Det tyrkiske boligmarked er nu helt åbent igen. Derved genåbnes også et kæmpe bankmarked. Udfordringen til bankerne for 2006: forbrugersikring og professionalisme bør afløse piratmægleriet og panikkøbene fra 2005. Bankerne vil kunne yde et afgørende bidrag til at gøre et godt investeringsmarked sikkert for køberne at færdes på. Stil krav.
Interessen for investering i boligmarkedet har aldrig været større. Fast ejendom har altid været betragtet som en af de sikreste investeringsgoder: Man kan se, hvad man får. Man kan bruge det. Det er en knaphedsvare. Det overlever mennesker. I velstandsperioder vil efterspørgslen overstige udbuddet, med stigende priser til følge. Fast ejendom er et universelt investeringsgode. Til alle tider og overalt har sikringen af ejerretten til fast ejendom været central. Det er ikke et særegent dansk fænomen.
Når nye spændende markeder åbner sig, er det vigtigt at komme først og sikre sig fast ejendom. Man vil derved få del i dette markeds værdistigninger. Dette har mange tusinde danskere oplevet i en række lande: Spanien og Frankrig først og fremmest. Her er der ikke meget "pionerland" tilbage. Men selvfølgelig stadig gode investeringsmarkeder.
Tyrkiet åbnede som, pionerland, for et par år siden. Det gik lidt i stå sidste år, men er nu åbent igen. Det er stadig et pionerland med priser langt under de andre lande, og derfor med fortsatte, værdistigningsmuligheder.
Et pionerland vil ofte være præget af turbulens og, lovløshed. Det gælder absolut også det tyrkiske boligmarked. 2005 var præget af en voldsom og undertiden ukontrollabel efterspørgsel med en tilsyneladende stor angst fra købernes side for ikke at komme på toget rettidigt. Denne tilstand bevirkede, at der dukkede et lige så voldsomt og ukontrollabelt antal aktører op, som alle ville have en bid af denne kage, inden den blev taget af bordet. Panikkøb og piratmægleri var dagens orden i første halvdel af året, indtil markedet gik i stå omkring sommerferien på gund af skødeloven.
Det netop overståede såkaldte skøde–stop er af nogle blevet opfattet som et kritisk element i relation til tilliden til Tyrkiet. Dette er absolut en fejlopfattelse. Tværtimod må det opfattes som en klar styrkelse af Tyrkiets troværdighed over for omverdenen: Nemlig som en række direkte beviser på et velfungerende, pulserende demokrati:
– Selve eksistensen af en Forfatningsdomstol, et uafhængigt organ, som skal sikre Parlamentets respekt for og overholdelse af Grundloven/Forfatningen. Altså en dømmende myndighed, der kan sætte en lov fra den lovgivende myndighed ud af kraft. Noget sådant eksisterer kun i et demokrati, ikke i en diktatorstat/militærstat,
– Der er intet dramatisk eller usædvanligt i, at en Forfatningsdomstol underkender en lov. Dette finder jævnligt sted rundt i verdens demokratier, herunder i europæiske lande.
– Systemet bag en lovs vedtagelse (her den nye skødelov) er meget demokratisk: Skal underskrives af alle 22 medlemmer i regeringen, sendes over Parlamentets formand, skal gennem tre successive udvalgsbehandlinger og sendes i høring med forskellige ændringsforslag til følge, vedtages først herefter af Parlamentet, skal endeligt underskrives (= godkende) af Præsidenten inden offentliggørelse,
– Ved denne konkrete lov flyttes en kontrolkompetence fra militæret ind under et af ministerierne og delegeres derfra ud til de lokale tinglysningskontorer.
Klarere beviser på et levende demokrati kan næppe fås.
I Tyrkiet har man ikke samme lovgrundlag med forbrugerbeskyttelse som her i landet, hvor vi har meget strenge regler, og med god grund. Så man kunne opleve stort set enhver tjener og taxachauffør foruden hundredvis af tyrkiske mæglere forsøge sig på markedet. Men det er, hvad man kan forvente, når man bevæger sig på nye og eksotiske markeder.
Men det helt uventede var de også næsten talløse danske aktører, der vovede sig ind på markedet som aktører. Det var alle slags:
– diverse private personer, forskellige virksomheder, tidligere turist–guides: altså nogen, der agerer helt i strid med danske love og regler (pirat–mæglere),
– egentlige autoriserede, danske ejendomsmæglere, der lovligt må udøve sådan virksomhed.
Begge disse grupper af formidlere lod imidlertid i stor stil danske købere indgå aftaler, der ofte var af yderst ringe kvalitet, uden overholdelse af gældende danske forbrugerbeskyttelsesregler, ofte også helt uforbindende for den tyrkiske sælger, og lod – på dette helt uacceptable grundlag – de danske købere sende købesummen til Tyrkiet, uden at der i forvejen var sket nogen juridisk sikring af købers rettigheder. Flere udtalte direkte, at det var ikke muligt at sikre køber, men det holdt dem ikke tilbage fra at repræsentere sælger.
ADVODAN, Vojens – der også agerer som sælgerformidler – har fra starten – som de eneste – lagt afgørende vægt på købersikkerheden. Vi har adskillige gange opfordret øvrige formidlere til også at arbejde med købersikring. Vi har over de sidste 1½ år på mange forskellige måder på møder, via presseindlæg, via internettet m.fl. opfordret til at sætte købersikkerheden i centrum. Både af hensyn til de enkelte købere og af hensyn til markedet som sådant. Vi var derfor meget positivt overraskede, da vi midt på året kunne notere os, at danske mægleres fremfærd på det tyrkiske marked var blevet for meget for Dansk Ejendomsmæglerforening, som udstedte nogle strenge etiske regler med virkning fra 1. juli 2005. Disse regler hilste vi i ADVODAN, Vojens meget velkommen. Det bevirkede imidlertid, at reelt alle danske mæglere var nødt til at stoppe på dette marked, såfremt de ville bevare deres medlemskab. Det er interessant at kunne læse, at der nu er mæglerfirmaer – som bestemt ikke holdt sig tilbage, før D.E. sagde stop i 2005 – der erklærer, at de fremover vil følge D.E.´s etiske regler. Det er blot lidt trist, at der skulle en brancheorganisation til at kræve overholdelsen af helt selvfølgelige hensyn. Men bedre sent end aldrig. Det er afgørende for et markeds troværdighed, at dets aktører har en god etik.
Vi må gå ud fra, at øvrige ejendomsmæglere, der ønsker at forblive på dette marked, ligeledes vil efterkomme D.E´s bud.
Der resterer så, at de illegale aktører – piratmæglerne – bliver lukket ude fra markedet, på den ene eller anden måde. Indtil dette måtte ske ad mere officiel vej, må det anbefales, at de danske pengeinstitutter yder deres bidrag til oprydningen, nemlig ved at gøre det til deres – etiske – krav for at medvirke til en finansiering, at formidlingsgrundlaget er i orden.
Men ikke kun det formelle – at selvfølgelig kun lovlige formidlere må agere på markedet – men også det reelle er vigtigt, nemlig at der bliver anvendt ordentlige kontrakter, der grundigt beskriver, hvad det er, man får, og med alle relevante oplysninger, fortrydelsesret mv.
Vi tror på, at det tyrkiske boligmarked stadig er et rigtigt godt investeringssted, og at 2006 vil bringe væsentligt mere styr på markedet end 2005. Men det er nødvendigt af hensyn til både tidligere købere og investorer og fremtidige sådanne, at man bestræber sig stærkt på at beskytte markedet ved en ordentlig adfærd.
Vi har netop udsendt et Nytårsbrev til alle danske pengeinstitutter med følgende indhold:
Nytårsbrev boligkøb i Tyrkiet.
1 Et tilbageblik over år 2005
1.1 Hvis man her i begyndelsen af 2006 med et enkelt ord skal karakterisere det forløbne år på det tyrkiske boligmarked, set fra en dansk synsvinkel, så må det blive ordet "tur–bulens".
1.2 Markedet var i praksis blevet åbnet for udlændinge med en ny skødelov fra 2003, selv–om det reelt havde eksisteret siden 1934. Regeringen og dermed parlamentets flertal ønskede at motivere til udenlandske investeringer ved at gøre ejendomskøb enklere og hurtigere. Hvor man tidligere skulle ansøge Ankara (regeringen) individuelt og med lang ekspeditionstid, ville man nu gøre det lettere og hurtigere.
1.3 Samtidigt ville man udvide udlændinges købemuligheder, idet man delvist ophævede et forbud mod at købe i landdistrikter. Regeringen fik desuden en ret vid bemyndigelse til at give dispensationer fra lovens begrænsninger.
1.4 Man ændrede ikke ved den lov, der fastslog, at udlændige modsat tyrkiske statsbor–gere ikke kunne erhverve fast ejendom, der var beliggende i militære beskyttelses–områder. (Egentlig militær ejendom kan ej heller tyrkere købe). Kontrollen med over–holdelsen af dette forbud blev i praksis udøvet af militærmyndigheden, der udviklede den bureaukratiske, ikke lovfastsatte regel, at alle skøder til udlændinge skulle sendes til kontrolpåtegning herom, før de kunne tinglyses. Dette var ikke et stort pro–blem, så længe der kun var få udlandshandler, men da "boomet" kom, blev det et me–get væsentligt retssikkerhedsproblem for de udenlandske købere.
1.5 Regeringens lovstrategi viste sig succesfuld. Efter en "opvarmning" i løbet af 2004, indtraf der en kraftig "ophedning" af markedet i første halvdel af 2005. I kølvandet af en stor investeringsinteresse fra danske købere (samt købere fra flere andre lande) duk–kede der en meget varieret gruppe af formidlere op, som ønskede deres andel af dette eksplosivt stigende marked. Det så vi også tydeligt her i landet.
1.6 Man kunne se forhenværende turistguides, diverse privatpersoner, mange forskellige typer erhvervsfolk, foruden efterhånden et meget stort antal ejendomsmæglere prøve lykken som formidlere af tyrkiske boliger over for danskere. At man på denne måde begav sig ind på et helt ukendt marked med ukendt sprog, ukendte lovregler og ukendt erhvervskultur, virkede ikke afskrækkende på dette meget store antal ivrige aktører. Uden at træde mange af disse for nært, er det ikke for meget at fastslå, at en stor part af disse ikke var hæmmet af indgående viden om, hvad de bragte deres tillidsfulde landsmænd ind i. Visse andre må siges, efter vores vurdering meget kynisk, at have ageret med helt åbne øjne. Det var en meget rystende oplevelse. Som klare sælgerre–præsentanter lod disse boligformidlere tilsyneladende med sindsro utallige købere be–tale samlet set utrolig store summer til tyrkiske byggefirmaer eller tyrkiske mæglere, uden at der var præsteret nogen form for retlig sikkerhed for, at køberne ville blive ejere af de solgte "drømmeboliger". Markedet var således i høj grad præget af "piratmægle–re" og "panik–købere". Styringsmekanismerne for succes i disse mange handler har så–ledes udelukkende kunnet være sælgers hæderlighed og købers held, ikke formidler–nes professionelle købersikring. Der vil meget let kunne gå 1–2 år efter en aftales ind–gåelse, inden en køber får sikkerhed for, om han/hun har været heldig eller ikke. Vi er i årets løb stødt på mange eksempler på købere, som har haft ekstremt dårlige aftaler, og som er løbet ind i problemer af forskellig art. Dette må i overvejende grad tilskrives denne markedsadfærd.
1.7 Ikke kun danskere havde fundet de tyrkiske ferieboliger attraktive. Det samme havde et endnu større antal englændere, tyskere, irlændere og hollændere. Men også folk fra en række andre lande havde fundet deres vej til Tyrkiet. Der er udstedt tinglyste skøder til mange af disse udenlandske købere, herunder også til danskere, under 2003–loven. Disse tinglyste ejendomsrettigheder er ikke blevet anfægtet.
1.8 Midt i påsken 2005 erklærede den tyrkiske forfatningsdomstol, at der var elementer i 2003–loven, som ikke var i overensstemmelse med den tyrkiske grundlov (artikel 35). Grundloven bestemmer, at alle, herunder udlændinge, har ret til at købe og arve fast ejendom i Tyrkiet, men at lovgiver parlamentet kan indsætte begrænsninger i den–ne generelle ret ud fra hensyn til "offentlige interesser" (oversat af mig). Domstolen fandt, at 2003–loven var for uklar i sin formålsformulering og for vidtgående i sin be–myndigelse til regeringen. Derimod var der ingen indsigelser mod udlændinges princi–pielle ret. Krænkelserne var heller ikke så voldsomme, at de måtte medføre øjeblikkelig annullation af loven. Parlamentet fik tre måneder til at reparere på kritikpunkterne. Der var intet dramatisk eller usædvanligt i afgørelsen. Tværtimod må man betragte det som en helt sædvanlig demokratisk beskyttelsesproces, som der findes årlige eksempler på i mange vestlige demokratier (i virkeligheden er afgørelsen netop et udtryk for, at det tyrkiske demokrati er i fuld funktion). Lovændringsarbejdet blev straks sat i gang, men på grund af et omfattende lovgivningsarbejde med at forberede EU–optagelsesforhand–lingerne nåede man ikke at blive færdige til sommerferien. I slutningen af juli 2005 blev loven derfor ophævet, men havde fuld gyldighed frem til ophævelsesdatoen. Det var derfor nødvendigt ligesom lovsystemet her i landet at starte forfra ved parlamentets åbning i oktober 2005 med en helt ny lovbehandlingsprocedure, med lovforslag, ud–valgsbehandlinger og parlamentsvedtagelse i slutningen af december samt præsiden–tens underskrift den 6. januar 2006 med efterfølgende offentliggørelse i det tyrkiske lov–tidende. Hele denne proces der naturligvis har været ubekvem og uhensigtsmæssig i mange henseender er et yderligere bevis på et velfungerende demokrati. Lovforsla–get har skullet underskrives af hele regeringen. Det er blevet behandlet i tre forskellige udvalg og med forskellige høringer. Der er kommet ændringsforslag undervejs, som er blevet indarbejdet. Det er derefter blevet vedtaget på fuld demokratisk vis i parlamen–tet, og endelig har præsidenten, som grundlovens vogter, gennemgået og godkendt lo–ven og derefter underskrevet den.
1.9 Ændringsloven fra 2006 fik ikrafttræden med virkning tilbage fra ophævelsen af 2003–loven. Der er derfor ikke opstået noget lovmæssigt vakuum for dem, som har købt i mellemtiden. Der har været forskellige, danske debatter om et "gensidighedskrav" i lo–ven. Det er et krav, som fandtes på tilsvarende vis i 2003–loven, og som desuagtet havde givet hjemmel for tinglyste skøder til mange danskere. Kilden til denne debat var de særlige regler, som vi har her i landet for udlændinges køb i Danmark. "Tinglys–ningsministeriet" havde udstedt en bekendtgørelse i forbindelse med 2003–loven, som opremsede 88 navngivne lande, der opfyldte gensidighedskravet. Danmark var med på listen. Tyrkiske politikere og embedsmænd er adskillige gange blevet tilspurgt herom. De har gang på gang fastslået, at der ikke var problemer for Danmark i 2006–loven.
1.10 Den nye lov vil efter en overgangsperiode på tre måneder overføre kontrolopgaven med de militære beskyttelsesområder direkte til tinglysningskontorerne og derfor gøre ejendomshandler hurtigere og sikrere for køberne.
1.11 Den midlertidige lovophævelse havde en naturlig selvom ganske utilsigtet af den tyr–kiske regering virkning på markedet. Det gik stort set i stå i efteråret 2005. 2003–lovens ophævelse blev forståeligt nok, om end ikke formelt korrekt, betragtet som en ophævelse af udlændinges ret til køb af fast ejendom i Tyrkiet. (Opfattelsen var forkert, idet den tyrkiske grundlov som anført tilsikrer udlændinges ret hertil.) Noget sådan vil et marked naturligt reagere på. Men desuagtet har der i hele 2005 været en betydelig ejendomsomsætning, og der er også indtruffet pæne værdistigninger. Der føres endnu ingen officielle statistikker over prisudviklingen (det kan man ikke på grund af systemet med manglende, reelle prisangivelser i de officielle dokumenter). Henset til, at værdi–stigningen for de fleste køberes vedkommende vil være skattefri, kan mange alligevel imødese en pæn værditilvækst. Et skøn på 20 % for 2005 vil næppe være for højt sat.
1.12 Der skete i løbet af året også en ikke–uvæsentlig ændring i køberkredsens sammen–sætning. I 2004 og starten af 2005 var der en stor interesse rettet mod meget billige (ofte brugte) boliger. Men efterhånden dukkede et væsentligt mere købekraftigt publi–kum op, som efterspurgte boliger i en højere prisklasse til høj kvalitet. Der begyndte også at komme en række private investorer på banen, både små og store investorer.
1.13 Så alt i alt var 2005 præget af stor interesse, stor forandring, et stort antal aktører og stor turbulens.
2 Et kig ind i "krystalkuglen" for 2006
2.1 Oven på al turbulensen, virakken og "pirateriet" i 2005 er det vort håb, at 2006 vil blive præget af en reorganisering af markedet i retning af mindre panik–køb og væsentlig større professionalisme og etik blandt udbyderne og i formidlerkredsen. Vi finder, at der er mange tegn, der peger i retning af, at dette vil kunne lykkes.
2.2 Om 2006 skal blive et år præget af højere professionalisme og etik afgøres af aktører–ne selv:
1) Køberne.
2) Långiverne.
3) Formidlerne og udbyderne.
2.3 KØBERNES ROLLE:
1) Danskerne er gennemgående et meget i mange tilfælde risikabelt meget tillids–fuldt folk. Vi har et utrolig velfungerende samfund med meget høje kompetencer og underbygget med store sikkerhedssystemer. Går noget galt, så findes der ofte en løsning (nogen, der er ansvarlig). Denne begrundede tillidsholdning er i høj grad en medvirkende årsag til vort samfunds velstand og fremskridt. Dette skal vi være stol–te af og både holde fast i og udbygge. Jo mindre tid vi skal bruge på bagudrettet kontrol og reparation, jo stærkere kan vi gå fremad. Et sådant "tillidssamfund" tager lang tid at opbygge.
2) Netop derfor er det ekstremt risikabelt som køber at bringe en sådan tillidsholdning med sig til andre samfund, hvor man ikke er nået så vidt. Selvom der er meget godt at sige om Tyrkiet, så er man ikke kommet på niveau med det danske tillidssam–fund. Dette vil tage meget lang tid.
3) Så rådet til danske købere må fortsat være at agere med høj grad af forsigtighed, skepsis og krav til sikring (vi skal jo også sikre os i Danmark, men her sker det "au–tomatisk").
4) Tillid er en nødvendig, men helt utilstrækkelig køberbetingelse. Der skal kræves en egentlig sikring (som i Danmark).
2.4 LÅNGIVERNE ROLLE:
1) Selvom der i 2005 blev indført nogle gode lånemuligheder til tyrkere for ejendoms–køb, så er der endnu ikke på dette marked udviklet et reallånesystem baseret på pant i den købte ejendom (uanset, at der kan etableres pant i sådanne ejendom–me). Dette har man fået i de vestlige Middelhavslande, og det vil sandsynligvis også komme til Tyrkiet inden for overskuelig tid.
2) Køberfinansiering vil derfor fortsat skulle ske i Danmark og normalt via et dansk pengeinstitut. De danske pengeinstitutter indtager derfor en afgørende position i re–lation til at opbygge et velfungerende købermarked med fokus på sikring af køber–nes retsstilling (køber er absolut den svage part på et udenlandsk marked). De pengeinstitutter, der opererer på dette marked, må anbefales at interessere sig for især følgende forhold:
a) indeholder købsaftalen de naturlige og nødvendige elementer, som en tilsva–rende dansk aftale ville/skulle have indeholdt,
b) er formidleren en professionel, lovlig dansk formidler (advokat, ejendomsmæg–ler, bank, kreditforening eller forsikringsselskab), eller en uautoriseret "pirat–mægler" (NB: en tyrkisk ejendomsmægler opfylder langt fra danske uddannel–ses– eller sikkerhedskrav. Det er relativt enkelt at indløse et næringsbrev som ejendomsmægler i Tyrkiet), Et dansk pengeinstitut bør sikre sig, at det er en lovlig formidler, man via sin kunde samarbejder med. Ellers risikerer man kritik, også hvor intet måtte gå galt.
c) er købsaftalen et juridisk bindende dokument for sælger (tyrkisk ret kræver et notardokument oprettet i Tyrkiet),
d) indeholder købsaftalen, hvis den er indgået i Danmark, en fortrydelsesret efter danske regler, og indeholder den de danske oplysningspligter,
e) er køber tilstrækkelig sikret mod at skulle betale nogen del af købesummen, in–den der er sket en juridisk sikring for køber,
f) er der nogen dansk advokat involveret på købers vegne (tyrkiske advokater ar–bejder generelt ikke med ejendomsoverdragelser og er ikke undergivet samme forsikrings– og ansvarsregler som danske advokater og kan derfor ikke erstatte en dansk advokat).
3) Disse elementer er minimumskrav, der altid bør være opfyldt. Er de ikke det, må et køb altid frarådes.
2.5 FORMIDLERENS ROLLE:
1) Formidlerens forpligtelser og opgaver er reguleret i dansk lovgivning, bl.a. lov om ejendomsomsætning og forbrugerbeskyttelsesloven. Kun (danske) advokater, auto–riserede ejendomsmæglere, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringssel–skaber må drive virksomhed med erhvervsmæssig formidling af boliger, uanset om boligerne ligger i Danmark eller i udlandet.
2) Alle de mange danskere, der formidler boliger i Tyrkiet uden at være advokater eller uddannede og autoriserede ejendomsmæglere, handler altså klart ulovligt og straf–bart.
3) Disse er heller ikke omfattet af advokatbranchens eller ejendomsmæglerbranchens meget strenge etiske regler. De har utvivlsomt ikke nogen form for forsikringsdæk–ning for professionelle fejl, eller ansvarsdækning i forbindelse med håndtering af be–troede midler.
4) Alle sådanne "piratmæglere" bør man selvfølgelig holde sig på lang afstand af. Det er som anført ulovligt og strafbart, at disse "piratmæglere" markedsfører sig i dan–ske medier, herunder annoncer i dagblade, på hjemmesider, holder foredrag, delta–ger i messer eller har kontoradresse her i landet. Vore forbrugerbeskyttelsesregler har jo beskyttelsen af forbrugerne køberne som sit mål. Sådanne regler skal na–turligvis overholdes.
5) Men også ved de lovlige formidlere advokater og autoriserede ejendomsmæglere bør man sikre sig, at de danske forbrugerregler bliver overholdt (ordentlige kon–trakter, indeholdende nødvendige købersikringer, fortrydelsesret, oplysningspligter–ne m.v.).
6) Hvis man som dansker, på lovlig vis, vil agere som formidler vedrørende udenland–ske boliger, skal man selvfølgelig også selv grundigt sætte sig ind i det pågældende lands regler. Det er ikke nok at have en lokal samarbejdspartner. Dette er langt fra nogen kvalitetssikring eller sikring med erstatningsansvar.
7) Formidlerens forpligtelse og ansvar over for købere er stort, også selv om formidle–ren repræsenterer sælgeren. Man bør derfor vurdere formidlerens rolle kritisk.
2.6 Der er fra flere sider kommet større opmærksomhed på disse helt centrale forhold, så vi håber og tror på, at 2006 bliver starten til en ny æra med mindre "panik" hos køber–ne, større ansvarlighed og lovlighed hos formidlerne og større årvågenhed hos långi–verne. Dette samspil er et nødvendigt succeskriterium for et sådant ejendomsmarked, som vi vurderer vil være et langtidsmarked ligesom det spanske og franske marked ved den rigtige håndtering.
2.7 Det er således vores opfattelse, at boligmarkedet i Tyrkiet fortsat vil være et attraktivt investeringsmarked og feriebolig–marked:
1) Der er en høj og tilsyneladende stigende velstand i mange europæiske lande, med stor interesse hos private mennesker for opsparing/investering i fast ejendom, her–under i form af den anden og tredje bolig. Som det har været tilfældet i bl.a. Frank–rig og Spanien, vil mange udlændinge bosætte sig i længere perioder af året i Tyr–kiet. Dette kan vi mærke blandt køberne.
2) Klimaet i ferieområderne i Tyrkiet er attraktivt for mange nordeuropæere. Det er på niveau med Solkysten i Spanien, frostfrit om vinteren. Tyrkiet er det højst rangeren–de feriemål for danskere, og mange unge familier er vokset op med Tyrkiet som det foretrukne feriested, ligesom prisniveauet fortsat er langt under priserne i sammen–lignelige geografier, hvor der netop er sket store prisstigninger de senere år. De lo–kale kommuner er meget bevidste om at gøre feriestederne attraktive. De ofrer sto–re summer på forbedringer af områderne. Så der er et berettiget grundlag for at for–vente attraktive investeringsgevinster.
3) Problemet omkring skødeloven var en helt naturlig, demokratisk proces med det sigte at forbedre de udenlandske investeringsmuligheder. Der har ikke været tale om politisk modstand, tværtimod et stort politisk ønske om udenlandske investerin–ger.
4) Uanset hvorledes landets EU–fremtid vurderes, så mærkes der tydeligt en igangsat tilnærmelsesproces på lovområdet til EU. Landet fremstår åbent og fremskridtsinte–resseret.
5) Mange flere lande end Danmark vil have Tyrkiet som investeringsmål. Dette giver øget konkurrence og stigende priser, men dermed også større sikkerhed for dan–skernes investeringer.
2.8 Vi hos ADVODAN, Haderslev – Vojens er fortsat indstillet på at bruge mange og positi–ve kræfter på at yde vort bidrag til at højne kvaliteten for køberne og dermed sikkerhe–den i investeringen i et godt og spændende marked. Vi udfærdiger gerne suppleren–de informationsmateriale, ligesom vi gerne deltager i præsentationsmøder. Vi har desuden udviklet et meget detaljeret kontrakt–analysesystem. Der er også mulig–hed for at tilmelde sig vore nyhedsbreve. Såfremt de synspunkter, som er indeholdt i dette brev, måtte give anledning til bemærkninger, er vi meget modtagelige, også over–for kritik, forbedringsforslag eller andet.
Læs mere hertags: pirater, internet, 2003, Danmark, euro, embedsmænd, Spanien, politi, retten, Frankrig, vold, december, EU, boligmarkedet, lovgivning, regeringen, OL, forsikringsselskab, udland, omsætning, virksomhed, 2006, præsident, domstol, retssikkerhed, regering, diktator, penge, ejendomsret, privatperson, prisstigninger, konkurrence, investor, sommerferie, sprog, strategi, organisation,
