søndag den 19. juni 2011

Bedst salg i små og billige boliger

Det er de små og de billigste boliger, der sælger i øjeblikket.

En opgørelse over salget i 2011 hos EDC viser, at den gennemsnitlige størrelse blandt udbudte boliger er 132 kvm., mens gennemsnittet blandt de boliger, som er blevet solgt er 124 kvm. Samme tendens gør sig gældende på prisen: Gennemsnitsprisen blandt udbudte boliger er knap 2,2 mio. mens gennemsnitsprisen på de solgte er godt 1,8 mio. kr. Tallene understreger dermed den historie, som mæglerne længe har kunnet fortælle, nemlig at det fortrinsvis er de lidt mindre og billige ejendomme, som køberne går efter.

- Det er selvfølgelig ikke sådan, at danskerne pludselig har fået lyst til at bo i mindre huse. Den økonomiske usikkerhed og bankernes kreditstramning får boligkøberne til at kigge på de billigere boliger, og så reducerer man kravene til kvadratmeter, siger EDC?s kommunikationschef Jan Nordmann.

- Det er det samme der slår igennem på priserne. I ethvert område og i enhver prisklasse er det den billigste del af udbuddet, der er størst interesse for, og som der derfor forholdsmæssigt er størst salg i. Tallene kan således ikke tages til udtryk for hvor meget man som køber kan forvente i afslag men snarere, at der er en overefterspørgsel i den billigste del af udbuddet.

Tallene er heller ikke udtryk for, at man ikke kan sælge en dyr bolig. Der er købere i alle prisklasser. Men de går efter de gode tilbud. I det nuværende marked er det sjældent en god idé at spille ud med en højere kvadratmeterpris, end hvad tilsvarende boliger udbydes til. Det gælder især for boliger i de højere prisklasser, siger Jan Nordmann.

Bedst balance ses for ejerlejlighederne i Region Hovedstaden. Her er der på priserne stort set overensstemmelse mellem udbudte og solgte, og de solgte lejligheder er endda en smule større i gennemsnit end de udbudte.

Læs mere her

tags: 2011, økonomi, Region Hovedstaden, kommunikation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar