torsdag den 12. september 2013

Huspriser steg igen i august

Huspriserne steg igen i august
Huspriserne steg 1,3 % på landsplan i august (sæsonkorrigeret) i forhold til juli målt som et tre måneders glidende gennemsnit ifølge homes husprisindeks.
Efter at være faldet i tre måneder er huspriserne nu steget de seneste to måneder.
Sammenlignet med august sidste år ligger huspriserne nu 0,9 % højere.
I forhold til toppen i december 2006 lå priserne i august måned 22,1 % lavere.
Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm var 1.660.000 kr. i august.

Lejligheder: Første prisfald siden marts

Ifølge homes ejerlejlighedsprisindeks faldt ejerlejlighedspriserne 0,7 % på landsplan fra juli til august (sæsonkorrigeret) målt som et tre måneders glidende gennemsnit.
Det er første gang siden marts, at ejerlejlighedspriserne falder.
I Region Hovedstaden fald priserne med 1,8 % i august, mens priserne i Region Midtjylland steg med 1,8 %.
Over det seneste år er priserne på landsplan steget med 12,2 %. Sammenlignet med toppen i august 2006 er niveauet nu 19,3 % lavere.
En gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm koster nu ca. 1.750.000 kr. opgjort på landsplan, ca. 2.040.000 kr. i Region Hovedstaden og ca. 1.560.000 kr. i Region Midtjylland.

Kommentar fra Mads Ellegaard, relationschef i home:
"Huspriserne er steget for anden måned i træk. Det ligger godt i tråd med, at køberne i højere grad er tilbage på markedet. Vi har flere fremvisninger end set de seneste tre år, og der er solgt 27 % flere huse i august end samme måned sidste år."

"Ejerlejligheder tager en pris-puster efter en lang periode med stort set konstant stigende priser siden sidste sommer."

Læs mere her

tags: december, Midtjylland, Region Midtjylland, 2006, Region Hovedstaden, Region Midtjylland.,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar