fredag den 18. maj 2012

Få hjælp til at vælge de rigtige vinduer

At vælge nye vinduer og døre kræver overvejelser om indeklima, sikkerhed, energi, funktioner, stil og en del andre detaljer. En vinduesrådgiver guider her til det rigtige valg.

Det kan være en hel videnskab at vælge de rigtige vinduer og døre, men med en smule vejledning behøver det ikke være så svært.

Sådan lyder det fra Thomas W. Hansen, der gennem flere år har hjulpet forhandlere og tømmermestre med at give gode råd om vinduer videre til kunderne.

Som rådgiver hos Rationel har han styr på de forskellige vinduers energibalance, sikkerhed, isoleringsevne og funktioner i det hele taget. Og han deler gerne ud af sin viden.

Den tid er forbi, hvor et vindue bare skulle være gennemsigtigt og holde nogenlunde på varmen. De rigtige vinduer kan virkelig løfte et hjem og skabe god energi, siger han og påpeger, at et forkert valg omvendt også kan skæmme huset eller gøre det stegende hedt om sommeren.

Fem gode råd hvis de gamle vinduer skal skiftes ud:

1. Gå efter kvalitet
Vinduer og døre holder i mange år, hvis kvaliteten. Udgifterne til nye vinduer og håndværkertimer skal holdes op mod, om vinduerne skal skiftes igen om få eller mange år.

2. Vælg det rette vindue til stilen
Et hus med vinduer, der ikke passer til stilen, er sjældent harmonisk at se på. Sørg for at vælge vinduer, der passer til dit hjem såvel som til dine behov.

3. Få bedre indeklima med i købet
Nye vinduer gavner både varmeregningen og dit indeklima. Med en energibesparende løsning hører træk og kulde fortiden til, og du kan møblere helt hen til vinduerne. På www.rationel.dk kan du beregne din forventede energibesparelse i et online-værktøj kaldet EnergiSimulatoren.

4. Tænk på vedligehold og pleje
Et vindue kan holde op til 40 år, hvis man plejer og vedligeholder det løbende. En ramme af rent træ kræver mere vedligehold end en ramme med en udvendig skal af aluminium.

5. Gør det svært for indbrudstyven
Sørg for at gøre livet surt for skumle typer. Vælg vinduer og døre, der er sikret mod indbrud, og gå efter en ekstra sikkerhedspakke, hvis du vil gøre det endnu sværere at bryde ind.

Læs mere på www.rationel.dk

Hør mere hos Rationels marketingschef Morten B. Valsted på mobil 29288774

Læs mere her

tags: indbrud, energi, videnskab, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar