fredag den 3. december 2010

Indvandrerkulturer i danske boliger

Når man taler om integration af indvandrere og flygtninge, må man også se på de muligheder, indvandrerfamilierne har for at indrette deres hjem i danske boliger, der er tegnet og udformet ud fra danske forestillinger om et typisk familieliv.

Det har arkitekt Phillippa Suenson fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet gjort ved at besøge ni familier, der kommer fra forskellige fremmede kulturer. Det er der kommet rapporten' Nye kulturer i danske boliger' ud af. Gennem mange fotos og få ord giver den indblik i en verden, der findes mange steder i Danmark, men som er ukendt for mange af os.

"De besøgte familier er generelt tilfredse med deres boligforhold, både standard, udstyr og indretning, selvom de kommer fra boligkulturer, der adskiller sig væsentligt fra danske forhold", siger Phillippa Suenson.

I de ni besøgte familier kommer de voksne fra Gambia, Marokko, Tyrkiet, Irak, Palæstina, Kroatien, Syrien og Libanon, og alle boliger ligger i store almene boligområder.

Etnisk præg i stuen og typisk danske børneværelser

Som i etniske danske hjem, bliver der lagt vægt på stuens rolle som repræsentativt rum. Den signalerer åbenhed og imødekommenhed, og det er da også her, man modtager gæster. I hverdagen er det også i stuen, familien samles, bl.a. om tv-kigning.

Det er primært i stuen, familiernes etniske baggrund kommer til udtryk. Det ses i de valgte møbler, pyntegenstande og brugsting. Og hvis familierne er religiøse, afsløres det i væghængte billeder og tæpper med religiøse motiver. Til forskel fra mange etniske danskeres hjem, så hænger der ikke malerier på væggene i de besøgte hjem.

Anderledes ser det ud på børneværelserne, der typisk er indrettet med moderne danske møbler. Brugen at børneværelser adskiller sig dog fra etniske danskeres boliger, for i de tilfælde, at indvandrerfamilierne har mere end ét barn, så deler de mindre børn værelse, selv om der er plads til, at de kan have hvert sit.

Når de andre af boligens rum, f.eks. badeværelse, entre og soveværelse, i mange tilfælde er fyldt til bristepunktet med møbler, ting, tøj og sko, så er det ikke så meget et spørgsmål om kulturforskelle, som at boligerne ofte er for små til familierne.

I de besøgte hjem er køkkenet et centralt sted i boligen, et arbejdssted for kvinderne. De besøgte kvinder laver meget mad, som det tager lang tid at tilberede og kræver mange ingredienser og køkkenmaskiner. Derfor kan pladsen godt være lidt trang i et almindeligt dansk standardkøkken. Familierne drømmer ikke om et nyt og smart køkken, men om mere plads.

Lys er ikke en kvalitet

En væsentlig ting, der springer i øjnene hos en lyshungrende nordeuropæer er, at de besøgte indvandrerfamilier ikke anser lys som en kvalitet, snare tværtimod. De forsøger at holde det ude ved at have ofte tunge, mørke gardiner trukket for vinduerne hele døgnet. Også selv om der ikke er umiddelbart risiko for indblikgener.

Familiernes altaner og småhaver adskiller sig ved ikke at signalere samme orden og nydelighed, som lejlighedernes indendørs rum. De udendørs rum bliver brugt til tøjtørring, til opbevaring af ting, der ikke kan være i lejligheden, f.eks. køleskabe og papkasser, samt til parabolantennen. Blomsterkrukker og altankasser er helt fraværende i de besøgte boliger. Men når vejret er godt, er altanerne et yndet sted for familierne at opholde sig.jek@sbi.dk.

Læs mere om 'Nye kulturer i danske boliger' : http://www.sbi.dk/boligforhold/boligomrader/nye-kulturer-i-danske-boliger

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Marokko, indvandrere, Aalborg, Aalborg Universitet, Irak, Gambia, Kroatien,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar