torsdag den 28. april 2011

Ny hækkeklipper med stort gab og skarpe tænder

Bosch udvider serien af hækkeklippere med to nye modeller, der klipper grene så tykke som skaftet på en spade.

Med ekstra motorkraft og en glidekobling med stort drejningsmoment satte Bosch sidste år ny standard for hækkeklippere. Og nu er man på banen igen. Denne gang med en ny udgave som gaber over langt mere, end nogen vil forvente af en hækkeklipper. Og det vil sige grene med en tykkelse på op til 34 millimeter det samme som skaftet på en spade! Med sådan en hækkeklipper i hånden bliver der næppe brug for grensaksen, selv ikke når den gamle hæk af tjørn eller bøg skal skæres grundigt tilbage.

Motoreffekten på 650 watt lever fuldt ud op til forventningerne, og det samme gør den effektive glidekobling, som i forhold til de øvrige modeller i serien er udrustet med et endnu større drejningsmomentet. Nemlig fra 50 til 80 Nm. Hækkeklipperen fås med sværd i to skærelængder på henholdsvis 60 og 70 centimeter.

Fire lettere modeller
Hvis mindre kan gøre det, så er der i samme serie af Bosch hækkeklippere yderligere fire lettere modeller at vælge imellem. Fælles for dem er, at alle klipper de tykkeste af de grene, man almindeligvis støder på, når man trimmer sin hæk. Det vil sige grene på op til 24 millimeter eller så tykke som et kosteskaft. Med et drejningsmoment på 50 Nm støder man næppe på den gren i hækken, der får motoren til at give op.

Det stærke bid i en hækkeklipper fra Bosch skyldes dog også den rå motorkraft. Nok så væsentlig er selve fremstillingen af knivene. I stedet for som det er almindeligt at stanse knivene ud, har Bosch valgt først at skære dem ud med den præcision, som kun en laserstråle giver. Bagefter er knivene skærpet ved hjælp af en diamantslibning, og det er lige så usædvanligt. De bølgeformede modskær holder grenen fast, således at kniven kan skærer sig igennem med et fuldkomment rent snit, uden at grenen trævler.

Vil man vide mere om kunsten at klippe en hæk, bringer specialmagasinet Gør det selv et tillæg i april om hækkeklipning.
 

Læs mere her

tags: kunst, Bosch, Motor,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar