tirsdag den 28. oktober 2014

Ekstreme oversvømmelser vil ske langt oftere i fremtiden

Flere, større og hyppigere oversvømmelser og nogle af Europas højeste skadesomkostninger. Ny rapport giver for første gang overblik for konsekvenserne for Danmark ved et ændret klima. Havene omkring Danmark vil hæve sig i fremtiden som en konsekvens af klimaforandringerne. Hændelser, der i dag sker med 500 års mellemrum, vil ved udgangen af dette århundrede forekomme langt oftere. København vil eksempelvis opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange om året. Og i Esbjerg vil vandstanden være mere end fire meter over normalen hvert femte år mod hvert 100. år i dag.

Det er et par af konklusionerne i en ny rapport fra Miljøministeriet, der for første gang giver et overblik over, hvad vi kan forvente, at et ændret klima vil betyde for Danmark. Samlet set forventes det, at Danmark frem mod år 2100 vil opleve havstigninger på omkring 70 til 80 centimeter.

- Denne rapport kan godt virke skræmmende, fordi den tegner et dystert billede af nogle af de scenarier, vi vil komme til at opleve. Men når vi skal tilpasse os det ændrede klima, er vi nødt til at se realiteterne i øjnene. Viden er udgangspunktet for handling, og vi skal sikre, at vi løbende tilpasser vores samfund på denne baggrund, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Rapporten udspringer af FN-organet IPCC's delrapport om klimatilpasning, som er blevet analyseret med fokus på konsekvenserne for Danmark og har fået tilføjet nyt input fra forskerkonsortiet CRES, der består af DMI, GEUS, DTU, Københavns Universitet, DHI og Aarhus Universitet.

Dyre havstigninger
Rapporten viser også, at Danmark er blandt de fem lande i EU, der vil stå til de højeste skadesomkostninger ved havvandniveaustigninger i forhold til bruttonationalproduktet, fordi det er dyrt at beskytte vores lange kystlinje.

- Løsningen ligger ikke ét sted, men skal komme flere steder fra. Vi er i fuld gang med at forebygge mod oversvømmelser fra skybrud, som dem der i løbet af de sidste måneder har ramt nordjyder, vestjyder og københavnere. Kommuner har lavet klimatilpasningsplaner, og nu skal planerne omsættes til handling, og der skal laves konkrete projekter. Det er et vigtigt skridt i en lang proces, siger Kirsten Brosbøl.

Oversvømmelser fra skybrud og havet er ikke de eneste konsekvenser af et ændret klima, Danmark vil opleve. I nogle perioder kan det blive nødvendigt at vande mere, og nye arter vil finde til landet på grund af højere temperaturer.

Danske analyser har bl.a. vist, at behovet for markvanding i Vest- og Sydjylland vil blive øget med 50 til 100 procent ved udgangen af dette århundrede.

Fra den 27. oktober er Danmark vært for stort IPCC-møde i København, som kulminerer med offentliggørelsen af IPCC's femte hovedrapport den 2. november. Rapporten skal udgøre grundlaget for udviklingen af fremtidens klimapolitik.

Der er i rapporten taget udgangspunkt i baselinescenariet, som illustrerer, hvordan klimaændringerne vil forløbe, forudsat den nuværende udledningsrate ikke reduceres.

Læs mere her

tags: Danmark, Aarhus Universitet, Europa, København, Esbjerg, FN, politi, EU, DMI, klimaændringerne, klimaforandringer, omkostninger, DTU, miljø, Miljøminister, Københavns Universitet,

søndag den 26. oktober 2014

Uartigt mesterværk reddet fra glemslen

Dansk Plakatkunst har fundet og genoptrykt en sjælden og usædvanlig uartig filmplakat tegnet af plakatmesteren Sven Brasch i 1927. Dansk Plakatkunst har fundet og genoptrykt en af de allersidste originale filmplakater fra premieren på stumfilmen Broadways Store Nat i 1927.
Plakaten er et stilsikkert men usædvanligt uartigt mesterværk af tegneren Sven Brasch, der regnes for en af vores ypperligste plakatkunstnere.

Plakaten er ekstremt sjælden. Af det samlede oplag på 3-500 stk. findes kun enkelte eksemplarer bevaret i dag, formentlig kun 2-3 stykker.

Det er Dansk Plakatkunsts egen rammemand Frank Schalck Christensen, der efter 15 års eftersøgning har fundet et eksemplar fra det originale oplag og udlånt den til affotografering og genoptryk – naturligvis med tilladelse fra Braschs efterkommere.

"Man kan godt sige, at den plakat er min store kærlighed. Jeg synes, plakaten er helt vidunderlig i det enkle design med silhuetten og striberne – og så er den jo også lidt lummer, hvilken gør den meget usædvanlig for sin tid", siger Frank Schalck Christensen, der har været passioneret plakatsamler hele sit liv.

Plakaten er fra Braschs senere periode i slutningen af 1920´erne, hvor han arbejdede i flere forskellige stilarter. Striberne på plakaten er et af kunstnerens velkendte virkemidler, men silhouetten - og slet ikke en så uartig silhuet - er ikke typisk for ham.

Men plakatens dristige motiv passer godt til temaet i filmen, der er baseret på skuespillet "The Merry Wifes of Gotham". En tvetydig titel der kan oversættes til "De lystige koner fra Gotham". Filmen udspiller sig i 1880´ernes New York: "Da det elektriske Lys første Gang tændtes paa Broadway", som der står på plakaten.

Plakaten er oprindeligt et fint litografisk tryk - udført på det meget anerkendte trykkeri Kruckow & Waldorff. Det er meget smukt håndværk, som det var typisk for plakaterne på den tid, selvom også denne plakat kun var tiltænkt et kort liv på byens plankeværker og plakatsøjler.

Læs mere her

tags: New York, kunst, Film, eftersøgning, kemi,

lørdag den 25. oktober 2014

Hvordan lagrer du dine vine

Hvor finder du plads og hvor meget plads skal du bruge til din samling Vinopbevaring som del af indretningen

Vinopbevaring er blevet et must-have element i indretningen af hjemmet, enten i form af reoler, vinkøleskabe eller mere permanente løsninger som kældre og vinrum. Men udover at være en af de seneste trends i hjemmets indretning, spiller måden du lagrer dine vine på naturligvis også en afgørende rolle for om du lykkes med at give vinen de bedste modningsbetingelser. Spiral Cellars giver dig her nogle retningslinjer om hvad du skal overveje, når du skal vælge din løsning til vinopbevaring.

Modningsbetingelserne er vigtige!

Husk på, at uanset hvilken opbevaring du vælger, er det vigtigt at have øje for hvilke modningsbetingelser du tilbyder din vin. Temperaturer bør ligge mellem ca 13-18 °, den relative luftfugtighed bør være omkring 60-80%, vinen bør beskyttes mod UV-lys og der skal være begrænset vibrationer. Med sådanne omgivelser giver du dine vine de bedst tænkelige vilkår til at modnes og være levende. Reoler kan ikke garantere disse betingelser, men vinkøleskabe er designet til at gøre det. Kældre, herunder Spiral Cellars, skaber disse betingelser naturligt og med stabile forhold (selv ved strømsvigt).

Hvor meget vin vil du gerne kunne opbevare

Måske har du set et vinkøleskab du kunne tænke dig, men passer det rent faktisk til dit behov med hensyn til, hvor meget vin du samler på og drikker Dit behov for opbevaring kan du udregne således: Tag dit ugentlige forbrug og gang med 50 (uger om året minus to uger du er bortrejst på ferie). Tilføj hvor mange gode vine du måske køber for at gemme og drikke senere, eller du vælger at købe som investering. Gang det samlede tal med 5, så har du tallet for den kapacitet din opbevaringsmulighed som minimum skal have (tak til Hugh Johnson, forfatter af Den Store Vinbog, for denne lille beregningsmodel).

Vinkabinetter- og køleskabe kan gemme et par hundrede flasker, men hvis dit behov for opbevaring overstiger 500 er det tid at overveje en egentlig vinkælder.

Hvor meget plads har du

Har du et sted i et nordvendt, mørkt rum, væk fra varmekilder, hvor du kan placere reoler Er der plads i din stue eller garage til et vinkabinet, som oftest har samme størrelse som et stort køleskab Er du en af de få heldige der har en traditionel kælder der bare skal ryddes lidt for at skabe plads til vinsamlingen Plads er oftest en mangelvare, og har du ikke en af de nævnte muligheder for at opbevare vin, kunne en Spiral Cellars måske være den løsning du skulle overveje. En Spiral Cellar er pladsbesparende, inddrager den uudnyttede jord du har under dit hjem og kan rumme op til 1.900 flasker vin.

Hvad er din stil

Vi lever i en tid hvor vi bruger vores hjem til at afspejle hvem vi er. Ved dit valg af vinopbevaring, bør du overveje om du gerne vil udstille din passion for gode vine, eller om det er bedre for dig at gemme din interesse for dig selv. Vil du have de unikke modningsegenskaber en Spiral Cellar giver vinene uden brug af energi, eller er du mere til – og har plads til, et decideret vinrum eller er du tilfreds med at finde plads til et vinkabinet i køkken eller spisestue

Hvilken type samler er du

Hvis du ved, hvilke typer vine du bedst kan lide og har tendens til at holde dig til dem, er større lagring af vin måske ikke nødvendig for dig. Men hvis tanken om at indsamle nye sorter, afprøve andre regioner eller selv stå for aldringen af fine vine, så skal du tænke på opbevaring med større kapacitet – hvilket også vil sikre dig mulighed for at opbevare både dine mere eksperimentelle vine samt dine hverdags vine. En Spiral Cellar har op til 66 hylder, ideel til at gemme et par kasser med forskellig vin på hver – se det var en udfordring!

Spiral Cellars er et kendt og etableret brand med ekspertise i at etablere vinopbevaring til hjemmet. Efter at have været lanceret i Storbritannien for mere end 30 år siden, har vi stor ekspertise i at give vores kunder den helt rigtige Spiral Cellars løsning efter deres smag og budget.

Læs mere her

tags: Storbritannien, energi, forfatter,

fredag den 24. oktober 2014

Alarmen kommer først op, når tyven er smuttet

Selv om vi næsten har europarekord i indbrud, er langt de fleste danskere forholdsvis ubekymrede i forhold til risikoen. En undersøgelse fra Codan viser, at vi først sikrer os med en alarm, når tyven har været der. Danmark har – målt i forhold til indbyggertal – næstflest indbrud i Europa, men det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer os. Codan har i en stor undersøgelse taget temperaturen på danskernes holdninger til og erfaringer med indbrud, og undersøgelsen viser, at vi på en skala fra ét til 10 gennemsnitligt angiver vores bekymring for indbrud til kun 4,14. Det fylder altså ikke meget i danskernes bevidsthed.

Den lave bekymring viser sig blandt andet ved, at det kun er cirka hvert femte hjem, der har en tyverialarm. Men hvis man kun kigger på dem, der har haft indbrud, så har hele 42 % en alarm. Og langt størstedelen (69 %) har installeret alarmen som en direkte konsekvens af det indbrud, de var udsat for.

"Vi ved, at en alarm er et af de mest effektive værn mod indbrud. Derfor er det ærgerligt, at folk tilsyneladende skal igennem den grimme oplevelse, det er at have indbrud, før de tager initiativ til at få installeret en alarm," siger Unn Wakefield, der er produktdirektør hos Codan.

Det værste er følelsen
Familien Halberg på Frederiksberg kan desværre nikke genkendende til tallene fra Codans undersøgelse. De havde indbrud sidste år, og det var først efter indbrudet, at de besluttede sig for at få en alarm.

Jesper Halberg forklarer: "Vi havde aldrig tænkt på at få en alarm, før vi fik indbrud. Jeg plejer at kunne klare meget og tage tingene oppe fra og ned. Men indbrudet var hårdt. Det er stadig ubehageligt at tænke på, at der har været nogen inde og rode i vores ting."

En alarm kan udløse rabat hos de fleste forsikringsselskaber
Undersøgelsen viser desuden, at kun meget få er klar over, at langt de fleste forsikringsselskaber er klar til at give rabat på indboforsikringen, hvis man sikrer sit hjem med en alarm. Kun 9 % svarer, at de er helt sikre på, at man kan få rabat. 13 % tror, at det er helt udelukket med en rabat, mens resten – altså næsten fire ud af fem er i tvivl.

"Det er ærgerlige tal, der viser, at vi forsikringsselskaber ikke har været gode nok til at fortælle danskerne, at det godt kan betale sig at sikre sit hjem bedre. Helt generelt set, så vil vi gerne belønne en forebyggende adfærd hos kunderne, det kommer både dem og os til gode. Derfor har vi en fast rabatordning, hvis man har installeret en alarm," afslutter Unn Wakefield.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Europa, direktør, indbrud, Frederiksberg, forsikringsselskab,

onsdag den 15. oktober 2014

Nye Produkter indenfor vinduer og døre

Endnu flere fordele fra Bedst & Billigst Bedst & Billigst er nu klar med endnu flere ekstra fordele inden for vinduer og døre. Bedst & Billigst tilbyder i forvejen 'All Inclusive' på standardprodukter men har nu inkluderet endnu en ekstra funktion; et funktionsdygtigt paskvilgreb på terrassedøre helt uden ekstra omkostninger - og det hele med et ekstra økotwist.

I Bedst & Billigsts 'All Inclusive' pakke fåes en lang række fordele og detaljer, som ellers normalt er ekstra omkostninger hos andre firmaer. Hos Bedst & Billigst betyder det, at alle produkter såvel vinduer som døre leveres med et langt flottere finish og holdbarhed. Derudover opnås bedre energibesparelser ved boligfornyelser.

I forvejen er vinduer og døre fra Bedst og Billigsts egen serie inklusive:

• hvidmalet ral 9010;
• knastfrit samt fingerskarret træ;
• hvide aluglaslister hele vejen rundt om glasset;
• alu-energisprosser;
• ekstra tyverisikret glasmontering;
• fabriksmaling inden samlingen;
• samt 5 års ekstra garanti

Men nu tilbydes endnu et produkt i 'All Inclusive' pakken; et funktionsdygtigt paskvilgreb med grebsbetjent dørbremse på alle terrassedøre - helt uden ekstra omkostninger. Flere farver:
Bedst & Billigst kan nu også tilbyde flere farver i standardserierne. Det er nu muligt at bestille vinduer og døre i Lysgrå RAL 7035 / Sort Ral 9005 samt Antracitgrå Ral 7016.
Den gode nyhed er her, at aluglaslisterne rundt om glasset er indfarvet i samme farve som den valgte overfladefarve. Det er også muligt, at bestille med 2 farver - f.eks hvid ral 9010 indvendigt plus f.eks grå Antracit ral 7016 udvendigt. Der er kun et lille ekstratillæg i forbindelse med farvede vinduer eller døre.

Vinduer og døre - besparelser med sundere indeklima.

Når der i dag købes nye døre og vinduer, er der garanti for at opnå en langt større energibesparelse end for blot få år siden. Alle Bedst & Billigsts døre og vinduer er derudover også overfladebehandlede og malet med økologisk godkendt maling bla. med det formål at belaste miljøet mindst muligt samt at gøre indeklimaet sundere.

Når der købes vinduer og døre hos Billigst & Billigst, garanteres levering af miljørigtige produkter, som også er CE certificerede samt økobehandlede. Derudover er alle energiglas installeret med en varm kant, som resulterer i en ekstra energibesparelse.

Let vedligeholdelse
Vedligeholdelse - vi kender det alle. Med en hektisk hverdag, er det et område, vi alle gerne vil slippe så let for som muligt. Det sørger Bedst & Billigst for ved at installere aluglaslister hele vejen rundt om energiglasset. Det betyder, at der er ingen sømhuller, og ved at energisprosserne er konstrueret af alu, undgås ligeledes yderligere vedligeholdelse på disse.

Er du en af dem, der gerne vil slippe næsten helt for at skulle stå for vedligeholdelse, er Bedst & Billigsts træ-alu serie et hit. Her bibeholdes træets fordele på den indvendige side samtidig med, der er ekstra modstandsdygtighed over for vejret på den udvendige side.

Skadesfri levering
Et af de vigtigste områder fra produktionen af døre og vinduer til det færdige, leverede og monterede resultat, er transporten. Bedst & Billigst bestræber sig altid på at levere vinduer og døre så sikkert som muligt, og derfor bliver disse fragtet med egne lastbiler med kartonlister hele vejen rundt om produktet.

Topmoderne danskejet producent
Når der købes vinduer og døre hos Bedst & Billigst, er du sikker på topkvalitet og finish til lavere priser. Derudover produceres alle produkter på en topmoderne og danskejet fabrik med dansk ledelse, som er din garanti for god kvalitet.

Har du brug for at vide mere og Bedst & Billigst og deres vinduer og døre, kan der læses mere på www.bedst-billigst.dk, hvor der i øvrigt også er mulighed for at beregne online priser i den nye supereffektive prisberegner.


Læs mere her

tags: lastbil, omkostninger, energi, miljø, miljørigtig, økologi,

lørdag den 11. oktober 2014

Danske boligejere er vilde med trægulve

En undersøgelse fra gulvkoncernen Tarkett viser, at otte ud af ti boligejere har trægulve i hjemmet. Trægulve slår gulvtæpper

I løbet af de sidste ti år har landets parcelhuse i stadigt stigende grad fået nye, flotte trægulve i stedet for de tidligere tæppebelagte betongulve. I dag har størstedelen af danske boligejere således trægulve i deres hjem. Ifølge undersøgelsen fra Tarkett skyldes trægulvets popularitet først og fremmest den æstetiske værdifaktor; trægulve er smukke at betragte og danner rammen om en flot boligindretning. Dernæst viser undersøgelsen, at valget af trægulve også er baseret på, at gulvene er behagelige at gå på, samt nemme at vedligeholde og rengøre.

Tættere på naturen med træ

Tidens tendenser indenfor boligindretning viser, at vi gerne vil have naturen ind i vores hjem. Vi dekorerer boligen med grene i store krukker og vi laver sofaborde ud af gamle paller. Et trægulv, hvor man kan se træets årer, giver en fornemmelse af at være tæt på naturen.

Ifølge produktchef John Jordal fra XL-BYG er lyse gulvtyper som ask, eg og bøg det fortrukne valg i mange hjem. - Det lyse gulv skaber rummelighed, og giver os mulighed for at lege med spændende farver og møbler i hjemmet. I løbet af de sidste par år har gulve i en mere børstet og rustik vintagestil dog også fundet vej til mange hjem. Den nyeste udvikling indenfor gulvbelægning er imidlertid trægulve i forskellige grå nuancer, fra lysegrå til mørke eller gråbrune toner, som i stigende grad pryder danske boliger, fortæller John Jordal.

Vælg det rigtige gulv

Trægulve findes i mange træsorter, plankebredder, overfladebehandlinger, mønstre og udformninger. Hjemmets gulv kan også bestå af laminat, som er et rigtig godt alternativ til det ægte trægulv. Laminatgulve fås med en naturlig præget overflade, der får gulvet til at se naturtro ud. Disse gulve er også nemme at montere, kræver ingen vedligeholdelse og er meget modstandsdygtige i forhold til ridser og mærker. Der er mange muligheder indenfor gulvtyper, og derfor er der en række praktiske og æstetiske overvejelser, når man skal vælge hjemmets nye gulve.

Det er en god idé at købe det nye gulv hos et byggecenter med faguddannet personale, som kan give den rette rådgivning og vejledning. Sådanne fagudannede gulveksperter findes bl.a. i alle XL-BYG kædens forretninger.

Læs mere her

tags: boligejere, boligejer, XL-BYG, byggecenter,

fredag den 10. oktober 2014

Stop ukrudtet effektivt gennem hele efteråret

Glyfonova Plus er godkendt af Miljøstyrelsen til totalbekæmpelse af ukrudt i indkørsler, på terrasser, gårdspladser og andre belægninger Den varme og også våde danske sommer 2014 har givet ukrudtet perfekte betingelser. Det vil blive ved med at gro langt ind i efteråret, så hvad kan der – med omtanke – gøres for at bekæmpe det

Glyfonova Plus er et ukrudtsmiddel, der blandes op med vand, og som med sin milde formulering er godkendt af Miljøstyrelsen. Det sikrer en dybdegående bekæmpelse af ukrudt på havegange, terrasser, indkørsler, fortove, parkeringsarealer, veje og udyrkede arealer.

Både top og rodsystem
Den store fordel ved Glyfonova Plus er, at virkningen både sker i ukrudtets top og rodsystem, så det ikke kan spire igen. Dette resultat opnås ikke ved brug af f.eks. en ukrudtsbrænder, fordi behandlingen ikke går i dybden.

Netop ukrudtsbrændere ses af mange som miljøvenlige. Fakta er desværre, at der hele tiden skal nye behandlinger til – og at den afbrændte gas derfor bliver til store mængder CO2. Samtidig er der en vis risiko for brand. Derfor vil et miljøgodkendt, vandopløseligt ukrudtsmiddel være en bedre og også billigere løsning for mange.

Glyfonova Plus fås i Land & Fritid butikker, byggemarkeder og plantecentre over hele landet. Nærmere oplysninger på www.cheminova.dk


Læs mere her

tags: miljøvenlig, miljø, byggemarked, 2014, Fakta,

onsdag den 8. oktober 2014

Den friske luft er møgbeskidt

Luften i danske hjem indeholder store mængder usynlige mikropartikler fra stearinlys, pollen, bilos, kæledyr og brændeovne. Teknologi, der er inspireret af vandfald og tordenvejr, kan rense luften i boligen – naturligt, billigt og lydløst. Katten tumler af sted efter solstråler på stuegulvet. Den nye sofa dufter stadig lidt kemisk ny. Efteråret er over os - vi tænder et stearinlys for hyggens skyld og samles om brændeovnens knitrende varme. Uden at vi bemærker det, fylder alle disse dagligdags aktiviteter indeluften med bittesmå partikler og usynligt skidt, som vi indånder når vi trækker vejret ned i lungerne. Når luften bliver for tung, åbner vi vinduerne og lufter ud. Men i mange tilfælde lufter vi faktisk også ind, fordi røg, bilos, pollen og forurenet luft strømmer ind ad vinduerne, mens den fugtige indeluft strømmer ud. Den friske luft er slet ikke så ren, som vi regner med.

Mikropartikler snyder lungerne
Indendørs luft indeholder partikler fra stearinlys, brændeovn, pollen, virus, bakterier, støv, afgasning af kemiske stoffer fra nye møbler og tæpper og udefrakommende luftforurening som fx røg og bilos. Mere end 90% af alle partikler i luften er under 2,5 my i størrelse og kan ikke ses med det blotte øje. Disse mikropartikler opfanges ikke af lungernes filtrationssystem og kan derfor komme helt ned i lungerne og gøre skade. Udsættelse for mikropartikler i luften øger risikoen for lungesygdomme og har stor indvirkning på allergi og astma.

Luften skal også gøres ren
Partiklernes mikrostørrelse betyder også, at de svæver rundt i luften i stedet for at lægge sig på overflader som urenheder. Derfor er det en god ide at rense luften i boligen, på samme måde som flere og flere renser drikkevandet, for at undgå at forurene kroppen unødigt med skadelige stoffer.

Ligesom en nyvasket skjorte både er mere hygiejnisk og mere frisk end en brugt, giver rensning af luften også både en frisk følelse og en højere hygiejnisk standard. Når luften renses, fjernes skadelige stoffer som os, sod og kemisk afgasning, samtidig med at virus, bakterier og allergener reduceres. Derudover føles luften frisk og "nyvasket". På samme måde som et nyvasket gulv og et rent badeværelse både fremmer hygiejnen og velværet.

Negative ioner giver positivt indeklima
Hidtil har luftrensere både været larmende og dyre i drift, fordi de virker ved at suge luft gennem et filter. Filtre har desuden svært ved at fange små mikropartikler. Men en ny generation af luftrensere renser luften ved hjælp af negative ioner i stedet for filtre.

Et lille rør genererer negativt ladede ioner, som sendes ud i lokalet. Ionerne tiltrækker mikropartikler, som binder sig til de ladede ioner. Luftrenseren har en positivt ladet opsamler, som trækker ionerne tilbage og dermed fungerer som en magnet for skidt fra luften. Opsamleren kan efter behov skylles under vandhanen, så de opsamlede partikler og skidt vaskes af.

Samme princip som tordenvejr og vandfald
Negative ioner er naturlige. Man kender dem fra luften omkring et vandfald, der også er ekstra frisk og ren, fordi luften er fyldt med negativt ladede ioner. Eller fra følelsen umiddelbart efter et tordenvejr, hvor de elektriske udladninger har skabt store mængder negativer ioner, som renser luften.

Luftrenseren Lightair IonFlow 50 er en diskret ion-luftrenser, der er designet til at indgå som en naturlig del af boligindretningen i et moderne hjem. Den har et let og moderne design, er lydløs og bruger kun for 130 kroner strøm om året ved konstant brug. Lightair IonFlow 50 er den eneste type ion-luftrenser, der ikke udleder ozon som biprodukt. Teknikken er udviklet i Sverige og har været i brug i mere end 10 år. Lightair er populær i store byer i USA, Kina og Japan, hvor luftforurening har været en del af dagligdagen gennem mange år.

Læs mere her

tags: USA, Sverige, Kina, Japan, lungesygdom, kemi, drikkevandet, bakterie, luftforurening, astma, allergi, sygdom,

tirsdag den 7. oktober 2014

Sætter pris på flotte bygninger

Hvem skal have Tønder Kommunes Bygningspræmie 2014 Det kan du få indflydelse på ved at komme med forslag Igen i år vil Tønder Kommune sætte pris på nogle af områdets flotte bygninger.
Som de foregående år uddeler Teknik- og Miljøudvalget bygningspræmier inden for tre forskellige kategorier, og lige nu beder udvalget om forslag til årets prismodtagere.

De tre kategorier er:
Kulturarv - renovering af bygninger, herunder bygninger som ved deres beliggenhed er med til at understøtte bygningskulturen eller landskabet
Byggeri, herunder nybyggeri og renoveringer
Erhverv, herunder landbrugsbygninger
Nybygninger/renoveringer skal være udført i perioden fra juli 2013 til september 2014.

I hver af de tre kategorier består præmien af et kontant beløb på 5.000 kr. og en plakette til opsætning på den præmierede bygning.

Har du forslag til modtager af Tønder Kommunes Bygningspræmie 2014, er du velkommen til at sende forslaget til kommunen, så vi har det inden den 1. november i år. Du kan sende forslaget på mail til teknisk@toender.dk eller som brev til Teknik og Miljø, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster.

Forslaget skal også indeholde:
Oplysning om ejendommens adresse, matrikelnummer, ejers navn og telefonnummer
Foto
Begrundelse for indstillingen
Navn, adresse, og telefonnummer på indstiller
Ejeren af den foreslåede ejendom skal være indforstået med forslaget.

Uddelingen af prisen for 2014 finder sted i foråret 2015.

Med den årlige bygningspræmiering ønsker Tønder Kommune at anerkende og fremhæve den særlige indsats for at renovere eksisterende bygninger eller opføre nye bygninger, som kan være med til at skabe og udvikle attraktive miljøer i kommunen.

Læs mere her

tags: 2013, Tønder, miljø, 2014,

torsdag den 2. oktober 2014

Stilsikre plakater på stål

Steelposters er en helt ny generation af plakater lanceret af Dansk Plakatkunst.Plakaterne er trykt direkte på stål med synlige kanter, hvilket giver en stærkt og mere råt og moderne look. En serie af plakater fra nogle af de bedste danske plakatkunstnere kan nu købes i et helt nyt design. Plakaterne er trykt direkte på stål med synlige kanter, hvilket giver en stærkt og mere råt og moderne look.

De blanke flader passer godt til både varme og kølige farver, og potentialet i plakater på stål er stort, da de appellerer til såvel moderne som klassiske boliger. Hvad enten de nye plakater skal hænge i et klassisk lyst miljø eller et mere maskulint Newyorker-univers, vil de sætte deres unikke præg. Plakaterne står godt til de trends, der breder sig i vores valg af materialer i boligen og passer perfekt til moderne boligindretning – også i køkkener og på badeværelser.

I første omgang er der valgt tolv motiver af kendte danske kunstnere som Arne Jacobsen, Sven Brasch og Arne Ungermann. Motiverne er udvalgt, fordi de står specielt godt til de blanke stålkanter.

En del af motiverne er målrettet til mænd og passer perfekt til herreværelset eller kontoret. Desuden har plakaterne den fordel, at de er lette at håndtere og flytte rundt og kan hænge i miljøer, hvor det kan være svært at have plakater i træramme hængende. Stålplakaterne kan let tørres af med en klud, så i butikker og på arbejdspladser, hvor der kan være snavs eller støv, er der nu ingen undskyldning for ikke at have noget pænt på væggene.

Dansk Plakatkunst har stor succes med at genudgive de bedste danske plakater fra 1900-1965. I den tidsperiode finder man plakatkunstens perler – skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk og et nutidigt stilrent design. Mange af plakaterne har ikke været tilgængelige i generationer, men er nu fundet frem og restaureret, så de står lige så stærke og smukke, som da de blev skabt.

Stålplakaterne produceres i samarbejde med Excel og kan købes på www.danskplakatkunst.dk
Vejledende udsalgspris 1.295,- inkl. forsendelse.


Læs mere her

tags: Vejle, kunst, miljø, forsendelse,