lørdag den 18. september 2010

Dansk blomsteropfindelse løber med guldmedalje

Den danske blomsteropfindelse FLOWER FRIEND® kom øverst på skamlen, da der for få dage siden blev uddelt priser ved den internationale Flowers 2010 Plantemesse i Moskva. FLOWER FRIEND®, som opfindelsen kaldes, fik guldmedaljen i kategorien Årets bedste nyhed i blomsterbranchen.

- Vi har gennem de seneste måneder oplevet noget, der ligner et gennembrud. Ikke blot i Danmark, men nu også på den internationale scene, hvor den seneste pris er en blåstempling fra branchen selv, siger Jens Bøg Madsen, opfinder af FLOWER FRIEND® og direktør i Bøg Madsen Holding.

FLOWER FRIEND® er et vandingssystem bestående af en fleksibel plastikholder, der placeres i bunden af urtepotten, og hvor en lille filtdug transporterer nøjagtig den mængde vand, som planten har brug for. Systemet sikrer på den måde planterne en længere levetid og gør hverdagen nemmere for blomsterpassere.

- For os har det handlet om at udvikle noget nyt til blomsterbranchen. Noget, som var enkelt og prisvenligt, og som med en klar nytteværdi tager udgangspunkt i slutbrugernes behov, fortæller Jens Bøg Madsen.

Tættere på brugerne

Hvor koncernen Bøg Madsen tidligere fortrinsvist har beskæftiget sig med blomster- og planteeksport, så søger man at udvide forretningen med konceptet HOUSE OF FLORA® for at gå nye og mere forbrugerorienterede veje.

- Blomsterbranchen har været trængt gennem de seneste år. Derfor er vi også optaget af at tænke i nye baner. FLOWER FRIEND® er et succesfuldt eksempel på, at det kan svare sig, siger den fynske opfinder.

Men ét er den anerkendelse, som den aktuelle guldmedalje i Moskva er et udtryk for. Noget andet er den anerkendelse, som FLOWER FRIEND® i den grad oplever på de hjemlige breddegrader. Senest i forbindelse med Blomsterfestivalen i Odense, hvor FLOWER FRIEND® blev langet over disken i hundredvis.

- Vi sætter stor pris på den tætte dialog, vi har fået skabt med vores slutbrugere. På Blomsterfestivalen har vi fået et helt FLOWER FRIEND® ambassadørkorps op at stå, som skal være med til at kaste lys over, hvordan vi fremadrettet kan videreudvikle produktet og dets anvendelsesmuligheder, siger Jens Bøg Madsen.

Nyheden om FLOWER FRIEND® har også krydset sundet og er på vej til det svenske marked. Således har en supermarkedskæde sikret sig FLOWER FRIEND® på butikshylderne.

Fotolink: http://www.pressphotos.flowerfriend.eu

For yderligere oplysninger:
Jens Bøg Madsen, opfinder og direktør i Bøg Madsen Holding, tlf. 63 17 07 17, mobil 40 36 56 87, mail: jbm@bogmadsen.dk
www. flowerfriend.eu
www.bogmadsen.dk

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar