onsdag den 3. august 2011

Forårsrengøring i brændeovnen

Efter vinterens strabadser, hvor jobbet som varmekilde kræver sit af husets brændeovn, går vi nu lunere tider i møde. Når forårsrengøringen banker på døren, kræver selv en brændeovn lidt opmærksomhed – og HWAM Heat Design tilbyder den perfekte løsning med det patenterede Askesug.

Ingen brændeovn uden aske og ingen aske uden ekstra rengøring omkring brændeovnen. Sådan kender de fleste forbrugere dagligdagen med en brændeovn. HWAM Heat Design har taget udfordringen op og udviklet en serie af brændeovne i et helt nyt design. Ideen er, at man skal kunne rengøre sin brændeovn for aske, uden at åbne for hverken låge eller askeskuffe. Løsningen kalder HWAM for Askesug?

Askesug er i virkeligheden et ganske enkelt princip, hvor asken suges ud i et hermetisk lukket system ved hjælp af en støvsuger. Asken rystes ned i en beholder efter behov, hvorfra den suges ud via en Ashpot med et særligt filter, som forhindrer at aske og gløder kommer ind i støvsugeren. Den store fordel er, at brændeovnen på denne måde rengøres i det lukkede system. Derved undgås unødigt støv og aske i rummet. Systemet er patenteret og tilbydes kun af HWAM Heat Design.

Askebeholderen i brændeovnen er i de fleste tilfælde stor nok til aske fra fire ugers brug i højsæsonen. Selvom askespanden har et filter som sorterer aske og gløder fra, anbefales det alligevel at rengøring af brændeovne foretages når brændeovnen er kold. Udvendigt er det enkleste at støvsuge ovnen med et lille mundstykke med bløde børster alternativt kan ovnen rengøres med en tør, blød klud eller en støvekost.

Fokus på miljøet:
Som de eneste på markedet er HWAMs brændeovne udstyret med en automatik, der betyder at man altid får en optimal og kontrolleret forbrænding, uden at man behøver at regulere lufttilførselen manuelt. Derfor får man en renere forbrænding med en bedre økonomi, ved at vælge én af disse ovne. Nøgleordene er primær– og sekunder lufttilførsel, som betyder alt for forbrændingen.

HWAMs patenterede løsning justerer automatisk tilførselen af primær og sekunder luft, fordi spjældet styres af ovnens egen varme. Det minimerer i sidste ende partikeludslippet. Det har vist sig at automatikken sikrer en forbrænding hos den enkelte forbruger, som kan sidestilles med de tests, der laves på Teknologisk Institut og som udføres af folk, der er trænede i at betjene brændeovne. Hertil skal lægges at automatikken også sikrer en forbrænding, selv med træ som ikke er helt tørt.

HWAMs brændeovne er godkendte efter de skrappeste europæiske normer, herunder også de norske. Det betyder at HWAMs brændeovne holder sig pænt under de grænseværdier de danske myndigheder har fastsat som acceptable.
 

Læs mere her

tags: euro, økonomi, Teknologisk Institut, miljø, patenterede,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar