lørdag den 4. juni 2011

Bedre huseftersyn skæmmes af uklarhed om fugt

Landets huskøbere kan se frem til bedre ejerskifteforsikringer og tilstandsrapporter, efter at Folketinget nu har vedtaget en ny huseftersynslov. Forbrugerne vil imidlertid være endnu mere i tvivl om, hvilke skimmelskader der dækkes over ejerskifteforsikringen. Det er et tilbageskridt, mener Forsikring & Pension.

Husejere og huskøbere bliver samlet bedre stillet, når en ny huseftersynsordning træder i kraft i 2012. Forbrugerne kan se frem til bedre ejerskifteforsikring og tilstandsrapport.

Huskøberne får flere konkrete oplysninger om huset bl.a. om fugtniveau og elinstallationer, inden der handles. Køberne får også en bedre forsikringsdækning. De får på flere områder mere klarhed om, hvad der dækkes og ikke dækkes samt hvordan erstatningen skal beregnes ved en skade (se fakta herunder).

Forsikring & Pension er tilfreds med de konkrete forbedringer.

- Forsikringsbranchen har i flere år arbejdet aktivt for en bedre huseftersynsordning. Samlet vil denne lov være en fordel for forbrugerne. Det er det, loven skal måles på, siger underdirektør Hans Reymann-Carlsen, Forsikring & Pension.

På ét punkt er loven et mærkbart tilbageskridt for forbrugerne, mener Forsikring & Pension. Det lykkedes nemlig ikke at skabe større klarhed om, hvornår skimmelsvamp er dækket af forsikringen. Det ærgrer Hans Reymann-Carlsen.

- Vi havde ønsket, at man kunne skære klart igennem og sige, at skim-melsvamp skal dækkes som en følgeskade af fugt. Det var der først enighed om, men politikerne ville ikke, da det kom til stykket.

- Nu får forbrugerne i stedet to forskellige skadesbegreber for skimmelsvamp det nuværende og et nyt. Det vil skabe endnu mere uklarhed og forvirring. Det vil give endnu flere sager, hvor forbrugerne går forgæves til ankenævnet.

Forsikringsbranchen har siden 2005 arbejdet for en bedre huseftersynsordning. Branchen kunne se, at forbrugerne alt for ofte blev skuffede i deres forventninger til, hvad ejerskifteforsikringen dækkede. Samtidig var der utilfredshed med tilstandsrapporten. For den indeholdt for få oplysninger om husets faktiske tilstand. Det skyldes, at man i tilstandsrapporten kun skal nævne markante afvigelser set i forhold til husets alder.

Forbrugerne kan med den nye ordning se frem til:

Bedre forsikringsdækning
- en bedre forsikringsdækning af fugtskader i beboelsesrum
- en bedre dækning af både el- og vvs-installationer, der er ulovlige og har nedsat funktion
- mere klarhed om erstatning i form af enten "nyt for gammelt" eller erstat-ningstabeller
- mere og klarere information om huset i tilstandsrapporten gennem fugtmålinger, el-tjek og oplysning om tagets forventede restlevetid.

Måling af fugt
Næsten halvdelen af skadesanmeldelserne i dag vedrører fugt og skimmel-svamp. Derfor vil huskøbere fremover få besked om fugtniveauet i huset, før de køber det. Fugtniveauet vil blive målt af den bygningssagkyndige og fremgå af tilstandsrapporten. Samtidig vil ejerskifteforsikringen som noget nyt dække dels fugtskader, dels skimmelsvamp som en følgeskade af fugt i beboelsesrum.

El-tjek giver færre brande
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er fejl i elinstallationer hvert år skyld i ca. 800 brande i private boliger. For at reducere antallet af brande og gøre det klart for forbrugeren, om elinstallationerne er lovlige før et huskøb, skal tilstandsrapporten som noget nyt indeholde et el-tjek foretaget af en autoriseret el-installatør. Forsikringen vil så dække, hvis fagmanden har overset en ulovlig installation.

Klarhed om erstatning
Den ny huseftersynsordning giver huskøberen større klarhed over, hvor meget der skal udbetales i erstatning ved en skade. En del forbrugere bliver i dag overraskede over, at en ældre bygningsdel ikke bliver erstattet med nyt, men at der tages hensyn til husets alder. Nu kan køber få erstattet "nyt for gammelt", med mindre skaden er omfattet af en erstatningstabel.

De to skadesbegreber
Det nuværende: Huset skal sammenlignes med tilsvarende huse af samme alder og almindelig vedligeholdelsesstand, men ingen ved, hvad der var almindelig byggeskik den gang, huset blev opført. Huset skal være udsat for skimmelsvamp i en grad, der nævneværdigt nedsætter husets anvendelighed. Der er i dag ingen klare retningslinjer for og ingen klar viden om, i hvilken grad skimmelsvamp er sundhedsskadelig. Denne usikkerhed videreføres desværre i den nye lov.

Det nye, ekstra skadesbegreb: Huset skal ikke sammenlignes med et tilsvarende hus, men derimod tage udgangspunkt i objektive kriterier, der er ens for alle. Det vil sige, at der vil være dækning, hvis husets fugtniveau er højt. Forsikringen skal sørge for at nedsætte fugtniveauet permanent og dermed forhindre, at problemet opstår igen.

Læs mere her

tags: direktør, politi, Folketinget, ulovlige, 2012,

fredag den 3. juni 2011

200.000 hjem er livsfarlige at købe uden el-rapport

Over 200.000 automatsikringer i danske hjem virker ikke, viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen. Dansk El-Forbund og VELTEK har været med til at gøre el-syn lovpligtige ved boligsalg.

Fremover er det ikke kun termoruder og vandrør, der skal tjekkes, når boligejere sætter deres hjem til salg. En ny lov gør det fra 2012 pligtigt også at udfærdige en rapport af boligernes el-installationer.

- Der er faktisk et meget, meget stort behov for at få et eftersyn af installationer, fordi det, vi taler om, er livsfarligt. Mangler der en termorude, eller kommer der lidt vand på gulvet, så dør du normalt ikke af det. Men hjemmelavede el-installationer kan være livsfarlige, især hvis man har børn i huset, advarer Willy Goldby, direktør i vvs og el-tekniske leverandørers brancheforening, VELTEK.

Også i Dansk El-Forbund ses en stramning af reglerne omkring boligovertagelser som påtrængende.

- Det er et rigtig fornuftigt lovforslag, der kommer fra Folketinget, som kan være med til at gøre rigtig mange hjem meget sikrere, fastslår forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen.

En undersøgelse, som blandt andet Sikkerhedsstyrelsen har været med til at udfærdige, viser, at over 200.000 automatsikringer i dag ikke fungerer.

- Det vil sige, at i og med at HPFI-relæerne er den eneste sikkerhed, så kan man konstatere, at der er over 200.000 husstande, hvor sikkerheden er væk. Det værste er, at fem seks procent af automatsikringer viser, at de fungerer, selv om de ikke gør. Man kan bare høre, at de slår ud, når man trykker på knappen på dem, men reelt slår de ikke spændingen fra. Jo flere af dem, vi kan få fanget op og luset ud i i forbindelse med husundersøgelser, jo bedre for sikkerheden, mener VELTEK-direktør, Willy Goldby.

VELTEK har i samarbejde med blandt andre Dansk El-Forbund været med til at forsyne et folketingsudvalg og Justitsministeriet med relevante oplysninger. Med den nye lov skal el-rapporten vedlægges tilstandsrapporten, når et hus skal sælges. I alt ligger der fire års udvalgsarbejde i Folketinget bag lovforslaget.

Forældede el-net
Forældede el-net gør, at pligtige el-synsrapport er blevet mere nødvendige. I mange tilfælde er der ved boligsalg tale om huse, der er fra før 1973, hvor der ikke var jordbeskyttelse. Samtidig er der kommet flere nye el-apparater ind i de danske hjem. Men de el-net, der ligger i mange boliger, er slet ikke gearet til at trække så mange apparater.

- Vi har dokumentation fra blandt andet nkt cables om, at når man overbelaster sit net, så slides kablerne, og det gør det yderligere farligt. Samtidig har vi også fået en liberalisering af, hvad man selv må foretage sig som boligejer. Alle må nu selv udskifte for eksempel stikkontakter. Når man dertil lægger, at der er kommet flere systemer, blandt andet det fransk/belgiske, så er mulighederne for, at der bliver begået alvorlige fejlinstallationer, faktisk temmelig stor, vurderer Willy Goldby.

Også i byggemarkederne er sortiment af el-apparater vokset i de senere år. Og selv om der står på pakken, at et apparat kun må installeres af en autoriseret installatør, er folks opfattelse ifølge Willy Goldby, at de selv må installere produkter, de køber i byggemarkeder.

Nødvendigt med fagfolk
Netop tendensen med at flere og flere lægfolk er begyndt at lege elektriker, gør det nødvendigt, at det er fagfolk, der kommer til at stå for el-synsrapporterne, mener Dansk El-Forbund. Forbundet vil derfor være klar med den nødvendige efteruddannelse til elektrikerne, lover Jørgen Juul Rasmussen.

- Det er væsentligt, at det er autoriserede el-folk, der foretager udarbejdelsen af el-rapporterne. Det er ikke noget, som man må sætte en tilfældig byggesagkyndig til. Det skal være folk med ekspertise, slår Jørgen Juul Rasmussen fast.

Det er VELTEK enige i. Efter rådslagning med Sikkerhedsstyrelsen anbefaler VELTEK desuden, at el-synene underlægges Sikkerhedsstyrelsen for at undgå kritik af, at byggesagkyndige opfører nøjagtigt, hvad folk vil have i rapporterne.

- Vi synes også, at det ville være godt, hvis man kunne få udformet el-eftersynet, så det passer til resten af husstandsrapporten. Men man skal samtidig være sikker på, at de oplysninger, som skal indgå i blandt andet installatørernes kvalitetssikringshåndbog, bliver viderebragt, siger Willy Goldby.

Ideen om at indføre lovpligtige el-syn i forbindelse med tilstandsrapporter opstod i 2002 og blev i 2011 endeligt vedtaget i Folketinget. Loven forventes at træde i kraft fra februar 2012.


FAKTA:
- El-rapporter skal skrives ind i officielle skemaer ligesom tilstandsrapporten.
- Det skal være en autoriseret elektriker, der gennemfører el-synet.
- El-synet kommer ud over udpegning af ulovlige installationer blandt andet til at omfatte tjek af placeringen af armaturer uden for brandfare, kablers tilstand og placering, tilslutningssteder, samt installationernes almene tilstand.
- Et el-syn kommer til at koste omkring 2.000 kroner.
- El-synsloven forventes at træde i kraft 1. januar 2012.

Læs mere her

tags: direktør, 2002, 2011, boligejere, uddannelse, Justitsminister, boligejer, brancheforening, synsrapport, Folketinget, lovforslaget, ulovlige, 2012, HP, 1973, Justitsministeriet, husstand, elektriker, byggemarked, efteruddannelse,

torsdag den 2. juni 2011

Ballerina forførende stemninger fra Lene Bjerre

Overraskende, betagende, overrumplende. Sådan er de første reaktioner på den helt nye efterårskollektion fra Lene Bjerre Design A/S, der i mere end én forstand bryder med normerne.

"Ballerina kollektionen danser sit eget potpourri uafhængigt af tid og sted. Vi har arbejdet med kollektionen i mange måneder, og hver eneste dag har afsløret nye og anderledes sider for os. Det var som om tingene fik nyt liv nye ansigter igen og igen", fortæller Lene Bjerre.

Det moderne hjem uanset stilart er i voksende grad præget af ønsket om individualisme og opfyldelse af beboernes egen skabertrang. Ballerina kollektionen kan med rette betegnes som designfirmaets hyldest til individualismen, til den moderne kvinde og til æstetisk design.

På én gang sødmefyldt, provokerende og inspirerende

Et kig i Ballerina kollektionens omfattende katalog afslører, at det igen er lykkedes Lene Bjerre Design A/S at gå nye veje uden at gå på kompromis med virksomhedens ubønhørlige krav til kvalitet og kreativitet. Vidunderlige kombinationer af rå og slidte farver i kontrast til funklende glas, perler og simili danner nye og næsten excentriske kombinationer med de tekstiler,lamper og brugskunst, der altid har haft en fremtrædende plads hos designeren i Nibe.

Lene Bjerre fortæller: "Der er hundredvis af nye muligheder for at kombinere tingene i kollektionen, og de venter blot på at blive fundet. Boligindretning i dag handler om kreativitet og individualisme. Vi har skabt en spændvidde som aldrig før, og vi provokerer den kreative gnist, der ligger i alle mennesker. Med kollektionen kan alle lade den indre Ballerina danse frit".

Efterår og jul i personlig stil

Bag en så omfangsrig og bredt spændende kollektion ligger en lang kreativ proces. Resultatet er mere end blot en kollektion det er snarere en ny trend, der hylder det personlige og det frigjorte det excentriske islæt hentet i det vovede modebillede.

Lene Bjerre fortæller: "Vi har skabt drømmen om og mulighederne for at videreføre vores kreative proces til den enkelte kundes univers muligheden for at være sin egen designer på egne betingelser. Det er frihed, og friheden i en ballerinas dans, der har inspireret os til kollektionen.

Ballerina kollektionen på Formland

Den nye og grænsebrydende Ballerina kollektion afsløres på Formland Messen i Herning Messecenter i perioden 13. til 16. august 2004 & vil blive synlig i butikkerne primo september 2004.

 

Læs mere her

tags: kunst, Herning, virksomhed, kreativ,

Det intelligente sommerhus en realitet

Det lyder som et fremtidseventyr en utopi, men det er en realitet midt i det vestjyske sommerland: Det intelligente sommerhus. Det er smart og moderne, det passer til computeralderen, men der er også penge og tid at spare for ejere og udlejningsbureauer i forbindelse med udlejning af sommer–huse.

Prøvehus i Houstrup
Foreløbig er flex–controls styrings– og overvågningssystem ved at blive bygget ind i et helt nyt luksussommerhus i Houstrup. Der er åbent hus i det intelligente sommerhus i Houstrup, Hedevang 55, Houstrup, 6830 Nørre Nebel, lørdag den 12. og søndag den 13. juni begge dage 11–16.
Bygherren er murermester Bent Hansen, Nørre Nebel, som ser store perspektiver i det den automatiske styring og overvågning. Systemet anvender mobil kommunikation (GSM/GPRS), hvor husets følere og den specialudviklede styringsenhed styrer alle funktioner og kan være i online–forbindelse med en PC eller server. Selvfølgelig skal man have en adgangskode for at komme ind og "pille" i sommerhusets tekniske installationer. Alarmer kan enten modtages på mobiltelefonen som SMS–beskeder eller på computeren som mails etc.

At komme ind i huset
Der er ingen nøgler til sommerhuset i Houstrup. I stedet skal man bruge en kode til den elektroniske lås.
– Koden kan skiftes efter behov og sættes til at virke i bestemte perioder, siger direktør Henning Overgaard, Flex–Control. Det betyder store fordele i forbindelse med udlejning og service. Her kan man helt slippe for den besværlige og tidskrævende administration af nøgler.

Forbrugskontrol
Automatisk overvågning af el– og vandmålere er den næste fordel.
I forbindelse med udlejning kan aflæsning før og efter en udlejning ske hjemme fra computeren. flex–control systemet kan programmeres til aflæsning på bestemte tidspunkter, men systemet kan også løbende følge forbruget.
– Det spiller også en stor rolle, når huset ikke bruges, fortæller Henning Overgaard. Så kan der indlægges en alarm, som går i gang, hvis forbruget pludselig bliver meget stort. På den måde kan man f.eks. opdage en vandlækage i tide.

Tyverialarm
Udvendige og indvendige tyverialarmer er en integreret del af flex–control systemet. Der kan f.eks. benyttes rumalarmer eller magnetfølere til systemet.
– Tyverialarmerne er kendt teknologi, det nye er at det er bygget sammen til et integreret styrings– og alarmsystem, siger Henning Overgaard. Der kan også tilsluttes web–kamera, hvis man ønsker det.

Henning Overgaard gør opmærksom på, at brugen af web–kameraer i udlejningshuse er underlagt lovmæssige begrænsninger af hensyn til privatlivets fred.
– For et udlejningshus kan den elektroniske kodelås, tyverialarmen og den automatiske aflæsning af forbrug måles helt konkret i penge, siger Henning Overgaard, – Investeringen kan hurtigt betales tilbage gennem sparet tid hos ejeren og udlejningsbureauet.

flex–control styringsenheden er i et flot moderne design.

flex–control systemet koster i anskaffelse fra 8.000 kr. Hertil kommer udgifter til montering. Løbende service tilkøbes for 50 100 kr. pr. måned.

Det intelligente hus
Mulighederne i flex–controls styringssystem går dog langt videre. Intelligent lys og varme, personlig vejrmelding, kontrol og automatik til pools og spabade er nogle af de faciliteter, som kan indbygges.

Hele elinstallationen kan styres gennem flex–control systemet. Hver lyskontakt i huset kan programmeres til at betjene én eller flere lamper og eller elektriske apparater.
– Det intelligente lys egner sig til elinstallationer i nye huse, men kan også eftermonteres i bestående installationer, med lavspænding siger Henning Overgaard. Elsystemet er helt anderledes end traditionelle installationer, og det giver en masse muligheder.

Der kan skrues op og ned for varmen i huset hjemme fra PC–en, og man kan programmere systemet til at holde en bestemt temperatur i den næste uge, for derefter at sætte temperaturen op, et par dage før huset skal bruges igen.
De udbyggede versioner af flex–control kan styre huset zoneopdelt..

flex–control systemet kan f.eks. også drive husets egen vejrstation med registrering af temperatur, lufttryk, fugtighed og vindhastighed.
– Mest interessant er dog nok automatikken og kontrollen af pools og spabade, fortæller Henning Overgaard. Spabade skal f.eks. tømmes, renses og fyldes med vand igen, og her kan automatikken spare meget tid for operatøren, fordi han kan nøjes med at tage sig af rensningen. Både tømning og fyldning kan systemet selv klare. Opvarmning af pools er en stor post på varmeforbruget, og her kan en auto–matisk styring af temperaturen spare mange penge.

Også beskyttelse mod fugtskader i huse med pool eller spa kan flex–control bidrage med. Systemet kan overvåge om affugtningssystemet fungerer som det skal.

Fremtidens sommerhus
– flex–control systemet har fremtiden for sig, mener murermester Bent Hansen. Jeg håber, at der bliver stor interesse for prøvehuset og mener, at der er meget perspektiv i den auto–matiske overvågning og betjening.

– Nu er vi startet op med sommerhuse, men flex–control kan efter min mening få lige så stor anvendelse i industri–, kontor og lagerbygninger, siger Henning Overgaard. Som Word dokument: http://www.flex–control.dk/sommerhus.doc
 

Læs mere her

tags: direktør, computer, teknologi, penge, overvågning, Intel, Bent Hansen, kamera, kommunikation,

onsdag den 1. juni 2011

To nye overfræsere i topklasse

Bosch er klar med to nye topmodeller indenfor overfræsere ... til fuldstændig vanvittige lave priser

Hvis du står og mangler en opskrift på succes, så får du den her: Du tager en overfræser, der har fået en begejstret modtagelse af såvel testmagasiner som brugere. Så putter du ekstra 500 watt i motoren uden, at ændre maskinens udformning. Du sætter en ny og bedre spindellås på, så fræseren kan tage flere størrelser fræserjern. Du beklæder håndtagene med softgrip. Til sidst forsyner du fræseren med en pære, så der kommer lys på arbejdsstedet.

Det er nok til at opnå succes! Men hvis du samtidig sætter prisen ned med over 50 procent, så har du opskriften på en kanonsucces.

Opskriften er ikke hentet ud af den blå luft, men taget fra Bosch’s produktprogram. Den nye topmodel indenfor fræsere hedder POF 1300 ACE. Lige som forgængeren (POF 800 ACE) har den finindstilling med 1/10 mm–skala, variabel hastighed, konstantelektronik med blød opstart samt dobbelt fodplade af aluminium og kunststof. Den nye model har derudover fået 1300 watts motor, ny fleksibel spindellås, softgrip på håndtag og lys på arbejdsstedet.

Den sælges med kuffert, parallelanslag, 6/8 mm spændetang, fræserjern og udsugningsadaptor for kun 1199 kroner. Og nej, prisen er hverken en trykfejl eller en aprilsnar i utide. 1199 kroner!

Den nye overfræser kommer også i en lidt mindre, men stadig meget kraftig version. POF 1100 AE er på hele 1100 watt og sælges med parallelanslag, 6/8 mm spændetang, fræserjern og udsugningsadaptor. Prisen for denne model uden lys og konstantelektronik er kun 899 kroner.
 

Læs mere her

tags: kunst, Bosch,

Dagens nyheder - Læs bla. om 200.000 boliger er livsfarlige

200.000 boliger er livsfarlige
Over 200.000 automatsikringer i danske hjem virker ikke, viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen.
Læs mere her

Ægte naturskifer på taget

Nye skiferformater har fået prisen på de stilfulde naturskifertage til at falde. Ægte naturskifer på taget behøver hverken at være tungere eller dyrere end tegl.

Det er stærkere, det er mere holdbart, det ældes smukkere og det skåner miljøet bedre. Hidtil har det også været dyrere.

Vi kender naturskifertaget fra historiske bygninger og store herskabsvillaer, hvor mange tage ligger der den dag i dag efter mere end 100 års tro tjeneste. For den almindelige husejer har taget på trods af fordelene ikke været så attraktivt, for prisen har stået i vejen.

I de senere år har der imidlertid været en stigende interesse blandt parcelhusejere for at hæve tagets kvalitet. Mange vil i dag for eksempel have inddækninger og tagrender af zink og kobber i stedet for plast.

Smukkere og billigere
Tagbelægningen er kommet i fokus for husejernes større kvalitetsbevidsthed. Stadig flere parcelhusejere efterspørger ægte naturskifer som alternativ til eternittaget eller det sortglaserede tegltag, som på den almindelige villa kan virke alt for skinnende.

Det er der en god grund til: Prisen på naturskifer er kommet ned, takket være mere handy skiferformater, der har bragt prisen for at få lagt skifertaget ned i niveau med det traditionelle tegltag af god kvalitet.

Naturskiferen er således ofte ikke dyrere at anskaffe end de øvrige tagbelægninger som røde tegl, glaserede tegl eller eternit. Prisforskellen afhænger dog noget af det underlag, taget skal lægges på.

Men hvis man medregner naturskiferens langt bedre holdbarhed, ender prisen per leveår ofte på omkring halvdelen af de andre tages pris. Det gør huset mere værd, så pengene kommer ind igen også hvis man sælger huset, få år efter at taget er lagt.

Skiferkoncept til private
Danmarks førende leverandør af skifertage, der har forsynet en række historiske bygninger med nyt tag, er Kongebro Natursten A/S. Erfaringerne fra 20 års arbejde med skifertage har Kongebro lagt ned i et koncept, der henvender sig til villa– og parcelhusejere.

Med fem handy naturskifertyper, der er designet specielt til den mindre privatbolig, kan husejeren vælge mellem at give huset et moderne eller et mere klassisk tag med den samme lange holdbarhed. Skifertyperne produceres i flere forskellige størrelser og er velegnede til alle former for nybyggeri og renovering.
Alle skifertyperne kommer fra verdens største naturskiferproducent Cupa Pizarras i Nordspanien.

Værd at bemærke er især Kongebro Rustik, som er den første af sin art på det danske marked. Skiferpladens rustikke karakter adskiller sig væsentligt fra fabriksfremstillede kunstprodukter og giver tagfladen en helt speciel og eksklusiv fremtoning.

Messingplade med serienummer
Kongebro har over hele landet en række certificerede naturskiferentreprenører, der er specialuddannet og har dokumenteret erfaring i tagdækning med naturskifer. Entreprenørerne kan håndtere alle faser af tagudskiftningen til færdigt tag med underlag, inddækninger mv.
Oplægningen foretages altid af en blikkenslager, som er uddannet til naturskifer montering på lige fod med udførelse af tagrender og inddækninger i zink eller kobber.

Som en ekstra kvalitetssikring og service forsynes alle tage med et messingskilt med tagets eget serienummer. Med det kan husejeren på hjemmesiden www.kongebro.com finde alle nødvendige oplysninger om skifertype, produktionsmetode, udførelsesmetode, håndværkere på taget mv.

Oplægges uden undertag
Et naturskifertag kan oplægges efter gammelkendte principper direkte på et underlag af rupløjede brædder og behøver ikke undertagsmembran eller taglægter, som man bruger ved andre tagtyper.

Denne traditionelle oplægning har bevist sit værd gennem et århundrede og vurderes af fagfolk til at være den sundeste og enkleste konstruktion for en naturskiferbeklædning, som skal kunne ånde og samtidig holde taget tæt i generationer.

Redaktionel kontaktperson:
Erik Johansen, direktør, Kongebro Natursten A/S, tlf. 43 55 12 15,
Flere informationer på www.kongebro.com
 

Læs mere her

tags: direktør, Danmark, kunst, Messi, penge, miljø,