onsdag den 6. juli 2011

Gamle gulve i nyt look

Ultramat lak giver øget slidstyrke og fremhæver træets naturlige skønhed

Der er ikke meget der kan matche et gulv som lige er blevet slebet og oliebehandlet. Det var i hvert fald Christina Frederiksens mening da hendes stuegulve blev taget under tiltrængt kærlig behand–ling af et gulvfirma. De gamle fyrreplanker fik nyt liv, og husets to stuer blev lyse og indbydende. Desværre holdt det flotte resultat ikke så længe som Christina havde håbet. Vedligeholdelsen var nemlig både tidskrævende og besværlig, og allerede efter få måneder var fyrreplankerne blevet gullige og triste.

Alternativer til olie
Efter nogen tid kontaktede Christina en konsulent fra Junckers for at finde ud af hvilke alternativer der var til oliebehandling, hvis man ønsker at bevare gulvets naturlige udseende, og hun fik det overraskende svar at en ny oliebehandling var en løsningsmulighed.

"Det overraskede mig at jeg skulle oliebehandle gulvet, når det netop var resultatet af en oliebe–handling jeg var utilfreds med, men der var en fornuftig forklaring." fortæller Christina.

Løsningen var, forklarede Junckers’ konsulent, at slibe gulvet og behandle det med en hvidpigmen–teret olie, og derefter slutte af med en lakering med vandbaseret, ultramat lak. På den måde ville man nemlig dæmpe gulvbræddernes farve og give en diskret pigmentering der understregede fyrre–træets smukke åretegning. Samtidig ville man opnå et gulv med en ultramat finish og en stor slid–styrke.

Lak på oliebehandling
Først blev gulvet slebet for at fjerne sporene efter den foregående oliebehandling, og herefter blev det behandlet med en hvid Blitsa gulv–olie. Efter to behandlinger blev gulvet poleret og stod nu med en smuk, silkeagtig glans og en lys og ensartet farvetone. Og dagen efter gik Christina i gang med lakken:

"Egentlig var jeg imod at skulle lakere gulvene, for jeg havde en idé om at det ville blive blankt, og det ville ikke klæde de gamle gulve. Men Junckers’ konsulent lovede at det færdige resultat ikke ville være til at skelne fra et oliebehandlet gulv, så jeg gik i gang. Først med pensel langs panelerne, og derefter med rulle på de store flader."

For at sikre optimal hærdning, og dermed holdbarhed og slidstyrke, blandes lakken inden brug med den medfølgende hærder, og efter 10 minutter er den klar til påføring. Og efter to lakeringer med vandbaseret Blitsa HP Ultramat kunne Christina, hendes mand, Frank, og parrets to børn nyde det færdige resultat, som levede op til både forventningerne og konsulentens løfter.

Smukt og holdbart resultat
"Vi er virkelig glade for resultatet. Det er smukt at se på, det er utrolig nemt at holde, og det kan tåle legetøj, møbler, snavs og hårdt slid. Samtidig har det samme naturlige udseende som oliebe–handlede gulve, men alle de fordele der følger med et lakeret gulv." fortæller Christina og fortsætter:

"Vi er ved at bygge nyt badeværelse, og når det er overstået, skal vi i gang med resten af gulvene i huset, og her vælger vi helt sikkert også at behandle med Blitsa HP Ultramat. Den rækker langt, er nem at bruge, og resultatet er bare flot."
 

Læs mere her

tags: HP,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar