tirsdag den 29. marts 2011

Brug foråret som inspiration i boligen

Foråret er den perfekte årstid til at give indretningen i boligen et pift, og gardiner er en enkel og effektfuld måde at få foråret frem i boligen på. VELUX Danmark har et stort sortiment af gardiner til ovenlys i sprudlende forårsnuancer i alt fra pink, limegrøn og solgul til afdæmpet sand og grafiske mønstermotiver kreeret i samarbejde med den anerkendte og visionære New Yorker-kunstner Karim Rashid.

Frost og kulde er på retur, dagene bliver lysere og anemonerne springer ud. Der er forår i luften, og for mange er det sæson for en grundig forårsrengøring og opfriskning af boligen. Og det behøver slet ikke at være så svært at gøre boligen klar til foråret. Nye gardiner i friske forårsnuancer kan pifte ethvert hjem op og tilføre kreativitet og personlighed til indretningen, og klare og varme farver kan samtidig bevare en positiv stemning i hjemmet resten af året.

Gardiner til det moderne hjem
VELUX Danmark har i samarbejde med den karismatiske design-guru, Karim Rashid, der er kendt for at fusionere farver med dristige og innovative kompositioner i sit design, lavet en eksklusiv kollektion af mørklægningsgardiner til det stilbevidste og moderne hjem. Kollektionen er unik i sin sammensætning af farver og mønstre og kan derfor matches med mange forskellige boligindretninger.

- Det er nyt for VELUX Danmark at samarbejde med en så internationalt anerkendt designer som Karim Rashid, men det har været en spændende proces og resultatet er helt enestående. Gardinkollektionen er dristig, moderne og spiller på flere forskellige farveskalaer, der kan appellere bredt og få forårsfornemmelserne frem i ethvert hjem, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

Friske farver og forårsløsninger
De nye mørklægningsgardiner fra Karim Rashid fås i fire unikke mønsterdesigns i kraftige farver som pink og limegrøn eller metalliske nuancer som sølvgrå, men VELUX Danmark producerer også mere diskrete gardindesigns i farver som blå, hvid eller sand. Der er derfor masser af muligheder for at finde et gardin, der passer til hjemmets øvrige møbler, og som kan friske hele boligens udtryk op.


- Slidte og falmede gardiner kan virkelig ødelægge indtrykket af et lyst og indbydende hjem, og så er nye gardiner i friske forårsfarver eller mønstre en enkelt måde at dekorere sit hjem på. Fordelen ved gardiner i god kvalitet er desuden, at de kan regulere lysindfaldet i boligen og skærme af for den lavtstående forårssol, hvis behovet opstår, siger Jesper Salskov Jensen.

Forårets skiftende lysforhold stiller flere krav til solafskærmningen. Forårssolen bringer gratis varme og lys ind i boligen, men der kan også være behov for at skærme af for solens stråler. Mørklægningsgardiner er derfor ideelle til soveværelser, hvor fuldstændig kontrol over dagslyset er en nødvendighed i de tidlige morgentimer for at kunne opretholde en sund soverytme.

Alle VELUX Danmarks mørklægningsgardiner produceres i eksklusiv kvalitet og passer til alle slags ovenlysvinduer. Derudover kan alle gardiner monteres i ovenlysvinduet på få minutter, så en udskiftning af gardinerne kan klares uden hjælp fra fagfolk. Det behøver derfor ikke være et større indretningsprojekt at udskifte sine gardiner og pifte boligen op, så den kan blive klar til foråret.

Produktinformation
VELUX gardinkollektioner inkl. gardinkollektionen designet af Karim Rashid kan købes hos forhandlere af VELUX solafskærmning eller bestilles direkte på www.veluxshop.dk

Billeder vedhæftet.

Billedtekst 1: Gardiner med grafiske mønstermotiver tilfører personlighed til det stilbevidste hjem uden at tage opmærksomhed fra de øvrige elementer i indretningen.

Billedtekst 2: Mørklægningsgardiner i stærke farver er både dekorative og praktiske, fordi de kan skærme af for den lavtstående forårssol og opretholde en behagelig temperatur i rummet.

Kontaktperson:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
www.VELUX.dk

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.

Læs mere her

tags: New York, København, direktør, Danmark, kunst, kreativ, VKR Holding, Hørsholm, Ford,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar