fredag den 9. november 2012

Tag på mission med Energi Agenten

Mobilapplikationen Energi Agent , som netop er nomineret i Danish App Awards, er årets nyhed i DONG Energy s udstilling på Experimentarium. Her er skabt en legende, underholdende og fascinerende ny måde at formidle om energi på. Det nye initiativ er en overvejelse værd, når efterårets aktiviteter skal planlægges.

Siden 2009 har DONG Energy samarbejdet med Experimentarium i København om udstillingen ENERGI - sol, strøm og spænding , og nu er der kommet endnu mere spænding på programmet. Udstillingen er nemlig blevet opgraderet med Energi Agent - jagten på den grønne energi , som er en applikation, de besøgende kan hente ned på deres smartphones. Applikationen er så nyskabende, at den netop er blevet nomineret i kategorien Science and Education i Danish App Awards.

Via applikationen bliver hele familien sendt ud på en mission af Energiministeren Else Elstrøm, der leder familien gennem fem forskellige aktiviteter om solenergi, vind -, vand -, cykel og bølgekraft.

Det er sjovt at blive klogere

Med al den nye teknologi findes der ingen grænser for, hvordan indlæring kan foregå. Børn, unge og voksne kan være godt underholdt samtidig med, at de får en bred viden om, hvordan man bruger energi med omtanke og passer på miljøet , siger sponsorkoordinator Sanne Troldborg fra DONG Energy.

Den nye mobilapplikation skal give børn og unge mennesker en helt ny oplevelse. Applikationen betyder, at de unge bliver både involverede og engagerede i at skabe den bedste oplevelse.

Energi Agent skaber et nyt oplevelsesunivers, hvor børnene bliver involveret på en sådan måde, at det føles mere som leg end læring og det er det, der er hele ideen bag DONG Energy's og Experimentariums nye tiltag , siger Allan Richardt Jensen, presseansvarlig hos Experimentarium.

Energi på en ny måde

Med initiativer som udstillingen på Experimentarium og den nye Energi Agent-applikation er DONG Energy s mål at formidle læring om energi på en måde, der er i øjenhøjde med de fleste.

Udstillingen og den nye applikation hjælper os med at skabe opmærksomhed omkring netop dette hos både børn og voksne , siger sponsorkoordinator Sanne Troldborg fra DONG Energy.

Den nye aktivitet er således en oplagt ide til en energifyldt dag for børn, unge og voksne i løbet af efteråret. Energi-udstillingen er desuden tænkt som et supplement til undervisning for elever i folkeskolen.

Generelt om udstillingen Energi sol, strøm og spænding

- Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem DONG Energy og Experimentarium.
- Energi Sol, strøm og spænding er en stor interaktiv udstilling om forbrug og produktion af energi, om klimaet og fremtidens energi.
- Hvis en dagligdag skal fungere, er der brug for elektricitet, vand og varme. Energi sol, strøm og spænding sætter fokus på, hvordan man som forbruger kan være med til at reducere energiforbruget.
- I udstillingen kan du prøve at holde et fjernsyn kørende ved at trampe i pedalerne, mens du slapper af i sofaen, prøve at lave brint til en brintraket som bagefter sendes til vejrs, eller du kan lave spændende energieksperimenter i forsøgsbaren.
- Energi-udstillingen er også tænkt som et supplement til undervisning for elever i folkeskolen. Her er applikationen en del af undervisningsforløbet Energi-Agent for en dag , som er et halvdagsforløb målrettet elever i 5.-6. klasse. Eleverne kan f.eks. eksperimentere med udnyttelsen af vedvarende energikilder som vand-, bølge- og vindkraft samt solenergi. Herigennem møder eleverne de muligheder og begrænsninger, der ligger i de miljøteknologier, der er til rådighed lige nu. På et helt lavpraktisk niveau kan de unge mennesker også måle og mærke sig frem til vigtigheden af at isolere vores huse og begrænse brugen af elektriske apparater. Desuden konfronteres eleverne også med fremtidens klima og de klimamæssige udfordringer, der er i vente afhængig af, hvordan CO2-udledningen udvikler sig.
Se mere her:
http://www.experimentarium.dk/no_cache/forsiden/udstillinger/hovedudstillingen/energi/energi-agent-jagten-paa-den-groenne-energi/

ExperimentariumsApp kan hentes på App Store eller Google Play. Søgeord: Experimentarium.



tags: 2009, København, CO2-udledning, Google, CO2-udledningen, energiforbrug, teknologi, energi, folkeskole, DONG, undervisning, energikilde, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar