fredag den 10. juni 2011

Ny online køkkenbutik en succes efter tre uger

Medio oktober lancerede to nordjyske brødre en helt nyudviklet butik på Internettet, der sælger køkkener, bad, garderobe og div. tilbehør efter et nyt koncept, hvor kunden selv bestemmer enhver detalje. Efter tre uger på nettet kan www.barebilligst.dk selv efter nordjysk målestok kun kaldes en ubetinget succes.

Online butikken har allerede modtaget det eftertragtede "E–mærke", der borger for sikkerhed og kvalitet i forhold til pengetransaktioner og leveringsbetingelser.

Kunderne har taget godt imod butikken allerede fra første færd, og butikken var mindre end et døgn gammel, da de første ordrer tikkede ind.

Efterligning af virkelighedens butik

Torben Andersen den ene af brødrene bag butikken fortæller: "Min bror og jeg har solgt køkkener, badeværelser og alt muligt tilbehør i mange år. Det har givet os en god viden om selve den proces, det er, når en familie skal købe den slags varige goder. Vi har gjort meget ud af at efterligne forløbet i den almindelige forretning i opbygningen af barebilligst.dk, og vi har fået mange henvendelser fra kunder, der har udtrykt glæde over måden, de kan opbygge deres nye køkken helt fra bunden på."

Online butikken er nu også med spa–bade, hårde hvidevarer og af og til også spotvarer til ekstremt lave priser. Begge brødre understreger, at kun virkelige kvalitetsprodukter finder vej til barebilligst.dk, og der er udelukkende tale om produkter, der også sælges fra almindelige detailbutikker men til helt andre priser.

Geografien ingen hindring

"Den første uge fik vi bl.a. ordrer fra både Bornholm, København og Vejle, så vi må sige, at det er populært at handle med nordjyder", griner Torben Andersen. Han fortæller, at der er indgået gode aftaler med landsdækkende distributører, der sikrer, at kunderne får deres varer til aftalt tid og i god stand.

Leverandørerne har set lyset

Adskillige leverandører har kontaktet Brdr. Andersen for at komme med i den nye butik. De to brødre er overbeviste om, at fremtiden tegner lys for en online butik som deres en type butik, de selv betegner som 2. generation webshop. "Tiden er forbi, hvor kunderne vil acceptere, at det skal være besværligt eller usikkert at handle store forbrugsgoder som f.eks. nyt køkken på nettet. Der skal være sikkerhed, og det skal være enkelt og intuitivt at sammensætte sin helt egen løsning med netop de greb, lyslister osv., man har lyst til", slutter Torben Andersen.

Opskriften på fremtiden for brødrenes online butik er klar: Meget lave priser på kvalitetsprodukter, lynhurtig levering, nordjysk service og konstant udvikling i sortimentet.

Vi anbefaler et besøg på www.barebilligst.dk
 

Læs mere her

tags: København, Vejle, Bornholm, penge,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar