mandag den 30. april 2012

Rummelig grill er høj i hatten

God højde under låget, stor grillflade, robust stel og et væld af finesser samlet i én grill - sådan er den nye Rösle kuglegrill.

Man kan undre sig over, at ingen har konstrueret en "supergrill", hvor de bedste detaljer og funktioner fra forskellige grilltyper er samlet i én model og samtidig er forbedret. Det har også undret den tyske producent Rösle, som har valgt at gøre noget ved sagen.

Resultatet er blevet Rösle kuglegrillen, som blandt andet udmærker sig ved at have ekstra stor "loftshøjde." Lågets højde og næsten lodrette sider er med til at udnytte grillarealet optimalt, så man kan lægge større stykker kød eller stege helt ud til kanten. Med andre ord lever en "60 cm-grill" endelig op til navnet.

Lågets udformning giver også plads til ikke færre end fire chicken roastere, dvs. holdere, hvorpå kyllinger kan anbringes. Holderne kan fyldes med marinade eller øl, der gør kyllingen ekstra saftig og velsmagende.

En anden væsentlig detalje ved Rösle kuglegrillen er det hængslede låg, så man hurtigt og nemt kan komme til maden - uden at stå med låget i den ene hånd eller først at skulle finde en plads at anbringe låget. Grillen har desuden et stabilt og nærmest urokkeligt stel, så grillen står godt fast. En betryggende detalje, når der er børn i nærheden.

Lufttilførslen sker gennem bund og top kan reguleres, hvilket sikrer en optimal forbrænding og varmefordeling. Et indbygget termometer i låget gør det let at holde øje med temperaturen ved fx langtidsstegning.

Rösle kuglegrillen har desuden en behagelig arbejdshøjde på 84 cm, og med den praktiske ophængsskinne hele vejen rundt er grilltænger og andre redskaber altid inden for rækkevidde. Som tilbehør fås et skærebræt, som kan hænges på skinnen og efterfølgende tages med hen til bordet, hvor kødet kan skæres for.

Grillen har ifølge producentens oplysninger markedets stærkeste porcelænsemalje og leveres i øvrigt næsten samlet. Det brede tilbehørsprogram omfatter blandt andet pizzasten, grillplade, kyllingeholder, stegholder, grillbakke og diverse tænger, paletter og kødpincetter.

Rösle kuglegrillen fås i to størrelser - en 50 cm-model til 2.999 kr. og en 60 cm-model til 3.399 kr.


Læs mere her

tags: sprog,

Dagens nyheder - Læs bla. om Træterrasse med et twist

Træterrasse med et twist
Træ er et dejligt materiale til terrassens gulv, og med små kneb kan den store flade forvandles til et spændende og grønt område.
Læs mere her

Energibesparende terrassevarmere en succes

En ny type terrassevarmere med infrarøde varmeelementer er op til 70 % billigere i forbrug end terrassevarmere der bruger gas. Martin som forhandler disse på sin webshop www.Smart-Inventar.dk ser en kæmpe efterspørgsel.

En udendørs terrassevarmer kan være en dyr fornøjelse uanset om den bruger gas eller strøm. Rigtig mange caféer, restauranter og private hjem bruger de kendte paddehatte gasvarmere til at varme lidt op på de kølige danske sommeraftener. Det er dog langt fra den billigste løsning rent forbrugsmæssigt. Martin som forhandler de nye infrarøde terrassevarmere forklarer gasvarmere er en udmærket form for varme men er typisk meget dyr i drift. En gasvarmer bruger typisk ca. 10 14 kroner i timen i gas hvorimod en infrarød terrassevarmer kan opvarme ca. samme areal for mindre end 3 kroner el i timen. Det er derfor en markant besparelse, især for virksomheder som bruger dem rigtig mange timer. Samtidig slipper man for at slæbe gasflasker frem og tilbage

Den infrarøde varme er langt mere effektiv end traditionelle varmelamper da energien bliver udnyttet optimalt på at varme personer og objekter op i stedet for at varme selve luften op. Man vil derfor opleve en mere direkte og behagelig varme som virker øjeblikkeligt man tænder forklarer Martin. Den unge iværksætter tilføjer, at mange virksomheder, institutioner og kommuner kan drage nytte af hans varmelamper da man typisk kan bruge dem til mange andre steder end blot på terrassen er eller på den udendørs café, forklarer Martin som i denne tid har meget travlt da foråret er der hvor mange begynder at gøre deres udendørs arealer i stand.

Alle produkterne kan ses og bestilles på www.Smart-Inventar.dk .


Læs mere her

tags: restaurant, virksomhed, energi,

søndag den 29. april 2012

Brug kælderrummet med omtanke

Hvis du giver dit kælder- eller loftsrum en forårsoprydning, så overvej samtidig, hvad du opbevarer i rummene. Forsikringen dækker nemlig ikke tyveri af særlige ting som fx antikviteter og vinsamlinger.

Bor du i en etageejendom og kniber det med pladsen, kan det være nærliggende at opbevare pladskrævende ting i et kælderrum eller loftsrum. Men overvej nøje, hvad du opbevarer. Det er nemlig ikke alle ting, du kan få erstatning for, hvis der er indbrud også selv om rummet er aflåst.

Så måske det var tid til en forårsoprydning i kælder- eller loftsrummet

- Ved indbrud i et kælder- eller loftsrum i etagebyggeri får man ikke dækket såkaldt særligt privat indbo. Det kan fx være antikviteter, vine, pelse, eller musik- og videoudstyr. Årsagen er, at disse rum er relativt let tilgængelige, og at mange mennesker har adgang. Derfor dækker forsikringen ikke, også selv om rummet er aflåst. Så selv om det kan være svært at få plads i lejligheden, så er det ikke nogen god idé at opbevare vinsamlingen eller trommesættet i kælderrummet, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Han råder til, at man finder alternative opbevaringsmuligheder til de dyre sager.

- Nogle ting kan man måske alligevel finde plads til i skabe eller lignende, men er det antikke møbler og andre større ting, så skal man måske overveje at låne eller leje sig til noget opbevaringsplads. Også for at sikre tingene bedre, da nogle ting kan have høj affektionsværdi for den enkelte, siger Riccardo Krogh Pescatori.

Almindelige indbogenstande som fx tøj og bøger er dækket ved opbevaring i kælder- og loftsrum dog op til maks. 2-5 pct. af forsikringssummen.

Læs mere her

tags: indbrud, dæk,

lørdag den 28. april 2012

Hver tredje bolig vil formentlig dumpe et eleftersyn

Der er huller i elsikkerheden i de danske hjem. De fortæller danskerne selv i en undersøgelse foretaget af analysefirmaet AB Analyse. Her mener hver tredje dansker for eksempel, at deres nuværende bolig formentlig ikke vil kunne gennemgå et eleftersyn uden anmærkninger. De svarer klart nej eller er usikre på, om deres bolig ville kunne gennemgå et eleftersyn.

Det giver jo et meget godt billede af, hvad vi kommer til at opleve, nu hvor eleftersynsordningen er trådt i kraft fra 1. maj. Vores erfaring viser, at der er meget ulovligt elarbejde i de danske hjem, idet 72 procent af TEKNIQs elinstallatører i en undersøgelse foretaget af TEKNIQ svarer, at de har udbedret ulovligt elarbejde indenfor det seneste år. Det problem bekræfter danskerne også selv nu, siger chef for teknisk afdeling i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Christian Jarby.

Konkret svarer 12,3 procent af danskerne klart nej til, at deres bolig ville kunne gennemgå et eleftersyn, mens 18 procent er usikre. 69,7 procent føler sig overbeviste om, at deres bolig vil kunne gennemgå et eleftersyn.

50,1 procent af danskerne svarer desuden, at de ikke altid benytter en autoriseret elinstallationsvirksomhed, når de skal have lavet elarbejde i hjemmet. Det på trods af, at næsten al form for elarbejde er autorisationspålagt.

I stedet svarer de danskere, som ikke altid benytter autoriserede elinstallationsvirksomheder, at de selv laver elarbejdet eller får en bekendt til det.

Derfor er det også TEKNIQs formodning, at der faktisk vil være noget at komme efter i mere end hver tredje bolig. Ganske simpelt fordi for mange springer over, hvor gærdet er lavest eller ganske simpelt ikke ved, at de har fået lavet noget ulovligt elarbejde i hjemmet, siger Christian Jarby.

Der er dog noget der tyder på, at man, med indførelsen af eleftersynsordningen, ikke kun får gjort hullerne i elsikkerheden synlige de bliver også lukket. 95,4 procent af danskerne svarer nemlig, at det vil være helt afgørende for dem eller have betydning at få lovliggjort ulovlige installationer i forbindelse med et boligkøb. Ligeledes svarer 82,7 procent, at indførelsen af eleftersyn er en god idé.

Det viser, at elsikkerheden faktisk er utrolig vigtig for danskerne, og at de ikke er villige til at flytte ind i en bolig, hvor de er usikre på, om elinstallationerne kan forårsage brand eller stødskader. Derfor vil eleftersynsordningen betyde, at flere ulovlige elinstallationer bliver gjort lovlige, hvilket vil højne elsikkerheden, siger Christian Jarby og fortsætter:

Endelig kan man håbe på, at eleftersynsordningen også vil få en præventiv effekt, idet der bliver sat større fokus på elsikkerhed. Nu bliver det sådan, at ulovligheder kommer frem i lyset, når en bolig skal handles, og det kan måske få flere til at højne sikkerheden i deres nuværende bolig og få lavet elinstallationerne lovlige fra starten. Både fordi de sikrer sig selv og fordi de slipper for en ekstraregning, når arbejdet skal gøres om i forbindelse med en bolighandel på et senere tidspunkt, siger Christian Jarby.

Vil du vide mere

Vil du vide mere om den nye eleftersynsordning, se hvad du selv må udføre i boligen eller bestille et eleftersyn hos en autoriseret elinstallationsvirksomhed, kan du gå ind på www.eleftersyn.info og læse mere.

Læs mere her

tags: ulovlige, virksomhed,

Dagens nyheder - Læs bla. om 12.000 danske postkasser lukket

12.000 danske postkasser lukket
De fleste har fået styr på deres postkasser, men for 12.000 er det slut med at få post.
Læs mere her

Vandkanden der aldrig løber tør

En helt ny vandkande med slange kombinerer det bedste fra vandkanden og vandslangen når der skal vandes i haven. Resultatet er en vandkande som aldrig skal fyldes op og som aldrig løber tør.

Med den nye vandkande slipper man for at bære rundt på en stor og tung vandkande og skulle tilbage til vandhanen og fylde den op igen og igen.

Oprulningen af slangen i vandkanden gør at man slipper for at have en lang vandslange liggende efter sig som ofte ødelægger blomsterne, filtrer sig sammen, stopper for vandet og er besværlig at rulle op.

Slangen er hele 12,5 meter lang, så man kan komme rundt i hele haven, og slangen kan fastlåses mens man vander i haven. Slangen kan forlænges med flere vandslanger vha. standard ½-tomme slangekobling.

Da vandkanden ikke indeholder vand, er vandkanden meget lettere og nemmere at løfte og arbejde med. Vandkanden har en stor knap som åbner for vandet, og vandkanden har 2 dyser så man både kan vande med en hård stråle og et mildt brus.

Vandkanden med slange er en rigtig god løsning til havevandingen da den kombinerer det bedste fra vandslangen med det bedste fra vandkanden. Dermed får man en vandkande som er let at løfte og aldrig løber tør.

Vandkande med slange sælges online på www.moreland.dk og koster 249 kr.

Læs mere her

fredag den 27. april 2012

Det betyder den nye lov om el-eftersyn for dig

Pr. 1. maj 2012 træder den nye lov om el-eftersyn i kraft. Det betyder der fremover skal laves et eftersyn af de elektriske installationer når huset skal sælges.

Sammen med tilstandsrapporten og energimærkningen som vi kender i forvejen, danner de 3 faktorer nu huseftersynsordningen. Den ordning du skal have, hvis du vil sælge dit hus med ejerskifteforsikring.

El-eftersynet hjælper både køber og sælger. Man er sikker på de elektriske installationer er i orden, og dermed er køber sikker på man ikke bliver snydt, mens sælger er sikret at køber ikke bagefter kommer og påstår noget ikke var i orden.

Du bør sikre dig at den der udfører eftersynet er faglig kompetent og ikke blot den billigste - både for sælgers og købers skyld. Ellers risikerer du at skulle købe et nyt eftersyn, og har dermed ikke sparet. Et el-eftersyn koster ca. mellem 1.000 og 3.000 kr. inkl. moms.

Læs mere om el-eftersyn
Hjemmesiden elvvs.dk har skrevet en guide om hvad køber og sælger skal være opmærksom på med den nye lov om el-eftersyn.

Relevant statistik

I 2010 blev der solgt
38987 enfamilieshuse
13968 ejerlejligheder

Prisindexet i forhold til 2006 er i 2011 og 2012
2011: 88,6 - 2012: 82,9 for enfamilieshuse
2011: 79,3 - 2012: 75,9 for ejerlejligheder

Kilde: Danmarks statistik.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, 2011, 2012, 2006, energi, moms,

Dagens nyheder - Læs bla. om Ulovlig tagrensning dræber naboens have

Ulovlig tagrensning dræber naboens have
Miljøstyrelsen skrider nu ind over for tagrensere, som ofte anvender ulovlige midler til at fjerne alger.
Læs mere her

torsdag den 26. april 2012

Favoritter der hitter hos mor

Er der én, du altid kan regne med, er det din mor. Overrask hende med skønne plantegaver på morsdag eller når som helst, for der er altid en god anledning til at forkæle sin mor

Plantegaver er populære, fordi de holder længere og kan anvendes både ude og inde, og planteriget er et sandt overflødighedshorn, når det gælder om at finde en personlig og smuk gave, som du kan glæde din mor med.

Roser til mor
Tilhører hun den romantiske type er roser en oplagt hilsen. Udstyr familiens yngste med en kurvfuld duftende roser til mor, og der er ikke et øje tørt. Roserne kan først nydes indenfor og efterfølgende plantes ud i krukker og bede.

Hjerteformet hilsen
Er modtageren til en moderne og enkel indretningsstil kan man næppe forestille sig en mere sigende hilsen end en skulpturel plante som fx orkidéen formet som et hjerte. Orkidéer fås i et væld af farver og størrelser og er et sikkert hit hos mor.

Populær plante
En plante, som er skulpturel og romantisk på en og samme tid er hortensia, som er blevet utrolig populær de senere år. Det skyldes først og fremmest, at hortensia kan bruges på mange måder både ude og inde som en flot og frodig velkomsthilsen ved indgangsdøren eller udplantet i havens bede, hvor den med tiden udvikler sig til en lav busk.

En håndfuld kærlighed
Du kan næsten ikke undgå at ramme en af mors favoritfarver, hvis du vælger Dahlia, der med deres varme og strålende farver hører til nogle af de gladeste sommerblomster. Dahlia blomstrer til langt ind i efteråret og kan sammensættes, så de matcher krukker og puderne til havemøblerne. Dahlia er ligeledes søde at plukke af til enkeltvaser, så de også kan nydes indenfor.

Sprælsk og temperamentsfuld
Hjertets veje er uransagelige, siger man, og ingen planter udtrykker det bedre end den uforudsigelige og spændende slyngplante Passiflora, når den snor og bugter sig. Er du fingernem, kan du hurtigt sætte dit eget præg på gaven med pileflet, hvor du lader rankerne sno sig som en skulptur om grenene. Passifloras intense og viltre udtryk vil desuden passe godt til den sprælske og temperamentsfulde mor.

Lad dig inspirere af det enorme udvalg af super hotte sommerplanter, og glæd din mor med en personlig hilsen, uanset hvad kalenderen siger!

Læs mere her

tags: roman,

mandag den 23. april 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Skab et espalier, der støtter

Stop vandskader med en vandalarm
Det er blevet almindeligt med tyverialarmer i hjem og sommerhus. Hvorfor ikke en vandalarm?
Læs mere her

Skab et espalier, der støtter
Et espalier i haven giver stor udnyttelse af pladsen og spændende, synsmæssige indtryk.
Læs mere her

søndag den 22. april 2012

Ny lov vil betyde færre elbrande

Fra 1. maj er det lovpligtigt at få lavet et eleftersyn i forbindelse med hushandler, hvor der skal tegnes en ejerskifteforsikring. Det sikrer en mere tryg bolighandel og vil på sigt betyde, at mange af de 700 årlige elbrande undgås.

Vi ved, at der er mange ulovlige elinstallationer i de danske hjem. For eksempel viser en undersøgelse blandt TEKNIQs elinstallatører, at 72 procent af dem har udbedret ulovligt el indenfor det seneste år. Med eleftersynsordningen vil flere få vished for, om der er ulovlige elinstallationer, som kan forårsage brand eller elektrisk stød, før man køber en bolig, siger chef for teknisk afdeling i TEKNIQ, Christian Jarby.

Han forklarer, at ulovlige elinstallationer ofte findes i boliger, selvom ejeren ikke ved det.

Det er de færreste, som ønsker at bo i et hjem, hvor der er elinstallationer, som kan forårsage brand eller elektrisk stød. Derfor vil mange formentlig bliver overraskede over at finde ud af, at der faktisk er ulovlige elinstallationer. Det kan være på grund af uvidenhed om, hvad man må, eller fordi man har stolet på, at en bekendt kunne ordne det, siger Christian Jarby, der mener, at eleftersynsordningen vil højne elsikkerheden generelt:

Når de ulovlige installationer bliver opdaget, så bliver de også udbedret, ligesom der vil blive skabt en generel opmærksomhed omkring elinstallationer. Det vil gavne elsikkerheden og forhåbentlig mindske antallet af elulykker og elbrande på sigt, siger Christian Jarby, der tilføjer, at der hvert år registreres 700 brande i boliger som følge af fejl i elinstallationerne.

For at gøre den nye ordning overskuelig for huskøbere, sælgere og andre interessenter har TEKNIQ lavet hjemmesiden www.eleftersyn.info.

På hjemmesiden kan forbrugere få informationer om, hvornår man skal have lavet et eleftersyn, hvad et eleftersyn indebærer, hvad det koster og så videre. Ligeledes kan man finde ud af, hvad man selv må udføre af elarbejde i hjemmet og finde sin nærmeste autoriserede elinstallationsvirksomhed, siger chef for teknisk afdeling i TEKNIQ, Christian Jarby.

Han understreger, at forbrugerne, ved at vælge et TEKNIQ-medlem, er sikre på, at eleftersynet bliver udført af en kvalificeret fagmand, der har erfaring med elinstallationer.

Fakta om eleftersynsordningen

Eleftersynsordningen træder i kraft 1. maj.

Eleftersyn må kun udføres af autoriserede elinstallationsvirksomheder.

Et eleftersyn er en stikprøvevis gennemgang af boligens elinstallationer og giver både sælger og køber et billede af boligens elsikkerhedsmæssige tilstand og hvilke forhold, der eventuelt skal udbedres.

Formålet med ordningen er at frigøre sælger for sit 10-årige fejl- og mangelansvar, der er bestemt i forældelsesloven. Dette sker, når sælger fremlægger en tilstandsrapport, en eleftersynsrapport og et tilbud på en ejerskifteforsikring for køber. Sælger betaler for rapporterne, mens udgiften til den eventuelle ejerskifteforsikring deles mellem de to parter.

Læs mere her

tags: synsrapport, ulovlige, virksomhed, ulykker, Fakta,

lørdag den 21. april 2012

Kampagne sætter fokus på ukrudtsbrændere

I 2011 opstod ca. 200 brande pga. ukrudtsbrændere. Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen sætter fokus på sikker brug af redskabet i en film og en temaside på nettet.

- Når vejret er godt, kommer havefolket frem og det gør ukrudtet også.

Sådan lyder det i en ny kampagnefilm, som sætter fokus på sikker brug af ukrudtsbrændere. Det sker nemlig desværre ofte, at det ikke kun er ukrudtet, der får en tur med brænderen.

Filmen udgør sammen med temasider på Beredskabsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens hjemmesider grundstenene i en samlet kampagne, som gennemføres i år. Fem gode råd om sikker brug af ukrudtsbrændere er i fokus. Rådene er:

1. Ukrudt skal koge siger de kloge
2. Fugtig jord er bedst det er skidt med blæst
3. Tag ikke chancen hold distancen
4. Tjek for gløder der kan vanke bøder
5. Tjek, at din ukrudtsbrænder oppe på mærkerne

Omkring 200 brande opstår årligt pga. ukrudtsbrændere

Fra 2007 til 2011 rykkede brandvæsenet ud til ca. 1.000 brande, som opstod på grund af ukrudtsbrændere. Det reelle tal er formentlig noget højere, fordi folk selv har fået slukket branden, inden det er blevet nødvendigt at tilkalde brandvæsenet.

Sidste år var ukrudtsbrændere skyld i ca. 200 brande.
På skadestuerne behandles omkring 15 personer om året desuden efter skader, som de har pådraget sig efter at have anvendt en ukrudtsbrænder forkert.

Læs mere her

tags: 2011, Film, blæst, 2007,

Dagens nyheder - Læs bla. om Sådan lokker du sommerfugle til haven

Naturens egne skulpturer
En skulptur skabt af naturens egne materialer kan være det nye indslag i haven.
Læs mere her

Haveudstilling med grøn inspiration
Hvert 10. år afholdes en af verdens største haveudstillinger i Holland. Den er lige åbnet.
Læs mere her

Sådan lokker du sommerfugle til haven
Med den rette beplantning kan du få flere sommerfugle på besøg i din have.
Læs mere her

fredag den 20. april 2012

Skab aftenhygge på terrassen

Når de solrige sommerdage afsluttes på terrassen og dag bliver til aften, er det dejligt med godt samvær og en hyggelig stemning.

En lille - men personlig terrasse - er altid mere hyggelig end en stor og flisebelagt terrasse. Det handler om at skabe små hyggelige rum på terrassen vha. af blomster, bål, hængekøjer, fakler m.m.

Fakler, bålsteder og levende lys på havebordet skaber et varmt og hyggeligt skær når solen er gået ned. Stil fakler omkring terrassen eller i bedene tæt på terrassen og tænd op i en udendørs pejs, bålsted eller bålkurv, og lad børnene lave snobrød eller riste skumfiduser.

Når solens varme forsvinder hen på aftenen, er en terrassevarmer en rigtig god måde at holde varmen på. En terrassevarmer med levende flamme skaber også en hyggelig stemning og noget flot at se på, og kan samtidig benyttes som afskærmning på terrassen. En mindre bordvarmer kan også placeres på havebordet og give varme omkring bordet.

En hængekøje kan være nyttig til at skille terrassen op i rum og kan samtidig bruges til afslapning i løbet af dagen. Hæng den op mellem træer og stolper eller brug et hængekøjestativ til at placere hængekøjen bedst muligt.

I stedet for almindelige fyrfadslys på bordet, så brug lysposer hvor fyrfadslysene er placeret i. Det skaber et blødere og varmere lys. Lysposerne er billige og kan genbruges så stil evt. lysposerne rundt omkring i kanten af terrassen.

Levende lys og ild, varme og afskærmning er vigtigt når man vil skabe en hyggelig stemning på sommeraftenerne på terrassen. Med få virkemidler kan man omdanne en kedelig og mørk terrasse til et hyggeligt udendørs opholdsrum for familie og venner.

På moreland.dk sælges alt fra fakler, terrassevarmere, bålkurve til hængekøjer til gode priser leveret direkte til døren.

Læs mere her

tags: kemi,

Udnyt skattefradrag til boligforbedringer nu

Til nytår forsvinder muligheden for at trække udgiften til fx opsætningen af et nyt køkken fra i skat, når den særlige BoligJob plan ophører, som Folketinget vedtog i 2011. Ordningen giver mulighed for at trække udgifterne til håndværkerne fra i skat, når man får lavet forbedringer af sin bolig. Derfor gælder det om at planlægge boligforbedringerne nu og få bestilt håndværkerne, inden ordningen udløber til nytår.

- Fradraget kan fx bruges til en køkkenrenovering eller en opsætningen af et helt nyt køkken eller nye skabe i fx badeværelset, siger Bjarne Kruse Nielsen, direktør for BKN Produktion i Ørbæk. BKN Produktion laver specialbyggede skabe og andet inventar til køkkener, badeværelser, garderober og bryggersrum. Alle skabe opbygges fra bunden efter kundens ønsker og mål.

- Eftersom BKN Produktion opbygger alle skabe helt fra bunden af, kan man i endnu højere grad udnytte håndværkerfradraget hos BKN Produktion. Hos os får man også fradrag for den del af arbejdstiden, vi bruger på fabrikken til at lave skabene. Vi kan dokumentere arbejdstiden helt ned til de enkelte køkkenlåger og ikke kun arbejdstiden til opsætningen hjemme hos kunden, siger Bjarne Kruse Nielsen. Han tilføjer dog, at der trods alt ikke er fradrag for materialerne.

Skattefradraget, der også er kendt som håndværkerfradraget, er på 15.000 kr. pr. person over 18 år pr. husstand, men muligheden for at udnytte fradraget udløber altså ved nytår. Der gives kun fradrag for håndværkeropgaver som er udført, faktureret og betalt inden den 31. december 2012.

BKN Produktion i Ørbæk på Østfyn har siden 1985 produceret køkkenskabe, bademøbler, garderobeskabe og andet inventar til både private kunder, virksomheder, storkantiner og offentlige institutioner som fx skoler og børnehaver over hele Danmark.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, direktør, nytår, december, Folketinget, 2012, virksomhed, husstand, børnehave, arbejdstid,

torsdag den 19. april 2012

Forvandl dine vægge til smukke gallerier

Danskerne anvender i stigende grad de mange nye muligheder for at udsmykke deres vægge med egne billeder. Formaterne er mange og materialerne varierer fra lærred over akrylglas til aluminium. Galleri tryk er den seneste tilføjelse til den mangfoldige produktvifte af en lang række dekorative vægudsmykninger.

Faktum er, at vi i højere udstrækning end tidligere bruger vores egne personlige fotos som billeder på væggen: pletskuddet af børnene, fuldtræfferen fra brylluppet eller yndlingsmotivet med den fantastiske naturoplevelse.

Det flotte vægdekorationsprodukt, Galleri tryk, hvor familiens eget digitale foto bliver trykt direkte bag et 4 mm stærkt akrylglas med UV-tryk, er det mest populære valg!

Familiens smukke billeder kan nu forstørres op til 1 x 1,5 meter og giver derved hjemmets vægge et helt unikt udtryk. Kvaliteten og holdbarheden på et Galleri tryk er helt i top, da billedet på bagsiden forsegles med en 3 mm stærk alu-plade.

Qua den højteknologiske proces bevarer fotografiet sine brillante farver og akrylglassets imponerende dybdevirkning kombineres med alu-pladens stabilitet.

Danskernes krav til individualitet og kvalitet forenes på smukkeste vis i et Galleri tryk.

De særdeles skarpe og positivt iøjnefaldende Galleri tryk har hidtil fortrinsvis været anvendt i professionelle sammenhænge så som ved udstillinger og i gallerier men i forbløffende rekordfart er produktet nu også at finde i mange private hjem.

Adm. direktør for CeWe Color Nordic, Ané Gyldholm er positivt overrasket over den stadigt tiltagende interesse: Vi er internt i koncernen selv ovenud begejstrede for produktet og er dermed yderst tilfredse med, at forbrugerne nu også har taget dette højkvalitets-produkt til sig. Ané Gyldholm fortsætter: Med et Galleri tryk på din væg sætter du dit helt eget personlige præg på hjemmet eller kontoret. Vægudsmykningen vil dagligt - år for år - vække glæde!

Produktet har modtaget særdeles rosende omtaler i europæiske tidsskrifter og har i anerkendte fotokredse fået prædikatet som nutidens mest innovative, fotografiske vægprodukt.

Et velassorteret udvalg af formater stilles forbrugeren til rådighed - lige fra den klassiske variant i den velkendte fotostørrelse til det anderledes og spændende panoramaformat.
De flotte Galleri tryk kan bestilles i 28 formater: fra 20 x 30 cm og helt op til 100 x 150 cm.
Priser fra 299,00.

Producenten CeWe Color tilbyder også valgfrie vægophæng til produktet. Vælg den gængse variant i form af et selvklæbende vægbeslag til de 4 mindste formater, eller til de større formater det stabile skinnesystem eller alternativt det smukke vægophæng, hvor der skrues en synlig, dekorativ skrue i hvert hjørne af billedet.

Produktet Galleri tryk kan hurtigt og enkelt bestilles over internettet. Du skal blot gå ind på: www.cewe.dk og downloade den brugervenlige bestillingssoftware fra en af CeWe Colors mange anerkendte forhandlere. Gratis, nemt og uforpligtende!

Læs mere her

tags: euro, direktør, internet, downloade, bryllup, teknologi,

onsdag den 18. april 2012

Forureningsramte boligejere kan igen få afdragsfrie lån

Miljøminister Ida Auken giver nu en håndsrækning til boligejere, der ikke vil vente på at få renset deres forurenede grund. De kan få et afdragsfrit, statsgaranteret lån, så grunden kan blive renset med det samme.

Omkring 400 forureningsramte boligejere venter i dag på, at deres forurenede boliggrund kan blive ryddet op på statens regning. De står i kø via den såkaldte "Værditabsordning", men her kan ventetiden være cirka 10 år, for dem der står nederst på ventelisten. Derfor genåbner miljøminister Ida Auken nu en låneordning, så boligejere kan få renset deres grund øjeblikkeligt.

- Familier, der uvidende har købt en forurenet grund, står i en yderst ulykkelig situation. Derfor giver vi nu boligejere, der har et akut behov for en oprydning, en hjælpende hånd. Nu kan de få oprenset deres grund ved at optage et statsgaranteret, afdragsfrit lån i banken. Hermed afskaffer vi helt ventetiden for dem, der vælger at gøre brug af ordningen, og det er den bedste håndsrækning staten kan give de uheldige boligejere i en krisetid, siger miljøminister Ida Auken.

Låneordningen sikrer de forureningsramte boligejere et statsgaranteret, afdragsfrit lån. Boligejeren kan således gå ned i banken og optage et statsgaranteret lån, og derefter sørger regionen for oprydning med det samme. Staten refunderer det lånte beløb til husejeren, når det er dennes tur på ventelisten via værditabsordningen, mens boligejeren blot skal betale renter til banken for lånet.

I dag er der cirka 10 års ventetid for de boligejere, der står nederst på ventelisten til værditabsordningen. Men ventetiden var helt oppe omkring 20 år for blot et par år siden.

- Der er cirka 14.000 forurenede grunde i Danmark, og derfor er det nødvendigt med en benhård prioritering, så vi får oprenset de mest forurenede grunde først. Det positive er dog, at der i jordforureningsloven er gjort meget for, at den slags problemer ikke opstår fremover. Forureninger kortlægges, så interesserede købere har kendskab til dem, og hvis der sker ny forurening, skal forureneren betale oprydningen, siger Ida Auken.

Boligejere der står og skal til at købe en grund, men gerne først vil vide, om grunden er forurenet, kan hente hjælp på Danmarks Miljøportal, hvor du kan se, om ejendommen er forureningskortlagt.

Adressen er: www.miljoeportal.dk

FAKTA
Der er kortlagt ca. 14.000 grunde med konstateret forurening, hvor langt størstedelen er gamle forureninger. Efter jordforureningsloven skal forureneren betale for oprydning, men der er mange gamle forureninger fra før, forureneren betaler-princippet kom ind i loven den 1. januar 2001.
De cirka 400 boligejere, der uforskyldt er blevet ejere af en forurenet grund, kan hjælpes på tre måder:

1) I den almindelige offentlige indsats rydder regionerne op i prioriteret rækkefølge, efter hvor stor en risiko forureningen udgør for sundheden og grundvandet. Regionerne har ca. 400 mio. kr. årligt til denne opgave.

2) Værditabsordningen er en ordning, hvor boligejere kan få opryddet deres forurenede boliggrund på statens regning mod en mindre egenbetaling. Værditabsordningen bygger på et først til mølle-princip. Der er ca. 10 års ventetid for den sidst tilkomne boligejer på ventelisten. Der er visse begrænsninger for ordningen, bl.a. skal ejeren have købt ejendommen i forurenet tilstand uden at vide eller burde vide, at ejendommen er forurenet.

3) Låneordningen er et tilbud til boligejere, der står på værditabsordningens venteliste, men vil have en oprydning her og nu. Låneordningen er et godt tilbud til de boligejere, der står med et akut behov for en oprydning, og låneordningen giver disse boligejere mulighed for at komme ud af en låst situation via et statsgaranteret, afdragsfrit lån.
Boligejeren kan gå i banken og optage et statsgaranteret lån, og derefter sørger regionen for oprydning med det samme. Staten refunderer det lånte beløb til husejeren, når det er dennes tur på ventelisten via værditabsordningen, mens boligejeren blot skal betale renter til banken for lånet.

Yderligere oplysninger
Ulla Højsholt, funktionsleder, Miljøstyrelsen, tlf. 72 54 43 90 / uh(at)mst.dk
Mariam Mosen, pressemedarbejder, Miljøministeriet, tlf. 72 54 60 60 / marmo(at)mim.dk

Læs mere her

tags: Danmark, portal, 2001, boligejere, boligejer, miljø, grundvand, Ida Auken,

Stilbevidst, dansk emfang vinder prestigefuld designpris

Det dansk producerede og -designede emfang conus 01 fra Trepol Norden A/S har med den prestigefulde Red Dot Design Award, Best Of The Best 2012, slået sig fast som et banebrydende bidrag til det moderne køkken.

CONUS 01 er blandt de bedste af de bedste i verden. Det vurderede de internationale eksperter fra red dot design award-juryen for nylig, da det danskproducerede og -designede emfang CONUS 01 blev et af blot 62 produkter fra hele verden, der modtog topprisen Best of the best 2012 . Det er et samarbejde mellem den østjyske emfang-producent Trepol Norden A/S og den aarhusianske tegnestue VE2, der har resulteret i den højeste hædersbevisning i den internationale designkonkurrence. I konkurrence med 4.515 andre produkter er CONUS 01 blevet belønnet for den unikke kombination af design og funktionalitet.
Vi betragtes nu af red dot design award-juryen som en af de bedste i designindustrien på verdensplan. Denne pris understøtter vores strategi om at skabe dansk design, høj kvalitet og danske produkter, der gør en forskel, siger Jørgen Skriver, direktør i Trepol Norden A/S.

TIDLØST IKON
Trepols patenterede filtersystem har været omdrejningspunkt for designet af CONUS-serien, der består af tre forskellige emfang. Den koniske form understøtter emfangets sugefunktion og afdækker effektivt kogearealet. Et intuitivt betjeningspanel er integreret i den koniske form og gør betjeningen lettilgængelig og rengøringsvenlig.
CONUS-serien er en nyfortolkning af det klassiske emfang-ikon spidsmodellen fra 1970 erne som igen udspringer fra røgfanget over en traditionel smede-esse. Formsproget med den enkle koniske geometri refererer til klassisk dansk design, og den tidløse stil gør CONUS til et æstetisk objekt med et selvstændigt udtryk, siger Hugo Dines Schmidt, der siden 2009, som partner og designer i tegnestuen VE2, har haft et tæt samarbejde med Trepol.

INGEN MASSEPRODUKTION
Med CONUS har Trepol og VE2 fokuseret på at give emfanget et karaktergivende ydre, der tager sig smukt ud i det moderne køkken uden at gå på kompromis med den høje kvalitet, funktionalitet og det gode danske håndværk, Trepol er kendt for.
Vores produkter masseproduceres ikke, fordi vi prioriterer den højeste kvalitet. CONUS fremstilles i små serier af vores dygtige håndværkere, der stiller store krav til alt lige fra metallerne, der bliver udstanset, bukket, svejset og slebet, til arbejdet med at samle, montere og pakke det endelige produkt, siger Jørgen Skriver.

OM CONUS
⎯ CONUS-serien er designet af tegnestuen VE2 og består af tre modeller CONUS 01, 02 og 03.
⎯ Siden 2008 er kun otte andre danske produkter blevet belønnet med best of the best -prisen fra red dot design award.
⎯ Det er desuden muligt at skræddersy emfanget, så det passer nøjagtigt til bestemte køkkener.

OM TREPOL NORDEN A/S
⎯ Trepol blev etableret i 1972 og holder til i Skovby ved Galten i Østjylland.
⎯ Emfang fra Trepol er blandt markedets mest lydsvage.
⎯ Alle emfang fra Trepol er baseret på punktudsugning, som koncentrerer suget direkte over kogezonen frem for at trække luft fra hele det omkringliggende rum.
⎯ Som de eneste på markedet giver Trepol 2+3 års garanti på CONUS.

Læs mere på www.trepol.dk

OM VE2
⎯ VE2 er en aarhusiansk tegnestue med speciale i produktdesign og indretning.
⎯ Tegnestuen er etableret i 2007 og har fem ansatte.
⎯ VE2 vandt ved red dot design award 2012 også en pris for deres design af Flexibath Babybad-indsats for den danske virksomhed A Real Cool World.

Læs mere på www.ve2.dk

OM RED DOT DESIGN AWARD
⎯ Den tyske red dot design award anses for at være en af verdens største og fornemmeste designkonkurrencer med en jury bestående af 30 internationale eksperter med speciale i produktdesign, kommunikation og designkoncepter.
⎯ I 2012 blev i alt 4.515 produkter indsendt fra designere og firmaer fra 58 lande verden over.
⎯ Produkterne vurderes under 19 produkttype-afhængige kategorier.
⎯ Best of the best -prisen er topprisen i red dot design award den højeste hædersbevisning, reserveret for de førende vinderprodukter i hver kategori.

Læs mere på www.en.red-dot.org

YDERLIGERE INFORMATION
For flere oplysninger samt citater kontakt venligst:
⎯ Direktør Jørgen Skriver, Trepol Norden A/S, t: 28 90 50 83
⎯ Partner og designer Hugo Dines Schmidt, VE2, t: 20 98 50 34


Læs mere her

tags: 2009, 2008, direktør, OL, selvstændig, Østjylland, 2012, virksomhed, 2007, kommunikation, strategi, sprog, konkurrence, patenterede, dæk,

tirsdag den 17. april 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Haveudstilling med grøn inspiration

Haveudstilling med grøn inspiration
Hvert 10. år afholdes en af verdens største haveudstillinger i Holland. Den er lige åbnet.
Læs mere her

Forårets bedste tips til et bedre indeklima

Få et renere og friskere hjem, hvor snavs, støv og partikler fjernes helt

Når vi lukker foråret ind i vores stuer, gør den friske luft indeklimaet bedre, og det er vigtigt for familiens trivsel og sundhed. Den bedste måde at bevare denne friskhed på er at holde boligen effektivt ren for støv og snavs og blive ved med at lufte ud efter forårsrengøringen.

Støv og mikropartikler ud af boligen
Støv er støv før vi kan se det og begynder at gøre rent. Det betyder, at vi hver dag indånder støv og mikropartikler, også selv om der lige er støvsuget. Årsagen er den udblæsningsluft, der kommer fra en almindelig støvsuger, og som får de små partikler til at cirkulere i lokalet i stedet for at fjerne dem.

Her fungerer en Nilfisk-Frithiof centralstøvsuger anderledes og kommer i bund, så støv og mikropartikler fjernes helt fra boligen, fordi alt støv og snavs opsuges og samles i en afsides beholder og herefter filtreres ud i det fri. Det gør indeklimaet markant bedre.

Indret med tanke på indeklimaet
Du kan gøre flere ting for at sikre et godt indeklima. Indret hjemmet uden for meget forskelligt nips og andet interiør, der kan tiltrække støv. Tænk i glatte overflader, som er lette at holde rene modsat fx væg-til-væg tæpper.

Det er også en fordel, at et rum ikke er overfyldt med møbler. Så kan du nemmere rengøre helt til bunds, og det bør ske mindst en gang om ugen.

Med en centralstøvsuger skal man blot håndtere en slange, som er let i vægt. Det betyder, at det er nemmere at nå ud i alle hjørner og kroge, komme op over skabene, op ad trappen og andre vanske-lige steder. Resultatet er en mere effektiv og tilbundsgående rengøring, der både giver et sundere indeklima og en bedre hygiejne. Husk at det er vigtigt at lufte ud med gennemtræk både under og efter rengøringen.

Nem at installere i alle huse
Det er både hurtigt og nemt at få fordelene ved en Nilfisk-Frithiof centralstøvsuger. Den kan installeres i både nye og eksisterende boliger også i ældre huse. Du kan tilmed gøre det hele selv på en weekend.

Nærmere oplysninger på www.nilfisk-frithiof.dk og tlf 45 87 04 14.

Læs mere her

mandag den 16. april 2012

Pakkepostkasse smækker brevsprækken i

BOLIG: Eksplosiv vækst i nethandel stiller helt nye krav til fremtidens postkasser. De skal kunne tage imod pakker på alle tider af døgnet og uden risiko for tyveri. Dansk firma har løsningen

Indkøb via nettet stormer frem. Vi nyder at sidde hjemme i stuen og shoppe. Bøger, tøj, parfume. Alskens former for nethandel fra Paris til New York eller Hobro.

Er man heldig, er man hjemme, når pakken bliver leveret. Er man knap så heldig, finder man som oftest en lille seddel i postkassen, som oplyser, at pakken er forsøgt leveret, men kan afhentes på posthuset dagen efter.

- På grund af nethandlens kolossale påvirkning af vores indkøbsvaner, har vi bevæget os ind i en pakkekultur. Men vi har manglet en ny type postkasse, som på en hensigtsmæssig måde kan tage imod de pakker, vi bestiller, siger Niels Waltersdorph, ideudvikler og medejer af ad-dition, der producerer postkasser og postkassesystemer.

Fra Paris til privaten

Firmaet står bag udviklingen af en serie nye kombinerede pakke- og brevpostkasser, der søger at tilgodese forbrugerens voksende behov for at kunne handle og modtage varer ud fra størst mulig bekvemmelighed.

- Egentlig er det jo fantastisk, at vi kan købe en lækker taske via nettet i en forretning i Paris, og så få pakken leveret privat to dage efter. Men den nemme bestilling stiller selvfølgelig også krav om en enkel levering for den moderne forbruger, siger Niels Waltersdorph.

Derfor har den danske virksomhed meldt sig på banen med en kombineret pakke- og brevpostkasse, der er åben 24 timer i døgnet. Her kan pakken leveres på en hylde, hvorefter den sikkert glider ned i postkassens aflåste rum.

- Sikkerhed og tryghed er alfa omega, når vi modtager pakker, siger Niels Waltersdorph og lægger ikke skjul på, at det også har handlet om at skabe et design og en funktionalitet, der matcher tidens boligtrend. Med navn og husnummer graveret i LED-belysning og en lysindikator, som fortæller, at der er kommet post, er der kælet for detaljerne.

Fakta: Ad-dition
Nethandel vinder frem som aldrig gør. Vi går på indkøb overalt i verden og forventer pakken med varen leveret direkte til døren. Danske ad-dition melder sig nu på banen med en serie elegante pakkepostkasser, der tager imod - også når du ikke er hjemme. Pakkepostkasserne, der er udført i stilrent aluminium, der aldrig ruster, er indrettet, så der altid er åbent for post, men lukket for tyveri. En smart lysindikator fortæller dig, at du har fået en pakke. Og når mørket falder på, står dit navn og husnummer skrevet i LED-belysning. En indbygget stregkode muliggør desuden, at man modtager en sms, så snart pakken er leveret.

Prisen er 2995,-

Læs mere her

tags: New York, OL, storm, virksomhed,

lørdag den 14. april 2012

Præmier for over en million til gør-det-selv folket

Gør-det-selv folket kan godt begynde at drømme om de kommende projekter i hus og have. Når byggemarkedskæden XL-BYG i den kommende tid fejrer sit 5 års jubilæum, er der udover skarpe tilbud også en storstilet konkurrence, hvor gevinsterne kan være med til at opfylde gør-det-selv drømmene.

XL-BYG fejrer 5 års jubilæum med et brag af en jubilæumsfest. De danske handymænd og -kvinder kan se frem til ekstra stærke tilbud i jubilæumsperioden samt en jubilæumskonkurrence i XL-format. Byggematerialer, produkter til hus og have og meget andet er på højkant. Samlet gevinstsum på over en million kroner.

Det bliver STORT
Det er 5 år siden, at XL-BYG blev til en stor samlet kæde på baggrund af en fusion mellem tre eksisterende kæder. Markeringen af kædens 5 års dag skal give genlyd over hele landet, og tilbud og konkurrence er derfor i XL-skala.
Marketingchef i XL-BYG, Alice Monberg fortæller,
- 5 år med XL-BYG kæden er en milepæl, vi meget gerne vil fejre sammen med vores kunder. Derfor bliver der nu sat alle sejl til for, at kunderne skal mærke, at der sker noget særligt i XL-BYG forretningerne. Der er fokus på, at tilbuddene i perioden er ekstra skarpe både til de private og de professionelle kunder. Derudover har vi sammensat en spændende konkurrence, hvor der er gevinster for over en million kroner inden for et bredt udvalg af kategorier i XL-BYG.

Kom godt i gang med projekterne
Foråret er gør-det-selv tid og de danske boligejere drømmer om at sætte mange forskellige typer af projekter i gang. Er man heldig, kan man vinde en af de mange præmier i XL-BYG kædens store jubilæumskonkurrence. Gevinsterne spænder blandt andet fra nye vinduer, plæneklippere, el-værktøj til brændeovne og maling. XL-BYG samarbejder desuden med OK og Fakta, og gevinster som et års forbrug af el fra OK samt en indkøbsvogn fyldt med varer fra Fakta er derfor også på spil.
Alice Monberg afslutter,
- I XL-BYG kan vi mærke de lysere tider. Både i Proffcentret og Byggecentret ser vi stigende aktivitet. Stemningen er god, så en rigtig tilbuds- og jubilæumsfest er vi helt klar til. Vi ser frem til mange glade kunder til jubilæet. Alle er velkomne.

Kom til den store jubilæumsfest og få del i de mange stærke jubilæumstilbud i din lokale XL-BYG forretning eller få mere info og deltag i konkurrencen på www.xl-byg.dk

Billedtekst:
5 år med XL-BYG kæden fejres med en stor konkurrence med gevinster til gør-det-selv folket for mere end en million kr.

Læs mere her

tags: boligejere, boligejer, konkurrence, byggemarked, XL-BYG, værktøj,

Nu kan varmepumpeanlæg skabe en helt ny fyringsøkonomi i større byggerier

Høj fleksibilitet og kombination med andre varmesystemer er vigtige fordele, der hurtigt betaler investeringen tilbage

De stigende energipriser får nu virksomheder, institutioner og boligforeninger til at se på løsninger, der kan sikre en bedre fyringsøkonomi i fremtiden.

Her er den nye generation af store varmepumpeanlæg en af de mest rentable investeringer, fordi selve varme-udgiften kan halveres. Det gør den typiske tilbagebetalingstid så kort som 5-6 år, og med en levetid på ca. 25 år for denne type anlæg, bliver den samlede økonomi særdeles fordelagtig, fortæller Mads Hougaard fra Dansk Varmepumpe Industri, der mærker en stigende interesse for den relativt grønne teknologi fra bl.a. ingeniører og arkitekter.

Fleksible kombinationer med andre varmesystemer
Det er især mulighederne for at kombinere med andre varmesystemer, der gør de nye varmepumper attraktive i større byggerier.

Teknologi og styringer er nu så fleksible, at et varme-pumpeanlæg kan arbejde sammen med oliefyr, gasfyr og fjernvarme, samt solfangere og jordvarme, siger Mads Hougaard. Det giver frihed til enten at vælge en udskiftning af de eksisterende varmekilder eller fortsætte med dem i det omfang, man ønsker.

Komfort og maximal energiudnyttelse
De nye varmepumpeanlæg fra DVI, der er baseret teknologierne Luft-vand og Væske-vand, udmærker sig ved at udnytte energien maximalt. Nu er det fx muligt at lagre overskudsvarme fra solfangere til senere brug, så der kan holdes en høj effektfaktor på varmepumpen.

Via en varmtgasveksler til brugsvand er det også muligt at sikre en økonomisk lagring af centralvarmevand med høj temperatur (60°-80°).

Det giver store mængder legionellafrit varmt brugsvand en klar komfort i hverdagen.

Samtidig betyder de intelligente styringer, at det fx ikke er nødvendigt at have en separat solvarmestyring.

Bedre fyringsøkonomi nu grønne fordele i fremtiden
Besparelsen på ca. 50% i forhold til olie og naturgas er helt naturligt i fokus, når man vælger et varmepumpeanlæg, siger Mads Hougaard.

Omkostningerne til opvarmning stiger konstant, men med de nye anlæg får man en langtidsholdbar god økonomi, hvor teknologien også er grønnere og mere miljøvenlig.

Læs mere her

tags: fjernvarme, økonomi, virksomhed, fleksibilitet, teknologi, energi, miljøvenlig, miljø, boligforening,

fredag den 13. april 2012

Italiensk klasse på din terrasse

Unik møbelsucces designet i trykstøbt aluminium

Nu lancerer Fast to nye designs i deres eksklusive møbelserie i aluminium, som er helt vedligeholdelsesfrie. Den italienske virksomhed fik sit gennembrud med Forest, der er inspireret af naturens egne former og strukturer. Den markante designstil videreføres nu med den stabelbare stol Rion og New Easy bordene i flere udgaver.

Andrea Radice og Folco Orlandini har designet Rion, hvor den elegante formgivning og høje siddekomfort er skabt ved at trykstøbe sæde, armlæn og ryg i ét stykke
aluminium. Stolens linier leder tankerne hen på en flod, og der er hele 12 farver at vælge imellem.

New Easy bordene, der matcher alle Fasts stoleserier, fås i længder op til 300 cm. Marco Levrangi har samtidig designet ekstra høje udgaver af de stilrene borde, så de også passer til alle barstole i kollektionen.

Fast møbler findes i udvalgte designbutikker over hele landet.

Nærmere oplysninger fås hos Fast Design på Tlf. +45 26 20 04 42

Læs mere her

tags: virksomhed,

onsdag den 11. april 2012

Genvej til prisen på vinduer og døre

Et nyt værktøj fra Rationel sparer tid for håndværkerne og deres kunder. Med få klik på nettet kan professionelle byggefolk selv sammensætte et præcist produktark og se de vejledende udsalgspriser, så kunderne kan få et tilbud uden ventetid.

Det fungerer rigtig godt, det her, siger Søren Brødsgaard.

Han er tømrermester i Jylland og har allerede gjort sig de første erfaringer med Rationels nye PrisBeregner et online værktøj designet til at lette hverdagen for håndværkere og andre professionelle byggefolk, der skal skrue tilbud sammen til kunder.

Tidligere måtte Søren Brødsgaard sende en forespørgsel ind til forhandleren, som sendte den videre til Rationel, som sendte et tilbud tilbage. Med den nye PrisBeregner kan Søren og hans kolleger klikke ind på Rationels hjemmeside via en computer eller smart-phone og selv sammensætte et produktark på de ønskede vinduer og døre i præcise mål. Arket oplyser produkternes vejledende udsalgspriser og giver derfor et lynhurtigt overblik for både håndværkerne og deres kunder, der slipper for al ekspeditionstid.

Jeg synes, det er rart, at man bare lige kan beregne prisen med det samme. Jeg sidder tit om aftenen og roder med tilbud, og der kan man jo ikke bare lige ringe til trælasten, siger Søren Brødsgaard.

Og det er netop tanken med den nye PrisBeregner.

Rationel vil gerne spare byggefolkene tid og gøre sit til, at det bliver nemmere at udforme tilbud til kunderne, forklarer Morten B. Valsted, der er marketingschef hos vinduesfabrikanten.

Med det nye værktøj kan håndværkerne skyde genvej til prisen, når det passer dem. De kan beregne den ude på byggepladsen, hjemme fra køkkenbordet søndag formiddag eller mens de taler med deres kunder, siger han og oplyser, at det præcise produktark så kan downloades som en pdf-fil eller sendes som en e-mail.

Det, synes vi selv, er ret smart.

Søren Brødsgaard er enig.

Tit spørger folk; hvad koster det her Og så er det jo rart, at man bare lige kan slå det op.


Find den nye PrisBeregner på hjemmesiden www.rationel.dk
Få flere oplysninger hos marketingschef Morten B. Valsted på mobil 29288774


Læs mere her

tags: downloade, Jylland, computer, værktøj,

mandag den 9. april 2012

Skift vinduer ? og spar på energien

Det er overskriften i en stor vindueskampagne fra byggemarkedskæden XL-BYG. Målet er at sætte fokus på energirenoveringer, med udgangspunkt i udskiftning af vinduer. Midlerne er hjælp til hele processen kombineret med energitjek af boligen samt stærke tilbud på kendte vinduesmærker og kontakt til professionelle håndværkere.

Energirenoveringer er omdrejningspunktet for de fleste projekter, der udføres i de danske boliger i disse år. Og vinduesprojektet er et af dem, der er højt prioriteret. Der kan nemlig være rigtigt mange penge at spare på varmeregningen, hvis vinduerne er nye og energirigtige. Er man som boligejer i tvivl, om vinduesudskiftningen er den bedste løsning, er et energitjek af boligen en god ide. I XL-BYG regi blev ca. 400 håndværkere i efteråret 2011 uddannet til professionelle energivejledere, der kan udføre disse energitjek.

Grundstenen i XL-BYG kædens nye vindueskampagne er at hjælpe de danske boligejere gennem hele processen og guide dem til den rigtige hjælp og tilskud til renoveringsprojektet.

Marketingchef i XL-BYG, Alice Monberg fortæller,
- Mange boligejere drømmer om nye vinduer, først og fremmest fordi det er fornuftigt og energibesparende, men selvfølgeligt også pga. æstetikken og muligheden for et smukt hjem. I XL-BYG synes vi, at det skal være nemt at skifte vinduer for vores kunder. Vindueskampagnen skal derfor illustrere, at processen er enkel. Fra planlægningsstadiet og videre til den praktiske del af arbejdet, hvor der etableres kontakt til dygtige håndværkere.

Projekt Nye vinduer starter med en god snak med en fagmand i XL-BYG. Her kan man få svar på, hvordan forløbet med nye vinduer planlægges, hvilke overvejelser man skal gøre sig og hvordan udførslen gribes an. Herefter følger naturligvis et godt tilbud på vinduer, der matcher husets stil.

Økonomisk og praktisk hjælp
De private boligejere kan få både økonomisk og praktisk hjælp til vinduesrenoveringen. Den økonomiske hjælp opnås via loven om håndværkertilskud, der også i 2012 giver op til 15.000,- i fradrag for alle personer over 18 år i forbindelse med håndværkerlønudgiften. Den praktiske del af vinduesprojektet kan en håndværker hjælpe med at udføre. I XL-BYG kan man gennem kædens professionelle afdeling skabe kontakt til de helt rigtige håndværkere. Det er også her, man kan få hjælp til at energitjekke sin bolig, således at den energirenovering, der foretages, er den mest optimale i forhold til energibesparelserne.

Marketingchef Alice Monberg afslutter,
- Med et bredt udvalg indenfor vinduesløsninger, god vejledning og gode kontakter, er vinduesprojektet i de rette hænder hos XL-BYG. Dette sammenhængende budskab er vi stolte af at kunne præsentere i vores kampagne.

Vindueskampagnen starter i alle XL-BYG kædens byggecentre i uge 14 med ekstra stærke tilbud på vinduer fra kendte leverandører. Kampagnen kører i første omgang i 3 uger. Se mere på www.xl-byg.dk.

Billedtekst:
Spar på energien med nye vinduer og få hjælp til projektet.

Læs mere her

tags: 2011, økonomi, boligejere, boligejer, 2012, penge, energi, byggemarked, XL-BYG,

søndag den 8. april 2012

Er dit sommerhusområde plaget af indbrud

I nogle sommerhusområder har tyvene haft ekstra travlt, andre steder har de taget en pause. Se her, om dit sommerhusområde er særligt ramt.

Mange danskere vil bruge påsken på at åbne deres sommerhus. I den forbindelse kan det være værd at gøre sig klart, om sommerhusområdet har været særligt udsat for indbrud.

Forsikringsoplysningen har udarbejdet et Danmarkskort over udviklingen i antallet af sommerhusindbrud fra 2010 til 2011 (se kortet nederst). Det afslører store forskelle mellem de enkelte kommuner.

På Sjælland har en stor sommerhuskommune som Gribskov haft 35 pct. færre sommerhusindbrud, mens Odsherred kan konstatere en stigning på 25 pct. Ved den jyske vestkyst kan Ringkøbing-Skjern glæde sig over et fald på 16 pct., mens Esbjerg må finde sig i en stigning på syv pct.

- Heldigvis er det samlede antal sommerhusindbrud på landsplan ret stabilt med en lille stigning på 1 pct. Men det dækker altså over store lokale udsving. Det er svært at sige præcist, hvad udsvingene skyldes, men en af årsagerne kan være, at organiserede indbrudstyve ser sig varme på forskellige områder fra år til år, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Han opfordrer til, at man tager sine forholdsregler i sommerhuset:

- Fjern haveredskaber, stiger og andet potentielt indbrudsværktøj for tyven i de perioder, hvor du ikke er i sommerhuset også når du bare er ved stranden. Tag så mange ting af værdi, som du kan, med dig igen, når du kører hjem fra sommerhuset, så du ikke frister tyvene mere end højest nødvendigt. Overvej, om du har brug for stærkere låse eller anden sikring som fx alarmer, og tal så i øvrigt med naboerne om, at I holder øje med hinandens sommerhuse.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, 2011, Esbjerg, Sjælland, indbrud, Ringkøbing, Skjern, dæk, værktøj,

lørdag den 7. april 2012

Oplysninger om dit hus direkte i dagligstuen

Hvis du vil vide, hvem der tidligere har ejet dit hus, hvad de lånte til huset, og hvad ejendomsvurderingen var, så kan du på www.arkivalieronline.dk nu finde nogle af oplysningerne. Det fremgår også, om der er tinglyst servitutter eller deklarationer på ejendommen.

Fra nu og frem til udgangen af april måned lægger Statens Arkiver tingbogsoplysninger ud fra hele landet på nettjenesten Arkivalieronline. Oplysningerne er frit tilgængelige for alle.

Oplysningerne vil være anvendelige i forbindelse med slægtsforskning, men også nuværende ejere eller mere professionelle brugere som ejendomsmæglere og andre vil kunne bruge oplysningerne.

Om Rolfsvej 10 på Frederiksberg i København, kan du for eksempel få oplyst, at ejendommen i 1928 blev købt af konfekturehandler Mourits Jensen. Prisen var 113.800 kroner. Han solgte dog allerede i 1933 ejendommen for 126.500 kroner.

Det materiale, der lægges ud, er scanninger af de tingbøger, som anvendtes i perioden 1927 til 1990´erne. Tidligere var det kun muligt, at se tingbogsoplysningerne ved henvendelse til det lokale tinglysningskontor.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler:

"Vi har valgt at modtage de scannede tingbøger for med det samme at kunne stille dem til rådighed for alle i hele Danmark, 24/7. Vi har i de seneste år kraftift udvidet mængden af arkivalier, som kan ses på nettet. I de kommende år vil vi arbejde på at stille endnu flere arkivalier til rådighed på samme måde, så folk så at sige kan gå på skattejagt i Statens Arkivers samlinger hjemme fra deres dagligstue."

Arkivalieronline

Www.Arkivalieronline.dk er en service fra Statens Arkiver, der giver adgang til indskannede arkivalier direkte på nettet.

Yderligere oplysninger

Rigsarkivar Asbjørn Hellum, telefon: 41 71 73 06.
Arkivleder Jesper Thomassen, telefon: 87 27 02 12.


Læs mere her

tags: Danmark, København, Frederiksberg, Statens Arkiver, Mou,

torsdag den 5. april 2012

Sommerens krydderurter gror i blonder og søgræs

Potteskjulere til havens sommerblomster og krydderurter er kommet i ny forklædning, helt i stil med den romantiske bølge i sommerens tøjmode. Det er firmaet Cozy room, der har vendt op og ned på vores forestilling om potteskjulere og med deres forårskollektion sendt nogle florlette blondepotter på markedet. De fås i hvide og grå og i mange størrelser til priser fra ca. 45 kr. for de mindste og op til 165 kr. Blondepotterne ligner stof, men er fremstillet af et plastmateriale, så de er slet ikke så sarte, som de ser ud. De har en løs indsats af klar plast, så de faktisk kan holde på vandet, hvis man da ikke vælger bare at plante direkte i dem.

I bedste retrostil har Cozy room også relanceret kurve i søgræs, som var utroligt populære i 70 erne til alt fra strikketøj, brænde og aviser til vasketøj. Også her foreslår Cozy room at bruge kurvene som udendørs plantebeholdere. De passer fantastisk godt til krydderurter, og med en stribe af dem kan man let stykke et helt lille krydderurtebed sammen ovenpå terrassen eller plænen. De fås til priser fra ca. 40 kr.

Der er sket en mindre materialemæssig revolution, når det handler om trenden inden for udendørs potter. For år tilbage, kunne husejerne deles op i dem, der var til italiensk terracotta og dem, der var til glaserede thaikrukker. Så kom den franske bølge med de rillede oliventønder i zink, der inspirerede til zinkbaljer og andre zinbeholdere i spandevis. I de senere år han man set en enorm frihed i sammensætningen af former og materialer, hvor alt kan mixes til en personlig stil. Gamle æblekasser og trækasser med den rette patina har også været populære som plantekasser. De har en begrænset levetid, javel, men til gengæld bliver man ikke mødt af frostsprængninger til foråret, hvis de har fået lov til at overvintre ude.

Nu håber teamet bag Cozy room at give flere lyst til at lave endnu flere spændende kombinationer med materialer, former og farver. De naturfarvede kurve i søgræs passer utroligt godt til lerkrukker og både de hvide og de grå blondepotter er super søde sammen med zink. Blondepotter og kurve er ude i blomster- og interiørbutikker over det ganske land, og Cozy room oplyser om nærmeste forhandler på tlf. 63 17 23 33.

Yderligere oplysninger:
www.cozyroom.dk

Annette Bjørk, kreativ chef
Tlf. 21 42 30 54

Pia Stès, adm. direktør
Tlf. 21 70 90 74

Flere fotos i høj opløsning kan downloades på http://www.cozyroom.dk/pressegalleri/

Læs mere her

tags: direktør, downloade, roman, kreativ, krydderurter,

onsdag den 4. april 2012

Kun en tåbe frygter ikke haven

ridage og godt vejr lokker husejerne i haven, eller man kaster sig over de gør-det-selv-projekter, man har gået og glædet sig til i vinterens løb. Men pas på. Foråret er en farlig tid for have- og gør-det-selv-folket.

Lyden af havefræsere, hækkeklippere, plæneklippere, motorsave og andet potent værktøj fylder forårsluften, når danskerne holder fri. For mange er det en god lyd. Men den ledsages ofte af et "av, for pokker", og der kommer ekstra gang i arbejdet på skadestuerne og hos forsikringsselskaberne, der udbetaler erstatning til dem, der kommer til skade.

- Hvis man selv kommer alvorligt til skade, når man udfører gør-det-selv-arbejde i hus og have, er man stort set altid dækket af ens egen fritids- eller heltidsulykkesforsikring, siger Ole Vidstrup, konsulent i Forsikringsoplysningen.

De hyppigste ulykker i haven
Den hyppigste ulykke i haven skyldes i øvrigt ikke maskiner, save eller skarpe grensakse. Skadestuestatistikken vidner om, at stigen faktisk er det absolut farligste "haveværktøj". Det sker meget ofte, at folk falder ned fra den eller vælter med den under havearbejdet.

Ifølge Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital fordeler ulykker i haven sig således hos de 26+ årige:
Fald med stige 8,2 pct.
Hækkeklipper 6,37 pct.
Plæneklipper 4,32 pct.
Motorsav 2,95 pct.

Forsikringsoplysningen opfordrer til, at man bruger sin sunde fornuft og tænker sig godt om, før man kaster sig ud i opgaver, man ikke er helt sikker på at kunne klare. Især skal man lade være med at pille ved sikkerhedsanordninger på værktøj og havemaskiner ved fx at sætte tape på, så de ikke afbrydes automatisk, når man slipper med hænderne.

Hvis venner eller naboer kommer til skade hos dig
Får du hjælp til havearbejdet eller dine gør-det-selv-projekter af en ven eller nabo, kan vedkommende få erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen, hvis uheldet skulle være ude.

- Man behøver ikke selv have en forsikring for vennen eller naboen, der giver en hånd med ved fældning af træer eller maling af husfacaden. Alle, der "arbejder for andre", har mulighed for at få erstatning, hvis de får en arbejdsskade, siger Ole Vidstrup.

Læs mere her

tags: hospital, Odense, forsikringsselskab, ulykker, Motor, husfacade, dæk, værktøj,

tirsdag den 3. april 2012

Håndlavede haveredskaber i høj kvalitet

Nye lækre haveredskaber fra Joseph Bentley er gode at arbejde med, miljørigtige og holder i mange år.

Moreland.dk har fået nye håndlavede haveredskaber fra britiske Joseph Bentley. Haveredskaberne er lavet i rustfrit stål og bejdset egetræ. Det betyder lang levetid og minimal vedligeholdelse.

Alle håndredskaber fra Joseph Bentley er miljørigtige som vil sige at træet er bæredygtigt fældet og at arbejdsforhold og løn for arbejderne er fair. Det giver god samvittighed når du arbejder i haven.

Haveredskaberne er håndlavet i Sheffield i England gennem mere end 100 år, og sikrer dermed en høj kvalitet i alle redskaberne fra kultivatorer, river, spader til håndskovle, plantegafler m.fl.

Vedligeholdelse
Med en nem og hurtig vedligeholdelse kan haveredskaberne holde i mange år.
- Fjern jordrester efter brug
- Tør redskaberne efter brug
- Rengør metaldelene og gnid dem med en olieklud
- Slib løbende redskaberne i løbet af sæsonen
- Giv træet træolie ved sæsonens slutning

Over tid sparer man penge på bedre redskaber. Redskaberne holder længere og er bedre og mere behagelige at arbejde med.

Ved løbende at vedligeholde haveredskaberne er de altid klar til at blive brugt og give den bedste oplevelse i haven.

Joseph Bentley-haveredskaberne kan købes online på www.moreland.dk og koster fra 99 kr.


Læs mere her

tags: England, penge, samvittighed, miljø, miljørigtig,

Dagens nyheder - Læs bla. om Haven i april

Haven i april
Denne måned er nok det tidspunkt, hvor der sker allermest i haven.
Læs mere her

søndag den 1. april 2012

Gør dit sommerhus påskeklar - og slip for ubehagelige overraskelser

Når påsken står for døren, er det tiden, hvor mange sommerhusejere åbner ferieboligen op efter vinteren. Men sommerhuset kan rumme en række skjulte skader efter vinterens frost.

Med nogle få hurtige tjek kan du som sommerhusejer få vished om vvs-installationerne i sommerhusets tilstand og dermed sætte hurtigt ind, hvis der for eksempel er optræk til en vandskade. Og det kan ende med at blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke opdager skaden hurtigt, siger teknisk konsulent i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Flemming Hansen.

Han guider dig gennem forårstjekket:

Undersøg vandrørene for utætheder

1. Når du åbner for vandet ved målerbrønden, skal du ikke åbne helt men gøre det langsomt. Åben lidt på klem og lad vandet sive. Når rørene har stået tomme i hård frost, kan du risikere, at samlingerne i ældre installationer presses fra hinanden, hvis vandet kommer med fuldt tryk fra start. Efter et minut er rørene fyldte.

2. Gå herefter ind til din vandmåler og tjek, at målerskiven ikke kører rundt. Du må ikke have åbnet for nogen haner i huset, når du laver dette tjek. Hvis vandmåleren bliver ved at køre stille rundt, så er det fordi, der er en utæthed i røret. I det tilfælde skal du slukke for vandet og tømme rørene, hvorefter du kontakter en autoriseret vvs-installatør.

3. Hvis vandmåleren står stille, skal du tænde en hane og lade vandet rinde. Herefter kontrollerer du, at måleren kører rundt. Hvis den ikke gør det, er det en fejl på vandmåleren, og du skal kontakte dit vandforsyningsselskab hurtigst muligt. Hvis vandmåleren ikke fungerer, kan du heller ikke vide dig sikker på, om der er utætheder i rørene.

4. Hvis vandmåleren fungerer, og der ikke er noget vandforbrug, når hanerne er slukkede, så kan du skrue helt op for udløbet for brønden.

Kontroller din vandvarmer

1. Du skal blot tjekke, at der kommer lys i vandvarmeren, når du tænder for den. Hvis der ikke gør det, er det fejl i elinstallationen, og du skal kontakte en autoriseret elinstallatør. Før du kontakter en elinstallatør, skal du se efter, at fejlen ikke skyldes, at sikringen er sprunget den kan du selv skifte.

Tjek dine tagrender

1. Du skal fjerne blade og lignende fra tagrenderne, så vandet kan sive igennem.

2. Når du har renset tagrenderne, skal du hælde vand i og tjekke, at vandet løber væk gennem nedløbsrøret, som det skal. Hvis vandet ikke løber ved brønden, er det problemer med rørene, og du skal kontakte en blikkenslager. Hvis vandet løber over ved brønden, skal du kontakte en kloakmester. Det er vigtigt, at vandet bliver afledt korrekt, fordi det ellers kan sive ind i fundamentet og forårsage vandskader.

Læs mere her