torsdag den 31. januar 2013

Forårets plantetrend: Ornamental Balance

Kunsten bliver den helt store inspirationskilde i 2013, hvor især forårets plantearrangementer vil bære præg af ornamentik og farveglæde

Ifølge trendforskerne er der brug for nye veje og pejlemærker. Forbrugerne mangler passion, politikerne mangler visioner og de kreative kræfter mangler budgetter. Det gør kunsten til en oplagt inspirationskilde.

Kunst som kickstart
Anja Bisgaard Gaede, der er trendchef hos pej gruppen, forklarer om de muligheder og det potentiale, der ligger i kunstuniverset,

- Kunst bliver innovationens kickstart. Designerne har taget den til sig, og sat ind i en provokerede og nyskabende kontekst vil den være med til at ændre status quo og skabe en ny retning for design.
Anja Bisgaard Gaede fortsætter,

- Mens renæssancen var en kulturel bevægelse, er tendensen her, at kunsten favnes bredt. Der er fokus på ornamenter og farver, som der er virkelig gode muligheder for at dyrke og tænke videre i planteuniverset, og vi vil komme til at opleve en ny balance mellem sanselighed og teknologi.

Leg med lys
- Der vil være en kraftig inspiration fra holografi og andre teknologier, som arbejder med lys og hvordan det opfanges i underlag og tilbehør til planterne, mens de naturlige blomster og planter vil optræde som sig selv,

fortæller Anja Bisgaard Gaede.

- Ud over hvid, der spiller en central rolle, bevæger farvespektret sig i retning af sorbetnuancer af koral, gul og rosa i et forfriskende samspil med neonpink og gylden orange. Det kan fx give sig udslag i overraskende dekorationer, hvor de fysiske og naturlige potteplanter placeres i organiske eller firkantede skjulere af plastic, plexi eller farvet glas.

- Udtrykket må nemlig gerne overraske, for overraskelsesmomentet er jo netop en af de oplevelser, som kunsten er med til at fremelske og forstærke,

slutter Anja Bisgaard Gaede.

Forslag til planter, der matcher Ornamental Balance:
Bellis
Campanula
Jasminum
Kalanchoe
Hydranghea
Muehlenbeckia
Phalaenopsis
Primula
Ranunculus
Rosa
Saintpaulia
Senecio cruentus


Læs mere her

tags: politi, kunst, 2013, universet, teknologi, kreativ, innovation, Design,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar