tirsdag den 21. juni 2011

31 nye feriehuse helt ud til vandet ved Rømø Gl. Færgehavn

Byggeselskabet Rømø Gl. Færgehavn A/S opfører fra april måned 31 arkitekttegnede feriehuse med smuk udsigt over Vadehavet.

De eksklusive feriehuse opføres i den velkendte Rømø stil med røde sten og stråtag. De bliver på 116 kvadratmeter med eksklusive og moderne møbler samt brændeovn, hårde hvidevarer, stereoanlæg, TV/DVD og parabol. Dertil kommer lækkert badeværelse med dampkabine og spabad. Husene opføres i halvandet plan med udsigtsterrasse mod Vadehavet.

Med otte sovepladser og aktivitetsområde for børnene bliver der god plads til hele familien også hvis det en dag skulle være regnvejr. Det bliver kort sagt huse, der kan være gode rammer for glæde, ren afslapning eller motion og oplevelser ved havet.

Rømø er et betagende feriested – perfekt beliggende mellem Vesterhavet og Vadehavet, der byder på hver deres oplevelser. Feriehusene opføres i naturskønne omgivelser ca. 100 meter fra Vadehavet i området ved Gl. Færgehavn, Kongsmark, der tidligere husede Hotel Rømø.

Hovedentreprenøren er Kurt Kirkegaard A/S, der i samarbejde med erhvervsfolkene Eigil Sørensen, Kurt Kruuse Sørensen og Lars Sørensen står bag det eksklusive byggeprojekt. Opførelsen af alle 31 feriehuse forventes færdig sidst på året.

Prisen for et nøglefærdigt hus starter ved ca. 1,8 mio. kr. Yderligere informationer kan fås hos den salgsansvarlige for feriehusene: NyBolig Rekrea v/Michael Nielsen på telefon 75 27 96 11 eller hos hovedentreprenør Kurt Kirkegaard på telefon 40 77 94 33. Der er allerede nu mulighed for at reservere feriehuse.

Billedtekst:
Byggeselskabet Rømø Gl. Færgehavn A/S opfører fra april måned 31 arkitekttegnede feriehuse med en smuk udsigt over vadehavet.

Fakta:

PR og billedmateriale:
Kontaktperson:
Tommy Refshøj: tlf. 40 26 4510
www.refshoj.dk

Salg af feriehuse:
Nybolig Rekrea, Blåvand
Ejendomsmægler Michael Nielsen
Tlf.: 75 27 96 11
www.nybolig.dk

Byggeselskab:
Byggeselskabet Gl. Rømø Feriehavn A/S
Kontaktperson:
Kurt Kirkegaard: tlf. 40 77 94 33

Hovedentreprenør:
Kurt Kirkegaard A/S
Krogager – Billund
Tlf.: 75 33 94 33
www.kurt–kirkegaard.dk

Arkitekt:
Skovbos Tegnestue, Ølgod

Lokalplan:
Lokalplan 308, Skærbæk Kommune
 

Læs mere her

tags: Billund, Skærbæk,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar