lørdag den 17. december 2011

Iriso - Innovativ drypvanding

Iriso Danmark introducerer et nyt, patenteret drypvandingssystem til såvel stueplanter, som drivhus– og krukkeplanter. Drypvandingssystemet, der nu har debut i Danmark, har vundet ni internationale priser, herunder en guldmedalje for bedste opfindelse under Concours Lépine i Frankrig i 2001. Systemet består i al sin enkelhed af et lille jordspyd, der stikkes ned i jorden. Som vandkilde kan du montere en hvilken som helst engangsplastikflaske. Eller jordspyddet kan tilsluttes en vandopsamlingstank eller en terracottakrukke. Tyngdekraften driver værket, således at planterne bliver vandet kontinuerligt uden brug af strøm i op til to måneder afhængig af vandbeholderens størrelse og drypperens indstilling. Der er 11 indstillingsmuligheder og det er muligt at afgive fra 1,5 cl op til 1,5 liter i døgnet, og hver drypper kan indstilles individuelt.

Fordelene er mange, siger Mette Mogensen, miljøingeniør hos Iriso Danmark. Du sparer på det dyrebare drikkevand, når du anvender Iriso – og så er det tilmed ganske gratis og miljøvenligt at anvende Iriso. Ingen strøm, ingen tryk og du kan opsamle regnvand i en regnvandsbeholder koblet direkte på Iriso drypperne. De enkelte drypvandere indstilles, så planterne netop tilføres den mængde vand, de har brug for og kan optage gennem rødderne kontinuerligt. Herved sikrer du dine planter optimale vilkår hvor vandet har samme temperatur som omgivelserne. Måden vandet doseres på ved rødderne gør, at du samtidig minimerer råd og andre sygdomme i planterne, der kan opstå som følge af vand på bladene som ved traditionel vanding. Endnu en fordel ved denne teknik er, at du ikke vander alle de omkringliggende ukrudtsfrø. Og så kan du tage på ferie, mens Iriso passer dine planter både i stuen og i drivhuset.

Du kan få sættene i flere forskellige størrelser. Grundsættet har én drypper og kan sættes til potteplanter eller enligt stående planter.
Altansættet med tre dryppere, der forbindes med slange, kan dække en altankasse eller et mindre bed.
Endelig fås større drivhussæt med 12 eller 20 dryppere, der kan kobles til f.eks. en vandopsamlingstank eller en terracottakrukke og dermed skabe et dekorativt bed eller forsyne de tørstige planter i drivhuset.

Iriso fås hos udvalgte plante– og havecentre. Se mere på vores hjemmeside, der også anviser nærmeste forhandler.

Produktfoto i høj opløsning kan downloades fra vores hjemmeside.
 

Læs mere her

tags: Danmark, 2001, Frankrig, downloade, jorden, Ford, miljø, miljøvenlig, miljøvenligt , øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar