torsdag den 14. april 2011

Vedligeholdelsesfrit hitter i haven

Til dette forår præsenterer JYSK et væld af havemøbler i smarte designs. Og som så meget andet er det kun fantasien, der sætter grænserne for, hvordan du vil indrette haven eller terrassen.

For få år tilbage var det hovedsageligt havemøbler i plast eller træ, der stod omkring på terrasser og i haver, men i dag er udtrykket et andet og mulighederne uanede. Du kan selv bestemme stilen, og er du til møbler, der ikke kræver den store vedligeholdelse, er der masser af gode og ikke mindst stilfulde tilbud.

To nye materialer
I år kan JYSK blandt andet præsentere to nye materialer, fiberstone og durawood. Fiberstone der bruges til udendørs bordplader, er et yderst slidstærkt, robust og særdeles vejrbestandigt granitlignende materiale, men det vejer ikke så meget som granit. Fiberstone kræver ingen vedligehold, og rengøres nemt med en fugtig klud.

Durawood er et miljøvenligt materiale, der er fremstillet af FSC certificeret hårdtræ og 100 % genbrugsplast uden PVC eller andre skadelige stoffer. Ønsker man havemøbler i træ, som samtidig er vedligeholdelsesfri, holdbare og vejrbestandige, er møbler i durawood en god løsning.

Flere kombinationer
Kombinationen af aluminium og træsorter, for eksempel FSC-certificeret hårdttræ, er også i årets sortiment. Alle sammen modeller, der ser lette og elegante ud, og som ikke kræver den store vedligeholdelse.

For eksempel er møbler i en kombination af aluminium og petan, et håndflettet vejrbestandigt plastmateriale, meget fremme.

Petan har den egenskab, at det er blødt og behageligt at sidde i og samtidig går det aldrig til, selvom det bliver vådt på grund af regnvejret.

»Vi mærker en stigende efterspørgsel på havemøbler i aluminium. Det er et taknemmeligt metal, der ikke ruster og som kan holde sig flot i årevis uden nogen form for vedligeholdelse. Desuden vejer møbler af aluminium ikke ret meget, hvilket gør dem nemmere at gemme væk,« forklarer JYSKs havemøbelindkøber Hans Christian Hansen.

Han fortæller samtidigt, en del af JYSKs langborde i havemøbelsortimentet er blevet gjort lidt længere, blandt andet ved hjælp af tillægsplader og udtræksplader, så nu er der endnu mere plads til alle omkring bordet, når hele familien er samlet til en hyggelig grillaften.

Vedhæftede filer:
Bedford1.jpg : http://bit.ly/gHxr5B
durawood detail2.jpg : http://bit.ly/dPEu7l

Læs mere her

tags: JYSK, miljø, miljøvenlig,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar