lørdag den 29. marts 2014

Desperat brug for flere private udlejningsboliger

Regeringens nye lejelovsudspil indeholder en række ganske fornuftige forbedringer for lejerne. Men forslagene kan ikke stå alene. Der er desperat brug for udbud af flere private udlejningsboliger, og her trækker lovforslaget i forkert retning. Dansk Byggeri er i det hele taget bekymret for de private udlejningsboligers fremtid
Regeringens lejelovsudspil rummer som forventet primært forslag til forbedringer for lejerne, mens der er meget få nye gulerødder for nuværende og kommende udbydere af private udlejningsboliger.

- Det er både forventeligt og forståeligt, at regeringen med sit udspil til ændring af Lejeloven primært varetager de nuværende lejeres interesser. Men man gør boligmarkedet en bjørnetjeneste, hvis man gør det endnu mindre attraktivt for udlejere at udbyde private udlejningsboliger. Den boligform er gradvis ved at forsvinde ud af markedet til stor skade for fleksibiliteten på boligmarkedet, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Mindre fleksibilitet på boligmarkedet
Erhvervs- og brancheorganisationen peger på, at nybyggeriet af boliger i forvejen er historisk lavt, og at markedet for private udlejningsboliger nu risikerer at blive endnu mere underdrejet.

- Nybyggeriet af boliger var i 2013 på laveste niveau siden 1920´erne. En by som København mister vækstmuligheder på, at boligudbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. Forslaget til ny lejelov trækker i retning af, at der fremover vil blive udbudt endnu færre private udlejningsboliger end i dag. Så med den ene hånd beskytter regeringen de nuværende lejere, men med den anden hånd svækker man muligheden for, at fremtidens lejere kan vælge mellem en bred vifte af de lejeboliger, som ellers er så gode for fleksibiliteten på boligmarkedet, siger Bo Sandberg.

Huslejen bør sættes fri i flere lejeboliger end i dag
Dansk Byggeri roser dog regeringen for at komme med et forslag til en modernisering af den meget komplicerede lejelov helt tilbage fra 1939, men det er afgørende, at den også indeholder elementer, der gør det attraktivt at renovere og nybygge boliger med henblik på udlejning - og dermed både forbedre mobiliteten på boligmarkedet, styrke det private marked for energirenoveringer og løfte byggebeskæftigelsen.

- Allerede i dag er der fri huslejefastsættelse for udlejningsboliger opført efter 1991. Dansk Byggeri foreslår, at også ældre private udlejningsboliger, der bringes op i en bygningsteknisk og energimæssig standard mindst svarende til BR-82-reglementet, ved første genudlejning kan lejes ud på betingelser, som aftales frit mellem udlejer og lejer, uden at det offentlige dikterer prisen. Det vil på afgørende vis kunne forbedre incitamenterne til at udbyde private udlejningsboliger på markedet, siger Bo Sandberg.

Læs mere her

tags: København, 2013, 1991, boligmarkedet, regeringen, lovforslaget, fleksibilitet, regering, energi, organisation, beskæftigelse, husleje, gulerødder,

fredag den 28. marts 2014

Huslejenævn og boligret vildt uenige om huslejen for privat lejemål

Et medlem hos SAPU.dk får først nedsat huslejen på sin lejlighed til kr. 1.773,00 pr. md. inkl. forbrug for en 2 værelses nær Amager Strandpark. Da udlejeren efterfølgende, som følge af rådgivning fra SAPU.dk, stævner lejer i boligretten bliver hele sagen vendt på hovedet. Behovet for forenkling af reglerne i lejeloven er destilleret i denne sag, siger Mark Jensen fra SAPU.dk
En udlejer får først et krav om nedsættelse af huslejen fra kr. 6.200,00 til kr. 1.773 pr. md. inkl. forbrug, herunder et krav om tilbagebetaling af mere end kr. 80.000,00 til lejer fra huslejenævnet.

Efter konsultering hos SAPU.dk og en vurdering af afgørelsen fra Tårnby Kommunes huslejenævn, bliver det besluttet sammen med udlejer, at der skal udtages stævning i sagen idet afgørelsen forekommer fuldstændig tilfældig og uden nogen som helst grad af rimelighed overfor udlejer.

Afgørelsen som udlejer modtager fra Huslejenævnet er på 1 A4 side, og er en økonomisk bombe - hvordan kan et huslejenævn vurdere at en lejlighed i København skal koste kr. 1.773 kr. pr. md spørger Mark Jensen, SAPU.dk. I tillæg er afgørelsen udokumenteret, trods at nævnet har pligt til at dokumentere deres afgørelser med sammenligningslejemål, og på den baggrund besluttes det at stævne lejer i boligretten, hvor det således er lejer der skal løfte beviset for at nævnets afgørelse er korrekt.

Boligretten afviser nævnets afgørelse fuldstændig og fastsætter nu lejen til de oprindelige kr. 6.200,00 pr. md. hvormed den fuldstændig underkender huslejenævnet.

For den pågældende udlejer er det selvsagt en følelsesmæssig anstrengende sag, først at få et brev som er total ødelæggende for hendes økonomi og derefter opleve at den pågældende afgørelse fra nævnet var lodret forkert.

Det er simpelthen for dårligt, at man har et system som udsætter almindelige mennesker for den slags, udtaler Mark Jensen fra SAPU.dk, og henviser til den omtalte revidering af lejeloven som nu skal forhandles på Christiansborg. Hvordan kan man, hvis man siger man vil forenkle lejeloven, undlade at kigge på den måde husleje bliver fastsat på, således udlejere ikke skal igennem et cirkus som har været tilfældet i den konkrete sag Det er forkasteligt og er et udtryk for manglende politisk vilje til egentlig at ville gøre noget som helst for at skabe bedre balance på udlejningsmarkedet, slutter Mark Jensen

Læs mere her

tags: København, politi, retten, økonomi, SAP, Amager, Christiansborg, lejemål, husleje,

Danmarks skønneste sommerhus

Jagten på Danmarks skønneste sommerhus er sat ind. Fra den 7. april og de næste ni mandage vil dommertrioen Uffe Buchard, Christian Grau og Nikoline Dyrup Carlsen rejse det danske sommerland tyndt for at finde Danmarks skønneste sommerhus.
Hvad skal der til for at blive Danmarks mest personlige, opfindsomme og uformelle sommerhus Skal det være nybygget, nedarvet, idyllisk, ultramoderne, ligge ved vandet eller i skoven eller er det noget helt andet, der skal til Mulighederne er mange, når dommerne på deres tur besøger alle egne af landet. I sidste ende er det seerne, der afgør, hvem der skal løbe med titlen og præmien på 100.000 kr.

Feriedanmark er blevet delt op i ni regioner og i hver region, skal dommerne se på tre sommerhuse. Et hus fra hver region går videre til finalen og har dermed mulighed for at vinde titlen som "Danmarks skønneste sommerhus" 2014
På ruten besøger dommerne blandt andet et meget farverigt kolonihavehus, et græsk inspireret sommerslot, og et lille sommerhus uden el, vand og varme midt i skoven.

Om dommerne
Christian Grau er livsstilsekspert, og seerne kender ham blandt andet fra programmet 'Kender du Typen'. Hans kendskab til danskerne og deres levemåde stammer fra et mangeårigt arbejde med målgrupper og forbrugeradfærd i reklamebranchen.

Uffe Buchard er kreativ direktør i et modebureau. Det er Uffe Buchards opgave at indfange og analysere tidsånden og rådgive om mode og livsstil. Uffe Buchard har gennem mange år formidlet mode for danskerne. Ikke mindst som modeskribent i forskellige medier.

Nikoline Dyrup Carlsen er selvstændig arkitekt. Efter ti år på tegnestuer I København og New York er Nikoline gået egne veje og skabt en virksomhed, der specialiserer sig i pladsoptimerende idéer og kreativ anvendelse af kvadratmetre.

Læs mere her

tags: New York, Danmark, København, direktør, selvstændig, virksomhed, kreativ, 2014, livsstil,

torsdag den 27. marts 2014

Stormflodsaftalen er det rene van(d)vid

Urimelig og uretfærdig aftale deler ofre i et A og B hold
Der er i dag lavet en ny stormflodslov, og den deler på den mest uretfærdige måde befolkningen i et A og et B hold, siger Kim Juhlin, formand for Fritidshusejerne.

Det er positivt for parcelhusejerne, som politikerne har udnævnt til stormflodsofrenes A hold. Dette A hold får nedsat selvrisikoen samt et maksimum på kr. 30.000 for skader på såvel hus som løsøre og tillykke med det, siger Kim Juhlin og forstsætter – helt anderledes ser det ud for den almindelig sommerhusejer. Her indføres intet loft. Godt nok nedsættes selvrisikoen fra 13 til 10 %, men den er stadig dobbelt så høj som for parcelhuse.

Det virker, som om man tror, at man er meget rig, bare fordi man ejer et lille sommerhus. Det er en yderst urimelig og uretfærdig ordning, som rammer de 1216 sommerhusejere hårdt.

Hvordan kan man lave en ordning, der behandler mennesker så forskelligt og så urimeligt. Der er rigtig mange, der har et sommerhus og en mindre lejlighed og så nyder livet en del af året i sommerhus, dem rammer man helt urimeligt i modsætning til de pensionister, der bor i huset hele året.

Den ordning holder ikke vand og er en direkte ommer.



Læs mere her

tags: politi, storm,

onsdag den 26. marts 2014

Amatør udlejere skræmmes væk med ny lejelov

Sammenslutningen af Private Udlejere, SAPU.dk vurderer at den nye lejelov gør det endnu mere vanskeligt at være udlejer og det kan medvirke til at færre vil udleje egen bolig
I forbindelse med Carsten Hansens udspil til en revidering af lejeloven, som resultatet af 8 års granskning af samme lov.

Der er desværre ikke ret meget nytænkning i de umiddelbare ændringer, som der er lagt op til. Tværtimod, så forekommer en del af ændringerne, at komplicere udlejning yderligere hvormed de private udlejere endnu gang må se sig henvist til et regelsæt som er fuldstændig utidssvarende.

Ændringen som bl.a. lægger op til at begrebet nyistandsat ikke længere skal kunne forlanges af udlejere, vil netop gøre det endnu mere kompliceret og medføre endnu flere tvister ved fraflytning, netop fordi denne målestok som begrebet har tjent som, tages bort. Dermed skal parterne nu via et banalt afkrydsningskema blive enige om istandsættelsesforpligtelsen - det kan kun gå galt.

Mark Jensen, direktør i SAPU.dk, udtaler om lovforslaget:

Havde man haft et ærligt ønske om at ville forenkle reglerne for udlejning af bolig i Danmark, så skulle man nok have haft kigget på lidt mere end afkrydsningsskemaer. Vi har med en lov at gøre som, for hovedpartens vedkommene, er fra 1939 - nu står der altså 2014 på kalenderen og det giver nogle gevaldige sammenstød mellem dagens samfund og loven som lige så godt kunne være fra middelalderen.

Vilkår omkring huslejefastsættelse, tidsbegrænsning og opsigelse, centrale elementer i lejeloven, berøres slet ikke og det er simpelthen for ringe efter 8 års arbejde, slutter Mark Jensen.

Private udlejere må altså fortsat se sig henvist til at søge professionel hjælp, selv om de blot skal udleje et værelse, for at sikre sig bedst muligt mod overgreb fra spekulative lejere.

Sammenslutningen af Private Udlejere er et privat initiativ, der siden 2005 har rådgivet tusindvis af private, der vil udleje egen bolig. SAPU.dk har bl.a. udarbejdet lovforslag til ændring af loven vedr. huslejefastsættelse. SAPU.dk har mere end 900 private udlejere som medlem.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, SAP, lovforslaget, husleje, 2014,

Operation rene fliser og terrasse

image description
Gør klar til udelivet med terrassevaskeren Patio Plus, der effektivt fjerner snavs, grønne og glatte belægninger
Når foråret spirer frem og udelivet begynder, er det vigtigt at komme i bund og få rengjort fliser og terrasse. Dels for at pleje og vedligeholde, så alt ser indbydende ud - dels for at alle kan færdes sikkert. For gennem årets mørke måneder gør snavs, visne blade, alger og mos ofte overfladerne fedtede og glatte.

Her er terrassevaskeren Nilfisk Patio Plus en effektiv løsning, der samtidig gør brugen af højtryksrenser mere skånsom og komfortabel.

Giv højtryksrenseren nye fordele
Terrassevaskeren Patio Plus kan kobles på alle Nilfisk højtryksrensere.

Mundstykkets roterende dyser rengør hurtigt og skånsomt overflader som f.eks. træ- eller fliseterrasser, husmure, træværk og stakit.

Ingen tilbagesprøjt
Et skjold på terrassevaskeren giver den store fordel, at der ikke sker tilbagesprøjt af beskidt vand – på mure, fliser eller brugeren selv. Der efterlades heller ikke striber, fordi de roterende dyser inde i mundstykket gør rengørings-overfladen ensartet.


Skånsom rengøring
Dysernes vinkel gør rengøringen mere skånsom end ved traditionel højtryksrensning. Samtidig kan man regulere trykket under rengøringen, så den sker med en passende kraft.

Patio Plus monteres let på højtryksrenserens spulehåndtag. Er overfladerne meget snavsede, er det en god idé først at lave en "iblødsætning" med f.eks. Nilfisk Træ- og fliserens. Her kan man bruge den skumsprayer, der følger med som standard på de fleste Nilfisk højtryksrensere.

Nilfisk højtryksrensere og tilbehør som Patio Plus fås bl.a. i byggemarkeder og gør-det-selv butikker.

Læs mere her

tags: byggemarked, træværk, komfortabel,

tirsdag den 25. marts 2014

Giv taget den bedste pleje med en grundig rensning

image description
Beskyt taget mod skadelige belægninger med Roof Cleaner, der kan bruges med begge ben på jorden
Nu er det tid til at pleje og rense taget – især hvis man ikke nåede det inden efteråret og vinteren satte ind. For netop i de kolde måneder kan blade og snavs samle sig på taget, som også kan få belægninger af alger og mos.

De gør taget kedeligt og mat, så det mister sin glans. Samtidig kan tagsten og -plader også tage skade, hvis belægningerne får lov at udvikle sig yderligere. Derfor er det vigtigt at rense taget jævnligt, og den gode nyhed er, at nu er det hurtigt og enkelt med Nilfisk Roof Cleaner.

Faktisk kan man stå med begge ben på jorden og rense taget på et etplanshus. For Roof Cleaner kobles på en højtryksrenser og har en rækkevidde på op til 15 meter.

Naturligt skyl med regnvand
Det er Roof Cleaners lange teleskopstang, som sammen med en speciel skumdyse gør det nemt at spraye rensevæsken ud over hele taget og ind i alle hjørner.

Taget skal ikke spules. Rensevæsken lægger sig som en skumfilm, der opløser belægningerne – og det hele skylles væk, når det regner.

Resultatet af denne rengøring med naturligt skyl er, at taget beskyttes mod nedbrydende bevoksninger og tager sig flot ud i mange måneder.

Effektiv gør-det-selv
Mange vil glæde sig over, at tagrensning nu kan klares uden at klatre højt tilvejrs på en stige – eller ringe efter en specialist. Det er effektivt gør-det-selv arbejde, som er nemt at udføre, når man har en højtryksrenser i almindelig hobbystørrelse og kobler Roof Cleaner på.

Det er i øvrigt hurtigt at skifte fra dyse til børste, hvis der er behov for at skrubbe meget beskidte dele af taget, eller hvis man vil bruge udstyret til at vaske vinduer med. Her sikrer en gummi-skraber ved siden af børsten, at resultatet bliver flot.

Nilfisk højtryksrensere og tilbehør som Roof Cleaner fås bl.a. i byggemarkeder og gør-det-selv butikker.

Læs mere her

tags: jorden, byggemarked,

lørdag den 22. marts 2014

Tilbud om støjisolering til 300 boliger på Lolland og Falster

Banedanmark tilbyder 300 naboer på Lolland og Falster støjisolering af deres boliger i forbindelse med udbygningen af Ringsted-Femern Banen.
Frem mod 2021 skal jernbanen mellem Ringsted og Rødby gøres klar til at blive koblet sammen med den faste forbindelse over Femern Bælt. Derfor er Banedanmark i fuld gang med forberedelserne til det store anlægsprojekt, som skal fremtidssikre jernbanen.

I forbindelse med regeringens vækstpakke blev det besluttet, at en række aktiviteter i Ringsted-Femern Banens blev fremrykket med opstart allerede fra 2013. En af disse aktiviteter er tilbud om nye vinduer til cirka 300 boliger på Lolland og Falster.

Hvem kan modtage tilskud
I løbet af de næste 2-3 uger, vil de naboer, som opfylder kriterierne for at få økonomisk tilskud til støjisolering, modtage et brev fra Banedanmark. Her informeres om processen og muligheden for støtte til udskiftning af boligens vinduer, da det typisk er her støj trænger ind i boligen.

Til grundlag for vurderingen af, hvilke boliger der tilbydes støtte, er der lavet tekniske beregninger af det forventede støjbillede efter banens opgradering i 2021.

"Vores beregninger af det fremtidige støjniveau viser hvilke boligejere, der skal tilbydes økonomisk støtte til udskiftning af vinduer. Boligen skal være godkendt som helårsbolig og støjniveauet beregnet på facaden skal være på 64 dB som middelværd eller 85 dB som maksimalværdi for at komme i betragtning," fortæller Frank Jørgensen, som er projektleder i Banedanmark og arbejder med støjisolering på Ringsted-Femern Banen.

Arbejde til lokale håndværkere
Det er boligejeren selv, som skal indhente tilbud på udskiftning af vinduerne hos mindst to håndværkere eller entreprenører. Herefter godkendes tilbuddet af Banedanmark, som efterfølgende refunderer omkostningerne ved arbejdet.

"Med udsigt til støjisolering af 300 boliger på Lolland og Falster i 2014 og yderligere cirka 900 boliger på Sydsjælland fra 2015 forventer vi at opgraderingen af jernbanen også bidrager til øget aktivitet lokalt," siger Jens Ole Kaslund, projektdirektør i Ringsted-Femern Banen

Som et supplement til facadeisolering med nye vinduer, vil der også blive opsat ca. 18 kilometer støjskærm på den 115 km lange strækning.

Læs mere her

tags: direktør, økonomi, 2013, boligejere, Rødby, boligejer, regeringen, Ringsted, Lolland, omkostninger, regering, projektleder, 2014, Banedanmark,

lørdag den 15. marts 2014

Udsigt til blues

Blå himmel i alle nuancer kan leveres direkte til dit vindue. Faber har nemlig besluttet sig for, at foråret er blåt.
Kan foråret være blåt Svaret er ja, hvis du spørger chefdesigner i Faber Christina Widholm:
"Den blå farve kan næsten alt. Den kan møde alle uanset alder og stil. Dens signal kan være råt og funky, klassisk marineblå eller elegant kongeblå og meget mere. Blå har så meget stemning og derfor har alle sin yndlingsblå," fortæller hun.

Evigt moderne
Blå har altid været en af Skandinavernes foretrukne farver, både i indretning og interiør. I perioder har andre farver domineret, men blå har aldrig været umoderne.
"De kølige blå nuancer passer rigtig godt til det skandinaviske temperament – og indretning. Vi har ofte en lidt rå stil med lyse træmøbler og bare trægulve og her kan blå nuancer skabe dybde eller kølighed alt efter, hvad der er behov for, " forklarer Christina Widholm.

Etnisk blå
Der er dog også blevet plads til en varmere version af blå, i de rullegardiner, der har ikat struktur.
"Ikat-vævning er en ældgamle indonesisk tradition, som vi har taget med, fordi den er smuk og passer godt til den enkle stil, som mange skandinaver også dyrker i deres hjem," forklarer Christina Widholm.

Inspirationen er hentet i himmelen
"Himlen har så mange smukke blå nuancer – den blåsorte nattehimmel, den truende gråblå uvejrshimmel, den sarte lyseblå sommerhimmel og mange flere. Vi har valgt farverne med udgangspunkt i, hvilke himmelfarver vi synes var flottest og mest stemningsfulde, " fortæller Christina Widholm.

Gå ind til din nærmeste Faber forhandler og find den blå, der passer til dit hjem.

Læs mere her

tags: skandinavisk,

Prisindeks fra home: Hus- og ejerlejlighedspriser tilbage på sporet i februar - salget i forårshumør

Prisindeksene fra home og Danske Bank – opgjort på faktiske salgspriser – viser den seneste udvikling på boligmarkedet med bolighandler til og med februar 2014.
For lejlighederne er vi begyndt at medtage kvadratmeterpriser specifikt for København og Århus kommuner, der i høj grad driver prisudviklingen på landsplan. Der er dog fortsat også tal for Region Midtjylland og Region Hovedstaden samt landsplan.
Lille stigning i huspriserne i februar
- homes prisindeks viser, at huspriserne på landsplan steg med 0,6 % fra januar til februar (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
- Sammenlignet med februar sidste år ligger huspriserne nu 1,8 % højere.
- I forhold til toppen i december 2006 ligger priserne i februar 21,1 % lavere.
- Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm var i februar 1.680.000 kr.

Lejlighedspriserne steg efter dyk i januar
- homes ejerlejlighedsprisindeks steg 0,9 % fra januar til februar (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tre måneders glidende gennemsnit.
- Over det seneste år er priserne på landsplan steget med 8,2 %. Sammenlignet med toppen i august 2006 er niveauet nu 16,8 % lavere.
- I København og Århus steg ejerlejlighedspriserne med hhv. 0,5 % og 1,8 % fra januar til februar.

Kommentar til indeks fra relationschef i home Mads Ellegaard:
Boligmarkedet er i forårshumør. Huspriserne fortsætter ad den fornuftige sti på landsplan – stabilitet med en lille pil op. Lejlighedspriserne er tilbage med en moderat stigning efter en stor stigning i løbet af 2013, som i virkeligheden ikke er sundt for markedet. Stabilitet er 'vand på boligmarkedets mølle', fordi både købere og sælgere ved, hvad de har at holde sig.

Samtidig med at priserne arter sig fornuftigt, har vores salg i januar og februar været i langt bedre hopla end i samme måneder sidste år. Salget af huse er gået frem med 15 % i forhold til sidste år, mens lejlighederne topper med en fremgang i salget på hele 29 % på landsplan. Også sommerhusene, der ikke er med i homes prisindeks, er 'oppe' med 20 % flere salg.

Det er en yderst positiv udvikling, vi ser nu. Allerede i slutningen af sidste år, var der gode takter med flere købere på fremvisninger og flere handler, og nu er der for alvor en bedring i salget.
Førstegangskøberne har de seneste måneder tegnet sig for en stigende andel af handlerne. Boligkøberne - ikke mindst de unge - er på trapperne igen, fordi renten fortsat er ekstremt lav, og priserne er fornuftige og ret stabile, samtidig med at der endelig er spirende optimisme i 'familien Danmark'.

Med til billedet hører, at boligmarkedet er præget af lokale og regionale forskelle – både i prisudvikling og handelsaktivitet.

Læs mere her

tags: Danmark, København, Århus, 2013, Danske Bank, renten, december, boligmarkedet, Midtjylland, Region Midtjylland, 2006, Region Hovedstaden, 2014,

fredag den 14. marts 2014

Forårsrengøring på altanen

image description
Fuglene synger og dagen er tiltaget med flere timer. Det er tid til at komme ud på altanen og nyde foråret. Før man planter blomster i altankasser og -krukker er det dog en god idé at bruge et par timer på rengøring og vedligeholdelse af altanen, så den ser pæn ud hele sæsonen.
-I Danmark er der mange tusinde altaner, der ikke bliver brugt. I stedet for at være frodige oaser i byen fremstår de som udendørs pulterkamre, fortæller Lotte Andreasen fra Altan-Inspiration.dk –Jeg oplever, at mange altan-ejere drømmer om at få meget mere ud af de attraktive boligkvadratmeter, men de er i tvivl om, hvordan de skal komme i gang. Ved at fjerne rod og gøre rent kan man ofte få øjnene op for nye måder at pynte selv en mindste altan.

Ryd op og smid ud

Mange altaner fungerer som vinterlager for tomme flasker og generelt rod. Start med at smide det gamle juletræ ud. Sælg de tomme flasker. Sæt altanmøblerne ind i stuen, mens der gøres rent. Om muligt tømmes altanen helt, så gulvet kan vaskes og eventuelt vedligeholdes i én arbejdsgang.

Tøm krukker og altankasser for planterester og gammel jord. Undlad at genbruge jord fra sidste år. Dels er der ikke mange næringsstoffer tilbage, dels kan der være plantesygdomme i jorden.

Gør forårsrent på altanen

Start oppefra og fej edderkoppespind og støv ned fra vægge og bunden af overboens altan. Fortsæt med at fjerne løst skidt fra altanens gelænder og gulv. Husk at feje op og smide det i affaldsspanden. Det er ikke godt naboskab at feje støv og visne blade ud over kanten og ned på underboens altan!

Derefter afvaskes altanens gelænder, vinduesrammer, håndliste og evt. vægge for at fjerne fugleklatter, alger og fastgroet snavs. Det gøres lettest med en stiv børste og en spand vand tilsat universalrengøringsmiddel. Malede og glatte overflader tørres efter med en hårdt opvredet klud.

Nu skal vinduerne have en kærlig hånd. Brug vand tilsat et par dråber opvaskemiddel og vask glasset grundigt med en blød børste eller svamp. Skrab vandet væk med en gummiskraber eller tør vinduerne med et gammelt viskestykke. Polér til der ikke er striber på vinduerne.

Til sidst vaskes gulvet i vand tilsat universalrengøringsmiddel. Er altanens gulv lavet af træ, fiberbeton eller andre glatte materialer, så brug en gulvklud eller moppe til at vaske gulvet Er gulvet lavet af beton eller andre ru materialer, så skrub gulvet med en stiv børste for at fjerne skidtet. Tør efter med en gulvklud opvredet i rent vand. Husk, at man ikke må lade vand plaske ned på underboens altan.

Pleje og vedligeholdelse

Er der træ eller materialer, der skal vedligeholdes på altan og møbler, så få det gjort hurtigst muligt efter rengøringen. Skal der males eller gives træolie, så skal materialet dog være helt tørt og der må ikke være frostvejr. Hvilken type maling og olie, der skal bruges, afhænger af hvad der tidligere er anvendt. Det er en god idé at få rådgivning hos den lokale maler eller byggemarked.

Krukker og altankasser afvaskes grundigt. Før de atter fyldes med frisk pottemuld er det vigtigt at tjekke, at der er et drænhul, så overskydende regnvand kan løbe væk. Ellers kan man risikere, at planternes rødder ikke kan få luft og planen dør.

Butikkerne bugner af skønne løgplanter, der kan tåle moderat frost. Man kan vælge at pynte altanen med en enkelt nuance eller blande hele palletten af smukke forårsfarver.

Er der meget vind på altanen, så er det en god idé at vælge de lave blomster; små tête-à-tête påskeliljer, hyacinter, perlehyacinter og tulipaner, der ikke vælter og knækker. Pynt gerne med mos og smukke grene for en endnu mere personlig altan.

Læs mere her

tags: Danmark, jorden, kemi, byggemarked, sygdom,