torsdag den 1. december 2011

En af DK's dyreste villaer er solgt

home Charlottenlund/Klampenborg v/ Arne Skafdrup har solgt Hambros Allé 32, en af DK´s dyreste boliger

?Bella Vista? er solgt. Ejendommen, der er beliggende i første række til Øresund, blev udbudt til salg hos home Charlottenlund/Klampenborg i september til 60 mio. kr.

Statsautoriseret ejendomsmægler Arne Skafdrup, indehaver af home Charlottenlund/Klampenborg, bekræfter, at ejendommen er solgt, men han har i øvrigt ingen kommentarer til handlen.

Villaen ligger i den absolutte sværvægtsklasse. Den var Danmarks dyreste nogensinde, da erhvervsmanden Erik Damgaard i 2008 solgte boligen for 75 mio. kr.

?Bella Vista er måske den mest imposante villa i Hellerup med egen strandgrund og bade-/bådebro. Villaen har gennem de seneste tre år gennemgået en altomfattende og smagfuld renovering til en anslået sum af 30 mio. kr.,? lyder beskrivelsen fra home Charlottenlund/Klampenborgs salgsmateriale.

Her får køberen alt, hvad hjertet kan begære. Fra alarmsystem med tv-overvågning, gennemgående opholdsstue med panoramaudsigt til sundet, spisestue til 40 personer, eget badeværelse til børneafdelingen, tempereret vin rum til eget fitnessrum.

Trods et generelt presset boligmarked oplever Arne Skafdrup i 2. halvår af 2011 en stærkt stigende interesse fra beslutningsdygtige købere i den dyre ende af prisskalaen.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, 2008, Øresund, Erik Damgaard, overvågning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar