søndag den 22. august 2010

Yo-yo i boligsalget

2010 har indtil videre budt på op- og nedture i boligsalget. Efter en svag start i januar og februar kom markedet fint i gang i marts. Overraskende bremsede det op igen i april men i maj vendte bøtten så endnu en gang, og vi endte med en nogenlunde tilfredsstillende måned. Overordnet var salget i maj 13% bedre end i maj 2009, men 30% dårligere end i et normalår. Også boligmarkedet forekommer dermed at være noget nervøst og præget af den fornyede finansielle uro.

Boligsalget er fortsat bedst i Hovedstadsområdet og i Århus, men Vest- og Sønderjylland er også ved at være rigtig godt med. Månedens højdespringer er dog Vestsjælland hvor salget i maj var ikke mindre end 143% bedre i år i forhold til sidste år, men da Vestsjælland i april var månedens bundskraber, er det et spørgsmål, om der ikke snarere er tale om en tilfældighed.

- Trods klar fremgang siden finanskrisens værste måneder, er boligkøberne generelt stadig forsigtige og afventende, siger EDC s kommunikationschef Jan Nordmann. Der er sådan set pænt med interesserede købere i markedet, men de ser flere boliger end de gjorde for nogle år siden, inden beslutningen om at købe tages.

Også stramningerne i lånemulighederne hos banker og realkreditinstitutter spiller ind: - Den stramme kreditpolitik betyder at køberne undersøger flere muligheder for at få den største låneramme. Det er også medvirkende til at trække beslutningsprocessen ud.

I forhold til et normalt år er salget i maj i år 30% dårligere. Vores prognoser viser, at salget i år som gennemsnit kommer til at stabilisere sig på dette niveau. Det er ikke prangende, men det er heller ikke katastrofalt, siger Jan Nordmann.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar