torsdag den 2. juni 2011

Ballerina forførende stemninger fra Lene Bjerre

Overraskende, betagende, overrumplende. Sådan er de første reaktioner på den helt nye efterårskollektion fra Lene Bjerre Design A/S, der i mere end én forstand bryder med normerne.

"Ballerina kollektionen danser sit eget potpourri uafhængigt af tid og sted. Vi har arbejdet med kollektionen i mange måneder, og hver eneste dag har afsløret nye og anderledes sider for os. Det var som om tingene fik nyt liv nye ansigter igen og igen", fortæller Lene Bjerre.

Det moderne hjem uanset stilart er i voksende grad præget af ønsket om individualisme og opfyldelse af beboernes egen skabertrang. Ballerina kollektionen kan med rette betegnes som designfirmaets hyldest til individualismen, til den moderne kvinde og til æstetisk design.

På én gang sødmefyldt, provokerende og inspirerende

Et kig i Ballerina kollektionens omfattende katalog afslører, at det igen er lykkedes Lene Bjerre Design A/S at gå nye veje uden at gå på kompromis med virksomhedens ubønhørlige krav til kvalitet og kreativitet. Vidunderlige kombinationer af rå og slidte farver i kontrast til funklende glas, perler og simili danner nye og næsten excentriske kombinationer med de tekstiler,lamper og brugskunst, der altid har haft en fremtrædende plads hos designeren i Nibe.

Lene Bjerre fortæller: "Der er hundredvis af nye muligheder for at kombinere tingene i kollektionen, og de venter blot på at blive fundet. Boligindretning i dag handler om kreativitet og individualisme. Vi har skabt en spændvidde som aldrig før, og vi provokerer den kreative gnist, der ligger i alle mennesker. Med kollektionen kan alle lade den indre Ballerina danse frit".

Efterår og jul i personlig stil

Bag en så omfangsrig og bredt spændende kollektion ligger en lang kreativ proces. Resultatet er mere end blot en kollektion det er snarere en ny trend, der hylder det personlige og det frigjorte det excentriske islæt hentet i det vovede modebillede.

Lene Bjerre fortæller: "Vi har skabt drømmen om og mulighederne for at videreføre vores kreative proces til den enkelte kundes univers muligheden for at være sin egen designer på egne betingelser. Det er frihed, og friheden i en ballerinas dans, der har inspireret os til kollektionen.

Ballerina kollektionen på Formland

Den nye og grænsebrydende Ballerina kollektion afsløres på Formland Messen i Herning Messecenter i perioden 13. til 16. august 2004 & vil blive synlig i butikkerne primo september 2004.

 

Læs mere her

tags: kunst, Herning, virksomhed, kreativ,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar