torsdag den 21. april 2011

Korrosion koster kassen

Korrosion af vandrør og vandinstallationer koster hvert år samfundet et milliardbeløb. Reparation af selve anlægget er ofte den mindste udgift. De skader, der sker på bygningsdele og indbo, er tit langt større. Og følgeskader som eksempelvis skimmelsvamp kan medføre endnu større omkostninger.

- I cirka 100 år har varmgalvaniseret stål været det mest anvendte rørmateriale til vandinstallationerne herhjemme. Rigtigt anvendt er det stadig en udmærket løsning, men især med varmtvandsinstallationer i boligejendomme er det nødvendigt at supplere med en korrosionsbeskyttelse, nemlig Katolyse hvor der ved hjælp af opløst aluminium påføres rørene en indvendige hinde til at modvirke gennemtæring, siger Helle Michaelsen, teknisk direktør i Guldager A/S, Allerød.

Den internationale World Corrosion Organization har udnævnt søndag den 24. april til Corrosion Awareness Day med det formål at gøre opmærksom på de enorme omkostninger, som korrosion medfører ikke bare på vandinstallationer, men også på kloaksystemer, biler m.m.

Fatalt at tænke kortsigtet
Guldager A/S har siden 1923 udviklet løsninger inden for beskyttelse af vand og vandbehandling.

- Vi har mange eksempler på, at det kan være fatalt at tænke kortsigtet, når brugsvandsinstallationen skal moderniseres. Nye løsninger til velkendte problemstillinger kan jo også være værd at overveje, når anlægget moderniseres, siger Helle Michaelsen. Force Technology har gennemført et forsøg for os, hvor det viste sig muligt at nedsætte metalafgivelse fra kobberrør med Katolyse. En ny løsning til en problemstilling, mange også kan genkende, er dynamiske reguleringsventiler, der kan opretholde en effektiv cirkulation til gavn for installation og vandkvalitet.


Nye anlæg gennemtæres
Behovet for korrosionsbeskyttelse er steget i takt med, at vi har fået mere fokus på at spare på vandet. Vandbesparende foranstaltninger gør det vanskeligere at danne det nødvendige beskyttelseslag i vandrørene. Og lavere cirkulationshastighed, for at spare energi, har samme uheldige effekt, ligesom vandkvaliteten har betydning.

- Et Katolyse anlæg forbedrer belægningsdannelsen i rørene. Vi har set flere eksempler på nye installationer, der har kørt uden Katolyse, får store korrosionsproblemer efter kort tids drift, siger Helle Michaelsen og tilføjer, at god cirkulation og korrekt service af Katolyse anlægget også er nødvendig for at sikre en effektiv beskyttelse.


Kostbar korrosion
Nye rørmaterialer som rustfrit stål og plast får sjældent skader på grund af vandtypen. Alligevel er der problemer med disse installationer, da det i stedet er messingventilerne, der udsættes for korrosion og revner ofte med store vandskader til følge.

- Kombinationen af galvaniseret stål og Katolyse er stadig det oplagte valg. Hele landet over står mange tusinder af denne type installationer og fungerer upåklageligt, uanset vandkvalitet. Det er med til at underbygge, at der er mange penge at spare, hvis vi passer på de systemer, som der allerede er investeret i, i stedet for at skrotte dem, påpeger Helle Michaelsen, Guldager A/S.


Læs mere her

tags: direktør, penge, omkostninger, energi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar