tirsdag den 1. februar 2011

Grøn klassiker i nyt dress

Firser-plantehittet, Tillandsia, relanceres nu i ny spændende serie med fokus på funktion, farver og form, der passer ind i den moderne bolig

Det er det fynske gartneri, Offer Madsen A/S i Glamsbjerg ved Odense, som har omskabt den gamle kending til et frisk og fornyende element i den moderne boligindretning.

- Vi har tænkt en klassisk plante om og forsynet den med et nyt, tidssvarende udtryk. Det giver et væld af anvendelsesmuligheder for forbrugeren i dag, fortæller Henning Brejnholt, der er salgsansvarlig på gartneriet, og fortsætter -

- Vi har lagt vægt på at indsætte Tillandsia i en kontekst, der tager hensyn til plantens naturlige beskaffenhed som epifyt eller luftplante og dermed anderledes anvendelsesmuligheder såvel som de modetendenser, der præger boligindretningen i dag.

Tillandsia vokser således ikke i jord ude i naturen, men gror på andre planter eller steder, hvor vinden bærer den hen. Den kan derfor placeres på et hvilket som helst underlag og trives uden anden form for næring end ilt og vand.

Det betyder, at den fx vil stortrives i badeværelset, hvor den høje luftfugtighed får den til at strutte af velvære efter hvert bad. De enkle sorte og hvide skjulere i organiske former passer da også stilmæssigt ind i de fleste moderne badeværelser.

Nogle af skjulerne er endvidere forsynet med en snor, der gør den velegnet til at hænge op.

Oplagt gaveidé
På gartneriet er man overbevist om, at det moderne udtryk og seriens fleksible design også gør Tillandsia til en populær gaveidé i 2011.

- Og det er ikke blot på grund af dens mange anvendelsesmuligheder i boligen, siger Henning Breinholt, og slutter,

- I forhold til allergidisponerede personer kan det være et plus, at planten ikke behøver jord for at vokse.

For yderligere information kontakt:
Klik ind på www.tillandsia.dk, hvor du kan se flere eksempler på anvendelsesmuligheder, få råd og vejledning om pasning samt få oplysninger om, hvor planten kan købes.
Producent: Gartneriet Offer Madsen A/S, tel. +45 64 72 11 76

Læs mere her

tags: 2011, Odense, Glamsbjerg,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar