Hold liv i krydderurterne

Mange mennesker drømmer om at dyrke basilikum og andre friske krydderurter i vindueskarmen. I en travl hverdag kan man godt glemme at give planterne vand og gødning, hvilket får dem til at mistrives eller visne. Det problem løser den nye Minigarden Basic, der passer planterne i op til 6 uger af gangen. Den praktiske plante-livredder fra Minigarden er udstyret med en 1,25 liter vandtank, der frigiver sit indhold til vandingssystemet i takt med at planterne forbruger det. Afhængigt af om urtepotterne indeholder er krævende basilikum eller nøjsom timian så holder én tank vand i 2-6 uger.

Det effektive system giver også mulighed for frodige potteplanter mange andre steder: i sommerhuset, på kontoret, i teenageværelset og hos de svage ældre, der ikke længere selv magter at pusle om de grønne planter.

Sådan fungerer det:
Ligesom de professionelle gartnerier anvender Minigarden Basic undervanding via et stykke specielt filt. Planterne trækker præcis den nødvendige mængde vand fra stoffet, der er gennemvædet med et mix af vand og flydende gødning.

Vandet og gødningen er blandet sammen i vandtanken. Den patenterede prop frigiver den mængde vand til undervandingen, der er nødvendig. For at gøre dosering af gødning ekstra bekvem medfølger portionsposer med næring. der passer til én hel tank vand.

Se hvordan Minigarden Basic virker i denne video: http://vimeo.com/88636734

Fakta:
Alle produkter fra Minigarden er lavet af Polypropylen Moplen, der er godkendt til fødevarer.
Mål: 39,4 cm (bredde) x 21,5 cm (højde) x 14,4 cm (dybde).
Farve: Hvid.
Et sæt består af bundbakke, filtmåtte, vandtank med prop, modulære dækplader samt 3 portionspakker med gødning.
Der er to typer: Model 'Pots' med to stk 12 cm urtepotter og model 'Uno' med 1 oval urtepotte.
Pris i butikkerne 229,-
Find nærmeste forhandler på www.Minigarden-Danmark.dk


Læs mere her

tags: Danmark, patenterede, krydderurter, Fakta,

Skybrud igen – en erindring til forligskredsen om vandsektorloven

Det er afgørende, at vandsektorloven understøtter samarbejdet mellem forsyningsselskaber og kommuner om at skabe holdbare klimatilpasningsløsninger, mener KL. Natten mellem lørdag og søndag ramte et kraftigt skybrud igen Danmark. Der har været flere større og mindre skybrud over landet i løbet af denne sommer. Og FN's klimapanel forudser igen større klimaforandringer.

Samtidig har miljøminister Kirsten Brosbøll sat gang i forhandlingerne med forligskredsen om vandsektorloven, hvor der skal følges op på den evaluering af loven, som blev offentliggjort i starten af året.

"Jeg håber, at skybruddet vil minde forligskredsen om, at det er uhyre vigtigt, at loven nu bliver indrettet, så den kan understøtte samarbejdet mellem forsyningsselskaber og kommuner om at skabe gode og holdbare klimatilpasningsløsninger", siger Jørn Pedersen, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.

"Der skal være bedre mulighed for, at forsyningsselskaberne kan finansiere klimatilpasningsløsningerne, uden unødigt bureaukratiske regler og stramme økonomiske rammer, der virker som barrierer for en samfundsøkonomisk vigtig indsats. Samtidig skal kommunernes rolle som dem, der beslutter og bestiller opgaverne, stå helt fast ".

Det er aftalt mellem KL og staten, at der først skal gennemføres en egentlig evaluering af regelsættet for klimatilpasningsordningen i 2015. Alligevel mener Jørn Pedersen, at det er vigtigt, at forligskredsen om vandsektorloven er opmærksom på, hvordan rammerne i vandsektorloven fremadrettet kan skabe et bedre grundlag for indsatsen for at reducere skader fra skybrud:

"Klimatilpasningsindsatsen er meget vigtig at have for øje. Kommunerne har og skal fortsat have myndighedsrollen på området, hvor det er kommunerne, der fastsætter servicemål og planlægger den lokale indsats med alle de hensyn, der nu skal tages, mens forsyningerne skal have større mulighed for at finansiere løsningerne".

"Så når der diskuteres prislofter og effektiviseringer af vandselskaberne, må det ikke gøres blindt. Hvis vi skal sikre Danmark bedre mod skaderne fra skybrud, så skal vandselskaberne have bedre muligheder for at finansiere, implementere og drifte løsningerne," siger Jørn Pedersen.

Yderligere oplysninger i KL hos konsulent Susanne Lykke Jakobsen på 3370-3302, syj@kl.dk

FAKTA
KL mener:
· At der med fordel kunne være en større fleksibilitet i lovgivningen i forhold til, hvordan samarbejdet – administrativt og økonomisk – kan tilrettelægges mellem selskab og kommune i forhold til klimatilpasningsindsatsen

· At ejerskabet af vandselskaberne skal fastholdes på kommunale hænder, af hensyn til at dække de samfundsmæssige interesser og den tværgående koordinering med den øvrige kommunale planlægning. Dette vil samtidig være vigtigt, jo mere udbredt fusioner bliver mellem selskaber

· At kommunerne sikres de nødvendige styringsredskaber til at fastsætte forpligtende indsatser og servicemål for vandselskaberne – og dermed sikring af et fortsat højt niveau for miljø-, service- og forsyningssikkerhed. Uden at selskaberne bliver bremset i at understøtte dette af for rigide effektiviseringskrav

· At der skal gives mere økonomisk råderum til selskaberne, fx med flerårige prislofter og lempeligere skatteregler, for blandt andet at understøtte selskabernes finansiering af teknologiudvikling og klimatilpasning

· At loven og tilsynet gøres administrativt væsentligt lettere og mindre bureaukratisk

· At den kommunale styring er helt nødvendig for, at pengene kan anvendes effektivt i synergi med veje, anden infrastruktur, boligudvikling, grønne områder etc.

Læs mere her

tags: Danmark, FN, økonomi, lovgivning, skatter, klimaforandringer, penge, fleksibilitet, teknologi, samfundsøkonomi, miljø,

SpareXperimentet – nyt forbrugerprogram på DR1

Gennem seks programmer skal tre almindelige danske familier undersøge, hvor meget de kan spare i hverdagen, så de i stedet kan få råd til at realisere deres drømme. Hvad sker der, hvis vi beder tre helt almindelige familier om at lægge deres forbrugsvaner om i ni måneder Er det muligt for dem at spare tusindvis af kroner og dermed få råd til at opfylde deres største drømme Eller er vores forbrugsvaner så indgroede, at det er umuligt at lave om på dem Der er nogle af de spørgsmål som DR1 søger svar på i programserien "SpareXperimentet", der får premiere 26. august.

Spar i hverdagen og få råd til drømmen
Gennem seks programmer hjælper Christina Falkberg tre familier med at omlægge deres forbrugsmønstre. Målet er at spare så meget i hverdagen, at familierne hver især kan få råd til at opfylde deres vildeste drøm. Nogle ønsker sig en tur for hele familien til Grønland, andre et bryllup og de sidste et solcelleanlæg. Det er drømme, der koster mange tusind kroner. Spørgsmålet er om familierne med Christinas hjælp faktisk kan nå at spare så mange penge sammen på bare ni måneder

Tips og tricks til alle
For at hjælpe familierne på vej i deres spareeksperiment kommer Christina Falkberg med en række tips og tricks til at spare penge i hverdagen. Det ligger familierne frit for om de vil følge de gode råd eller ej. Og alle rådende kan bruges af seerne derhjemme, så de også får mulighed for at spare i hverdagen. Christina vender alle sten i jagten på penge, der kan spares, så både de deltagende familier og seerne får gode råd om alt fra indkøbslister og madplaner til kørebog og vaskevaner.

Christina har omlagt sit eget forbrug og deler dermed ud af sine egne erfaringer, når hun hjælper familierne. Christinas gode råd, tips og tricks bliver løbende suppleret af blandt andre økonomieksperter.

Supersize og butiksdesign
Sideløbende med de tre familiers eksperiment undersøger journalist Mark Stokholm, hvordan forbrugskulturen i vores samfund egentlig er skruet sammen og hvilke faktorer, der har indvirkning på hvad og hvor meget vi køber. I første program undersøger Mark supersize-fænomenet, der ikke kun handler om større pakker, men også om indpakning og større indkøbsvogne. Mark ser på alt det, der gør det svært for familierne at spare, nemlig de ting, der er designet til at lokke familierne – og alle os andre – til at bruge flere penge.

Kort sagt ser han bag om kulissen og viser os nogle af de ting, der er med til at påvirke vores valg selvom vi ikke er opmærksomme på det.

SpareXperimentet sendes på DR1 første gang den 26. august klokken 20.45.

Læs mere her

tags: økonomi, Grønland, penge, bryllup, journalist,

Fra boligdrøm til boligmareridt

DR1 hjælper familier med skimmelsvamp i nyt program. Insekter og skimmelsvamp i væggene, fejlkonstruktioner og fugtskader. Det er virkeligheden for hundreder af danske familier, som har været udsat for skader i hjemmet. DR1-programmet 'Mit livs boligmareridt' besøger boliger med skimmelsvamp og undersøger, om der er hjælp at hente for familier, hvis boligdrøm er forvandlet til deres livs boligmareridt.

En lille mikroskopisk organisme, der med sine giftige sporer er kraftfuld nok til at lægge huse og familier i ruiner. Boliger med skimmelsvamp bliver sat under lup tirsdag den 26. august klokken 20.00 i DR1-programmet 'Mit livs boligmareridt'.

Skimmelsvamp kan være farligt for helbredet. Og skimmelsvampesager kan ende i langvarige forsikringssager, hvor boligejerne og forsikringsselskabet ikke kan blive enige om erstatningsbeløbet.

Hjælp til to familier
'Mit livs boligmareridt' undersøger, om der er en vej ud for hårdt ramte familier. Med hjælp fra advokat Marie Louise Pind og byggerådgiver Claes Bohn-Willeberg dykker DR1 ned i to familiers boligsager.

I Værløse bor skolelærere Anne og Ruben Kjær Hansen med deres tre børn i et hus med skimmelsvamp og mobilt bad i indkørslen. Forældrene frygter for børnenes helbred, alt imens deres forsikringssag trækker ud på tredje år. Og i Præstø blev Birgit Nøhr syg af at bo med skimmelsvamp, men det var ikke den eneste personlige konsekvens. I kølvandet på en forsikringssag, som i dag har kørt i over fire år, er Birgit Nøhr og ægtemanden Børge efter 40 års ægteskab flyttet fra hinanden.

'Mit livs boligmareridt' sendes tirsdag den 26. august klokken 20.00 på DR1

Læs mere her

tags: boligejer, forsikringsselskab, dykker, ægteskab, skolelære, helbred,

God isolering køler huset i sommervarmen

Den danske sommer har vist sig fra sin absolut bedste side i år. Men med varmen er også fulgt ulideligt varme nætter, hvor mange har sovet dårligt og vendt og drejet sig i sengen. Men hjælpen kan være nær – om end fra en lidt anden side end man umiddelbart forestiller sig. Et varmt hus kan nemlig afhjælpes ved at isolere optimalt. Varmen stiger til vejrs og særligt i huse med to etager, mærker man store temperaturforskelle mellem stue og første sal. Men hvis man isolerer taget og skunkrum med fx Papiruld, vil isoleringsmaterialet gøre huset tæt, så kulden holdes ude om vinteren, og varmen holdes ude om sommeren.

Papiruld holder sommervarmen ude
Lige nu er det de færreste husejere, der tænker over, om deres hjem er tilstrækkeligt isoleret. Men det giver faktisk rigtig god mening med den hedebølge vi lige har været igennem, at man også tænker isolering om sommeren. "Uden at blive for teknisk har Papiruld en fantastisk evne til at absorbere varme således, at huset ikke overophedes og bliver uudholdeligt at opholde sig i særligt hen under eftermiddagen og aftenen," forklarer Claus Skov, som er adm. dir. i Papiruld Danmark A/S. Samtidigt gør Papiruld huset tæt, således at kulden holdes ude om vinteren, og man derved skal bruge mindre energi på at opvarme sit hus.

Dobbelt gevinst ved at isolere
Der er altså dobbelt bonus ved at isolere sit hus. "Ikke nok med at Papiruld holder kulden ude om vinteren, så forhindrer det varmen i at trænge ind i huset om sommeren. Det giver os et bedre indeklima, og et hus vi kan holde ud at være i hele året rundt. Hvis man overvejer at isolere sit hus, får man glæde håndværkerfradraget, hvis man får arbejdet udført inden årets udgang," slutter Claus Skov.

Læs mere her

tags: Danmark, energi,

Sådan kommer du i gang med køkkenhaven

August er høstmåneden, men er du ikke kommet i gang endnu med at dyrke din have, kan du stadig nå det. Der er nemlig stadig grøntsager, som du kan nå at så og få glæde af i år. Trine Krebs, der er formand for Landsforeningen Praktisk Økologi, deler her sine bedste råd til dem, der ikke er kommet i gang med at dyrke køkkenhaven endnu. "Det er aldrig for sent at komme i gang med at dyrke køkkenhaven og nyde den store glæde i at høste sine egne grøntsager. Så selvom du ikke har nået at anlægge en køkkenhave i sommerferien, så er der stadig tid, hvis du vil nå at høste hjemmedyrket grønt i år. Lige nu er et godt tidspunkt at så spinat, salat, dild og almindelig rucola. Almindelig rucola er speciel god at så for nybegyndere, for det er en utrolig let salat at have i køkkenhaven. Med den i haven kan du være helt sikker på at have noget at høste – endda også i december. ", fortæller Trine, som opfordrer danskerne til at få jord under neglene og rene råvarer i maden.

1. Find et godt sted til køkkenbedet

Køkkenhaven skal placeres, hvor der er masser af sol. Anlæg ikke køkkenhaven for tæt på en høj hæk eller høje træer, der står mod øst eller vest, da det vil give for meget skygge. Har du et stykke græsplæne, du kan undvære, er det forholdsvis let at etablere et stykke køkkenhave her, og midt på græsplænen er der normalt al den sol, som grøntsagerne har brug for. Mangler der plads i baghaven, så overvej at inddrage forhaven til køkkenhaven, som hos de fleste står ubenyttet hen. Vær stolt af din køkkenhave og gør den til en synlig del af din have.

2. Anlæg køkkenhaven

Du kan vælge at købe et færdiglavet højbed i byggemarkederne, som du fylder med god jord, eller du kan grave græsplænen op og anlægge køkkenhaven direkte i jorden. For at kunne så, er du nødt til at fjerne græstørven. Den kan du lave til kompost. Du kan også vælge at vende græstørven og så grøngødning I jorden nu, så du har en god jord at dyrke i til foråret.

3. Så efter anbefalingerne

Følg anvisningen nøje på poserne. Der står præcis i hvilken dybde og med hvilken afstand, som frøene skal sættes. Inden du sår, laver du riller i jorden, så du har nogle lige linjer at så i. Vand sårillen godt, hvis jorden er tør, inden du begynder at så. Dæk derefter frøene med jord. Kommer der ikke regn, så hold jorden fugtig til planterne kommer op.

4. Giv jorden lidt gødning

Til salat og dild er der sandsynligvis næring nok i jorden. Spinat og rucola skal dog have gødning for at give et godt udbytte med store flotte blade. Praktisk Økologi anbefaler, at du bruger organisk gødning, som kan købes i de fleste byggemarkeder og på planteskolerne.

5. Undgå gift

Hvis du planter masse af buske og blomster i din have vil du helt naturligt få flere insekter og fugle i haven. Ikke bare er det fantastisk at opleve liv i haven, men du får også nyttedyr, som kan spise de skadedyr, der kan ødelægge dine grøntsager. Der er en fin og kompleks sammenhæng mellem alt liv i haven. Den balance kan nemt forstyrres, hvis du fristes af at bruge gift.

Læs mere her

tags: december, råvarer, jorden, cola, byggemarked, sommerferie, salat,

Undgå pesticider – dyrk grøntsagerne selv

Den øgede opmærksomhed på pesticider i vores frugt og grønt fra supermarkederne, får flere og flere danskere til at ville dyrke deres egne grøntsager. De gamle køkkenhaver er på vej tilbage i villakvartererne, skolehaver opstår, og altankasserne dyrkes i byerne. Landsforeningen Praktisk Økologi oplever en stor interesse fra danskerne i at dyrke haven. Den øgede opmærksomhed på pesticider i vores frugt og grønt fra supermarkederne, får flere og flere danskere til at ville dyrke deres egne grøntsager. Køkkenhavernes popularitet blomstrer.

De gamle køkkenhaver er på vej tilbage i villakvartererne, skolehaver opstår, og altankasserne dyrkes i byerne. Rigtig mange danskere har i sommerferien høstet deres hjemmedyrkede kartofler, gulerødder, salat og ærter, og der tegner sig en tydelig tendens: vi vil have rene råvarer, vi selv dyrker.

"Vi oplever en stor stigning i interessen for ikke bare at dyrke sin have, men også at dyrke den økologisk", fortæller Trine Krebs, der er formand i Landsforeningen Praktisk Økologi, hvis formål bl.a. er at inspirere danskerne til at dyrke haven.

Foreningen har eksisteret siden 1988, og netop i disse år vokser antallet af medlemmer betragteligt. Den gamle tradition med at dyrke maden selv er ved at vende tilbage.

"Det er tydeligt, at der i disse år er en reaktion på de mange historier, der dukker op om sprøjtegifte. Folk bliver bekymrede og begynder at undersøge om der er alternativer. Det går op for dem, at det faktisk er ganske lige til selv at dyrke grøntsagerne, og at det er hyggeligt og sjovt at arbejde i køkkenhaven. Pludselig får de øjnene op for, at de selv kan dyrke deres salat, krydderurter, gulerødder, kartofler og æbler og meget mere i haven. Uden det store besvær. For det er slet ikke så svært at komme i gang, som nogle tror. Og glæden ved at gå ud i haven og hente sine krydderurter, gulerødder eller squash til aftensmaden er noget helt særligt. ", fortæller Trine Krebs.

Hun tror også, at en del af årsagen til, at flere begynder at dyrke køkkenhave er, behovet for nærhed og at stresse af.

"Mange børnefamilier finder stor glæde i at have en køkkenhave, hvor de sammen glæder sig over de første spirer, og senere nyder at gå ud i haven og udvælge aftenens måltid. Havearbejde er muligvis fysisk hårdt, men det er mentalt afslappende. For mange er det helt perfekt at koble af efter dagens mange stressende gøremål med familiehygge i køkkenhaven. "

Læs mere her

tags: 1988, råvarer, supermarked, stress, sommerferie, sprøjtegift, gulerødder, krydderurter, økologi, frugt, æble, salat,