Venligboere kan bevæge sig ud på farlig grund

Gribskov og Frederiksberg Kommune vil lade Venligboliger opføre i private haver, med formål at lade private boligejere huse flygtninge. Men de private boligejere skal være varsomme lyder det fra SAPU.dk - Sammenslutningen af Private Udlejere."Har du en have med plads til en 30 kvadratmeter mobil bolig, så er der mulighed for at huse din helt egen flygtningefamilie. Tilbudet kommer i kølvandet på de problemer kommunen har med at finde egnede boliger de tilrejsende flygtninge, primært fra Syrien og Afganistan"

Sådan lyder det d. 15. juni i Gribskov lokalavis om et nyt forsøg på at finde boliger til de mange flygtninge, som kommunerne er pålagt at tage imod.

Men hos SAPU.dk, der rådgiver privat personer, der udlejer bolig, advarer indehaver Mark Jensen: "Det her kan komme faretruende tæt på at være et lejeforhold. Hvis den private grundejer, på den ene eller anden måde, ender med at modtage et vederlag, uanset om dette bliver overtagelse af Venligboligen på fordelagtige vilkår, arbejdsydelser fra den familie der skal bo der eller andet der kan opfattes som vederlag, så er der, i vores øjne, tale om et lejeforhold".

Et lejeforhold til privat beboelse er omfattet af lejeloven og her er der omfattende bestemmelser om bl.a. opsigelse, udlejers vedligehold mv. Blandt andet vil det være vanskeligt, at opsige lejeforholdet og dermed at blive befriet for arrangementet.

"Det er hævet over en hver tvivl, at der ikke skal ret meget til, før disse Venligbolig-arrangementer, kan betragtes som lejeforhold. Lejelovens bestemmelser om bl.a. opsigelse bevirker, at du ikke uden videre kan komme af flygtninge-familien selv om du måtte ønske dette - også selv om konceptet beskriver at du kan afbryde samarbejdet når som helst. Lejelovens bestemmelser vil have forrang og de er præceptive, hvilket vil sige, at de ikke kan fraviges til skade for lejer" slutter Mark Jensen fra SAPU.dk

Hos SAPU.dk anbefales det, at man som minimum undersøger de helt konkrete vilkår grundigt og at der aftales en tidsbegrænset aftale med hjemmel i lejeloven.

SAPU repræsenterer mere end 1000 private udlejere landet over og rådgiver om juridiske og økonomiske forhold ved udlejning af privat bolig.

Information om lejeforhold, lejeloven og regler for udlejning af bolig kan fås hos www.sapu.dk

Læs mere her

tags: økonomi, SAP, boligejere, Frederiksberg, boligejer,

Diplomati og uvildighed er vigtigt for at kunne løse tvister om skel

Folketingsmedlem René Christensen, der også er viceborgmester i Guldborgssund Kommune, tager ofte udgangspunkt i de lokale forhold, når han skal vurdere lovstof i Folketinget. Han er netop blevet præsenteret for sagen om en kompliceret udstykning i Marielyst, hvor den lokale landinspektør fik brikkerne til at falde på plads.At udstykke et område, hvor hele otte ejere skal have deres interesser tilgodeset, kræver diplomati tilsat en god portion lokalkendskab og ikke mindst uvildighed. Det har viceborgmester og folketingsmedlem René Christensen for Dansk Folkeparti erfaret i en udstykningssag fra Marielyst, som Carsten Kragh fra landinspektørfirmaet Bo Rasmussen & Carsten Kragh I/S, Nykøbing F., for nylig har præsenteret ham for.

Udstykningen i Marielyst var en af de fem, som den daværende Sydfalster Kommune fik lov til, da staten gennem et landsplandirektiv gav adgang til et udstykke ca. 2.000 sommerhusgrunde i Danmark. De fem på Marielyst omfatter ca. 800 grunde.

Fastlæggelse af skel kræver indsigt
Den ene udstykning, Marielyst 2, rummer 154 grunde på et område, der dengang bestod af otte arealer med hver deres ejer. Det var den lokale landinspektør Carsten Kragh, som udvirkede, at de otte lodsejere i enighed fik fastlagt skel, byggelinjer og hvem der skulle afgive jord til veje, faunapassager osv., så der derefter kunne laves en udstykningsplan og senere en lokalplan.

- Det kræver både stort lokalkendskab og en garanteret uvildighed at få en så kompliceret udstykning på plads, anerkender René Christensen. Og når jeg samtidig hører, at vi i Danmark årligt kun har 3-4 skeltvister, der kender i retten, hvor Norge med en anden model end den danske, har ca. 1.200, så vidner det om troværdighed og kvalitet i danske landinspektørers arbejde.

Lovgivning sikrer retssikkerhed
Sagen i Marielyst er et godt eksempel på, hvorfor landinspektørerne på landsplan nu kæmper for at bevare den lovgivning, der sikrer, at de er den uafhængige part, som i en skel-tvist ikke må varetage den enkelte lodsejers særinteresser, men i stedet har fokus på at være "skellets advokat".

- Når vi forlader stedet, må der ikke herske tvivl om, hvor skellet går. Vi er beskikkede af staten til at løse disse tvister. Derfor er det bekymrende, at et tværministerielt udvalg anbefaler lovgiverne, at landinspektørfirmaer kan ejes af andre, eksempelvis rådgivende ingeniørfirmaer, siger Carsten Kragh.

Hans virksomhed er medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening, som i øjeblikket kan konstatere opbakning til at fastholde den nuværende lovning fra en række andre aktører, herunder Parcelhusejernes Landsforening og Landdistrikternes Fællesråd.

Branchen har en god sag
René Christensen har ikke set den embedsmandsrapport, der foreslår at åbne op for andre ejere af landinspektørvirksomheder. Den er ikke forelagt politisk endnu, men har været nævnt i forbindelse med skiftende regeringers vækstinitiativer. Derfor kan han heller ikke sige, om han er for eller imod.

- Men umiddelbart synes jeg, at branchen har en god sag. Og jeg kan også have svært ved at se, at der er et vækstpotentiale i det her, siger René Christensen, som gerne ser dialog og afklaring af rollefordeling i branchen, inden et eventuelt lovforslag fremsættes.

Det lokale folketingsmedlem vil også gerne se nærmere på prisudviklingen i branchen og på konkurrenceforholdene i øvrigt, før han tager stilling. Derfor skal han mødes med branchen for at få flere informationer. Carsten Kragh oplyser i den forbindelse, at landinspektørerne tidligere arbejdede efter et fælles takstblad, men i 1994 blev priserne givet fri.

Siden da er priserne faldet op til 75 procent, hvilket han tilskriver øget konkurrence blandt de ca. 55 danske landinspektørfirmaer, der alle har lovpligtig erhvervsansvarsforsikring og hvor ejerne har personlig hæftelse. Det sikrer en meget høj etik i branchen, der også i international sammenligning er kendetegnet ved meget få tvister og meget høj troværdighed omkring faget og det udførte arbejde.

Fakta om landinspektørens arbejde
• Den privatpraktiserende landinspektør har eneret til at udføre matrikulært arbejde i Danmark. Det vil sige udstykning og andre ændringer i ejendomsforhold, der forudsætter registrering i matriklen, konstatering af skel, ejerlejlighedsopdeling m.v.
• Hvis der opstår tvivl om et skels placering mellem to ejendomme, kan landinspektøren ud fra gamle måleblade retablere skellet eller finde de gamle skelpæle frem, hvis de findes. Er der ikke gamle måleblade, aftales skellet mellem grundejerne efter vejledning af landinspektøren. Der udarbejdes derefter nyt måleblad efter opmåling af det nyafmærkede skel, som noteres i matriklen.
• Hvis parterne under en skelretablering ikke kan blive enige om skellets placering, kan der holdes en skelforretning, hvor landinspektøren afsætter skellet efter at have hørt alle parter i sagen og måske tidligere beboere på ejendommene.
• Hvis en af parterne ikke vil acceptere landinspektørens afgørelse om skellets placering, kan sagen indbringes for domstolene.



Læs mere her

tags: Danmark, Norge, folketingsmedlem, politi, Dansk Folkeparti, retten, borgmester, lovgivning, Folketinget, virksomhed, domstol, retssikkerhed, regering, Nykøbing, konkurrence, Fakta,

Bogen om gedehold

Selvforsyning bliver mere og mere populært, også blandt helt almindelig mennesker med fuldtidsjob. Geder er det oplagte valg til dig, der allerede har godt gang i køkkenhaven, men gerne vil blive selvforsynende i et endnu større omfang.Med ganske få geder kan du blive delvist selvforsynende med lækkert kød og mælkeprodukter, uden at arbejdsindsatsen bliver uoverskuelig. Bogen om gedehold henvender sig til alle, der enten overvejer at anskaffe sig et par geder eller måske allerede har kastet sig ud i det, men mangler hjælp til at komme rigtigt i gang med alt det sjove.

Alle aspekter af gedehold bliver dækket i denne bog, lige fra fodring og indhegning over avl, læmning og sygdomme til forarbejdning af mælken til ost, kefir og yoghurt.

Bogen udkommer 17. maj 2016.

Bogen om gedehold // Ann Starbard // På dansk ved Lars Thomas
TURBINE, Aarhus 2016 // ISBN: 978-87-406-0872-4 // 178 sider.
Vejledende pris: 249,95 kr.


Læs mere her

tags: Vejle, 2016, mælkeprodukter, kaffe, sygdom,

Servicehuset åbner afdeling for Havearbejde og andre udendørs services på Sjælland!

Her i sommerperioden glæder mange hus- og fritidsboligejere sig til at nyde haven. Men i længden er det måske knapt så sjovt at skulle slå græs, klippe hæk, beskære buske og alt det andet der skal gøres, før at vi kan slappe af og nyde udendørslivet.Steen Theill fra ServiceHuset, som står for rengøring i rigtig mange danske hjem, fik en dag en henvendelse fra en kunde: "Det er en dejligt at glæde sig over et rent hjem, men nu er foråret kommet og der er meget der skal gøres i haven. Hvorfor har I ikke et tilbud om at gøre rent udendørs

Steen fandt hurtigt ud af, at denne kunde ikke var alene om at ønske sig mere fritid udendørs. Og da kunderne allerede var trygge ved at lade ServiceHuset komme i deres hjem, var næste skridt at finde en kvalificeret medarbejder til at forestå havearbejde og anden udendørs services.

Steen ville gerne have, at det skulle være mere end bare at slå græs og klippe hæk, selvom dette var de to væsentligste opgaver for at tilbyde haveservice.
Der skulle også være tilbud, som faldt i fin tråd med det ServiceHuset allerede tilbød, med gode råd og services til at holde huset nemmere rent.
Til haven og udendørsarealerne, ville Steen derfor også gerne kunne tilbyde kunderne trimning af hække, træer, tilgroede buske og stængler, så vedligeholdelse blev nemmere.

Med det mål, ansatte ServiceHuset en professionel havemand, anlægsgartner Axel Ryding, til at stå for havearbejde og de mange andre udfordringer som haven byder på.

Som eksempler nævner Axel Ryding, services/konsulent tjenester som f.eks.:
• Beskæring af træer og buske
• Etablering/restaurering af græsplæner
• Beplantning af hæk/blomsterbede
• Tegning af haveplaner
• m.m.

Axel bemærker også, at rigtig mange slet ikke udnytter deres have og udendørsarealer optimalt. Som regel fordi de ikke ved hvad og hvordan de skal gøre, og måske, fordi de synes det tager for meget tid.

Når vi bruger haven og dyrker ting, er der næppe noget der skærper sanserne mere end de farver og dufte som haven kan frembringe: roser, syrener, søde ærter, krydderurter etc. Det er nogle af de glæder som haven også giver og som endnu flere kunne få glæde af, og, tilføjer Axel Ryding, haven er en levende organisme. To haver er ikke ens og derfor er din have unik.

Men er det ikke dyrt at få service af en anlægsgartner
Til det siger Steen: Netop ved at bruge en anlægsgartner, sikres kunden et hurtigt overblik over havens muligheder. Med professionelle haveredskaber er vi, udover at være effektive og grundige, også hurtige. Dertil kommer, at vedligeholdelsen af udendørsarealerne også går ind under reglerne om skattefradrag, som reelt giver en mulig besparelse på yderligere 33 %, udover de i forvejen konkurrencedygtige priser.

Du kan læse mere om ServiceHusets nye afdeling på hjemmesiden og her kan kunderne også få et uforpligtende online tilbud for havearbejde og haveservice, slutter Steen.

Om ServiceHuset
ServiceHuset er en danskejet virksomhed, med opgaver indenfor rengøring i over 25 år. Selskabet leverer primært ydelser til private, og har været under en konstant udvikling.

I dag beskæftiger ServiceHuset ca. 80 assistenter og består af 7 afdelinger på Sjælland, Fyn og Midtjylland med afdeling i Århus og nu, i det meste af Trekantsområdet med afdeling i Fredericia. Foreløbig gældende for Sjælland, er åbnet en afdeling for hhv. Vinduespolering | vinduesvask og en afdeling for Havearbejde | Haveservice.


Læs mere her

tags: Århus, Sjælland, boligejere, boligejer, Midtjylland, virksomhed, Fredericia, konkurrence, krydderurter,

AUBO skal gøre køkkendrømme til virkelighed i Thisted

Selvom fødderne stadig er solidt plantet i den vestjyske muld, så skyder AUBOs køkkenbutikker op overalt i landet. Og den udvikling fortsætter. Nu åbner endnu en AUBO-butik – denne gang i Thisted.
Det hele startede i 1985 hjemme i privaten i Aulum, hvor Jens B. Bertelsen og hustruen Grethe besluttede sig for at kaste sig ud i iværksætterlivet ved at sælge tyskproducerede køkken- og garderobeskabe. Siden da er der blevet installeret et utal af skabe og skuffer fra AUBO i de danske hjem, og i dag er det ikke kun i den vestjyske vind, at AUBO-flagene blafrer. Danskerne kan således få opfyldt deres køkkendrømme hos forhandlere overalt i landet, og nu kan endnu en by krydses af på landkortet. Denne gang er det Thisted, der vil tilbyde kvalitetsløsninger inden for køkken, bad og garderobe.

I de sidste tre måneder har der dagligt været svedperler på panden af den kommende butiks indehaver, Peter Johnsen Høgh, der sammen med håndværkere har malet med den brede pensel og brugt de helt store boremaskiner for at opbygge butikken fra absolut ingenting til 400 m2 med køkkendrømme i høj kvalitet.

"Vi er ved at være i mål. De næste dage kommer til at gå med den endelige indretning, så vi er helt klar til åbningen. Det har været en sej kamp, men jeg har heldigvis haft et godt netværk, som har givet en hånd med. Selve grundopbygningen har vi selv stået for, og så har vi haft elektrikere til strømmen og håndværkere til at montere og male. Det har været tre måneder med knald på fra 7 morgen til midnat", siger Peter Johnsen Høgh.

Men trods ømme arme, stive rygge og massivt søvnunderskud har besværet været det hele værd, når Peter Johnsen Høgh så småt begynder at se den endelige butik på Industrivej tage form.
"Man kan forvente en butik, der i forhold til området, er væsentlig over standard. Vi har lavet nogle rigtig gennemførte løsninger, hvor kunderne virkelig får fornemmelsen af at træde ind i et færdigt køkken med spots i loftet, gryder på komfuret og fyldte køleskabe. Det giver en helt anderledes visuel oplevelse, end hvis du går ind i hvilken som helst anden køkkenbutik her i området", siger Peter Johnsen, der ligesom butikschef Rune Slot Jensen kommer fra området.

AUBO har et godt ry i området
AUBO har i en lang årrække været repræsenteret på Mors, men da samarbejdet med Ceste Træ for nyligt ophørte, havde salgschef Jørgen Kjemp Jensen ikke troet, at der så hurtigt ville blive forhandlet vestjysk køkkenkvalitet i det nordjyske. Men Peter Johnsen Høgh, der solgte køkkener i netop Ceste Træ, var klar på at starte sin egen butik med AUBO produkter.

"Peter har et veludviklet iværksættergen og store kompetencer inden for det økonomiske, mens Rune har 10 års erfaring indenfor køkkenbranchen. På den måde supplerer de hinanden perfekt. På grund af vores mangeårige tilstedeværelse i området har Peter hæftet sig ved den store efterspørgsel efter AUBO. Vi har et godt ry, og thyboerne ved, hvad vi står for. Blandt andet derfor var han klar til at kaste sig ud i dette køkkeneventyr, og det er vi meget glade for, da vi ikke havde forventet, at vi igen så hurtigt skulle gøre os gældende på Thy/Mors", siger Jørgen Kjemp Jensen.

Indehaver Peter Høgh og butikschef Rune Slot Jensen åbner officielt dørene til den nye butik i Thisted lørdag den 30. april fra kl. 10-14.

Læs mere her

tags: underskud, økonomi, elektriker,

Gør-det-selv arbejde i haven kan koste dyrt

Sidste år måtte mere end 9.700 personer runde skadestuen efter at have været i gang med havearbejdet. Ofte er der tale om mindre skader, men i nogle tilfælde er skaderne så alvorlige, at det kan give lommesmerter. Læs hvad en advokat med speciale i erstatning råder til.Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital har lavet en opgørelse over skader, der er sket i forbindelse med havearbejde. Den viser, at havearbejde ikke kun er lig med afstresning, men i en række tilfælde også ender med en tur på skadestuen.


Antal skader rekordhøjt

Til trods for at tallene fra 4. kvartal af 2015 endnu ikke er medtaget i statistikken, står det allerede nu klart, at 2015 med sine mere end 9.700 skadestuebesøg i årets tre første kvartaler er rekordår, når det gælder haveulykker. Tallene er udregnet på baggrund af data fra Odense Universitetshospitals skadestue, som udgør et repræsentativt udsnit på 5 procent af den danske befolkning.

Opgørelsen viser, at det er armene, det går ud over i cirka halvdelen af tilfældene, og at omkring 10 procent af skaderne er så alvorlige, at de ender med akut indlæggelse.

En stor del af skaderne involverer maskiner som for eksempel hækkeklippere, motorsave og plæneklippere, men også stigen sætter et tydeligt aftryk i den kedelige statistik.


Besparelse vendt til tab

Det er imidlertid ikke kun på skadestuerne, de kender til ulykker fremkaldt af havearbejde.

Vi har desværre oplevet nogle tilfælde, hvor mere risikobetonet havearbejde som for eksempel træfældning er gået helt galt, og er endt med at koste den tilskadekomne erhvervsevnen helt eller delvist, siger advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN, og fortsætter

- Problemet er, at når du kommer til skade i fritiden, er det som udgangspunkt din fritidsulykkesforsikring, der skal dække skaden, men den dækker alene et varigt mén og ikke et eventuelt erhvervsevnetab. Her skal du have tegnet en særlig forsikring, der dækker dette. Hvis du ikke har tegnet en sådan, er du økonomisk meget dårligt stillet, hvis du kommer så slemt til skade i fritiden, at du fremover er ude af stand til at varetage dit arbejde på normal vis.

Den besparelse, der i første omgang er opnået ved at "gøre-det-selv", kan altså hurtigt blive vendt til et økonomisk tab, hvis uheldet er ude.

- Mit bedste råd er, at du vurderer risikoen ved den enkelte opgave, og overvejer professionel hjælp til større og mere risikobetonede opgaver, og så i øvrigt tager dine forholdsregler ved de opgaver, du vælger selv at kaste dig over, lyder det afslutningsvist fra advokat Berit Møller Lenschow.


Fakta om ulykker i haven

• 63 procent af dem, der ender på skadestuen er mænd, mens kvinderne udgør 37 procent
• Juli er den måned, der tegner sig for flest skader i forbindelse med havearbejde
• Søndag er den ugedag, hvor flest kommer til skade i haven
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital

Læs mere her

tags: hospital, økonomi, Odense, ulykker, Fakta,

Landsbypuljen forskønner Tønder Kommune

Gamle, nedslidte og forladte bygninger pynter ingen steder og med tilskud til nedrivningsarbejdet kan både erhvervsdrivende og private få dækket omkostningerne til nedrivningHos Teknik & Miljø i Tønder Kommune vil man gerne have brugt de penge, der er afsat til nedrivning af gamle og nedslidte bygninger. For et landskab af forfaldne, nedslidte - og ofte forladte - bygninger tiltrækker hverken nye borgere eller nye erhvervsdrivende. Og når de gamle bygninger rives ned, bliver der plads til nye tanker og nye kræfter.

Hvem kan få tilskud

Når der skal findes penge til at nedrive gamle og udslidte bygninger, kan man få hjælp fra den såkaldte Landsbypulje. Og så skal kriterierne for at få tilskud til nedrivningen selvfølgelig være opfyldt.

- Er der tale om en bolig, skal den være fra før 1960, og er der tale om en erhvervsejendom, skal erhvervet være nedlagt. Og så skal byggeriet stå tomt og være i en så dårlig stand, at det ikke kan reddes. Når betingelserne er opfyldt, er der rigtigt gode muligheder for at få tilskud, fortæller Caroline Lindholm Albrechtsen, der er byggesagsbehandler i Team Plan, Byg og Trafik i Tønder Kommune.

– Stort set alle ansøgninger, der opfylder kriterierne, får tilskud, og ejerne får dermed dækket udgifterne til nedrivningsarbejdet og kan i stedet se fremad.I Tønder Kommune er det meste dækket ind under Landsbypuljen. Kun bygninger i Tønder by og Toftlund by falder uden for kriterierne for Landsbypuljen.

Kommunen klarer det praktiske

Indimellem kan der dukke en ansøgning op, hvor bygningerne er i for god stand til at få tilskud, eller hvor en panthaver måske modsætter sig nedrivningen, men normalt vil alle, der ansøger om tilskud, få dækket nedrivningen 100 pct.

Ejendomsafdelingen i Tønder Kommune står for det praktiske i forbindelse med nedrivningen og samler ansøgningerne i en samlet licitation for nedrivningsarbejdet. Det betyder, at der kan gå et halvt års tid fra man ansøger om tilskud til nedrivningen og til man står med en bar grund. Til gengæld har man ikke selv nogen udgifter i den forbindelse, men kan koncentrere sine ressourcer om den fremtidige brug af grunden.

FAKTA om nedrivning af nedslidte ejendomme

Ejere af forfaldne ejendomme – både private og erhverv – kan søge om tilskud til nedrivning, og hvis kriterierne er opfyldt, og ansøgningen bliver godkendt, kan man få op til 100 pct. tilskud til nedrivning.

Tilskuddet falder inden for Landsbypuljen, som dækker boliger i det åbne land samt både boliger og erhvervsmæssigt byggeri i byer med under 3.000 indbyggere. Erhvervet skal dog være nedlagt, for at bygningerne kan komme i betragtning til støtte.

I Tønder Kommune er det meste af kommunen, bortset fra Tønder og Toftlund byer, dækket af Landsbypuljen.

Læs mere her

tags: penge, omkostninger, Tønder,