søndag den 17. juli 2011

Fritstående badekar hitter

De fritstående, romantiske emaljerede støbejernsbadekar med løvefødder har længe været eftertragtet af folk, der ville have noget specielt til badeværelset. Nu er der gået mode i de fritstående badekar, der fås i mange nye former, farver og materialer, i retrostil, shakerstil og meget mere.

Når fritstående badekar begynder at optræde i byggemarkedernes tilbudsaviser, så er vi ved at have fat i en trend. Hvor man hidtil har kunnet skille sig ud med et fritstående badekar, så bliver de mere og mere populære, når folk skal have indrettet drømmen af et badeværelse.

"Tid er ét af de mest prestigefyldte goder, vi i dag kan skilte med at have nok af", fortæller livsstilseksperten Helle Lundsgaard fra kommunikationsbureauet Drømmefabrikken.

"Vi har set det i indretningen af de fantastisk flotte køkkener i de senere år. De er ofte af nærmest professionel standard, selv om mange slet ikke har tid til at lave mad til hverdag. I badeværelset er det fritstående badekar et symbol på ultimativ nydelse og god tid. På hverdagsmorgner ved vi godt, at den står på et hurtigt brusebad, men bare det at have mulighed for at synke hen i en tilstand af total afslappelse, når vi har tid det er noget vi tænder på".

Fritstående badekar fås nu i mange udgaver. Er drømmen det klassiske med løvefødder, behøver man nu ikke længere bakse med flere hundrede kilo smedejern, idet der er lavet udgaver i forskellige plastmaterialer og til priser, der nu ligger helt ned til under titusinde. Men der er naturligvis stadig folk, der vil have den ægte vare og de klassiske støbejernsbadekar fås i et væld af udgaver. Som noget helt nyt også i farver og med dekoration.

Endelig er der kommet en masse nye modeller til i moderne design og udformning. Det gælder for eksempel spændende overflader med metallook og nitter i ægte Jules Verne stil, eller retrofarver som den turkise, der var populær på alt fra biler til barbermaskiner i 50’erne. Funktionaliteten er også fulgt med tiden. Således kan et gammeldags udseende badekar sagtens være forsynet med boblebad og massage.

En af de butikker i Danmark, der har flest typer af fritstående badekar at byde på, er Les Campagnoles & Co i Hornbæk. " Vi oplever, at fritstående badekar er blevet et totalt hit, og vi sælger af alle typer", fortæller direktør Per Hoiness. "Vi får henvendelser fra hele landet og har sågar præsteret at sælge badekar ubeset via vores hjemmeside.

Selv ved renovering af sommerhuse, ser vi, at folk vil have noget helt specielt. Her er især vores massive træbadekar med 20 års garanti populære. Det gælder både badekar udformet i træ og indkapslet i et tykt lag lak, så de er silkebløde at sidde i og så de gennemfarvede badekar i sanitetsakryl monteret i en træramme.

Der er lidt shakerstil over det, og det er vigtigt, for det skal ikke virke alt for prangende, selv om badekarrene absolut ikke er i den billige ende, men ligger på op til 25.000 kr. stykket. Vi oplever, at prisen ikke er så vigtig, som at folk får lige præcis det, de ønsker sig. Der er så meget friværdi i mange huse, at mange forkæler sig selv med et nyt badeværelse og det er kun med til at forøge værdien af huset endnu mere.

Det specielle ved badeværelset er jo, at man let kommer af med et par hundrede tusinde uden at man kan se noget som helst andet end fliser, fordi det er de skjulte installationer, der virkelig koster. Vi hører faktisk kunder, der besøger vores showroom i Hornbæk, forklare at hvis de forhøjer lånet med 50.000 kr., så bliver det kun få hundrede kroner mere om måneden de næste tyve år og så gider folk naturligvis ikke gå på kompromis med kvaliteten", slutter Per Hoiness.

Yderligere information og fotos:

Til orientering er vedhæftet et par fotos. Disse og flere andre fra serien kan downloades i høj opløsning fra www.les–campagnoles.dk/presse

Ønskes fotos af andre produkter til redaktionel omtale, så kontakt os endelig.

Kontakt:
Les Campagnoles & Co.
Kitchen & Bathroom Supplies
Hornbækvej 657, 3100 Hornbæk
tlf. 49 75 92 40, direktør Per Hoiness
 

Læs mere her

tags: direktør, Danmark, downloade, roman, byggemarked, kommunikation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar