onsdag den 8. januar 2014

Ny ejendomsmæglerlov er gift for et i forvejen svagt marked

Omsætningen af fritidshuse er ganske som parcelhuse stadig ramt af krisen, og liggetiden er lang og priserne under pres. Det sidste der er brug for, er tiltag, der komplicerer eller gør det dyrere at gennemføre en handel.
"Og det er netop i dette lys, man skal se forslaget om en ændring af ejendomsmæglerloven" udtaler Kim Juhlin formand for Danske Sommerhusudlejere. At regulere loven, der er blevet revideret mange gange, kan være fornuftigt nok, men at gøre den enkelt forbrugers rettigheder dårligere og pålægge køberne øgede udgifter til rådgivning er en rigtig dårlig ide, fortsætter Kim Juhlin.

Når købernes muligheder for erstatning ved ejendomsmæglerfejl bliver forringet, så vil det med-føre større udgifter hos køber til advokat og anden rådgivning. Informationer omkring det enkelt hus bliver også forringet, idet mæglerne ikke længere behøver at beregne de månedlige udgifter.
"Argumentet med at folk ofte vælger anden finansiering og at finansieringsprisen dermed skulle være vildledende er helt ude i hampen" siger Kim Juhlin, der mener, at de beregnede priser er gode for købere til at danne sig et overblik og hurtigt kunne sammenlig forskellige huse.

At man gerne vil rette op på en lov, der er blevet for detaljeret, betyder jo ikke, at man behøver at gøre et anstrengt marked endnu mere anstrengt, siger Kim Juhlin afslutningsvis.


Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar