give sit bud på, hvordan han bruger potteplanter. Den kendte havemand og forfatter tog imod opfordringen, og her er hans bud.

Om sine tanker og ideer fortæller Claus Dalby:

Fra én til flere
- Når jeg sætter planter sammen, handler det ikke kun om farver, men også om former og strukturer. Og det hvad enten det er i et bed, i krukker eller i vaser. Ofte tager jeg udgangspunkt i én plante og lader mig inspirere af den.

- I bund og grund synes jeg, at enkeltstående planter er kedelige. De skal sættes sammen, så de kommer i godt selskab.

Purpur og blå
- I dette tilfælde tog jeg udgangspunkt i den nye hortensia Deep Purple , der med sine purpurfarvede blomster er noget helt særligt. Midten i hver blomst er smuk blå, og derfor valgte jeg en Campanula som pendant.

Vilter og grå
- Jeg holder rigtig meget af løvplanter, og en af mine favoritter er Trifolium, fordi den med sin lidt viltre vækst og sine smukke blade er en dejlig potteplante. Valget faldt på Dragons Blood , fordi bladenes purpurfarvede chatteringer er et oplagt match til hortensiaen.

- I Trifoliumbladene er der også lidt gråt, så derfor valgte jeg også Orostachys iwarenge, der på dansk hedder noget så opfindsomt som kinesisk narrehat. Det er en sukkulent med en fin hængende vækst.

Fin komposition
- Det er værd at bemærke, at de fire planter er meget forskellige, hvad angår vækst og størrelser. Dette er med til at skabe en fin komposition.

Levende stilleben
- Jeg holder meget af at bruge potter i naturlige materialer her lyst terracotta-ler og beton. Potterne udvælger jeg med omhu, og jeg bruger som regel forskellige, fordi det giver et mere spændende udtryk. Ved at placere potterne side ved side på en bakke har jeg skabt et lille stilleben, hvor planterne hver især giver noget til hinanden.

Læs mere her

tags: forfatter,

tirsdag den 23. april 2013

Vinder af villa i stor XL-BYG konkurrence fundet

Tusindvis af danskere deltog i konkurrencen, der var den kendte byggevarekædes bidrag til at give finanskrisen baghjul. Preben Andersen fra Vildbjerg blev den heldige vinder af hovedgevinsten - et parcelhus på 150 m2.

Som startskud til forårssæsonen lancerede XL-BYG i samarbejde med 30 byggevareleverandører i marts måned en stor konkurrence, hvor danskerne fik mulighed for at vinde et splinternyt, energirigtigt parcelhus fra Villa Kvadro.

Hovedpræmie med stor effekt
- Vi er overvældede over den omfattende interesse, der har været for at deltage i vores store forårskonkurrence, fortæller marketingchef Alice Monberg. XL-BYG lancerede konkurrencen som et aktivt bidrag til at sætte gang i den trængte byggesektor ovenpå finanskrisen. Som så mange andre er vi også i XL-BYG bekymrede over, at Danmark nærmest står stille i øjeblikket, påpeger Alice Monberg, der fortsætter, - og med konkurrencen ville vi yde vores bidrag til at få gang i byggeriet igen. Ifølge marketingchefen skal den heldige vinder af konkurrencen nu blot finde den grund, hvor huset skal bygges, så er håndværkerne klar til at gå i gang.

For yderligere oplysninger, kontakt marketingchef i XL-BYG Alice Monberg på
tlf. 2083 0013.

Billedtekst
John Lund, Villa Kvadro (yderst til venstre) og John Laustsen, XL-BYG Tømmergaarden Vildbjerg overrækker gavekortet på hovedgevinsten til vinder Preben Andersen (yderst til højre).

Læs mere her

tags: Danmark, finanskrisen, energi, konkurrence, XL-BYG,

torsdag den 18. april 2013

Gider du rense tagrender

Undviger du også forårsrengøringen af dine tagrender, fordi det er besværligt og beskidt Hvorfor ikke ty til de moderne hjælpemidler, og forkæl dig selv med en iRobot® Looj tagrenderenserrobot

Det er nu, tiden er perfekt til årets første tagrenderengøring. I takt med den årlige mængde nedbør, og det skidt vinden fører med sig, tilstoppes tagrenderne. Vandet i tagrenderne kan løbe ud over kanten eller ud gennem evt. utætheder, hvilket kan forårsage nedbrydning og frostsprængninger, samt lave fugtskader i form af råd og svamp i dit træværk. For at undgå dette, bør tagrenderne rengøres mindst 1-2 gange årligt.

Det er dog et både tidskrævende, farligt og beskidt job at rense tagrender, og derfor er der mange af os, der simpelthen undlader lige netop denne form for vedligeholdelse. Vi lukker øjnene for det, vi ikke kan se.

Heldigvis lever vi i en verden, hvor de moderne hjælpemidler klarer det beskidte job for os, og den revolutionerende Looj 330 tagrenderenserrobot klarer det møjsommelige arbejde for dig uden besvær og farlige bevægelser. Der er tænkt på enhver detalje og den stærke robot har derfor et kompakt og ergonomisk design, der gør, at den passer i din tagrende.

Looj 330 tilpasser sig automatisk til sine omgivelser. Den er udstyret med et bæltespænde, og du har derfor begge hænder til rådighed, når du bevæger dig op ad stigen. Håndtaget fungerer samtidigt som fjernbetjening og med en rækkevidde på hele 15 meter, kan robotten betjenes fra en sikker afstand.

Danskerne har taget godt imod iRobot® Roomba® og Scooba®, som dagligt og i stadig stigende grad gladelig rengør i de danske hjem. Nu har iRobot® Looj også ramt hylderne i landets butikker, og er klar til at indtage tagrenderengøringen.

Gå glad foråret i møde med rene tagrender uden besvær uden hårdt arbejde. Med Looj holder du dine tagrender i tiptop stand. Bare tryk på én knap og robotten klarer resten.

Vejl. udsalgspris 2.499,-

Læs mere her

tags: træværk,

onsdag den 17. april 2013

Colour Edition - Toiletsæde-design gør opmærksom på sig selv

Lækre designikoner, sjove accessories, bevidste valg af farver og former: Vi dekorerer boligen med personlige udtryk, som fortæller, hvem vi er. Nu bliver dit toiletsæde også en fortælling Pressalit er klar med tre nye trendfarver.

Der ligger stilbevidste overvejelser bag dit valg af håndklæder, badeforhæng, toiletspand og -børste. Farver, mønstre og kvaliteter udtrykker nemlig smag og personlighed. Nu er turen kommet til toiletsædet.

Vi oplever i stigende grad en tendens til, at toiletsædet bliver et indretningsobjekt på lige fod med andre boligaccessories. Badeværelset er også blevet et rum, hvor man med lækre kvalitetsvalg sætter sin egen personlige stil, fortæller Marketing Manager hos toiletsædevirksomheden Pressalit, Lene Lindstrøm Olsen.

Design er mere end form og funktion
Hos Pressalit har man i flere generationer designet toiletsæder til den stilbevidste forbruger. Stilen er ren og skandinavisk, materialerne smukke og stærke, og funktionerne er både innovative og intuitive. Modet til at lade forbrugeren eksperimentere med farver er også en væsentlig del af virksomhedens designforståelse.

Lyt til dine sanser og skab det badeværelse, der giver netop dig ren velvære. Det er den frihed, vi giver forbrugerne, når vi tilbyder vores populære model Scandinavia PLUS i hele 21 spændende farver, lyder det fra Lene Lindstrøm Olsen. Ud over de mange farvevalg, udmærker Scandinavia PLUS sig også ved indbygget soft close, der får låg og sæde til at dale elegant på plads. Let og lige til bliver rengøringen også, fordi toiletsædet hurtigt kan løftes af takket være lift-off-funktionen.

Vild leg med varme farver
De tre netop lancerede trendfarver er: Amazonas Green, Mellow Lime og Exotic Orange. Lækre nuancer, som klæder det smukke design, og som giver dig mulighed for at pifte stilen op med farver fra en tillokkende verden.

Billedtekster:

Foto 10: Overrask, imponér og sæt stilen på badeværelset med den nye trendfarve Mellow Lime fra Pressalit.
Foto 11: Sprængfyldt af levende energi er trendfarven Amazonas Green som skabt til Scandinavia PLUS.
Foto 12: Trendfarven Mellow Lime giver dig mulighed for at skabe en intensiv atmosfære.
Foto 13: Med den nye farvetone Exotic Orange tænder du op for intens energi på dit badeværelse.

Læs mere her

tags: virksomhed, energi, skandinavisk, atmosfære, Design,

tirsdag den 16. april 2013

Ny emhætte i kubeform summer af styrke og design

Den yderst originale emhætte 35 CC har designet, farverne og teknologien til at skabe fornyelse i køkkenet

Nu vender en ny, kubeformet emhætte på blot 35x35x35 cm op og ned på alt, hvad man er vant til at se i et køkken. Den uventede form på 35 CC, designet af Fabrizio Crisà og Elica Design Center, er skabt ved at sætte to U-formede skaller sammen.

Den ene har en markant farve, mens den anden er af stål og har den vigtige funktion at give emhætten det 3-sidede udsugningssystem, som både er unikt og overraskende effektivt.

En eksplosion af farver
Der er personlighed og styrke i designet, hvor 35 CC med sin kubeform er markedets mest kompakte. En anden kvalitet er det hidtil usete antal farvemuligheder. Man kan vælge mellem hvid, orange, duegrå, lilla, rød, sort, gul eller grøn og dermed sætte sit helt eget præg på køkkenet.

Den nye emhætte, der har diodelamper og touchkontrol, er recirkulerende. Dette kan nemt ændres til udsugning, og som et ekstra design touch kan aftrækket på den vægmonterede model føres direkte bagud gennem væggen.

Prisvindende design
Designet har vakt stor opsigt og er senest blevet hædret med Honourable Mention i den internationale konkurrence Red Dot Design Award.

35 CC fås i både vægmonteret og frithængende udgave. Foruden de mange farvemuligheder kan man også vælge en 70 cm bred version.

Den nye emhætte forventes at komme i handlen i løbet af foråret 2013. Forhandles i Norden af EICO A/S, som gennem mere end 30 år har været blandt de førende leve-randører til køkkenbranchen.

Læs mere her

tags: 2013, teknologi, konkurrence, Design,

mandag den 15. april 2013

Outdoor Festival nu med workshops

Danish Outdoor tilbyder en perlerække af herlige friluft-workshops til Outdoor Festival i Tommerup, som foregår den 25. maj kl. 10-15. Ialt 16 fantastiske workshops er planlagt med alt lige fra fluefiskeri og natur-fotografering over gourmet bålmad til byg din egen lerovn.

"Vi forventer, at mange af vores workshops vil blive udsolgt på kort tid" udtaler Jacob Andersen, Indehaver i Danish outdoor. "Det her er er tilbud, som ikke er set før og allerede før programmet blev offentliggjort har mange reserveret lørdagen i maj til Outdoor Festival i Tommerup på Fyn".

Naturens spisekammer vil også blive åbnet denne dag, der vil blive snittet i frisk træ og der vil blive fyret op i mange bålsteder og stenovne. Havehøns, biavl og køkkenhaven er også på programmet.

Vil vi gerne tilbyde en kvalitets-oplevelse for deltagerne og derfor er der max. 8 deltagere på hver workshop og alle vil blive aktivereret.

Du får også mulighed for at besøge de arbejdende værksteder. Der vil også være smagsprøver på bål-paella, hjemmelavede grillpølser og andre delikatesser fra friluftskøkkenet.

Da det er umuligt, at beskrive alle workshops her, opfordrer vi dig til at besøge hjemmesiden, hvor on-line tilmelding er mulig.

Læs mere her

tags: Tommerup,

lørdag den 13. april 2013

Flere boliger til salg i marts

Der er nu 61.087 ejerboliger til salg. Antallet af ejerboliger til salg blev i marts øget med 3.305 boliger. Den relativt kraftige stigning i boligudbuddet skyldes en stigning i antallet af boliger, som sættes til salg, mens antallet af nedtagne boliger ligger nogenlunde uændret. I marts blev 8.937 nye boliger sat til salg. Til sammenligning er der det seneste år i gennemsnit sat godt 6.000 boliger til salg hver måned. Boligudbuddet er dog stadig 4,3 pct. lavere end marts sidste år.

Der sættes typisk flere boliger til salg i foråret. Siden 2006 er boligudbuddet hvert år i gennemsnit steget med knap 4 pct. fra februar til marts. Sælgerne ved, at foråret er tiden, hvor flere boligsøgende går på markedet med et håb om at finde en ny bolig, og det giver grobund for øget handelsaktivitet. Vi har i tidligere år normalt set flere handler i den periode, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Der stod 61.087 ejerboliger til salg i Danmark ved udgangen af marts. Det fordeler sig på 41.547 parcel- og rækkehuse, 7.370 ejerlejligheder og 12.170 fritidshuse. Stigningen i boligudbuddet i marts gælder for alle boligtyper og i hele landet. For både parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder er de største udbudsstigninger i og omkring København. I Region Hovedstaden steg boligudbuddet for de to boligtyper med henholdsvis 8,0 og 8,8 pct. Den laveste stigning i boligudbuddet ses i Region Syddanmark. Her steg antallet af parcel- og rækkehuse med 3,3 pct. og er tilmed eneste region, hvor der er et fald i boligudbuddet for en enkelt boligtype. Her faldt boligudbuddet for ejerlejligheder med 0,8 pct.

Boligudbuddet er lavere end sidste år. Der var ved udgangen af marts 2.777 færre ejerboliger til salg i forhold til marts 2012, hvilket svarer til et fald på 4,3 pct. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder er faldet med henholdsvis 4,8 pct. og 15,2 pct., mens udbuddet af fritidshuse er steget med 5,6 pct.

Vi har stadig historisk set et højt boligudbud. Der står i dag dobbelt så mange boliger til salg, end der gjorde i begyndelsen af 2006. Det høje boligudbud skyldes parcel- og rækkehuse, mens antallet af ejerlejligheder er nede på samme niveau som før kriseårene, tilføjer Ane Arnth Jensen

Læs mere her

tags: Danmark, København, direktør, Realkreditrådet, Realkredit, 2012, 2006, Region Hovedstaden,

fredag den 12. april 2013

Tryg giver rabat på forsikringen, når du klimasikrer dit hus

Installation af højtvandslukke eller pumpebrønd er ensbetydende med kontant rabat på husforsikringen for kunder i Tryg. Og anvender du en af forsikringsselskabets samarbejdspartnere, får du desuden 15 procent rabat på installationen.

Siden oktober sidste år har installation af højtvandslukke været ensbetydende med rabat på husforsikringen for kunder i forsikringsselskabet Tryg. Og nu er rabatordningen blevet udvidet til også at gælde, når man som husejer installerer en pumpebrønd:

- Det er både i kundernes og i vores egen interesse, at huse med kældre bliver mere klimasikre. Derfor vil vi gerne give vores kunder en kontant fordel, når de investerer i et højtvandslukke eller en pumpebrønd. Konkret giver vi 20 procent rabat på husforsikringens stormdækning, siger Jette Pihl Jensen, direktør for Trygs forebyggelsesenhed.

Også rabat på installationen
Ud over rabat på selve forsikringen kan kunderne opnå 15 procent rabat på selve installationen, hvis den bliver udført af en af de autoriserede kloakmestre, som Tryg har en samarbejdsaftale med:

- Som skadeforsikringsselskab er vi storkunder hos et stort netværk af kvalitetssikrede leverandører herunder autoriserede kloakmestre, som geografisk er jævnt fordelt i hele landet. Det betyder, at vi har kunnet forhandle prisen ned på installation af højtvandslukke og pumpebrønd på vegne af vores kunder, siger Jette Pihl Jensen.

Gratis rådgivning: Kældertjek
For at vurdere om et højtvandslukke eller pumpebrønd er den rigtige løsning for kunden, tilbyder Tryg fra starten af april et gratis kældertjek til kunderne:

- Kældertjekket henvender sig til husejere, som er i tvivl om, hvorvidt deres kælder er udsat i forbindelse med fx skybrud, eller som ikke ved, hvilke forebyggende tiltag de med fordel kan investere i. Der er tale om gratis og uforpligtende rådgivning, som udføres af vores samarbejdspartnere. Det er op til husejeren at afgøre, om og i givet fald hvad der efterfølgende skal laves, slutter Jette Pihl Jensen.

Kældertjekket kan bookes direkte via www.tryg.dk/kaeldertjek

Om Tryg
Det handler om at være tryg . Det betyder, at vi arbejder for at skabe tryghed og værdi for vores kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2012 sikrede vores 4000 medarbejdere tryghed for over 3 millioner kunder. Med bruttopræmieindtægter på 20,3 mia. DKK i 2012 er vi det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden. I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens Sverige udgør 8% af Trygs samlede præmieindtægter. I Sverige markedsfører vi os under navnet Moderna. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København. Se også www.tryg.com , www.facebook.com/trygdanmark, www.youtube.com/TrygDanmark, www.twitter.com/TrygDK og www.flickr.com/tryg.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, C20-indekset, København, direktør, Nasdaq, OMX, storm, forsikringsselskab, 2012,

onsdag den 10. april 2013

Nu arbejder støvsugeren sammen med dig - trådløst

Ny udvikling gør fordelene ved en centralstøvsuger endnu større

Stadig flere vælger en centralstøvsuger, fordi den sikrer en bedre og mere hygiejnisk rengøring. Samtidig er den nem at håndtere, da man ikke skal trække en tung støvsuger efter sig.

Nu er Nilfisk klar med en nyhed, der gør arbejdet endnu mere komfortabelt. Med den nye generation af centralstøvsugere har man trådløs forbindelse til selve støvsugerenheden, som er diskret gemt væk i f.eks. kælderen eller garagen. Den trådløse kontrol giver flere fordele.

Fuld kontrol med nyt display håndtag

Et display i det nye ergonomiske håndtag, der er formgivet af branchens førende designere, viser sugestyrken, som nu kan reguleres i 5 trin. Displayet viser også, når posen i støvsugerenheden skal tømmes og advarer, hvis slangen er tilstoppet. Her vil støvsugeren automatisk slukke efter 30 sekunder for at skåne motoren.

Den trådløse forbindelse fra håndtag til centralstøvsuger går via en lille diskret box, som kobles til støvsugerenheden med et almindeligt internetkabel. Slangen er i øvrigt blevet lettere, fordi den nu er ledningsfri, fortæller Rune Eskildsen fra Nilfisk.

Forbrugerne er vant til at have trådløse installationer i hjemmet til deres computere og vil opleve, at det er enkelt at koble den nye box til.

Stærkere motor, men mere støjsvag

En af fordelene ved en centralstøvsuger er, at den trods en høj sugestyrke er støjsvag, fordi motoren er gemt væk. Nilfisk har nu gjort motoren endnu stærkere, men har samtidig forsynet den med mere lydisolering. Så den effektive og meget hygiejniske rengøring sker stadig med sus i stedet for støj.

Lanceringen af de nye modeller betyder i øvrigt ikke noget særligt for prisen på en Nilfisk centralstøvsuger. Den bliver på samme niveau, så de mange forbedringer er næsten gratis.

Nærmere oplysninger på www.consumer.nilfisk.dk og tlf. 72 18 21 00

Læs mere her

tags: internet, computer, komfortabel,

tirsdag den 9. april 2013

Nye boligejere køber hus for livet

Realkreditrådet offentliggør i dag en omfattende undersøgelse af førstegangskøbernes adfærd på boligmarkedet. Undersøgelsen, der er gennemført af analyseinstituttet Epinion, bygger på interviews med knap 1.000 boligejere, der har købt deres første bolig inden for de sidste fire år.

Undersøgelsen viser en række interessante forhold om førstegangskøbernes adfærd, oplevelser og forventninger til det at blive boligejer. Bl.a. viser undersøgelsen, at mange førstegangskøbere så at sige køber hus for livet . Godt halvdelen af førstegangskøberne forventer altså at blive boende i boligen i mere end 10 år , siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

Undersøgelsen viser, at førstegangskøberne køber en bolig med en gennemsnitsværdi på ca. 1.8 mio. kr., og at ca. halvdelen af dem vælger fastforrentede realkreditlån. Af dem vælger 7 ud af 10 at afdrage på deres lån, og kun 20 pct. af førstegangskøberne vælger F1-lån. 60 pct. af førstegangskøberne har desuden banklån i boligen, som 90 pct. af dem afdrager på.

Undersøgelsen rokker ved billedet af, at unge boligkøbere skulle være mere risikovillige end de mere erfarne boligkøbere. Ifølge undersøgelsen er førstegangskøberne ansvarlige, de forkøber sig ikke, og de ved, at boligkøbet er en vigtig beslutning. Samtidig bekræfter også denne undersøgelse, at mange bruger ydelsesbesparelsen fra afdragsfrihed til at betale af på dyrere gæld som f.eks. bankgæld i boligen , siger Peter Jayaswal.

Undersøgelsen viser også, at en del boligejere har svært ved at gennemskue fordele og ulemper ved forskellige typer realkreditlån. Men til trods herfor viser undersøgelsen, at 9 ud af 10 førstegangskøbere alligevel er trygge ved deres boliglån.

Læs mere her

tags: direktør, interview, boligejere, F1-lån, boliglån, boligejer, Realkreditrådet, boligmarkedet, Realkredit,

mandag den 8. april 2013

Solceller betaler sig igen

Ifølge Dansk Energi er elpriserne inkl. afgifter steget med ca. 3,8 % p.a. i løbende priser siden 1995. Intet tyder på, at denne udvikling vil ændre sig i overskuelig fremtid. Investeringen i et solcelleanlæg bliver dermed ekstra interessant, idet prisstigninger kun vil gøre besparelsen ved anvendelsen af solceller større over tid.

Godt for både for pengepung og miljø
Solceller har en lang levetid. De bedste kan således producere strøm i op til 40-50 år. Med en tilbagebetalingstid på kun 8-12 år, alt efter valg af finansieringsform og anlæg, kan der på sigt være rigtig mange penge at hente ved at investere i et solcelleanlæg til privatboligen. Når udgifterne til solcelleanlægget er tilbagebetalt, går elregningen nemlig i nul. Herefter bliver overskydende el, som ledes ud på el-nettet, en ren indtægtskilde for ejeren. Samtidig er solceller den reneste og mest miljøvenlige energikilde, vi kender i dag. Ved at anvende solceller bidrager ejeren dermed aktivt til et renere miljø i Danmark.

Nu også varmt vand med solceller
I takt med den stigende efterspørgsel efter solceller har leverandørerne øget deres fokus på den teknologiske udvikling af panelerne. Både kvaliteten og ydelsesevnen forbedres derfor løbende.

Med mere end 2.500 solgte anlæg i 2012 er XL-BYG én af Danmarks største og mest erfarne udbydere af solcellepaneler. Kæden lancerer en række nyheder inden for solcelleområdet i sin store forårskampagne. Vi kan nu tilbyde et designmæssigt flot panel, der kan integreres i taget, så det ligger næsten fladt med den eksisterende tagbelægning, fortæller marketingchef Alice Monberg. Samtidig markedsfører vi et nyt kombi-anlæg, der gør det muligt både at producere el og varmt vand. På den måde kan ejeren både tjene penge på husstandens strømproduktion og spare penge på varmregningen, uddyber Alice Monberg. Marketingchefen er sikker på, at de nye solcellepaneler vil være interessante for rigtig mange boligejere. Hun peger i den sammenhæng på, at miljøhensyn er oppe i tiden. Mange mennesker har stor omsorg for miljøet, og når man så samtidig kan sænke sine udgifter betragteligt og på sigt skabe sig en indkomst gennem solcellerne, tror jeg, at rigtig mange vil synes, at en investering i et solcelleanlæg er sund fornuft, slutter Alice Monberg.

XL-BYG afholder i den kommende tid gratis informationsmøder om solceller rundt omkring i udvalgte XL-BYG forretninger. Interesserede kan på kædens webside se, hvornår deres lokale forretning afholder informationsmøde.
For yderligere information kontakt marketingchef Alice Monberg på tlf. 20830013.

Billedtekst
Hos XL-BYG kan man nu købe et kombi-solcelleanlæg, der gør det muligt at producere både el og varmt vand. Noget, der kan mærkes på pengepungen hos boligejerne.

Billedtekst
XL-BYG lancerer et nyt, designmæssigt flot solcellepanel, der kan integreres i de fleste tagtyper.

Læs mere her

tags: Danmark, boligejere, 1995, boligejer, 2012, penge, teknologi, husstand, energi, energikilde, miljøvenlig, miljø, XL-BYG, prisstigninger,

VVS-Eksperten åbner i Hillerød med fantastiske tilbud

Lørdag d. 4. maj kan du komme til butiksåbning, når den landsdækkende butikskæde VVS-Eksperten A/S åbner dørene i en ny butik på Falkevej 14 i Hillerød. Det bliver kædens ottende butik på Sjælland - og nummer 24 i hele landet.

Hos VVS-Eksperten kan du få gratis rådgivning af butikkens faglærte VVS-eksperter, som står klar til at give dig bedre råd til dit gør-det-selv projekt indenfor både VVS, varmepumper, solenergi, miljørigtige pillefyr og meget mere.

Hele åbningsdagen har du mulighed for at udnytte de mange åbningstilbud og gøre fantastiske handler udover 10% rabat på alle varer i tilbudsavisen, kan du gøre en særlig god handel med specielle time-tilbud. Fra kl. 11:00 serveres der desuden gratis øl, sodavand og pølser så kan du få stillet den værste sult og tørst, mens du venter på de stærke time-tilbud. Desuden afholdes der hele dagen en konkurrence med spændende og attraktive præmier!

VVS-Ekspertens fokus på den gode rådgivning har faktisk været en hjørnesten i forretningsstrategien næsten lige fra begyndelsen. Da virksomheden blev grundlagt i år 2000, var det med hovedvægt på salg af VVS-artikler via internettet. Direktør Allan Elgaard erfarede dog hurtigt, at danskerne efterspurgte professionel sparring og rådgivning, inden de valgte at investere i de miljørigtige energiløsninger. Dén erkendelse blev til beslutningen om at etablere en landsdækkende kæde af fysiske butikker, hvor alle kunderådgivere faktisk har baggrund i det faglærte og som derfor kan tilbyde kunderne den efterspurgte rådgivning om solenergi, co2-neutrale pillefyr og alt i VVS-artikler til markedets bedste priser.

Med åbningen af den nye butik ser VVS-Ekspertens faglærte kunderådgivere frem til at give borgerne i Hillerød bedre råd omkring VVS, CO2-neutral varme og bedre udnyttelse af den gratis solenergi. Den nye butik åbner lørdag d. 4. maj, hvor borgmester Kirsten Jensen klipper det røde bånd kl. 9.

Læs mere her

tags: internet, borgmester, Sjælland, virksomhed, Hillerød, energi, strategi, konkurrence, miljø, miljørigtig,

søndag den 7. april 2013

Bjælkehuse ved Fjellerup Strand slår dørene op søndag den 7. april

Træhusleverandøren Scanwo vil med udstillingshuse ved Fjellerup Strand vise danskerne de funktionelle, økonomiske og miljømæssige fordele, man kan opnå med et selvbygget bjælkehus. Den 7. april er der åbent for offentligheden.

--

Træ- og bjælkehuse oplever stigende popularitet, ikke mindst blandt selv- og medbyggere. Det er der ifølge træhusfirmaet Scanwo flere forklaringer på. Køberne sætter fokus på energiforbrug og indeklima, og mange vil gerne selv deltage i byggeprocessen. Her er det en fordel, at det er forholdsvis enkelt at opføre energioptimerede træ- og bjælkehuse, som også giver mulighed for optimalt indeklima. Hvis man samtidig er handyman, er der mange penge at spare, lyder det fra salgschef Anders Hankelbjerg.

Store besparelser på varmeregningen

Inspireret af tidens tendenser har Scanwo iværksat en større offensiv for at formidle fordelene ved at opføre træ- og bjælkehuse som selv- eller medbygger, og man slår nu dørene op for en række udstillingshuse rundt om i landet. De første af dem er hele fire 103 m² fritidshuse ved Fjellerup Strand, der skal inspirere danskerne til at tænke i træhuse, når man skal opføre en ny helårs- eller fritidsbolig. Et af husene er i øvrigt til salg.

Sommerhusene har tre soveværelser, hems, to badeværelser samt spa, hvilket gør dem velegnede til udlejning. De er også forsynet med varmepumper, som både bruges til opvarmning af vand og selve husene. Det muliggør store besparelser. Husene ved Fjellerup Strand er bygget i materialer af høj kvalitet, der overgår standarden i de fleste moderne fritidshuse, herunder 68 mm granbjælker fra Nordsverige, siger salgschefen. Han fremhæver desuden det centrale køkkenalrum med loft til kip og store panoramavinduer, der er boligens omdrejningspunkt. Herfra er der udgang til en overdækket terrasse på hele 26 m².

Skræddersys efter individuelle ønsker

Den model, som udstillingshusene er bygget efter, kan på samme måde som Scanwos øvrige løsninger tilpasses individuelle behov. Vores filosofi er at tilbyde arkitekttegnede huse til typehuspriser. Husene kan altså indrettes, som man ønsker det, og vores arkitekt er gerne behjælpelig med at matche planløsningen og øvrig arkitektur med den enkelte families ønsker, siger salgschefen. Han forklarer også, at Scanwos leverance i mange tilfælde begrænser sig til materialerne, fundamentet og tømrerarbejdet.

På den måde opnår man stor fleksibilitet og kan spare flere hundrede tusinde. Samtidig kan man benytte lokale el- og vvs-installatører, hvilket ofte er den bedste løsning. I øvrigt er det som selvbygger betydelig nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse.

Scanwos huse leveres ofte med Nilan ventilationsanlæg. Et træhus med ventillationsanlæg giver optimale indeklimaforhold, og det er ikke nødvendigt med daglig udluftning. Samtidig udmærker løsningen sig ved lavt energiforbrug, slutter Anders Hankelbjerg.

Åbent hus for alle interesserede

Der afholdes åbent hus på adressen Fælledvej 15, Fjellerup Strand, 8585 Glesborg, søndag den 7. april fra kl. 13 til 15.

--

Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende husleverandører til specielt selv- og medbyggere. Firmaet har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge for kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse alle skræddersyet til individuelle behov.

Virksomheden tilbyder huse i bjælker, med træbeklædning og med murstensfacader. I alle tilfælde er der mulighed for levering på flere forskellige trin. Laveste trin omfatter alene levering af byggesæt med ud- og indvendige materialer, hvorudfra forskellige håndværkerleverancer kan tilkøbes.

--

Download højopløseligt billedmateriale

Foto 1: Træhusleverandøren Scanwo vil med udstillingshuse ved Fjellerup Strand vise danskerne de funktionelle, økonomiske og miljømæssige fordele, man kan opnå med et selvbygget bjælkehus. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/SWO/SWO-A161.JPG

Foto 2: Det centrale køkkenalrum med loft til kip og store panoramavinduer er boligens omdrejningspunkt. Herfra er der udgang til en overdækket terrasse på hele 26 m². http://www.epicent.dk/Pressemateriale/SWO/SWO-A162.JPG

Foto 3: Der afholdes åbent hus på Fælledvej 15, Fjellerup Strand, søndag den 7. april fra kl. 13 til 15. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/SWO/SWO-A163.JPG

Billederne, der også vedhæftes i komprimerede udgaver til webbrug, kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, økonomi, energiforbrug, penge, fleksibilitet, energi, miljø,

lørdag den 6. april 2013

Huspriser - homes prisindeks bekræfter tallene fra Danmarks Statistik

Huspriserne steg fra december 2012 til januar 2013 på landsplan med 1,1 pct. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.

home husprisindeks, som udsendes hver måned og derfor er lidt hurtigere med de seneste tendenser i boligpriserne, bekræfter den udvikling.

homes husprisindeks for januar viste, at priserne på enfamiliehuse på landsplan steg med 0,4 pct. fra december til januar.
Opgørelsesmetoden er dog ikke helt den samme som Danmarks Statistik benytter sig af. home husprisindekser sæsonkorrigeret, og måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

Ifølge Danmarks Statistik faldt priserne på ejerlejligheder 0,4 pct. fra december til januar.

Til sammenligning viste homes ejerlejlighedsprisindeks en stigning på 0,2 pct fra december til januar.
Det var syvende måned i træk med stigende ejerlejlighedspriser ifølge home ejerlejlighedsprisindeks.
Huspriserne skiftede fra minus til plus i årets første måned. De næste måneder må vise, om huspriserne finder ind i samme positive gænge, som ejerlejlighederne har fulgt stort set hele 2012. Der er basis for overraskelser, men vores forventning er, at huspriserne vil holde sig omtrent stabile de kommende måneder, mens ejerlejlighederne nok fortsætter den stigende tendens. Udbuddet er lavt og efterspørgslen relativ stor, siger Mads Ellegaard, der er relationschef i home.

Den psykologiske faktor spiller en meget stor rolle for fremgangen, men det spiller også ind, at der er et opsparet behov, og at omkostningerne ved at bo i hus ikke er set lavere siden starten af 1999, siger home-chefen.

I nogle måneder har vores største udfordring været, at vi mangler boliger til salg, men noget tyder på, at der er spirende optimisme, for flere boligejere er begyndt at sætte til salg, siger Mads Ellegaard.

Læs mere her

tags: Danmark, 2013, boligejere, december, boligejer, Danmarks Statistik, 2012, omkostninger, psykologi,

fredag den 5. april 2013

Slut med glatte fliser på terrassen

...og med sprøjt af beskidt vand under rengøringen

Hvert forår er glatte terrasser og andre gangarealer årsag til mange ulykker, som fører til knæskader, forvredne ankler eller brækkede fodled. Efterårets regnvejr, nedfaldne blade og kun lidt sol er et godt grundlag for vækst af alger og mos, som efterlader fedtede glatte overflader. Indtil videre har traditionel højtryksrensning været den mest effektive og miljøvenlige måde at komme dette problem til livs på, men i 2000 kom Nilfisk så med en ny og revolutione-rende metode, som gør rengøringsprocessen hurtigere, nemmere og langt mere effektiv: Patio Cleaner senere kom Patio Plus.

Sammenfaldet mellem Patio Plus og et mundstykke til en støvsuger er ikke tilfældig. Ideen bag den patenterede opfindelse har været at kombinere styrken bag højtryksrensning med hastigheden og komforten af en støvsuger. Baseret på et roterende dyse-koncept kan Patio Plus rengøre overflader som f.eks. træ- eller fliseterrasser, husmure, træværk eller stakit meget hurtigere og nemmere end traditionel højtryksrensning.

Ingen tilbagesprøjt
Man undgår tilbagesprøjt af beskidt vand på mure, fliser eller brugeren selv på grund af Patio Plus`ens skjold. Place-ringen af de roterende dyser inden i mundstykket er også årsag til, at man undgår striber på fliserne og i stedet får en mere ensartet rengøringsoverflade. Terrassevaskeren passer til Nilfisk s koblingssystemer og kan derfor anvendes på alle Nilfisk højtryksrensere.

Skånsom rengøring
Rengøring med Patio Plus er også meget mere skånsom over for den rengjorte overflade end ved traditionel højtryksrensning. Dyserne er monteret med en speciel og skånsom vinkel, uden at det går ud over rengøringsresultatet. Det er også muligt at regulere trykket på Patio Plus, så man undgår at rengøre med alt for højt og unødigt tryk.

Før rengøring af terrassefliserne eller andre gangarealer, start med at feje blade og andet løst snavs væk. Vurder det samlede areal og afgør, hvilken vej vandet skal løbe for at nå den nærmeste rist eller lignede. Monter Patio Plus en på spulehåndtaget og begynd i det fjerneste hjørne. På den måde undgår man, at det snavsede vand løber hen over de rengjorte overflader.

Hvis fliserne er meget snavsede, opnår man det bedste resultat, ved at starte med at sætte fliserne i blød . Sprøjt f.eks. Nilfisk Træ- og fliserens ud på fliserne. Dette gøres med en Skumsprayer. Vent nogle minutter inden snavsen spules af enzymerne i sæben skal have lidt tid til opløse snavset. Skummet må dog ikke tørre ind. Skumsprayer følger med som standard på de fleste Nilfisk højtryksrensere.

Nilfisk højtryksrensere og tilbehør fås bl.a. i byggemarkeder og gør-det-selv butikker. Nærmere info fås på tlf. 72 18 21 20 eller på hojtryk.nilfisk.dk.


Læs mere her

tags: knæskade, ulykker, miljøvenlig, miljø, byggemarked, træværk, patenterede,

torsdag den 4. april 2013

Forårsrengøring får vinduerne til at leve længere

Et par kærlige hænder og en fugtig klud kan forlænge levetiden på dine vinduer. Få ekspertens gode råd til forårets rengøring og vinduer, der holder.

Efter en lang vinter med frost, blæst og sne trænger de fleste til at smække vinduerne op og lukke foråret ind. Og når det hele sådan står på vid gab, kan man ligeså godt gribe en klud og tage sig lidt af sine vinduer ved samme lejlighed, råder Thomas W. Hansen fra vinduesproducenten Rationel.

Moderne vinduer af høj kvalitet er testet til at kunne holde i årtier, men man kan også selv gøre en del for at passe på sine vinduer, siger rådgiveren.

Vi ved, at god vedligeholdelse får vinduerne til at leve længere, og foråret er en god anledning til ikke bare at vaske ruden, men hele molevitten. Karme, rammer, false og tætningslister skal også have en tur.

Vand og lidt rengøringsmiddel
Spindelvæv, snavs og små insekter har det med at samle sig i vinduernes kroge, hvor det blokerer for automatisk vandafløb og nødvendig ventilation. Det kan skabe fugt og dermed råd og svamp i ramme og karm, hvis det ikke bliver fjernet, advarer Thomas W. Hansen. Vand og almindeligt rengøringsmiddel er helt fint til formålet.

En snavset tætningsliste kan blive så ujævn, at vinduet ikke længere lukker tæt, så den skal også tørres efter. Ifølge eksperten fra Rationel er det en god ide bagefter at smøre listen med lidt silikonespray, så den ikke tørrer ud og mister sin evne til at sluttet tæt.

Tjek trævinduerne for sprækker
Vær opmærksom på revner og sprækker i overfladen på dine trævinduer især dem, der vender mod syd og vest kan være medtagede af vejret. Selv små skader bør udbedres med det samme for at forhindre fugt i at trænge ind under malingen og skabe grobund for råd og svamp. Thomas W. Hansen anbefaler at slibe med sandpapir og male to gange med en dækkende maling.

Autovoks til alu-vinduerne
Vinduer beklædt med aluminium er praktisk talt vedligeholdelsesfri og behøver ikke andet end en våd klud et par gange om året. Vil man alligevel gøre lidt ekstra for dem, kan de behandles med autovoks uden slibemiddel. Det gør overfladen pæn, afvisende over for smuds og får farven til at holde længere.

Læs mere om vedligeholdelse af vinduer og døre på www.rationel.dk

Få flere oplysninger hos Rationels marketingschef Morten B. Valsted på mobil 2928 8774


Læs mere her

tags: silikone, blæst,

Nu starter KHAPP-jagten. Kan du finde skatten

Stor skattejagt på gratis produkter den 10.-13. april med daglige spor på facebook og khapp.dk

Nu kan alle teste sig selv som skattejægere og vinde flotte præmier. KHAPP-
jagten starter over hele landet onsdag den 10. april.

KHAPP-jagten er en skatte-jagt, der introducerer et nyt, anderledes og trendy dansk brand inden for el-artikler KHAPP, der kommer i handlen fra midten af april. Men KHAPP-jagten foregår ude i naturen, hvor flere produkter er gemt på snedige steder.

Find spor på nettet hver dag
Dem, der tænder på et anderledes og frisk brand som KHAPP der står for Kitchen Home APPliances er mennesker med hang til kulturelle oplevelser i hverdagen. Derfor lancerer vi produktserien med en skattejagt, fortæller Brian Jensen fra Adexi i Skødstrup ved Aarhus, der står bag det nye mærke.

I praksis foregår skatte-jagten ved, at vi forskellige steder i Danmark har gemt i alt 30 af de nye produkter. Reglerne er enkle: Find og vind!

Alle kan deltage og du kan finde spor, der fører til skatten i dit lokalområde ved at gå ind på KHAPP s facebookside eller på khapp.dk

Vind flere store præmier
Foruden de nye KHAPP-produkter, der er designet af Antonio Sena fra Seidenfaden Design Copenhagen, kan man vinde et rejsegavekort på 10.000 kr og et års forbrug af Peter Larsen Kaffe og chokolade ved at deltage i skattejagten.

Det bliver sjovt, og vi vil opfordre alle til at følge med og deltage i konkurrencen, slutter Brian Jensen.

Se mere på facebook.com/khapp.dk eller khapp.dk

Kontakt os gerne, hvis I er interesserede i at møde os på KHAPP-jagten.


Læs mere her

tags: Danmark, chokolade, konkurrence, Design,

onsdag den 3. april 2013

Plankeborde i alle designs og én ting til fælles:Duften af århundreders historie og håndværk

Lundeborg Træ har fået stor succes med produktion af rustikke plankeborde til både ude og inde. Et gammelt træskibsværft giver de store planker høvl

Miljøet kan ikke blive mere inspirerende end dér, hvor tømmervirksomheden Lundeborg Træ producerer sine plankeborde i eg og douglas under varemærkenavnet Egeplankeborde. For det foregår i de store haller på Svendborg Havn, hvor der har ligget tømmerhandel i 266 år. Og de gigantiske og næsten lige så gamle planker bliver høvlet hos det 146 år gamle Ring-Andersens Træskibsværft på Frederiksøen, også ved havnen i Svendborg.

[Kunden bestemmer]
Fagligheden og det historiske er således lige så gedigen som de borde, der fremstilles i Lundeborg Træ´s eget design eller i kundernes design og med de understel, man måtte vælge. Og i de længder og bredder, man har brug for. I det hele taget er fleksibiliteten stor. Man kan købe et færdigt plankebord, leveret og opstillet på adressen eller man kan købe en planke og selv fremstille sit bord til individuelle formål, f.eks. bardiske, konferenceborde eller en ordentlig basse med bark på siderne til terrassen med plads til 20 vikingers sommerfest. Planketykkelsen er op til 125 mm. Længden kan være op til seks meter.

[Udvidet åbningstid for private]
Private har fået øjnene op for produktionen og derfor har Lundeborg Træ, der overvejende har virket som importør og underleverandør af tømmer, indført normale åbningstider for private kunder 9-17 og lørdag 11-13 på den kolossalt inspirerende tømmerplads, hvor gamle, gule pakhuse og røde haller danner et enestående miljø. Og endda med egen kajplads fra dengang skonnerter sejlede til Svendborg med stammer fra de finske skove. Indehaveren af Lundeborg Træ, Christian Bidstrups egen far var med på de ture i 30´erne. Og måske var skonnerten bygget på det træskibsværft, som nu høvler planker for sønnen.

[Tag på inspirationstur]
Plankebordene fås i forskellig overfladefinish og farvenuancer. Her er der en række valgmuligheder, igen afhængigt af hvilket formål det enkelte plankebord skal anvendes til. Som standardunderstel bruger Lundeborg Træ de dansk designede såkaldte Hay-bukke i metal, men det står enhver kunde frit for at vælge understel, f.eks. langsgående planker på højkant eller de snoede Robinje-stammer, som Lundeborg Træ selv importerer fra Ungarn. Eller man kan få smedet jernstel/stålben i tømmerhandelens egen smedeafdeling. Der er uanede muligheder for at skabe sit eget, unikke plankebord. De findes simpelthen ikke i standardudgave for hver eneste planke er individuel i udseende og struktur.
Tag en tur på den 2250 kvm store tømmerplads og mærk historiens sus. Der er folk, der har plantet egetræerne for måske 150 år siden. Og nu er de klar til brug.

[Foto]
De vedlagte fotos er til fri afbenyttelse for pressen, lige som der er mere billedmateriale at hente på http://egeplankeborde.dk/


Læs mere her

tags: Ungarn, virksomhed, fleksibilitet, Svendborg, miljø, stemmer,