fredag den 27. august 2010

Børneværelset er (også) til at sove i

Børneværelset skal være fantasifuldt og inspirere til leg og læring men det skal også være et rart sted at sove. Børns søvn er vigtige for bl.a. deres vækst og indlæring. Læs her hvorfor, og få tips til at indrette børneværelset, så det er til både sjov, leg og søvn

Om dagen er børneværelset en slagmark. Under sengen bor den usynlige drage Draggon med de grønne skæl og takker ned af halen. Han bliver lokket frem med småkager og saftevand og nedkæmpes tappert af Ridder Mads med det gyldne sværd og de magiske trylleformularer.

Om natten er det derimod vigtigt, der hersker fred og ro i børneværelset. At slagmarken er ryddet, dragen forsvundet, og sværd og ridderkostume hængt på plads. Ligeså vel som børn har brug for et værelse, der er deres eget og inspirerer til leg, skal det indrettes, så det om natten giver de bedste sovebetingelser. Børn har nemlig brug for deres søvn for at udvikle sig optimalt.

Dit barn behøver uforstyrret søvn
Undersøgelser har vist, at børn er mere udsatte, når de sover for dårligt eller for lidt. På kort sigt bliver de ufokuserede og irritable og deres indlæringsevner forringes. På længere sigt kan manglende søvn gå ud over børnenes helbred.

Under søvnen producerer børn nemlig en masse hormoner, som har afgørende betydning for deres vækst og deres evner til at reproducere sig selv. Mangel på søvn kan således betyde mangel på disse hormoner.

Ti gode råd til indretning af børneværelset
Det kan være svært at få lege-værelset til at gå op i en højere enhed med soveværelset. Den gylden indretningsregel er hver ting til sin tid. Her får du ti nemme indretningsråd:

1. Opdel gerne værelset i to dele fx med en reol, så du laver et område til leg og et område til søvn.

2. Mal værelset i neutrale farver, der virker beroligende. Så kan de også holde, når dit barn bliver ældre.

3. Sove-området skal være elektronik-frit. Dvs. ingen computere, WII eller Playstation, mobiltelefoner, tv og cd-afspillere. Gem det væk i legeområdet og allerhelst inde i et skab. Elektronik er tiltrækkende både for pillefingre og støv.

4. Undgå for mange forstyrrende dimser og dutter nær soveområdet, uanset hvor søde og sjove de er. Fx uroer over sengen, som holder den lille aktiv og vågen.

5. Hold orden. Hvis Lego-slottet lige mangler de sidste klodser for at blive helt færdigt, er det svært at få ro til at falde i søvn. I det hele taget virker rod og uafsluttede lege forstyrrende både på store og små.

6. Ha faste pladser til legetøjet kasser, kurve, hylder osv. Måske med billeder på (som dit barn selv har tegnet). Så er det samtidig nemmere for de små at rydde op selv.

7. Hvis sengen også er et legested, så marker forskellen på sove- og legetid med et sengetæppe. Når tæppet er af, er det sovetid. Samtidig undgår du at barnet og kammeraterne roder, nusser og krummer i dynerne

8. Sørg for at dit barn sover på en god madras og med en passende dyne og pude, der fremmer en god og uforstyrret søvn. Byg gerne en rede af TEMPRAKON®, som er en kollektion af soveprodukter, der aktivt og naturligt regulerer temperaturen, mens dit barn sover, ved at optage varme fra kroppen, når temperaturen stiger og afgive varmen igen, når temperaturen daler . TEMPRAKON® understøtter dit barns rolige søvn og indeholder fine dun, som er naturens eget isoleringsmateriale.

9. Hold soverummet mørkt. Brug evt. en vågelampe, hvis dit barn er mørkeræd.

10. Vælg en stabil rumtemperatur på 18 grader. Både dag og nat.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar