onsdag den 12. januar 2011

Boligforbedring er den bedste investering af SP-midler

SP-midlerne, der om få uger begynder at cirkulere i den danske økonomi, vil i høj grad gå til isolering, energivinduer og generel boligforbedring. Boligforbedringer er nemlig en af de bedste investeringer privatpersoner kan foretage sig, og det kombinerer behovet for langsigtet investering med komfort her og nu. Byggevarehuskæden BAUHAUS gør klar til et stort ryk-ind af renoveringsivrige danskere med SP-midler på lommen. De gør en god forretning, siger økonom.

Knap tre millioner danskere kan fra første juni hæve deres SP-opsparing, og hele 67 procent vælger at hæve dem, viser en undersøgelse lavet af Capacent. Fire ud af ti, som hæver deres penge, vælger at investere dem eller opspare - blot i andet regi end SP-ordningen. Her kommer boligforbedringer ind i billedet. Boligforbedringer vurderes nemlig at være blandt de bedste investeringer, privatpersoner kan foretage. Det underbygges både af historiske data og analyser af fremtidens boligøkonomi.

En god forretning økonomisk og miljømæssigt

-Og det er en rigtig god forretning, at investere i sin bolig netop nu, vurderer Dansk Byggeri.
Boligforbedringer er den bedste investering man kan gøre med sine SP-midler på langt sigt, hvis valget er mellem opsparing eller boligforbedringer, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri Andreas Fernstrøm. Han peger desuden på, at det i øjeblikket er et godt tidspunkt at begynde på boligforbedringsprojekter, fordi håndværkerne er til at få fat på. Hos BAUHAUS forventer Mads Jørgensen, at store dele af SP-midlerne vil blive omsat til byggevarer i de kommende måneder:
Vi har både det største udvalg i Danmark og hele vores koncept er bygget op omkring såvel håndværkeres og privatpersonens behov for materialer og vejledning til projekter i hjemmet.

Fremrykker gode investeringer

Anders Fernstrøm vurderer, at en investering i boligforbedringer, som gøres nu, derudover vil have flere positive afledte resultater. Der er naturligvis de sænkede energiudgifter og en højere vurderingspris på den pågældende ejendom, men investering i eksempelvis mere energirigtige løsninger nu kan betyde, at man ikke skal investere i dette på et senere og måske mindre gunstigt tidspunkt:

Energipriserne vil stige over tid, det er vi ret sikre på. Det gør i sig selv, at det er godt at komme i gang så hurtigt som muligt ud et investeringsmæssigt synspunkt. Dertil kommer, at vi i Danmark i den nærmeste fremtid skal leve op til en række internationale miljøforpligtelser på boligområdet. Vi forventer i Dansk Byggeri, at der kan komme lovgivning på området, der kan ramme boligejere, som ikke sidder i energirigtige boliger endnu. Når, eller hvis, et lovindgreb sker, som stiller konkrete krav til boligernes energieffektivitet, så er det ikke sikkert, at konjunkturerne er ligeså gunstige for investering i boligen. Derfor er det bare med at komme i gang nu, lyder det fra Anders Fernstrøm fra Dansk Byggeri.

Fakta om BAUHAUS
Schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988
Åbnede første byggevarehus i 1960 i Mannheim, Tyskland
Repræsenteret i 15 lande og driver mere end 220 byggevarehuse
Ca. 1.600 medarbejdere i Danmark
15 byggevarehuse i Kolding, Odense, Ålborg, Glostrup, Tilst, Esbjerg, Høje Tåstrup, Næstved, Holbæk, Vejle, Viby J, Herning, Randers, Hjørring, Hillerød. Yderligere et varehus er under opførelse i Ishøj.


Læs mere her

tags: Esbjerg, Danmark, Tyskland, økonomi, Næstved, Odense, Vejle, 1988, boligejere, Næstved, Randers, boligejer, lovgivning, Holbæk, Kolding, Glostrup, Herning, penge, Tilst, Hjørring, Hillerød, Capacent, energi, Schweiz, privatperson, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar