mandag den 8. april 2013

Solceller betaler sig igen

Ifølge Dansk Energi er elpriserne inkl. afgifter steget med ca. 3,8 % p.a. i løbende priser siden 1995. Intet tyder på, at denne udvikling vil ændre sig i overskuelig fremtid. Investeringen i et solcelleanlæg bliver dermed ekstra interessant, idet prisstigninger kun vil gøre besparelsen ved anvendelsen af solceller større over tid.

Godt for både for pengepung og miljø
Solceller har en lang levetid. De bedste kan således producere strøm i op til 40-50 år. Med en tilbagebetalingstid på kun 8-12 år, alt efter valg af finansieringsform og anlæg, kan der på sigt være rigtig mange penge at hente ved at investere i et solcelleanlæg til privatboligen. Når udgifterne til solcelleanlægget er tilbagebetalt, går elregningen nemlig i nul. Herefter bliver overskydende el, som ledes ud på el-nettet, en ren indtægtskilde for ejeren. Samtidig er solceller den reneste og mest miljøvenlige energikilde, vi kender i dag. Ved at anvende solceller bidrager ejeren dermed aktivt til et renere miljø i Danmark.

Nu også varmt vand med solceller
I takt med den stigende efterspørgsel efter solceller har leverandørerne øget deres fokus på den teknologiske udvikling af panelerne. Både kvaliteten og ydelsesevnen forbedres derfor løbende.

Med mere end 2.500 solgte anlæg i 2012 er XL-BYG én af Danmarks største og mest erfarne udbydere af solcellepaneler. Kæden lancerer en række nyheder inden for solcelleområdet i sin store forårskampagne. Vi kan nu tilbyde et designmæssigt flot panel, der kan integreres i taget, så det ligger næsten fladt med den eksisterende tagbelægning, fortæller marketingchef Alice Monberg. Samtidig markedsfører vi et nyt kombi-anlæg, der gør det muligt både at producere el og varmt vand. På den måde kan ejeren både tjene penge på husstandens strømproduktion og spare penge på varmregningen, uddyber Alice Monberg. Marketingchefen er sikker på, at de nye solcellepaneler vil være interessante for rigtig mange boligejere. Hun peger i den sammenhæng på, at miljøhensyn er oppe i tiden. Mange mennesker har stor omsorg for miljøet, og når man så samtidig kan sænke sine udgifter betragteligt og på sigt skabe sig en indkomst gennem solcellerne, tror jeg, at rigtig mange vil synes, at en investering i et solcelleanlæg er sund fornuft, slutter Alice Monberg.

XL-BYG afholder i den kommende tid gratis informationsmøder om solceller rundt omkring i udvalgte XL-BYG forretninger. Interesserede kan på kædens webside se, hvornår deres lokale forretning afholder informationsmøde.
For yderligere information kontakt marketingchef Alice Monberg på tlf. 20830013.

Billedtekst
Hos XL-BYG kan man nu købe et kombi-solcelleanlæg, der gør det muligt at producere både el og varmt vand. Noget, der kan mærkes på pengepungen hos boligejerne.

Billedtekst
XL-BYG lancerer et nyt, designmæssigt flot solcellepanel, der kan integreres i de fleste tagtyper.

Læs mere her

tags: Danmark, boligejere, 1995, boligejer, 2012, penge, teknologi, husstand, energi, energikilde, miljøvenlig, miljø, XL-BYG, prisstigninger,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar