fredag den 9. december 2011

Bigaconcept sætter fokus på skufferne

Skuffer, der kører på op til 180 stålkugler i skuffeskinnerne, er én af de detaljer, der kan testes, når køkkenvirksomheden Bigaconcept holder åbent hus i weekenden den 5.–6. januar. Unik bæreevne og næsten lydløs betjening er resultatet.

Prøv engang at tænke over, hvor mange gange om dagen du åbner dine køkkenskuffer, og på hvor mange gange det bliver til i køkkenets levetid. Det stiller store krav til både skuffers og særligt skuffeskinnernes holdbarhed og styrke. Hos Bigaconcept vælger man af samme grund at bruge stålkuglelejer i skufferne.

– Hos Bigaconcept sælger vi ikke drømmekøkkener, men derimod gennemtænkte, helstøbte køkken– og boligløsninger, som matcher det liv, der leves i hjemmet. Bigaconcept bygger på den ildhu, omhu og sunde fornuft, der kendetegner alle led i værdikæden. Vi bruger værktøjerne til at sikre, at vi også i fremtiden er bedst i virkeligheden, siger salgschef Erik Vinther fra Bigaconcept.

Atmosfære og kvalitet

Bigaconcepts filosofi udmønter sig helt konkret i de materialer virksomheden vælger at bruge. Med Bigaconcepts skuffebeslag er du sikker på, at dit køkken eller bad fungerer i mange år fremover. Faktisk får man 20 års funktionsgaranti på produkter købt hos Bigaconcept. På grund af beslagene kan skufferne belastes med op til 50 kg. Så er der plads til det, du ønsker at have i dit køkken.

– Et køkken skal ikke blot være smukt at se på, det er lige så vigtigt, hvad der er indeni. Køkkenet skal være rart at bruge og behageligt at opholde sig i. Derfor er det vigtigt, at de materialer der bruges både er smukke og af bedste kvalitet, slutter Erik Vinther.

Bliv testpilot

Når Bigaconcept–butikkerne i hele landet den 5.–6. januar slår dørene op til åbent hus, har man mulighed for at få syn for sagen og teste skufferne. Samtidigt kan man deltage i konkurrencen om et køkken til en værdi af kr. 50.000,– ved at udfylde konkurrencekuponen, som findes i butikkerne.

Fakta:

Op til 180 stålkugler i skuffeskinnerne
Bæreevne op til 50 kg eller 25 poser to–kilos sukker
Let og næsten lydløs betjening
20 års funktionsgaranti.
 

Læs mere her

tags: virksomhed, konkurrence,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar