fredag den 7. februar 2014

Boligpriserne faldt i november

Prisen på huse og ejerlejligheder faldt i november. Huspriserne faldt med 3 pct., mens prisen på lejligheder faldt med 0,6 pct. Huspriserne er dog fortsat 2,6 pct. højere i forhold til sidste år, mens prisen på ejerlejligheder i samme periode er steget med 7,8 pct. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistiks ejendomssalg for november 2013.
Prisen på enfamiliehuse faldt i november med 3 pct., mens ejerlejlighedspriserne var 0,6 pct. lavere i november i forhold til oktober. Priserne kan dog svinge en del fra måned til måned, så man skal være varsom med at lægge for meget i månedsændringer. I forhold til sidste år er huspriserne steget med 2,6 pct., mens prisen på ejerlejligheder i gennemsnit er 7,8 pct. højere i november sammenlignet med året før.

"I første halvår i 2013 steg huspriserne. Siden har der været prisfald på huse i tre ud af de fem foregående måneder, men det ændrer ikke ved, at priserne er højere i forhold til året før," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"Markedet for ejerlejligheder har generelt vist gode tegn gennem 2013. Der er dog geografiske forskelle, hvor det særligt er i landets større byer, prisstigningerne har været markante."

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, 2013, Realkreditrådet, Danmarks Statistik, Realkredit, prisstigninger,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar