tirsdag den 22. februar 2011

Kitchn rammer retrostilen

60 ernes rammekøkkener er inspirationen bag kitchns nye retro-cool køkkener

Retrobølgen skyller ind over vores køkkener. Viskestykker og forklæder er ligeså storblomstrede og farverige, som de var i vores barndom, og Mågestel, Madam Blå og orange kagedåser har længe været i høj kurs på landets loppemarkeder. Og nu introducerer den danske køkkenproducent, kitchn, serien Framework, som er inspireret af 60 ernes rammekøkkener.

Vi oplever en stigende efterspørgsel på design og farver, der leder tanken hen på 50 erne, 60 erne og 70 erne, og den tendens vil vi selvfølgelig gerne imødekomme. Derfor har vi udviklet Framework, siger Agner Agerholm Nautrup, salgs- og marketingchef i kitchn A/S.

Retro udenpå, moderne indeni

Framework er en ekstra ramme omkring skuffer og skabe, et udseende man kender fra gamle snedkerkøkkener. Men selvom køkkenet er inspireret af 60 ernes rammekøkkener er funktionaliteten moderne. Bag lågerne gemmer sig mikrobølgeovn, opvaskemaskine og andre bekvemmeligheder. Skufferne har easy-luk og lukker med et enkelt puf. Nede i skufferne er indretningen optimeret til en travl hverdag, hvor tingene skal være til at finde og nemme at komme til.

Funktionalitet og praktik ligger kitchn meget på sinde, så vi har taget det bedste fra dengang og sat sammen med det bedste fra et nutidigt køkken, forklarer Agner Agerholm Nautrup.

Lille detalje med stor effekt

Framework er en 38 mm plade, der sættes rundt om køkkenelementet som en ramme. Rammen giver køkkenet et tungere og mere gedigent udtryk, der emmer af lækker luksus og godt gammeldags håndværk. Sat sammen med høje skuffer og firkantede greb skabes det rene retro-look. Framework giver dog også mange andre muligheder i køkkendesignet. Rammen fås i samme materiale som bordpladen, og en markant træstruktur kan eksempelvis føres videre ned mellem hvide skuffer og skabe til et eksklusivt køkken med tyngde og varme.

Kitchns koncept er at give kunderne masser af designmuligheder, uden at prisen løber løbsk. Framework er et godt eksempel på en lille gennemtænkt detalje, der har stor effekt på køkkenets visuelle stil, siger Agner Agerholm Nautrup.

Framework forhandles i alle kitchn butikker og fås i samme farver, træstrukturer og overflader som kitchns låger, skuffer og bordplader.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar